Praksisflag
Nulstil søgning

58 sager

326 af 4.784 sager er gennemgået og kategoriseret. Fritekstsøgning rammer kun gennemgåede sager og titler.

  1. Afslag Strandbeskyttelse Morsø Kommune 21. oktober 2026

    Afslag til etablering af 1. sal på spejderhytte

    En lokal spejderkreds søgte om dispensation til at etablere en 1. sal på to eksisterende bygninger (155 m2 fra 1947 og 257 m2 fra 1984) på en spejdergrund inden for strandbeskyttelseslinjen i Morsø Kommune, så bygningerne blev en samlet helhed, med henvisning til manglende sovepladser, spise- og køkkenfaciliteter, bedre indeklima og behovet for udlejning af hensyn til kredsens økonomi. Ansøgningen omfattede også solceller på taget, jordvarme og en badebro til kørestolsbrugere. Ansøger anførte, at bygningen ikke ville være højere end den bagvedliggende skrænt og dermed ikke synlig fra landsiden. Miljøstyrelsen gav afslag med vægt på, at der ganske vist er praksis for at dispensere til mindre anlæg til organiseret friluftsliv, fx bålhytter, men at det ansøgte er væsentligt større, at en 1. sal væsentligt forøger bebyggelsens højde og volumen og gør den mere markant i kystlandskabet, og at en dispensation til en så markant udvidelse ville kunne skabe uønsket præcedens.

  2. Afslag Klitfredning Frederikshavn Kommune 21. oktober 2026

    Afslag til opstilling af fem strandkurvestole i uge 26 - 32

    En lokal forening søgte om dispensation fra klitfredningen til sæsonvis opstilling af fem flettede strandkurvestole (ca. 1,6 x 0,8 x 1,6 m, rød/blå-hvid ternet stof, samlet under 10 m²) på den åbne strandflade ved en eksisterende badebro i Frederikshavn Kommune i uge 26-32 over en femårig periode. Kurvene skulle stå løst på sandet uden fundament, kunne lejes via et reservationssystem og skulle især forbedre tilgængeligheden for kørestolsbrugere, ældre og gangbesværede. Kystdirektoratet gav afslag og lagde vægt på, at kurvene vil fremstå som markante, synlige elementer på en åben kyststrækning med få eksisterende indgreb, at størrelse, udformning og farver medfører en tydelig visuel påvirkning i strid med klitfredningens formål, og at en dispensation vil kunne få præcedensvirkning for lignende inventar på stranden. Den midlertidige karakter og de rekreative hensyn kunne ikke opveje hensynet til at friholde kystlandskabet.

  3. Afslag Strandbeskyttelse Hedensted Kommune 12. oktober 2026

    Afslag til udstykning og fastlæggelse af skel

    Ejeren af en landbrugsejendom på ca. 48,8 ha ved Vejle Fjord i Hedensted Kommune søgte via en landinspektør om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udstykke ca. 10 ha agerjord som en bygningsløs landbrugsejendom til salg til ejeren af en anden landbrugsejendom ca. 1 km væk. Ca. 5,4 ha ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, heraf ca. 1 ha inden for den oprindelige 100 m-linje. Ansøger anførte, at der kun handles agerjord uden fysiske ændringer eller synlige skel. Kystdirektoratet gav afslag og fandt ikke, at der foreligger et særligt tilfælde. Direktoratet lagde vægt på, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten, at arealet ligger inden for den oprindelige 100 m-zone med endnu mere restriktiv praksis, at der er risiko for forventning om senere driftsbygninger ved videresalg til en fjerntliggende landbrugsejendom, at arealerne ligger fremskudt mod kysten, og at købers landbrugsdrift ikke kunne godtgøres ud fra nye ortofotos. Direktoratet bemærkede, at en arealoverførsel mellem de to landbrugsejendomme i stedet ville være undtaget efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 7.

