Afslag til ansøgning om ophævelse af klitfredning (indlandsklit)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 107173 
[..]
Den 15. september 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om ophævelse af en indlandsklit efter naturbeskyttelseslovens1 § 9 på 
ejendommen [matrikel], [adresse], 
Varde Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1 til det an-
søgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan ikke påklages 
Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages, jf. § 78 i naturbeskyttelsesloven og § 30 
i bekendtgørelse nr. 269 af 6. marts 2020 om henlæggelse af opgaver og beføjelser 
til Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i natur-
beskyttelsesloven. 
 
Redegørelse for sagen 
Sagen vedrører en ansøgning af 23. oktober 2025 om ophævelse af fredningen af 
en indlandsklit på ejendommen [matrikel], Varde Kom-
mune, beliggende [adresse].  
 
Området er præget af flere indlandsklitter, som det også fremgår af figur 1, og den 
her omhandlende ejendoms klitfredede areal befinder sig ca. 2 km. fra kysten, me-
dens boligen befinder sig ca. 2,2 km. fra kysten. Foruden klitfredningen er der også 
registreret beskyttet natur i form af hede, jf. figur 3. 
 
Ejendommen er i BBR noteret som Samlet fast ejendom med sommerhus og er 
delvist omfattet af klitfredning. Ifølge BBR er matriklens areal opgjort til 21.697 
m2, hvoraf ca. 15.872 m2 (svarende til ca. 73 %) er omfattet af klitfredningen.  
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. Den røde 
plamage i midten af billedet markerer ejendommen der behandles. 
 
 
 
Fig. 2. Oversigtskort fra 2025. Ejendommen [matrikel], Varde Kom-
mune er markeret med rød signatur. Det orange skraverede areal viser det klitfredede 
areal (indlandsklitterne) i området ved matriklen. Størstedelen af det nederst markerede 
røde område er omfattet af klitfredning. 

 
 
3 
 
På matriklens nordlige del er opført en bygning i 1859, der er noteret som som-
merhus på 183 m2 og et anneks fra 1920 med eget køkken og bad på 76 m2, begge 
placeret uden for det klitfrederede areal.   
 
 
Nærmere om klitfredningen 
Sandflugtslovgivningen er et eksempel på en meget tidlig regulering af fast ejen-
dom. Allerede i 1539 udstedte Christian III en forordning, der sigtede mod en be-
skyttelse af kystklitternes vegetation. 
 
Klitfredning går langt tilbage, og har sit afsæt i sandflugtsforordningen fra 1792. 
»I 1935 vedtog Folketinget et tillæg til sandflugtsloven af 1867. Med tillægget blev klit-
fredningen udvidet, således at strandbredden og havklitten i de 4 vestkystamter og på 
Rømø blev fredet. Ved ”havklit” forstod loven ikke blot den yderste klitrække men ved 
uregelmæssige klitdannelser hele den til strandbredden stødende klitstrækning - det vil 
sige også landklitter, når disse ved fladt terræn var adskilt fra den egentlige havklit. 
Nyfredning kunne dog kun omfatte arealer, der lå inden for 500 m fra strandbreddens 
inderside. Indlandsklitter, der hidtil havde været klitfredede, forblev klitfredede uanset 
afstand fra havet. 
 
Sandflugtsloven af 1961 medførte ikke afgørende ændringer i hidtidig lovgivning vedrø-
rende klitforvaltning. Fredningen blev opretholdt på arealer, der var fredede efter lo-
vene af 1867 og 1935, men det fredede område blev udvidet, idet arealer med klitter in-
den for en afstand af mindst 100 m og op til 500 m fra strandbredden i Nord- og 
Vestjylland, som hovedregel blev fredet umiddelbart efter loven.«2 (min fremhævning). 
 
I og med klitfredningsreglerne i 1992 blev en del af naturbeskyttelsesloven fik klit-
fredningen tillige til formål at bevare de åbne kyster som en væsentlig natur- og 
landskabsressource. Dette indebærer først og fremmest, at der ved administratio-
nen af de bestemmelser, der vedrører klitfredning og dæmpning af sandflugt, kan 
varetages også naturfredningsmæssige og landskabelige hensyn, hvilket den tidli-
gere sandflugtslov ikke giver mulighed for. 
 
Strandbeskyttelseskommissionen afgav i 2001 deres rapport3, der med afsæt i 
Kystloven fra 1994 havde til formål at forholde sig til strandbeskyttelses- og klit-
fredningslinjerne langs de danske kyster, der med loven blev udvidet fra 100 til 
300 meter. I denne blev gjort udtrykkeligt opmærksom på, at hidtil klitfredede 
områder forbliver fredet, medmindre miljøministeren reviderer deres afgrænsning 
på baggrund af kommissionens forslag. 
 
