Afslag til arealoverførsel og fastlæggelse af skel

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 10316 
[..]
Den 1. juni 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til arealoverførsel og 
fastlæggelse inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Fredericia 
Kommune.  
 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Sagen vedrører en ansøgning om arealoverførsel fra ejendommen [matrikel], [adresse], Fredericia Kommune 
og fastlæggelse af nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen. Arealet søges 
overført til [matrikel], som er beliggende uden for 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Ejendommen [matrikel] er i sin helhed beliggende inden for 
strandbeskyttelseslinjen, se figur. 1.  
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Fig. 1.  Kortudsnit af [matrikel], som er markeret med rød prik.  Det 
strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de 
vejledende matrikelskel.  
 
 
 
Fig. 2. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer [matrikel]. 
 

 
 
3 
Af ansøgningen fremgår blandt andet, at:  
”[…] Baggrund: 
 Ejendommen [matrikel]
[adresse], [postnr by] er beliggende i byzone og omfattet 
af lokalplan nr. 208, der tilvejebringer muligheden for at opføre 
boligbebyggelse i den del af lokalplanområdet, der ikke er omfattet 
af strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er ejet af […], der også 
ejer de resterende ejendomme inden for lokalplanområdet. I 2004-
2005 blev der på [matrikel]
boligbebyggelse, der erstattede den gamle, der var i meget dårlig 
stand. I den forbindelse blev der af Vejle Amt givet tilladelse til, at 
en del af byggeriet kunne opføres på [matrikel]
strandbeskyttelseslinjen. Begrundelsen for tilladelsen var, at 
overskridelsen var ubetydelig, idet linjen forløber vinkelret på 
kystlinjen og på grund af kystområdets karakter på stedet. I den 
mellemliggende periode har der været stor usikkerhed om, hvilken 
anvendelse man ønskede for [matrikel]. Der var i flere år 
tale om, at man ønskede at lave sammenlægning af de 2 
matrikelnumre og derfor ikke ønskede at lave en overflødig 
arealoverførelse af det bebyggede areal fra [matrikel]. 
Begge matrikelnumre havde fra starten samme ejer, men [matrikel]g er 
samme familie, der står bag ejerskabet. Ejeren ønsker nu at 
afhænde boligen på [matrikel]
[matrikel]. 
 
 
Ønsket forandring og anmodning:  
På vegne af ejendommens ejer søges der hermed om dispensation 
iht. naturbeskyttelseslovens § 15 til at arealoverføre et areal på 
404 m² fra [matrikel].nr. 2n Erritsø 
By, Erritsø, og samtidig hermed at fastlægge et nyt skel indenfor 
strandbeskyttet areal.  
 
Det bemærkes følgende: 
• 
Skellet er nøje fastlagt så det overholder 
gældende bebyggelsesregulerende 
bestemmelser vedrørende højder og afstande til 
skel. 
• 
Der sker ikke en ændret anvendelse af arealet, 
idet det fortsat vil anvendes til eksisterende 
bebyggelse og have. 
• 
Vejle Amt gav d. 12.08.2004 tilladelse til 
bebyggelsen på det strandbeskyttede areal på 
[matrikel]. Tilladelse 
vedlagt. 
• 
Formålet er alene, at skelforholdet ønskes 
lovliggjort til brug for salg af boligen. Skøde er 
underskrevet med vilkår om, at skellet bringes i 
orden. 

 
 
4 
• 
Den skitserede arealoverførsel udgør mindst 
mulig indgriben i [matrikel]
at [matrikel]
til kysten. 
• 
Der opstår ingen nye ejendomme på baggrund 
af arealoverførslen. 
• 
Der er ingen planer om ændret anvendelse af 
den resterende del af [matrikel].[…]” 
 
 
Det er efterfølgende blandt andet supplerende oplyst, at:  
”[…] Ejendommen er solgt men handlen er betinget af at 
ejendommen kan komme til at ligge på eget areal 2N , hvilket 
nødvendigør en flytning af et mindre areal fra 2K til 2N, den 
ejendom, hvor den primære del af bygningen ligger – se 
vedhæftede. 
 
Der er givet tilladelse til bygningens placering i sin tid fra Vejle 
Amt, og da ejerne at 2N og 2K er familierelateret har det indtil nu 
ikke været noget problem, men vi står nu med det kæmpe problem, 
at handlen ikke kan færdiggøres, fordi køberen vil være sikker på 
at den ejendom/bygning han køber også er inde på egen ejendom. 
Det kan den komme hvis arealet overføres – der sker ikke andre 
ændringer og udtrykket omkring ejendommen vil ikke ændres, 
fordi der er og også fremadrettet forventes at være ”usynligt skel” 
mellem 2N og 2K.[…]” 
 
Videre er det efterfølgende blandt andet supplerende oplyst, at: 
”[…] Der må helt klart også være et rimelighedshensyn at tage til 
borgeren og specielt når der i praksis ikke sker nogen ændringer 
overhovedet på ejendommen, andet end den får det mindre areal 
fra naboen den hele tiden har haft adgang til.[...] ” 
 
Kystdirektoratet har løbende efter ansøgningens indgivelse vejledt om 
mulighederne for at placere skel i strandbeskyttelseslinjen, samt at berigtigelse 
herunder hævd ikke kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen jf. 
naturbeskyttelseslovens § 15. 
 