  4. Afslag Strandbeskyttelse Faaborg-Midtfyn Kommune Landzone 30. september 2026

    Afslag til udstykning

    Et dødsbo søgte via en landinspektør om at udstykke ca. 1 ha af en landbrugsejendom på Sydfyn i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der ligger 10 badehuse på lejet grund, så badehusene kunne samles på et selvstændigt matrikelnummer ejet af en andelsforening, adskilt fra landbrugsejendommen. Arealet ligger inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje, og de øvrige badehuse i området blev udstykket allerede i 1963. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet fandt, at undtagelsen i § 65 b, stk. 3, nr. 5, om udstykning af fritidshuse på lejet grund ikke fandt anvendelse, da der ikke blev søgt om selvstændig matrikulering af de enkelte huse, og at der ikke forelå et særligt tilfælde. Der blev lagt vægt på den restriktive praksis for udstykning, en væsentlig risiko for forventning om fysiske forandringer af de strandbeskyttede arealer og arealernes fremskudte beliggenhed mod kysten. At de andre badehuse ligger på egen matrikel, kunne ikke føre til andet resultat.

  5. Afslag Strandbeskyttelse Randers Kommune 23. september 2026

    Afslag til etablering af privat ridebane

    Ejeren af en privat hesteejendom ved Randers Fjord i Randers Kommune søgte om dispensation til at anlægge en privat ridebane på 60 x 20 m med træhegn på en mark inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, orienteret mod byen og væk fra fjorden bag ejendommens bygninger. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet fandt, at lovbemærkningernes åbning for arealmæssigt begrænsede udvidelser til eksisterende virksomheder i den udvidede zone ikke kunne anvendes, da ejendommen ikke drives erhvervsmæssigt, og ridebanen alene er til privat brug, og at der ikke i øvrigt forelå særlige forhold, der kunne begrunde dispensation til så store indgreb i kystlandskabet. Der blev lagt vægt på en væsentlig påvirkning af kyststrækningen og på risikoen for utilsigtet præcedens. At ridebanen ikke kan ses fra kysten og placeres bag bygninger, kunne ikke tillægges afgørende vægt, da strandbeskyttelseslinjen også beskytter de bagvedliggende kystlandskaber.

  6. Afslag Strandbeskyttelse Ærø Kommune 23. september 2026

    Afslag til vindmølleprojekt ved Tværbymark på Ærø

    Et lokalt ejet vindmølleselskab søgte via en energirådgiver om dispensation til tre vindmøller på 2 MW med totalhøjde 100-107 m på opdyrket landbrugsjord ca. 100 m fra kysten på sydsiden af Ærø i Ærø Kommune, i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Projektet var prioriteret af kommunalbestyrelsen til videre planlægning og søgtes parallelt med et tilsvarende projekt på øen. Kystdirektoratet gav afslag efter § 65 b, stk. 1, og afviste, at undtagelsen for vindmøllelokalplaner i § 65 b, stk. 2, kunne anvendes, da projektet ikke har rod i planlægning fra før 1994. Direktoratet fandt ikke, at der foreligger et særligt tilfælde, og lagde vægt på, at møllerne på grund af højden er markante landskabselementer, og at placeringen på landbrugsjord ud til en ubebygget kyst forstærker virkningen. Vedvarende energi anerkendes som et anerkendelsesværdigt formål, men kan ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser; kommunens prioritering og de få alternative placeringer på øen blev ikke tillagt særlig vægt, og en ældre nævnsafgørelse om møller på øen fandtes ikke sammenlignelig, da der her ikke nedtages eksisterende møller.