Af de specielle bemærkninger til L146/2004 fremgår endvidere: 
»Klitfredningslinjen har på en række strækninger forløbet i større afstand fra 
kysten end 100 m, hvilket ved ministerens bestemmelse er fastholdt, hvor der 
efter en konkret vurdering er risiko for sandflugt. De dybere klitfredninger op 
 
2 Rapport om Sandflugt og klitfredning (2008), udarbejdet af Miljøministeriet. Kapitel 5. 
3 Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 2001 (ISBN 87-7279-430-5). Kapitel 15 om 
klitfredning, særligt afsnit 15.5. 

 
 
4 
til 500 m fra basislinjen, jf. § 9, samt fredninger af bl.a. indlandsklitter, der er 
gennemført efter sandflugtsloven, er også opretholdt.« (min fremhævning) 
 
Der er på matriklen registreret klitfredning, skønt Novana ikke har kortlagt den 
som en officiel habitatnaturtype. Dette skyldes først og fremmest, at der ikke er 
tale om et Natura 2000-område. 
 
Novana under Aarhus Universitet angiver tre typer af indlandsklitter, hvoraf to er 
præget af hedevegetation. 
»Indlandsklitter. Uden for kystzonen kan der opstå klitter på flyvesandsaflejringer fra 
den sidste istid. Disse indlandsklitter findes på meget tør, varm og udvasket sandbund 
og omfatter visse-indlandsklit (2310) og revling-indlandsklit (2320), der begge er præ-
get af hedevegetation og græs-indlandsklit (2330) med en overdrevslignende vegetation 
domineret af græsser og urter. «4 
 
Hede, som registreret naturtype 
En del af matriklen er som anført omfattet af klitfredningen. Derudover er dele af 
arealet kortlagt som en beskyttet naturtype i form af hede. Dette areal er markeret 
med lilla nedenfor på figur 3, hvor omhandlende matrikel er påført som rødt lag til 
kortet. Varde Kommune er myndighed for § 3-registreringen og -beskyttelsen. 
 
 
Fig. 3. Det lilla areal viser et registreret hede-areal som beskyttet naturtype.5 
 
4 https://novana.au.dk/naturtyper/indlandsklitter  
5https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/detail/datasets/urn:dmp:ds:adgangs-
adresser/features/adgangsadresser.0a3f508d-32cc-32b8-e044-0003ba298018  

 
 
5 
 
 
§ 3 natur har til hensyn at varetage vegetation og den eksisterende bevoksning, 
hvor klitfredningen bl.a. har til hensigt at hindre sandflugt. 
 
Ansøgers argumenter for ophævelse af klitfredningen 
Ansøger har gjort gældende, at ejendommen i 1956 blev overtaget som landbrugs-
ejendom, med tilladelse til overgang til sommerhusbolig ved købet. 
 
Ved Varde Kommunes lokalplan 05.01.L14 er hele området i 2021 udlagt til som-
merhusbenyttelse. Det residuale område er igennem de ca. 150 år bevokset med 
fast grønsvær. 
 
Derudover gøres det gældende, at området fremtræder som en form for ”ingen-
mandsland” med den virkning at der hyppigt anonymt aflæsses affald, som ejeren 
er forpligtet til af naturbeskyttelsesloven at skulle fjerne, således at æstetiske gener 
og senere i form af tiltrækning af skadedyr, modvirkes. 
 
Det gøres gældende, at der ikke er tale om ”klitzone”, henset til afstanden fra ky-
sten, og at området ikke er omfattet af Natura 2000-planerne eller habitatdirekti-
vet. 
 
At formålet med klitfredningen i medfør af sandflugtsloven fra 1867 var at hindre 
eller modvirke yderligere sandflugtskatastrofer, som navnlig dengang var til skade 
for udnyttelsen af den landbrugsmæssige produktionsjord. 
 
Der er igennem de ca. 150 år dannet en sammenhængende grønsvær i forbindelse 
med fyrtræsbeplantningen, hvorved det kan konstateres, at det omkring 1870 
gennemførte sandflugtsbekæmpelsesprojekt er lykkedes fuldt ud, idet jordbund og 
vegetation permanent har antaget en karakter af vegetation, der, som det var 
hensigten, effektivt forhindrer sandflugt. 
 
Klitfredningspælene er tilgroede og ikke vedligeholdt af myndighederne. Der var 
fem i området, der forefindes nu kun tre synlige. 
 
