Afslag på ansøgning om flytning af strandbeskyttelseslinjens forløb

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 12102 
[..]
Den 18. maj 2026 
[..]
[..]
[..]
  
 
[..]
[..]
 
[..]
[..]
[..]
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om flytning af 
strandbeskyttelseslinjens forløb, jf. naturbeskyttelseslovens1 § 15. Afgørelsen er 
truffet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2 og 6. 
 
Der kan læse mere om lovgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelser om 
ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i bilag 1. 
 
Klage og søgsmål 
Afgørelsen kan ikke påklages, jf. § 78 i naturbeskyttelsesloven. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
Redegørelse for sagen 
Generelt om området 
Matrikel 113 og 130, Mommark, Lysabild er beliggende i et område udpeget som 
sommerhusområde, det følger dog af lokalplanen, at matriklerne skal tilbageføres 
til landzone. Matriklerne har et samlet areal på 2638 m² og er i deres helhed 
omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se figur 1. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Figur 1. Oversigtskort. Den røde prik markerer matrikel 130, Mommark, 
Lysabild. Den orange signatur viser de strandbeskyttede arealer. De sorte 
streger markerer de vejledende matrikelskel. 
 
Ansøgning  
Der er ansøgt om flytning af strandbeskyttelseslinjen, således at matrikel nummer 
113 og 130, Mommark, Lysabild, ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. 
 
I forhold til den ønskede flytning af strandbeskyttelseslinjen skriv ansøger bl.a.: 
 
”Jeg vil gerne ansøge om flytning af strandbeskyttelseslinien, idet jeg oplever at 
jeg bliver dårligere stillet end naboejendomme, som ligger på niveau med min 
ifht kystlinien. Det drejer sig om ejendommen [adresse], Mommark - som ligger 
på matrikkel 130 (og 113 som er en ubebygget mark, og vil holdes sådan i 
fremtiden). Ejendommen ligger mellem matrikel 63 (tættere på kysten og 
undtaget for strandbeskyttelse) og matrikler 186 (samme afstand til kyst, 
undtaget fra strandbeskyttelse) og matrikel  59a - delvist i strandbeskyttelse, 
delvist uden.  
 
Jeg oplever at der bliver bygget/ændret en del på matrikel 59a, bl.a. med 
anlæggelse af (ikke-offentlig) disc golf bane mellem min grund og kysten - 
desuden er der lavet større tilbygninger på matrikel 59a - samt bygget 
forhindringsbane og udekøkken direkte mod kysten. Samtidig oplever jeg at have 
fået afslag på mindre tilbygning )9.1 m2 ifht eksisterende bebygningsgrad) )for 
at renovere især toiletforhold i sommerhus liggende ppå matrikkel 130. Jeg 
oplever en forskelsbehandling i forhold til en meget restriktiv tilgang til min 
matrikkel, mens der på matrikkel 59a sker mange ændringer og småbyggerier 
(som nævnt disc golf samt udekøkken).  
 
Da jeg nu har fået afslag to gange til at lave den minimale ombygning, ser jeg nu 
som eneste udvej at få ført matriklen til samme tilstand - dvs udenfor 

 
 
3 
strandbeskyttelse ligesom naboejendommene. Sommerhuset ligger i område med 
andre sommerhuse på matrike 186 og desuden 210 og 212 som støder op mod 
min matrikel. 
 
Jeg håber at I vil se velvilligt på min sag, da jeg klart oplever en 
forskelsbehandling - jeg vil bemørke at sommerhuset har ligget der siden mine 
bedsteforældre fik det bygget - først, det som er klassificeret som skur (bygning 
2) som var det oprindelige sommerhus (og iøvrigt ænskes omklassificeret til 
anex, men det må komme efterfølgende) og sidenhen byggede mine 
bedsteforældre bygning 1, som  altså har ligget der længe. Jeg har intet ønske om 
at bygge meget - sætter pris på den omliggende natur (også skoven, mellem min 
matrikkel og kysten - som nu desværre er langt mere befærdet med disc golf 
banen). Jeg ønsker bare muligheden for en mindre tilbygning på 9.1 m2 for at 
føre sommerhuset up to date.” 
 
Fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen i området 
Strandbyggelinjen (den nuværende strandbeskyttelseslinje) blev indført i 1937. 
Strandbyggelinjen blev som udgangspunkt fastlagt 100 meter fra den ”for 
græsvækst blottede strandbred” som beskrevet i naturfredningslovens § 25. Hvis 
der ved lovens ikrafttræden var en eksisterende offentlig vej langs strandbredden 
inden for nævnte afstand var bestemmelsen dog kun gældende på strandsiden af 
vejen. Derudover havde den nedsatte Strandfredningskommission bemyndigelse 
til at reducere byggelinjen i særlige tilfælde, f.eks. på strækninger med 
eksisterende sammenhængende bebyggelse (typisk landsbyer og sommerhuse) 
inden for 100 meter zonen 
 
På nærværende strækning var [matrikel] konkret undtaget 
for den oprindelige 100 m strandbyggelinje, som en del af sommerhusområdet. 
Den oprindelige 100 meter linjes forløb på strækningen kan ses på fig. 2. 
 