  7. Afslag Strandbeskyttelse Ærø Kommune 23. september 2026

    Afslag til vindmølleprojekt ved Leby Kobbel på Ærø

    Et lokalt ejet vindmølleselskab søgte via en energirådgiver om dispensation til at opstille tre vindmøller på 2 MW med en totalhøjde på 100-107 m på opdyrket landbrugsjord ca. 100 m fra kysten på sydsiden af Ærø i Ærø Kommune. Projektet var prioriteret af kommunalbestyrelsen til videre planlægning, og ansøger henviste til øens klimamål og til tidligere afgørelser om vindmøller inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet gav afslag efter § 65 b, stk. 1, og afviste, at undtagelsen for vindmøllelokalplaner i § 65 b, stk. 2, kunne anvendes, da projektet ikke har rod i planlægning fra før 1994. Direktoratet fandt ikke, at der foreligger et særligt tilfælde, og lagde vægt på, at møllerne på grund af højden er markante landskabselementer, og at placeringen på landbrugsjord ud til en ubebygget kyst forstærker virkningen. Vedvarende energi anerkendes som et anerkendelsesværdigt formål, men kan ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser; kommunens prioritering og de begrænsede alternative placeringer på øen blev ikke tillagt særlig vægt, og en ældre nævnsafgørelse om møller på øen fandtes ikke sammenlignelig, da der her ikke nedtages eksisterende møller.

  8. Afslag Klitfredning Varde Kommune 15. september 2026

    Afslag til ansøgning om ophævelse af klitfredning (indlandsklit)

    Et dødsbo søgte via advokat om ophævelse af klitfredningen (en indlandsklit) på ca. 73 % af en sommerhusejendom på ca. 2,2 ha i Varde Kommune, beliggende ca. 2 km fra kysten. Ansøger gjorde gældende, at arealet efter ca. 150 år er dækket af fast grønsvær og fyrbeplantning uden sandflugtsrisiko, at det ikke ligger i Natura 2000-område, at der henkastes affald, og henviste til et juridisk notat om ophævelse efter naturbeskyttelseslovens § 9, stk. 3. Kystdirektoratet fandt, at § 9, stk. 3 ikke kan bruges som alternativ til § 69, og vurderede sagen efter § 69, stk. 1 og 2. Direktoratet gav afslag med henvisning til, at ophævelse af klitfredning næsten altid strider mod sandflugts- og naturhensyn, at en sund vegetation ikke fjerner behovet for beskyttelsen, da beplantningen let kan fjernes, at arealet ved ejerskifte kan ændre præg, at en enkeltstående ophævelse i et område med mange indlandsklitter ville give væsentlig præcedensvirkning, og at formålet alene var at tilgodese private økonomiske interesser, hvilket ikke er et sagligt hensyn. Afgørelsen kan ikke påklages.

  9. Afslag Strandbeskyttelse Thisted Kommune 10. september 2026

    Afslag til udstykning

    En kommune søgte via landinspektør om dispensation til at udstykke en ny selvstændig ejendom på ca. 1.568 m² inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje i Thisted Kommune omkring en servicebygning med kiosk og cafeteria til et friluftsanlæg med kabelbane, som der tidligere var givet dispensation til. Formålet var at nedbringe tilslutningsbidraget til forsyningsselskabet, der beregnes efter ejendommens samlede grundareal. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet henviste til, at forbuddet mod udstykning gælder, uanset om der er aktuel udsigt til byggeri, at der ikke forelå et særligt tilfælde, at udstykningen kan skabe forventning om fysiske forandringer af de strandbeskyttede arealer i strid med formålet, og at arealerne ligger fremskudt mod kysten, hvor fysiske ændringer vil have stor betydning for oplevelsen af kystlandskabet. De økonomiske interesser kunne ikke opveje de samfundsmæssige interesser i at opretholde forbuddet.

  10. Afslag Strandbeskyttelse Viborg Kommune 7. september 2026

    Afslag til fastlæggelse af skel og arealoverførelse

    Et landinspektørfirma søgte på vegne af private ejere om dispensation til arealoverførsel af et ca. 2355 m2 lavtliggende engareal ved Hjarbæk Fjord i Viborg Kommune og fastlæggelse af nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen. Baggrunden var en tinglyst aftale om forkøbsret, og køber ønskede arealet, fordi det hang naturligt sammen med andre engarealer, han havde erhvervet. Kystdirektoratet gav afslag og lagde vægt på arealets meget kystnære placering, at arealet med tiden og evt. efter ejerskifte kunne komme til at fremstå med et ændret præg i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen, at ønsket om sammenhæng med andre engarealer ikke udgør et særligt tilfælde, og at en dispensation ville kunne medføre en væsentlig og uønsket præcedens.