Derudover er der i forbindelse med ansøgningen indhentet og vedlagt et juridisk 
notat indhentet ved professor [navn], hvori det konkluderes, at »Hvis det 
faktuelt overfor Kystdirektoratet kan godtgøres, at det nævnte residuale areal ikke 
længere frembyder nogen væsentlig risiko for den fare for sandflugt, som var for-
målet med restriktionens pålæg, finder jeg, at der er overvejende gode grunde til at 
forvente, at der jvf. naturbeskyttelseslovens §9, stk. 3, for dette område beliggende 
udenfor klitzonen, vil kunne opnås ophævelse af klitfredningen, jvf. naturbeskyt-
telseslovens §9, stk. 3.«, herunder med henvisning til en juridisk artikel om at en 
skønsmæssig forvaltningsafgørelse med karakter af indgreb er retsstridig, såfremt 
den som middel er klart uegnet til at opfylde sit formål. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer 
Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og 
plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 

 
 
6 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 84, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, 
Fiilsø og Kærgård Klitplantage) ligger ca. 75 meter mod nord. Natura 2000-områ-
det omfatter habitatområde nr. H73 og fuglebeskyttelsesområde nr. F50 og F56. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 2. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre pla-
ner og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plante-
arter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirekti-
vets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Der er ansøgt om ophævelse af et klitfredet areal, jf. naturbeskyttelseslovens § 9, 
stk. 3, på en ejendom ejet af ansøger. 
 
Klitfredningen var tidligere i første række båret af hensyn til at undgå eller be-
kæmpe sandflugt. I 1992 blev klitfredningsreglerne en del af naturbeskyttelseslo-
ven. Herved fik klitfredningen tillige til formål at bevare de åbne kyster som en væ-
sentlig natur- og landskabsressource. Se hertil naturbeskyttelseslovens formålsbe-
stemmelse i lovens § 1, stk. 2. 
 
Af 300-meter vejledningens6 indledning fremgår det at, det væsentligste formål 
med kystloven er at opnå en bedre beskyttelse af de åbne og i særdeleshed de ube-
rørte kyststrækninger med de dertil knyttede naturmæssige værdier og oplevelses-
muligheder for befolkningen. Formålet med strandbeskyttelsen er som hidtil at 
sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb, der ændrer den nuvæ-
rende tilstand og anvendelse. Hermed varetages landskabelige, biologiske og re-
kreative hensyn. I modsætning til planlovens kystnærhedszone, der er en planlæg-
ningszone, er strandbeskyttelses- og klitfredningszonerne som hidtil forbudszoner. 
Efter hovedreglerne i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, og § 15, stk. 1, må der så-
ledes ikke foretages nogen ændring i den eksisterende tilstand i disse zoner. Den 
hidtidige restriktive dispensationspraksis opretholdes med virkning for de nye be-
skyttelseszoner i deres fulde bredde. 
 
Af vejledning til naturbeskyttelsesloven7 fremgår det, at der er en restriktiv 
dispensationspraksis, og at klitmyndighedernes tilbageholdenhed med at meddele 
tilladelser til bebyggelse, veje eller andre indretninger på klitfredede arealer er be-
grundet i, at ændringer i tilstanden på de klitfredede arealer normalt vil være i 
strid med de hensyn, der skal varetages med bestemmelserne i loven. Det anføres 
 
6 Vejledning om 300m strandbeskyttelses- og klitfredningszone (august 2000), udarbejdet 
af Miljø- og Energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen. 
7 Vejledning nr. 1993 af 19. december 2008 om naturbeskyttelsesloven (VEJL [telefon]) 

 
 
7 
videre at en egentlig ophævelse af klitfredningen næsten altid vil være i strid med 
de naturbeskyttelsesmæssige og sandflugtsdæmpende hensyn. 
 
Naturbeskyttelseslovens § 9, stk. 3 finder alene anvendelse på de situationer som 
ikke er rummet af §§ 69 og 69 a om ophævelse og revision af beskyttelseslinjerne.  
 
Idet der ikke er tale om en revision af linjens forløb, men et ønske om konkret, af-
grænset ophævelse, finder § 69 a ikke anvendelse.  
 
Det forudsættes efter § 69, at ophævelse kun sker undtagelsesvist og oftest på bag-
grund af en grundig planlægning, jf. navnlig stk. 3 og 4, og kun hvor det ikke vil in-
debære øget sandflugt eller risiko herfor, eller på anden måde stride mod de hen-
syn, som klitfredningen skal varetage. 
 
Efter § 9, stk. 3 kan miljøministeren i særlige tilfælde ophæve klitfredning. 
Bestemmelsens anvendelsesområde er imidlertid mindre klart sammenholdt med 
§ 69. 
 
