Søg Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune
Afslag på ansøgning om flytning af strandbeskyttelseslinjens forløb
Sagen kort
Ejeren af et sommerhus på Sydals i Sønderborg Kommune søgte om at få strandbeskyttelseslinjen flyttet, så to matrikler (i alt 2638 m2, helt omfattet af linjen) blev undtaget, med henvisning til oplevet forskelsbehandling i forhold til naboejendomme uden for linjen og til to tidligere afslag på en tilbygning på 9,1 m2. Kystdirektoratet gav afslag efter naturbeskyttelseslovens paragraf 69 a, stk. 2 og 6, og lagde vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen i 2001 tog konkret stilling til begge matrikler efter indsigelse fra den daværende ejer og fastholdt dem inden for linjen, hvorfor inklusionen ikke var en fejl ved fastlæggelsen, samt at der ikke er sket væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten. Direktoratet bemærkede, at ejendommen har været strandbeskyttet siden den udvidede linje trådte i kraft i 2003, og at afgørelsen ikke kan påklages.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Sommerhusområde
- Lovgrundlag
- Andet, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
Andet
Praksisflag
- Harmoni som begrundelse (nej)
- Energi som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
9 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C • Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk Kystdirektoratet J.nr. 2025 - 12102 [..] Den 18. maj 2026 [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] Afgørelse Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om flytning af strandbeskyttelseslinjens forløb, jf. naturbeskyttelseslovens1 § 15. Afgørelsen er truffet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2 og 6. Der kan læse mere om lovgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelser om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i bilag 1. Klage og søgsmål Afgørelsen kan ikke påklages, jf. § 78 i naturbeskyttelsesloven. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Redegørelse for sagen Generelt om området Matrikel 113 og 130, Mommark, Lysabild er beliggende i et område udpeget som sommerhusområde, det følger dog af lokalplanen, at matriklerne skal tilbageføres til landzone. Matriklerne har et samlet areal på 2638 m² og er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se figur 1. 1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Figur 1. Oversigtskort. Den røde prik markerer matrikel 130, Mommark, Lysabild. Den orange signatur viser de strandbeskyttede arealer. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Ansøgning Der er ansøgt om flytning af strandbeskyttelseslinjen, således at matrikel nummer 113 og 130, Mommark, Lysabild, ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. I forhold til den ønskede flytning af strandbeskyttelseslinjen skriv ansøger bl.a.: ”Jeg vil gerne ansøge om flytning af strandbeskyttelseslinien, idet jeg oplever at jeg bliver dårligere stillet end naboejendomme, som ligger på niveau med min ifht kystlinien. Det drejer sig om ejendommen [adresse], Mommark - som ligger på matrikkel 130 (og 113 som er en ubebygget mark, og vil holdes sådan i fremtiden). Ejendommen ligger mellem matrikel 63 (tættere på kysten og undtaget for strandbeskyttelse) og matrikler 186 (samme afstand til kyst, undtaget fra strandbeskyttelse) og matrikel 59a - delvist i strandbeskyttelse, delvist uden. Jeg oplever at der bliver bygget/ændret en del på matrikel 59a, bl.a. med anlæggelse af (ikke-offentlig) disc golf bane mellem min grund og kysten - desuden er der lavet større tilbygninger på matrikel 59a - samt bygget forhindringsbane og udekøkken direkte mod kysten. Samtidig oplever jeg at have fået afslag på mindre tilbygning )9.1 m2 ifht eksisterende bebygningsgrad) )for at renovere især toiletforhold i sommerhus liggende ppå matrikkel 130. Jeg oplever en forskelsbehandling i forhold til en meget restriktiv tilgang til min matrikkel, mens der på matrikkel 59a sker mange ændringer og småbyggerier (som nævnt disc golf samt udekøkken). Da jeg nu har fået afslag to gange til at lave den minimale ombygning, ser jeg nu som eneste udvej at få ført matriklen til samme tilstand - dvs udenfor 3 strandbeskyttelse ligesom naboejendommene. Sommerhuset ligger i område med andre sommerhuse på matrike 186 og desuden 210 og 212 som støder op mod min matrikel. Jeg håber at I vil se velvilligt på min sag, da jeg klart oplever en forskelsbehandling - jeg vil bemørke at sommerhuset har ligget der siden mine bedsteforældre fik det bygget - først, det som er klassificeret som skur (bygning 2) som var det oprindelige sommerhus (og iøvrigt ænskes omklassificeret til anex, men det må komme efterfølgende) og sidenhen byggede mine bedsteforældre bygning 1, som altså har ligget der længe. Jeg har intet ønske om at bygge meget - sætter pris på den omliggende