I forbindelse med ansøgningen har repræsentant stillet forslag om, at der som 
vilkår for en dispensation, tinglyses en servitut på arealet. Kystdirektoratet har 
oplyst, at en sådan servitut ikke kan føre til et andet resultat.  
 
Videre er der i forbindelse med ansøgningen indsendt et nyt forslag til skel. Det 
oprindelige ansøgte skel ses i figur 3, mens det nye forslag til skel ses i figur 4. 
Nærværende afgørelse behandler begge forslag.  
 
Som en del af ansøgningsmaterialet har ansøger fremsendt, daværende myndighed 
for strandbeskyttelseslinjen, Vejle Amts afgørelse af 12. august 2004, hvori der 
gives dispensation efter dagældende § 65, jf. § 15 i naturbeskyttelsesloven til 
opførelse af byggeri ind på ejendommen [matrikel]

 
 
5 
Det fremgår blandt andet af afgørelsen, at tilladelsen bortfalder, hvis ikke den var 
udnyttet inden 3 på hinanden følgende år. Det ses ikke, at der ved afgørelsen af 12. 
august 20024 er givet dispensation til fastlæggelse af skel.  
 
 
 
Fig. 3. Skelplan indsendt i forbindelse ansøgningen.  

 
 
6 
 
Fig. 4. skelplan/kortbilag indsendt den 13. maj 2026. 
 
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 

 
 
7 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 112 N112 Lillebælt) ligger ca. 4,3 km mod 
syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 12. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde 
nr. 15. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage 
udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge § 
65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen. 
 
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, er bl.a. at forhindre udstykning 
m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre 
tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er 
mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. 
Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til 
byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er 
således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som 
følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede 
ændringer af kystlandskabet. 
 
Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret 
restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når 
dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af 
strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 
2002. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet som hidtil i nævnets praksis 
administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at 
dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden 
for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny 
dispensation. 
 
Efter administrativ praksis stilles der lempeligere krav til den særlige begrundelse, 
jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, i sager om arealoverførsler, hvor der ikke 

 
 
8 
opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da det i disse sager nogle gange er 
meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer 
af kystlandskabet. 
 
I dette tilfælde opstår der ikke en ny ejendom med adgang til kysten. Der er ansøgt 
om en arealoverførsel fra en beboelsesejendom til en anden.  
 
Kystdirektoratet finder dog efter en konkret vurdering, at der ikke er særlige 
forhold, der kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte. 
Kystdirektoratet har bl.a. lagt vægt på, at det ansøgte areals placering, samt at 
arealet, der ønskes overført med tiden, eventuelt efter ejerskifte, som følge af 
arealoverførelsen kan komme til at fremstå med et ændret præg, i strid med 
formålet med strandbeskyttelseslinjen konkret ved, at arealerne privatiseres 
yderligere, brugen intensiveres eller der sker fysiske ændringer i strid med 
formålet strandbeskyttelse. Kystdirektoratet forudsætter derved, at de ændrede 
ejendomsforhold som følge af arealoverførslen i sig selv vil kunne medføre 
uønskede ændringer af kystlandskabet. Det supplerende oplyste om, at der i den 
konkrete sag er tale om et rimelighedshensyn at tage til borgeren, når der ikke sker 
nogle ændringer på ejendommen, andet end at ejendommen får det mindre areal 
fra naboen, kan ikke føre til et andet resultat.  
 
Kystdirektoratet bemærker, at det i ansøgningen anførte om, at bebyggelsen er 
opført over skel, ikke kan føre til et andet resultat. Dette heller ikke selvom, der er 
givet dispensation i 2004 til opførelse af den østlige del af bebyggelsen, som 
overskrider strandbeskyttelseslinjen.  
 
Det indgår endvidere med vægt i direktoratets vurdering, at en dispensation vil 
kunne medføre en væsentlig og uønsket præcedens i andre lignende sager. 
Kystdirektoratet vurderer, at de nævnte private økonomiske interesser i den 
konkrete sag ikke kan føre til et andet resultat, da dette hensyn ikke bør gå forud 
for den generelle beskyttelsesinteresse i at forhindre ændringer i tilstanden af 
kystlandskabet.  
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til arealoverførslen og 
fastlæggelsen af skel som ansøgt. 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 

 
 
9 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Fredericia Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr.  
N112 Lillebælt 
 
 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)