I Naturbeskyttelsesloven med kommentarer af Veit Koester angives til § 9, stk. 3, 
følgende: 
»Denne bestemmelse anvendes imidlertid meget sjældent, idet ophævelse af en 
klitfredning efter 300 m-Vejledning pkt. 6. næsten altid vil være i strid med hen-
synet til at undgå sandflugt. Desuden må det antages, at ophævelsesbeføjelsen 
begrænses af reglerne i §§ 69, stk. 1-3 og 69 a, stk. 1, således at forstå, at beføjel-
sen i § 9, stk. 3 ikke kan anvendes som alternativ i de situationer, som de først-
nævnte bestemmelser sigter mod at regulere, f.eks. ophævelse eller indskrænk-
ning på grundlag af en detaljeret lokalplan om afrunding af en eksisterende by jf. 
§ 69 3 eller revision alene pga. tilvækst, jf. § 69 a, stk. 1. 
 
[småtryk] Det fortaber sig i tågerne, hvad der er hensigten med bestemmelsen. I 
bemærkningerne til den (se 1 ovenfor) er anført, at § 9 er en sammenskrivning af 
gældende lovs (dvs. sandflugtslov) §§ 1-3, hvilket er svært at konstatere ved en 
sammenligning mellem de to sæt bestemmelser. Dog var der i sandflugtslov § 2, 
stk. 2 en hjemmel til at ophæve en klitfredning efter begæring mod, at ejeren – 
eventuelt på nærmere fastsatte vilkår – overtog sanddæmpningen på egen be-
kostning. 
… 
I bemærkningerne til bestemmelsen i § 1, nr. 39-40 i L 146/2004 (FT 2003-04, 
Tillæg A 5479 ff.) er anført, at en ophævelsesadgang vedrørende klitfredning al-
lerede findes i § 9, stk. 3, »som dog i sin tid blev indsat under andre forudsæt-
ninger«. På den ovennævnte baggrund er det således nu svært at identificere et 
anvendelsesområde for § 9, stk. 3.« 
 
Kystdirektoratet deler Koester opfattelse af at § 9, stk. 3 ikke kan anvendes som al-
ternativ i de situationer, som § 69 og § 69 a sigter mod at regulere, hvorfor forhol-
det skal vurderes efter § 69, stk. 1 og 2.  
 

 
 
8 
Der er en tæt sammenhæng med det registrerede hedelandskab og den klitfred-
ning der påhviler området. Heder er kendetegnet ved meget sandet jord. Det er di-
rektoratets vurdering, at der på trods af dokumenteret vækst i det beskyttede areal 
ikke er tale om uforenelige hensyn. 
 
§ 3-natur har til hensyn at varetage vegetation og den eksisterende bevoksning, 
medens klitfredningen har til hensigt at dæmpe eller hindre sandflugten. At der er 
en sund naturtilstand i forhold til at hindre sandflugt medfører efter Kystdirekto-
ratets vurdering ikke et modsvarende behov for at ophæve beskyttelsen, idet be-
plantning der hindrer sandflugten let – og uden dispensation fra klitfredningslin-
jen – kan fjernes. 
 
Dermed vurderes der faktuelt at være et behov for bevarelse af klitfredningen på 
arealet. Direktoratet har derudover lagt vægt på, at arealet, der ønskes ændret, 
med tiden eller ved et ejerskifte, kan komme til at fremstå med et ændret præg, i 
strid med formålet med klitfredningen. 
 
Det af klager i øvrigt anførte, kan ikke føre til et andet resultat. 
 
I Kystdirektoratets vurdering er endvidere indgået hensynet til at undgå en enkelt-
stående ophævelse i et område med mange indlandsklitter, der vil kunne skabe en 
væsentlig og uønsket præcedensvirkning i lignende sager, hvorved andre lodsejere 
ville kunne opnå en forventning om at det klitfredet areal kan ophæves. 
 
Det er endvidere Kystdirektoratets vurdering, at formålet med ophævelse alene 
skal tilgodese klagers private og økonomiske interesser, hvilket ikke er et sagligt 
hensyn i naturbeskyttelseslovens forstand. Der er herved lagt vægt på at anmod-
ningen er indgået i forbindelse med dødsbobehandlingen for den omhandlende 
ejendom. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til ophævelsen af det klitfre-
dede areal. 
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 

 
 
9 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Varde Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, nbu_jyl@botaniskfor-
ening.dk 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer fremgår af lovens § 8 
(klitfredning), § 15 (strandbeskyttelseslinjen), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17 
(skovbyggelinjen), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen) og § 19 (kirkebyggelin-
jen). 
 