 
Fig. 2. Ortofoto 2024. Den gule linje markerer den oprindelige 100 m linjes 
placering i 1999. Den turkis linje markerer, hvor den oprindelige linje har været 
reduceret og dermed mindre end 100 m. 

 
 
4 
 
I 1994 blev det med Kystloven2 besluttet, at strandbeskyttelseslinjen generelt 
skulle udvides fra 100 meter til som udgangspunkt 300 meter, men samtidig var 
det også formålet at indskrænke beskyttelsen inden for bestemte typer af områder. 
Grundlaget for Strandbeskyttelseskommissionens arbejde fremgår af en række 
retningslinjer, jf. Bekendtgørelse nr. 569 af 25. juni 1999 om retningslinjer for 
fastlæggelsen af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb. Retningslinjerne 
fremgår endvidere af Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 20013. 
 
Inden strandbeskyttelseslinjen blev endelig fastlagt, blev der sendt et forslag til 
linjeføringen i høring hos kommunerne samt alle berørte lodsejere, hvormed der 
var mulighed for at gøre indsigelse mod den foreslåede linjeføring. 
 
Strandbeskyttelseskommissionens forslag til linjeføringen på nærværende 
strækning kan ses på figur 3. Det fremgår, at [matrikel]
begge var omfattet af strandbeskyttelseskommissionens foreslåede linjeføring, 
som blev sendt i høring hos de berørte lodsejere. 
 
 
Fig. 3. Ortofoto 2024. Den røde linje markerer strandbeskyttelseskommissionens 
forslag til linjeføringen på nærværende strækning. [matrikel]
Lysabild var begge omfattet af strandbeskyttelseslinjen i 
strandbeskyttelseskommissionens forslag. 
 
2 LOV nr. 439 af 1. juni 1994 - Lov om ændring af lov om planlægning og lov om 
naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne) 
3 https://kyst.dk/media/qlnjgzss/strandbeskyttelseskommisionens-beretning.pdf 

 
 
5 
 
Den daværende ejer af [matrikel] gjorde, den 22. 
april 2001, indsigelse til strandbeskyttelseskommissionens forslag om 
linjeføringen. 
 
Den daværende ejers indsigelse fremgår af bilag 2. 
 
Strandbeskyttelseskommissionen besvarede indsigelsen den 4. december 2001, 
hvori kommissionen fandt, at indsigelsen ikke kunne imødekommes på baggrund 
af, at matriklerne (113 og 130, Mommark, Lysabild) var landzonearealer der var 
ubebyggede eller ekstensivt udnyttet. Derudover fandt kommissionen, at 
ejendommen ikke var en del af den sammenhængende sommerhusbebyggelse og 
dermed ikke kunne undtages som en del af et område med sammenhængende 
bebyggelse. Hertil vurderede kommissionen, at matrikel nr. 63 også lå i landzonen, 
men i en lomme i sommerhusområdet, samt at denne var konkret undtaget inden 
fastlæggelsen af den nye strandbeskyttelseslinje. 
 
Strandbeskyttelseskommissionens svar til den daværende ejers indsigelse fremgår 
af bilag 3. 
 
Efter indstilling fra Strandbeskyttelseskommissionen fastlagde miljø- og 
energiministeren det endelige forløb af strandbeskyttelseslinjen, som i det 
daværende Sønderjyllands Amt trådte i kraft den 28. juli 2003 ved ’Bekendtgørelse 
om ikrafttræden for Sønderjyllands Amt af strandbeskyttelses- og 
klitfredningslinjen og af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven’ (BEK 
nr. 460 af 15/05/2003). 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om ophævelse af bygge- og 
beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen, er beskrevet i bilag 1. Det 
fremgår bl.a., at strandbeskyttelseslinjen meget sjældent ophæves og 
navnlig ikke på ubebyggede arealer. 
 
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 6, at miljøministeren kan rette 
mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og 
strandbeskyttelseslinjen. 
 