  11. Afslag Strandbeskyttelse Aabenraa Kommune 12. august 2026

    Afslag til terrænændringer

    En naturfond, der ejer en ca. 130 ha stor skov ved Flensborg Fjord i Aabenraa Kommune, søgte om dispensation til at bortgrave en ca. 40 m lang dæmning med en 19 m lang rørlægning af et vandløb i en af skovens markante slugter, udlægge jorden i de gamle afgravningshuller på siderne af slugten og erstatte overkørslen med en lavere træbro, så offentlighedens adgang bevares. Formålet var at genskabe slugtens oprindelige terræn og forbedre vandløbets passageforhold; kommunen havde givet vandløbstilladelse og vurderede projektet positivt for det beskyttede vandløb. Kystdirektoratet gav afslag. Forbuddet mod terrænændringer administreres meget restriktivt, og direktoratet fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, da terrænændringerne ikke indgår i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter, og da historiske kort viser en sti/vej på stedet, så det nuværende terræn har eksisteret i mindst 50 år og anses for den lovlige landskabelige tilstand. En dispensation ville medføre uønsket præcedens. Da der blev givet afslag på terrænændringen, blev der ikke truffet afgørelse om broen.

  12. Afslag Strandbeskyttelse Guldborgsund Kommune 27. juli 2026

    Afslag på ansøgning om drivhus og hævet terrasse

    Ejerne af en helårsbolig på 152 m2 fra 1954 i Guldborgsund Kommune søgte om dispensation til en vinkelformet træterrasse på ca. 100 m2, hævet op til ca. 50 cm over det skrånende terræn og strakt ca. 14 m ned i haven mod vandet, samt et drivhus på ca. 14 m2 placeret oven på terrassen. Boligen ligger uden for strandbeskyttelseslinjen, mens haven ligger inden for den oprindelige 100 m-linje og vurderedes at være lovligt etableret have. Kystdirektoratet gav afslag på begge dele: drivhuset overstiger de 10 m2, som undtagelsen i NBL par. 15a, stk. 3, og den lempelige dispensationsadgang i par. 65b, stk. 3, giver mulighed for, og terrassen er hverken i plan med terrænet eller underordnet huset, da den udgør over halvdelen af boligens areal. Begge anlæg skulle derfor behandles efter den restriktive adgang i par. 65b, stk. 1, og direktoratet fandt ikke et særligt tilfælde. Der blev lagt vægt på den kystnære placering kystværts boligen med negativ påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet samt risikoen for præcedens.

  13. Afslag Strandbeskyttelse Frederikshavn Kommune Sommerhusområde 2. juli 2026

    Afslag på ansøgning om ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb

    Ejeren af et sommerhus fra 1959 på 76 m2 i et sommerhusområde i Frederikshavn Kommune søgte om at få strandbeskyttelseslinjen flyttet, så den flugter med husets kystvendte facade, da en landinspektør havde konstateret, at huset rager 8 cm ud over linjen, og ejeren planlagde en tilbygning. Ansøgeren antog, at linjen var tænkt lagt i facaden og at overskridelsen skyldtes en upræcished. Kystdirektoratet gav afslag efter naturbeskyttelseslovens § 69 a. Det fremgik af Strandbeskyttelseskommissionens arkiv, at linjen efter den offentlige høring bevidst blev justeret længere tilbage på ejendommen, så den ikke følger facaden, og at kommissionen og miljøministeren konkret havde taget stilling til forløbet i sommerhusområdet. Der var derfor ikke sket en fejl ved fastlæggelsen, og der var heller ikke sket væsentlig tilvækst eller erosion af kysten siden 2002. Afgørelsen kan ikke påklages.

