Afslag til fastlæggelse af skel og arealoverførelse

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 119836 
[..]
Den 7. september 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til arealoverførsel og 
fastlæggelse af skel inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Viborg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Sagen vedrører en ansøgning om arealoverførsel fra ejendommen [matrikel], [adresse] i Viborg Kommune og 
fastlæggelse af nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen. 
 
Matr.nr. [matrikel] er noteret som beboelsesejendom og 
[matrikel]. er noteret som en samlet fast ejendom. Begge matrikler er 
ubebyggede. Begge matrikler er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, 
[matrikel] figur. 1. 
 
 
 
 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Fig. 1. Kortudsnit over [matrikel] og [matrikel]. Det orange 
prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de 
vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer [matrikel]. 
 
Der er registret beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3 i form af eng og 
mose, hvorfor afgørelsen sendes til Viborg Kommune.  

 
 
3 
 
Fig. 2. Kortudsnit over [matrikel] og [matrikel]. Det orange 
prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de 
vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer [matrikel]. Det grønne skraverede 
område markerer eng. Det orange skraverede område markerer overdrev og det blå 
skraverede område markerer strandeng.  
 
Af ansøgningsmaterialet fremgår blandt andet, at: 
 
”[…]  
Mellem ejerne af [matrikel] er der 
indgået aftale, som er tinglyst på matriklerne med dato-løbenr. 
[..]. Deklarationen vedlægges som bilag til 
denne ansøgning. 
 
Aftalen rummer en forkøbsret til delnr. 2 af [matrikel]
By, Vorde (areal ca. 2355m2) for den til enhver tid værende ejer 
af. Det er en forudsætning for forkøbsretten, at der opnås tilladelse 
fra Kystdirektoratet til fastlæggelse af nye skel indenfor 
strandbeskyttelseslinjen, hvilket således er baggrunden for denne 
ansøgning. 
Såfremt der opnås tilladelse til fraskillelse af delnr. 2 - så skal 
delnr. 2 arealoverføres til den tilgrænsende [matrikel]. 
Tillige omfatter aftalen, at LE34 skal ansøge Kystdirektoratet om 
tilladelse til, at faslægge skel omkring det på vedlagte kortbilag 
benævnte areal delnr. 2 af [matrikel]
areal 2355m²). 
 
Som begrundelse for ansøgningen vil jeg fremhæve følgende: 
 

 
 
4 
Det nye sydvendte skel omkring delnr. 2 fastlægges så det følger 
en helt naturlig afgrænsning i terrænet: Det drejer sig om foden af 
en større beplantet skråning. Skråningen kan ses på skråfoto 
vedlagt som bilag. 
 
Delnr. 2 udgør et lavereliggende engareal ved Hjarbæk Fjord – og 
har sammenhæng med engarealerne øst og vest for delnr. 2. Køber 
[…]  ønsker at erhverve delnr. 2 fordi det har en helt naturlig 
sammenhæng med de øvrige eng-arealer han har erhvervet. 
 
En tilladele til fastlæggelse af nye skel ses ikke at foregribe de 
beskyttelseshensyn som strandbeskyttelsen skal varetage, hvorfor 
Kystdirektoratet anmodes om at give den fornødne tilladelse.[…]” 
 
Vedlagt ansøgningen var deklaration af 29.08.2025. 
 
 
Fig. 2. Tinglysningsrids og forslag til arealoverførsel vedhæftet ansøgningen. 
 
 

 
 
5 
 
Fig. 3. Skråfoto vedlagt ansøgningen.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i/op til Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk 
Fjord og Skals Ådal. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 30 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 14 og 24.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
 
 

 
 
6 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage 
udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge § 
65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen. 
 
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, er bl.a. at forhindre udstykning 
m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre 
tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er 
mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. 
Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til 
byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er 
således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som 
følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede 
ændringer af kystlandskabet. 
 
Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret 
restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når 
dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af 
strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 
2002. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet som hidtil i nævnets praksis 
administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at 
dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden 
for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny 
dispensation. 
 
Efter administrativ praksis stilles der lempeligere krav til den særlige begrundelse, 
jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, i sager om arealoverførsler, hvor der ikke 
opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da det i disse sager nogle gange er 
meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer 
af kystlandskabet. 
 
Kystdirektoratet finder dog efter en konkret vurdering, at ansøger ikke har 
redegjort for særlige forhold, der efter en konkret og individuel vurdering kan 
begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte. 
Kystdirektoratet har bl.a. lagt vægt på, at det ansøgte areals meget kystnære 
placering, samt at arealet, der ønskes overført med tiden, eventuelt efter ejerskifte, 
som følge af arealoverførelsen kan komme til at fremstå med et ændret præg, i 
strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet forudsætter 
derved, at de ændrede ejendomsforhold som følge af arealoverførslen i sig selv vil 
kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet. Kystdirektoratet lægger 
endvidere vægt på, at det i ansøgningen anførte om, at køber ønsker at erhverve 
området for at skabe en naturlig sammenhæng med de øvrige engarealer køber har 
erhvervet, ikke vurderes at udgøre et særligt tilfælde, der kan begrunde en 
dispensation. 
 

 
 
7 
Det indgår endvidere med vægt i direktoratets vurdering, at en dispensation vil 
kunne medføre en væsentlig og uønsket præcedens i andre lignende sager. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til arealoverførslen som 
ansøgt. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Viborg Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Viborg, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Viborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
10 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 30 Lovns 
Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)