natur (også skoven, mellem min matrikkel og kysten - som nu desværre er langt mere befærdet med disc golf banen). Jeg ønsker bare muligheden for en mindre tilbygning på 9.1 m2 for at føre sommerhuset up to date.” Fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen i området Strandbyggelinjen (den nuværende strandbeskyttelseslinje) blev indført i 1937. Strandbyggelinjen blev som udgangspunkt fastlagt 100 meter fra den ”for græsvækst blottede strandbred” som beskrevet i naturfredningslovens § 25. Hvis der ved lovens ikrafttræden var en eksisterende offentlig vej langs strandbredden inden for nævnte afstand var bestemmelsen dog kun gældende på strandsiden af vejen. Derudover havde den nedsatte Strandfredningskommission bemyndigelse til at reducere byggelinjen i særlige tilfælde, f.eks. på strækninger med eksisterende sammenhængende bebyggelse (typisk landsbyer og sommerhuse) inden for 100 meter zonen På nærværende strækning var [matrikel] konkret undtaget for den oprindelige 100 m strandbyggelinje, som en del af sommerhusområdet. Den oprindelige 100 meter linjes forløb på strækningen kan ses på fig. 2. Fig. 2. Ortofoto 2024. Den gule linje markerer den oprindelige 100 m linjes placering i 1999. Den turkis linje markerer, hvor den oprindelige linje har været reduceret og dermed mindre end 100 m. 4 I 1994 blev det med Kystloven2 besluttet, at strandbeskyttelseslinjen generelt skulle udvides fra 100 meter til som udgangspunkt 300 meter, men samtidig var det også formålet at indskrænke beskyttelsen inden for bestemte typer af områder. Grundlaget for Strandbeskyttelseskommissionens arbejde fremgår af en række retningslinjer, jf. Bekendtgørelse nr. 569 af 25. juni 1999 om retningslinjer for fastlæggelsen af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb. Retningslinjerne fremgår endvidere af Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 20013. Inden strandbeskyttelseslinjen blev endelig fastlagt, blev der sendt et forslag til linjeføringen i høring hos kommunerne samt alle berørte lodsejere, hvormed der var mulighed for at gøre indsigelse mod den foreslåede linjeføring. Strandbeskyttelseskommissionens forslag til linjeføringen på nærværende strækning kan ses på figur 3. Det fremgår, at [matrikel] begge var omfattet af strandbeskyttelseskommissionens foreslåede linjeføring, som blev sendt i høring hos de berørte lodsejere. Fig. 3. Ortofoto 2024. Den røde linje markerer strandbeskyttelseskommissionens forslag til linjeføringen på nærværende strækning. [matrikel] Lysabild var begge omfattet af strandbeskyttelseslinjen i strandbeskyttelseskommissionens forslag. 2 LOV nr. 439 af 1. juni 1994 - Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne) 3 https://kyst.dk/media/qlnjgzss/strandbeskyttelseskommisionens-beretning.pdf 5 Den daværende ejer af [matrikel] gjorde, den 22. april 2001, indsigelse til strandbeskyttelseskommissionens forslag om linjeføringen. Den daværende ejers indsigelse fremgår af bilag 2. Strandbeskyttelseskommissionen besvarede indsigelsen den 4. december 2001, hvori kommissionen fandt, at indsigelsen ikke kunne imødekommes på baggrund af, at matriklerne (113 og 130, Mommark, Lysabild) var landzonearealer der var ubebyggede eller ekstensivt udnyttet. Derudover fandt kommissionen, at ejendommen ikke var en del af den sammenhængende sommerhusbebyggelse og dermed ikke kunne undtages som en del af et område med sammenhængende bebyggelse. Hertil vurderede kommissionen, at matrikel nr. 63 også lå i landzonen, men i en lomme i sommerhusområdet, samt at denne var konkret undtaget inden fastlæggelsen af den nye strandbeskyttelseslinje. Strandbeskyttelseskommissionens svar til den daværende ejers indsigelse fremgår af bilag 3. Efter indstilling fra Strandbeskyttelseskommissionen fastlagde miljø- og energiministeren det endelige forløb af strandbeskyttelseslinjen, som i det daværende Sønderjyllands Amt trådte i kraft den 28. juli 2003 ved ’Bekendtgørelse om ikrafttræden for Sønderjyllands Amt af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven’ (BEK nr. 460 af 15/05/2003). Begrundelse for afgørelsen Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om ophævelse af bygge- og beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen, er beskrevet i bilag 1. Det fremgår bl.a., at strandbeskyttelseslinjen meget sjældent ophæves og navnlig ikke på ubebyggede arealer. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 6, at miljøministeren kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder ikke, at der er grundlag for at foretage ændringer i strandbeskyttelseslinjens forløb på baggrund af § 69 a, stk. 6. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen har taget konkret stilling til både [matrikel] daværende ejers indsigelse. Hertil har Strandbeskyttelseskommissionen eksplicit skrevet, at indsigelsen ikke kunne imødekommes, hvormed Kystdirektoratet kan konkludere, at inklusionen af [matrikel] fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder, at der ikke er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, hvormed direktoratet konkluderer, at der ikke er anledning til at ændre strandbeskyttelseslinjens forløb som en konsekvens heraf (naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2). 6 Kystdirektoratet bemærker, at en ansøgning om undtagelse af én af de to matrikler fra strandbeskyttelseslinjen, ikke ville have ført til et andet resultat. Denne vurdering beror i Strandbeskyttelseskommissionens konkrete stillingtagen til både [matrikel] strandbeskyttelseslinjens forløb. Kystdirektoratet bemærker, at ejendommen har været strandbeskyttet siden 2003, hvorefter det har været et vilkår ved overdragelse, køb og salg af ejendommen at denne er strandbeskyttet, med de restriktioner som dette medfører. Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Kystdirektoratet meddeler på ovenstående baggrund afslag til ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb på matrikel nr. 113 samt 130, Mommark, Lysabild. Med venlig hilsen [navn] [telefon] [email] Bilagsliste: Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Tidligere ejers indsigelse imod foreslået linjeføring Bilag 3: Strandbeskyttelseskommissionens svar på ejers indsigelse Afgørelsen offentliggøres: Afgørelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 7 Bilag 1: Lovgrundlag Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer fremgår af lovens § 8 (klitfredning), § 15 (strandbeskyttelseslinjen), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17 (skovbyggelinjen), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen) og § 19 (kirkebyggelinjen). Ophævelse af beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer indebærer en række forbud mod tilstandsændringer. Fravigelse af de pågældende forbud skal som hovedregel ske ved konkret dispensation efter lovens §§ 65 og 65 b. Miljøministeren kan dog ifølge naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, 1. pkt. bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan, jf. § 69, stk. 4. Ved administrationen af § 69 sker der en ”graduering” af ophævelse af de enkelte beskyttelseslinjer, idet strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer væsentlig stærkere forbud end f.eks. skovbyggelinjen. En beskyttelseslinje vil ikke blive ophævet, hvis det skønnes at være problematisk i forhold til landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige interesser. I sådanne tilfælde bør afgørelsen træffes ved konkret dispensation med klagemulighed til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen efter lovens § 69, stk. 4 kan kun forventes, når der foreligger ganske særlige forhold, og det er yderst sjældent, at strand- beskyttelseslinjen ophæves. Det er sket i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af en lokalplan og i almindelighed kun for allerede bebyggede områder i beskyttelseszonen, når lokalplanen tilgodeså naturbeskyttelseslovens formål i tilfredsstillende omfang. I det åbne land er strandbeskyttelsen så godt som aldrig blevet ophævet. En lokalplan, der omfatter arealer i beskyttelseszonen, vil kun rent undtagelsesvis kunne medføre en ophævelse af beskyttelsen, også selv om arealerne ifølge lokalplanen skal friholdes for bebyggelse. Det er efter § 69, stk. 1 muligt at foretage en generel reduktion eller ophævelse af en beskyttelseslinje uden, at det sker i forbindelse med lokalplanlægning. Det kan f.eks. være tilfældet i udbyggede områder, hvor linjerne fastlægges i et nyt reduceret forløb tilpasset eksisterende bebyggelse. Dette er imidlertid ikke gældende for strandbeskyttelseslinjen, da denne beskyttelseslinje efter Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang er konkret fastlagt i forhold til eksisterende bebyggelse. Revision af strandbeskyttelseslinjen Ministeren har mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69 a, stk. 2, eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69 a, stk. 6. 8 Lovgivning om international naturbeskyttelse Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der træffes afgørelse om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000- område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan ansøgningen ikke imødekommes. Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Ansøgninger om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelses- linjen kan ikke imødekommes, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 4 BEK 1098 af 21/08/2023 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 9 Bilag 2: Tidligere ejers indsigelse imod foreslået linjeføring 10 Bilag 3: Strandbeskyttelseskommissionens svar på ejers indsigelse 11
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-12102 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1766.