  14. Afslag Strandbeskyttelse Helsingør Kommune 1. juni 2026

    Afslag til etablering af udhus

    Ejerne af et enfamiliehus i Helsingør Kommune søgte om dispensation til at opføre et udhus på 15 m² på pælefundering med vinduespartier mod Øresund på tre sider, placeret på en lille selvstændig, ubebygget matrikel ned til vandet på den anden side af vejen fra boligen, ved siden af en eksisterende terrasse og badebro. Udhuset skulle bruges til opbevaring af strandudstyr og havemøbler samt til omklædning og kortere ophold. Kystdirektoratet gav afslag. De lempeligere regler om mindre bygninger i haver (§ 15 a, stk. 3 og § 65 b, stk. 3) fandt ikke anvendelse, da der ikke er tale om en lovligt etableret have, og da bygningen er større end en mindre bygning. Efter den almindelige restriktive praksis gives der ikke dispensation til ny bebyggelse, og direktoratet lagde vægt på den fremskudte placering, de store vinduespartier mod vandet og risikoen for præcedens.

  15. Afslag Strandbeskyttelse Fredericia Kommune Byzone 1. juni 2026

    Afslag til arealoverførsel og fastlæggelse af skel

    Ansøger ønskede at arealoverføre ca. 404 m2 fra en beboelsesejendom, der i sin helhed ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, til naboejendommen uden for linjen og fastlægge et nyt skel i Fredericia Kommune. Baggrunden var, at en bolig opført i 2004-2005 med amtets dispensation delvist ligger over skellet, og at et salg af boligen var betinget af, at skelforholdet blev bragt i orden. Kystdirektoratet gav afslag, selv om der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da der ikke fandtes særlige forhold, der kunne begrunde dispensation: de ændrede ejendomsforhold kan med tiden føre til yderligere privatisering, intensiveret brug eller fysiske ændringer i strid med strandbeskyttelsens formål, og en dispensation ville kunne få væsentlig præcedens. Private økonomiske interesser og rimelighedshensyn kunne ikke føre til et andet resultat.

  16. Afslag Strandbeskyttelse Vordingborg Kommune 28. maj 2026

    Afslag på ansøgning om opførelse af drivhus

    Ejeren af en landbrugsejendom med helårsbeboelse i den udvidede strandbeskyttelseszone på Bogø i Vordingborg Kommune søgte om dispensation til et drivhus på 23 m2 med en højde på 2,1-2,5 m, udført som en overdækning med glastag af en lille gårdsplads mellem eksisterende bygninger, hvor tre af fire vægge udgøres af bestående bygninger. Drivhuset var til privat brug. Kystdirektoratet tilbød ansøger at tilpasse projektet til et drivhus på højst 10 m2, som er undtaget fra forbuddet ved helårsboliger, men ansøger fastholdt ansøgningen. Direktoratet gav afslag med henvisning til, at undtagelsen kun omfatter drivhuse på op til 10 m2, at den lempeligere dispensationsadgang for mindre anlæg uden tilknytning til boligen ikke finder anvendelse for et anlæg i tilknytning til boligen, og at praksis for skure på op til 20 m2 i særlige tilfælde forudsætter, at der ikke allerede findes udhusbygninger på ejendommen, hvilket der gør.

  17. Afslag Klitfredning Esbjerg Kommune 27. maj 2026

    Afslag til opstilling af to shelters

    Esbjerg Kommune søgte om dispensation fra klitfredningen til at opstille to arkitekttegnede shelters i lærketræ (hver ca. 4,4 x 3,1 m, 1-1,5 m høje, samlet ca. 13,6 m², på nedgravede punktfundamenter) på et ubebygget areal på Mandø ejet af en naturfond, som led i en områdefornyelse med fokus på formidling af øens natur, kultur og historie. Shelterne skulle ligge landværts et dige og en mindre vej, ca. 800 m fra et eksisterende velkomststed med toiletter. Kystdirektoratet gav afslag og vurderede, at shelterne vil have en væsentlig negativ påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet, da de placeres i et åbent, ubebygget område uden tilknytning til andre høje anlæg. Placeringen bag et dige kunne ikke tillægges afgørende vægt, da klitfredningen også beskytter oplevelsen af det bagvedliggende landskab, og direktoratet lagde særligt vægt på en uønsket præcedensvirkning. Det ansøgte ligger i Natura 2000-området Vadehavet nær kortlagte levesteder for klyde og terner, men dette blev ikke vurderet nærmere på grund af afslaget.