Kystdirektoratet finder ikke, at der er grundlag for at foretage ændringer i 
strandbeskyttelseslinjens forløb på baggrund af § 69 a, stk. 6. I vurderingen har 
Kystdirektoratet lagt vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen har taget 
konkret stilling til både [matrikel]
daværende ejers indsigelse. Hertil har Strandbeskyttelseskommissionen eksplicit 
skrevet, at indsigelsen ikke kunne imødekommes, hvormed Kystdirektoratet kan 
konkludere, at inklusionen af [matrikel]
fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Kystdirektoratet finder, at der ikke er sket en væsentlig tilbagerykning eller 
tilvækst af kysten, hvormed direktoratet konkluderer, at der ikke er anledning til at 
ændre strandbeskyttelseslinjens forløb som en konsekvens heraf 
(naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2). 

 
 
6 
 
Kystdirektoratet bemærker, at en ansøgning om undtagelse af én af de to matrikler 
fra strandbeskyttelseslinjen, ikke ville have ført til et andet resultat. Denne 
vurdering beror i Strandbeskyttelseskommissionens konkrete stillingtagen til både 
[matrikel]
strandbeskyttelseslinjens forløb. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at ejendommen har været strandbeskyttet siden 2003, 
hvorefter det har været et vilkår ved overdragelse, køb og salg af ejendommen at 
denne er strandbeskyttet, med de restriktioner som dette medfører. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, eller 
foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse 
af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV. 
 
Kystdirektoratet meddeler på ovenstående baggrund afslag til ændring af 
strandbeskyttelseslinjens forløb på matrikel nr. 113 samt 130, Mommark, Lysabild.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Tidligere ejers indsigelse imod foreslået linjeføring 
Bilag 3: Strandbeskyttelseskommissionens svar på ejers indsigelse 
 
 
Afgørelsen offentliggøres: 
Afgørelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer fremgår af lovens § 8 
(klitfredning), § 15 (strandbeskyttelseslinjen), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17 
(skovbyggelinjen), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen) og § 19 
(kirkebyggelinjen). 
 
Ophævelse af beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer indebærer en række 
forbud mod tilstandsændringer. Fravigelse af de pågældende forbud skal som 
hovedregel ske ved konkret dispensation efter lovens §§ 65 og 65 b. 
 
Miljøministeren kan dog ifølge naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, 1. pkt. 
bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne 
områder. Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af 
en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan, jf. § 69, stk. 4. 
 
Ved administrationen af § 69 sker der en ”graduering” af ophævelse af de enkelte 
beskyttelseslinjer, idet strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og 
fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer væsentlig stærkere forbud end f.eks. 
skovbyggelinjen. 
 
En beskyttelseslinje vil ikke blive ophævet, hvis det skønnes at være problematisk i 
forhold til landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige interesser. I sådanne 
tilfælde bør afgørelsen træffes ved konkret dispensation med klagemulighed til 
Miljø- og Fødevareklagenævnet. 
 
Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen efter lovens § 69, stk. 4 kan kun forventes, 
når der foreligger ganske særlige forhold, og det er yderst sjældent, at strand-
beskyttelseslinjen ophæves. Det er sket i forbindelse med kommunalbestyrelsens 
vedtagelse af en lokalplan og i almindelighed kun for allerede bebyggede områder i 
beskyttelseszonen, når lokalplanen tilgodeså naturbeskyttelseslovens formål i 
tilfredsstillende omfang. I det åbne land er strandbeskyttelsen så godt som aldrig 
blevet ophævet. En lokalplan, der omfatter arealer i beskyttelseszonen, vil kun rent 
undtagelsesvis kunne medføre en ophævelse af beskyttelsen, også selv om 
arealerne ifølge lokalplanen skal friholdes for bebyggelse. 
 
Det er efter § 69, stk. 1 muligt at foretage en generel reduktion eller ophævelse af 
en beskyttelseslinje uden, at det sker i forbindelse med lokalplanlægning. Det kan 
f.eks. være tilfældet i udbyggede områder, hvor linjerne fastlægges i et nyt 
reduceret forløb tilpasset eksisterende bebyggelse. Dette er imidlertid ikke 
gældende for strandbeskyttelseslinjen, da denne beskyttelseslinje efter 
Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang er konkret fastlagt i forhold til 
eksisterende bebyggelse. 
 
Revision af strandbeskyttelseslinjen 
Ministeren har mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der 
er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69 a, stk. 2, 
eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69 a, 
stk. 6. 

 
 
8 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der træffes afgørelse om 
hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig 
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-
område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). 
 
Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets 
naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis 
det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område 
væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets 
virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for 
det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det 
internationale naturbeskyttelsesområde, kan ansøgningen ikke imødekommes. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Ansøgninger om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelses-
linjen kan ikke imødekommes, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de 
pågældende plantearter.  
 
 
 
 
4 BEK 1098 af 21/08/2023 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 

 
 
9 
Bilag 2: Tidligere ejers indsigelse imod foreslået linjeføring 
 
 

 
 
10 
Bilag 3: Strandbeskyttelseskommissionens svar på ejers 
indsigelse 
 
 

 
 
11