Ophævelse af beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen Na-
turbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer indebærer en række for-
bud mod tilstandsændringer. Fravigelse af de pågældende forbud skal som hoved-
regel ske ved konkret dispensation efter lovens §§ 65 og 65 b. 
 
Miljøministeren kan dog ifølge naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, 1. pkt. be-
stemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. 
Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyt-
telseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan, jf. § 69, stk. 4. 
 
Ved administrationen af § 69 sker der en ”graduering” af ophævelse af de enkelte 
beskyttelseslinjer, idet strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og fortidsmin-
debeskyttelseslinjen indebærer væsentlig stærkere forbud end f.eks. skovbyggelin-
jen. 
 
En beskyttelseslinje vil ikke blive ophævet, hvis det skønnes at være problematisk i 
forhold til landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige interesser. I sådanne til-
fælde bør afgørelsen træffes ved konkret dispensation med klagemulighed til 
Miljø- og Fødevareklagenævnet. 
 
Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen efter lovens § 69, stk. 4 kan kun forventes, 
når der foreligger ganske særlige forhold, og det er yderst sjældent, at strandbe-
skyttelseslinjen endsige klitfredningslinjen ophæves. Det er sket i forbindelse med 
kommunalbestyrelsens vedtagelse af en lokalplan og i almindelighed kun for alle-
rede bebyggede områder i beskyttelseszonen, når lokalplanen tilgodeså naturbe-
skyttelseslovens formål i tilfredsstillende omfang. I det åbne land er strandbeskyt-
telsen så godt som aldrig blevet ophævet. En lokalplan, der omfatter arealer i be-
skyttelseszonen, vil kun rent undtagelsesvis kunne medføre en ophævelse af be-
skyttelsen, også selv om arealerne ifølge lokalplanen skal friholdes for bebyggelse. 
 
Det er efter § 69, stk. 1 muligt at foretage en generel reduktion eller ophævelse af 
en beskyttelseslinje uden, at det sker i forbindelse med lokalplanlægning. Det kan 
f.eks. være tilfældet i udbyggede områder, hvor linjerne fastlægges i et nyt reduce-
ret forløb tilpasset eksisterende bebyggelse.  
 
Revision af strandbeskyttelseslinjen 
Ministeren har mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der 
er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69 a, stk. 2, 
eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69 a, 
stk. 6. 
 
 

 
 
11 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen8 skal Kystdirektoratet, før der træffes afgørelse om 
hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig 
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-
område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). 
 
Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets na-
turtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis 
det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væ-
sentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virknin-
ger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det på-
gældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale na-
turbeskyttelsesområde, kan ansøgningen ikke imødekommes. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Ansøgninger om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslin-
jen kan ikke imødekommes, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- 
eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende 
plantearter.  
 
 
 
Uddrag fra naturbeskyttelsesloven: 
 
Naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og § 69. 
§ 8. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må f.eks. 
ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, herunder etable-
res hegn, eller placeres campingvogne og lign., og arealerne må ikke afgræsses. Der 
må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved 
der fastlægges skel. 
 
§ 69. Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde 
for nærmere angivne områder, jf. stk. 2. Miljøministeren kan ændre grænserne for 
beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges. 
Stk. 2.  En afgørelse efter stk. 1 vedrørende § 8 om klitfredningslinjen kan kun 
træffes, når det ikke vil indebære øget risiko for sandflugt eller på anden måde 
stride mod de hensyn, som klitfredningen skal varetage. 
Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 kan miljøministeren efter ansøgning fra en kom-
munalbestyrelse bestemme, at reglerne i § 15, stk. 1, ikke skal gælde nærmere be-
stemte bynære arealer i eller omkring havnen. Miljøministeren kan træffe en sam-
let afgørelse efter denne bestemmelse for den enkelte kommune. Ansøgning skal 
være indsendt inden den 1. juni 2018. 
Stk. 4.  I en afgørelse efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at en ophævelse eller æn-
dring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan. Det 
 
8 BEK 1098 af 21/08/2023 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af internatio-
nale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 

 
 
12 
skal fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft, hvis lokalpla-
nen ændres eller ophæves. 
Stk. 5.  Ændringer af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i 
matriklen, og der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra matri-
kelmyndigheden. 
Stk. 6.  Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentlig-
gørelse af ministerens afgørelser i henhold til stk. 1. Offentliggørelse kan ske ude-
lukkende digitalt. 
 

 
 
13 
Bilag 2: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 84, Kalles-
mærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)