  18. Afslag Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune Sommerhusområde 18. maj 2026

    Afslag på ansøgning om flytning af strandbeskyttelseslinjens forløb

    Ejeren af et sommerhus på Sydals i Sønderborg Kommune søgte om at få strandbeskyttelseslinjen flyttet, så to matrikler (i alt 2638 m2, helt omfattet af linjen) blev undtaget, med henvisning til oplevet forskelsbehandling i forhold til naboejendomme uden for linjen og til to tidligere afslag på en tilbygning på 9,1 m2. Kystdirektoratet gav afslag efter naturbeskyttelseslovens paragraf 69 a, stk. 2 og 6, og lagde vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen i 2001 tog konkret stilling til begge matrikler efter indsigelse fra den daværende ejer og fastholdt dem inden for linjen, hvorfor inklusionen ikke var en fejl ved fastlæggelsen, samt at der ikke er sket væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten. Direktoratet bemærkede, at ejendommen har været strandbeskyttet siden den udvidede linje trådte i kraft i 2003, og at afgørelsen ikke kan påklages.

  19. Afslag Strandbeskyttelse Struer Kommune 7. maj 2026

    Afslag til udstykning og fastlæggelse af skel

    En landinspektør søgte på vegne af ejeren af en landbrugsejendom på 45,3 ha i Struer Kommune, hvoraf ca. 22 ha er strandbeskyttet, om dispensation til at udstykke en bygningsløs landbrugsejendom på ca. 19,6 ha med fastlæggelse af nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen. Jorden skulle sælges til samdrift med en anden landbrugsejendom ca. 4 km væk, og restejendommen med bygninger og overvejende § 3-natur (overdrev og mose) skulle beholdes; arealerne er desuden fredede. Kystdirektoratet fandt, at undtagelsen for arealoverførsel mellem jordbrugsvirksomheder ikke gjaldt, og gav afslag. Udstykningsforbuddet administreres stramt, også uden aktuel udsigt til byggeri, da ændrede ejendomsforhold i sig selv kan medføre uønskede ændringer af kystlandskabet, fx ved ejerskifte eller ønske om driftsbygninger på den nye bygningsløse ejendom. Omlægningen blev ikke anset for hensigtsmæssig for jordbrugserhvervet, da restejendommen primært består af skrænt og beskyttet natur uden grundlag for landbrugsdrift, fredningen kunne ikke føre til andet resultat, og en dispensation ville skabe præcedens.

  20. Afslag Strandbeskyttelse Skive Kommune 4. maj 2026

    Afslag til rekreativ beplantning

    Ejeren af en landbrugsejendom ved Lovns Bredning i Skive Kommune søgte via en rådgiver om dispensation til ca. 0,44 ha rekreativ beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen som del af en samlet beplantning på ca. 0,9 ha med sitkagran, bjergfyr, eg, fuglekirsebær, frugttræer og skovbryn, begrundet med biodiversitet, miljø og rekreative værdier. Kommunen havde tilladt beplantningen uden for linjen. Kystdirektoratet gav afslag. Undtagelsen for erhvervsmæssig tilplantning med frugttræer og bærbuske fandtes ikke anvendelig, da beplantningen med stier og spredte bevoksninger har karakter af frugthave og ikke er erhvervsmæssigt nødvendig, og praksis for skovtilplantning med hjemmehørende løvtræer fandtes heller ikke anvendelig, da beplantningen er rekreativ og i stort omfang består af ikke-hjemmehørende nåletræer (over 10 %). Et ønske om rekreativ beplantning er ikke et særligt tilfælde, og en dispensation ville kunne skabe præcedens.