Afslag til udstykning og fastlæggelse af skel

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
J.nr. 2025 - 12858 
[..]
Den 12. oktober 2026 
[..]
[..]
[..]
  
 
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udstykning og 
fastlæggelse af skel inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] på adressen [adresse] i Hedensted 
Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen som der er søgt om udstykning på er noteret som samlet fast 
ejendom (landbrugsejendom) og omfatter 488.336 m2. Den del af ejendommen, 
hvorpå der ønskes udstykning ligger inden for den udvidede 
strandbeskyttelseslinje og en mindre del af udstykningen (ca. 10510 m2) ligger 
inden for den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje. Ejendommen kan ses 
på ortofoto (fig. 1). 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Fig. 1. Ortofoto 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange  
signatur. Den oprindelige strandbeskyttelseslinje er vist med gul streg. Det røde 
areal markerer den ansøgte matrikel. De sorte streger markerer de vejledende 
matrikelskel. 
 
Ansøgningen omhandler udstykning af del.nr. 2 af matrikel 20a Daugård By, 
Daugård. Udstykningen kan ses på fig. 2 nedenunder. Ejendommen der søges 
udstykket har et areal på 100.475 m2, hvoraf ca. 54.300 m2 er beliggende indenfor 
strandbeskyttelseslinjen, heraf ca. 10.510 m2 beliggende indenfor den oprindelige 
strandbeskyttelseslinje. 
 
 
Fig. 2. Plan over nye skel med bagvedliggende luftfoto. Delnr. 1 af matrikel 20a 
er restejendommen af den eksisterende landbrugsejendom og delnr. 2 af matrikel 
20a er den nye udstykning. De røde streger viser den nye skellinje. Den blå 
stiplede linje viser strandbeskyttelseslinjen. De lilla polygon viser et arbejdsareal 
 

 
 
3 
I ansøgningen angives der: 
En del af landbrugsejendommens arealer er beliggende indenfor 
strandbestyrrelseslinien på arealerne ned mod Vejle Fjord. Ejeren (sælger) har 
indgået aftale med ejeren af en anden landbrugsejendom (køber) om at sælge ca. 
10 ha. agerjord omtrent som vist på vedhæftede kortbilag (fig. 2). Køber er 
interesseret i at erhverve arealerne som en bygningsløs landbrugsejendom til 
samdrift med sin nuværende landbrugsejendom. De nye skel er ens uanset om 
sagen skulle gennemføres som arealoverførsel eller udstykning af en bygningsløs 
landbrugsejendom. 
 
Det særlige i denne sag er, at parterne kun handler agerjord, hvilket betyder, at 
der ingen fysiske ændringer sker i landskabet og/eller udtrykket i området, og de 
nye skel ikke vil ikke kunne ses i landskabet, da de nuværende landskabelige 
forhold består uændret og da anvendelsen af arealerne på hver side af de nye 
skel fremadrettet vil være uændret i forhold til den aktuelle anvendelse. For at 
sælger fortsat kan tilgå sin skov, reserveres der plads til et landbrugskørespor 
langs den vestlige del af marken som vist med blå skygge på vedhæftede skitse. 
 
Ansøgningen er led i en igangværende handel, som udelukkende afventer 
myndighedernes godkendelse af sagen. 
 
Den nuværende landbrugsejendom som der henvises til i ansøgningen er 
ejendommen med matrikelnummer 18a, Daugård By, Daugård, som er beliggende 
omtrentlig 1 km øst for matrikel 20a (sælger). 
Ud fra nyeste ortofotos, ses det at matrikel 18a (høre også sammen med [matrikel]) ikke ser ud til at blive forvaltet til landbrugsdrift (se fig. 3) 
 
 
Fig. 3. Ortofoto fra 2026 som viser matrikel 18a (og 18g + 15c), som er noteret 
som landbrugsejendom, men som ikke ser ud til at blive forvaltet til 
landbrugsmæssig drift. 

 
 
4 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 78, Skove langs nordsiden af Vejle 
Fjord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 67 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 45.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
På arealer inden for strandbeskyttelseslinjen må der ikke foretages 
tilstandsændringer, herunder udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, 
hvorved der fastlægges skel, jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. 
 
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at forhindre udstykning mv., som tilsigter 
senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i 
kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at 
afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder 
også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre 
dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en 
forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning 
eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af 
kystlandskabet.  
 
Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret 
restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når 
dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af 
strandbeskyttelseslinjen, jf. NKO nr. 253. Heraf fremgår, at der kræves en særlig 
begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske 
bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil 
kræve en ny dispensation. 
 

 
 
5 
Hvis en arealoverførsel eller en udstykning medfører, at der skabes en ny ejendom 
med direkte adgang til stranden, er udsigten til faktiske ændringer nærliggende, og 
praksis derfor meget restriktiv. Yderligere ligger den ansøgte udstykning indenfor 
for den oprindelig 100 m strandbeskyttelseslinje, hvoraf praksis er endnu mere 
restriktiv.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at der i den konkrete sag ikke er tale om et særligt 
tilfælde, der kan begrunde, at Kystdirektoratet fraviger den normale, restriktive 
praksis. 
 
I den konkrete sag vil en udstykning skabe en ny ejendom med direkte adgang til 
kysten, hvis der gives dispensation til det ansøgte. 
Kystdirektoratet lægger vægt på at der er en risiko for at der som følge af 
udstykningen skabes forventning om adgang til reelle, fysiske forandringer af de 
strandbeskyttede arealer i strid med formålet med strandbeskyttelsen. Det vil 
særligt være tilfældet, hvis ejendommen på et senere tidspunkt sælges til en ejer af 
en landbrugsejendom, der ligger langt væk, hvorved der kan opstå behov for og 
ønske om driftsbygninger til opbevaring. Der lægges desuden vægt på, at de 
pågældende arealer ligger fremskudt mod kysten, hvorved disse fysiske ændringer 
vil have stor betydning for oplevelsen af kystlandskabet. 
 
Yderligere lægger kystdirektoratet vægt på at selvom ansøger lægger vægt på at 
køber er interesseret i at købe og erhverve jorden til sin eksisterende 
landbrugsejendom, som følge af udstykningen, kan dette ikke godtgøres ud fra 
nyeste ortofotos, som modstrider at ejendommen i dag anvendes til 
landbrugsmæssig drift. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til udstykning og fastlæggelse 
af skel.  
 
Det skal bemærkes at hvis der i stedet for udstykning mellem de to 
landbrugsejendomme i stedet arealoverføres, så vil det være kystdirektoratets 
vurdering at projektet er undtaget efter §15a, stk. 1, nr. 7 i Naturbeskyttelsesloven 
og derved ikke kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystzoneforvaltning | Miljøstyrelsen 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 

 
 
6 
• 
Hedensted Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, dnhedensted-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Hedensted, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
• 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email] 
• 
Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, 
[email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 78, Skove 
langs nordsiden af Vejle Fjord 
 
 (fra 
Natura 2000-planen 2022-27)