Afslag på ansøgning om revision af strandbeskyttelseslinjens forløb

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 6991 
[..]
Den 12. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning  
Der er ansøgt om revision af strandbeskyttelseslinjens forløb på ejendommen 
[matrikel] beliggende [adresse], i 
Frederikssund Kommune.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om revision af 
strandbeskyttelseslinjens forløb, jf. naturbeskyttelseslovens1 § 15. Afgørelsen er 
truffet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2 og 6. 
 
Der kan læse mere om lovgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelser om 
ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i bilag 1. 
 
Klage og søgsmål 
Afgørelsen kan ikke påklages, jf. § 78 i naturbeskyttelsesloven. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
Redegørelse for sagen 
Generelt om området 
Matrikel 8v Tørslev By, Gerlev er beliggende i et sommerhusområde. Matriklen 
har et samlet areal på 2131 m2, hvoraf 1641 m2 er omfattet af strandbeskyttelses-
linjen.  
 
Figur 1 viser et oversigtskort over området og de strandbeskyttede arealer. 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Figur 1. Oversigtskort. Den røde prik markerer matrikel 8v Tørslev By, Gerlev. Den orange signatur 
viser de strandbeskyttede arealer (umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af 
bestemmelserne om strandbeskyttelse). De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. 
 
Ansøgning  
Der er ansøgt om revision af strandbeskyttelseslinjen på ovennævnte matrikel, da 
ansøger mener, der er sket en fejl i forbindelse med fastlæggelsen af linjens forløb 
på matriklen.  
 
I ansøgningen henvises til § 4, stk. 2 i Bekendtgørelse om retningslinjer for 
fastlæggelsen af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb (BEK nr. 569 af 
25/06/1999). Bekendtgørelsens § 4 har følgende ordlyd:  
 
”§ 4, stk. 1: Når administrationen af de beskyttelseslinjer, som gælder 
den 15. oktober 1995, på grund af sammenhængende bebyggelse eller 
anden intensiv udnyttelse af et område er uden betydning for formålet 
med beskyttelseslinjerne, kan Strandbeskyttelseskommissionen indstille 
beskyttelseszonen begrænset eller helt ophævet. 
 
Stk. 2.  I områder, der er fastlagt som sommerhusområder, kan 
beskyttelseslinjerne i de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke fastlægges nærmere 
kysten end flugtende med sommerhusenes facade/gavl mod kysten, jf. 
dog § 7.” 
 
I ansøgningen henvises der desuden til ’Strandbeskyttelseskommissionens 
Beretning 20012’, der beskriver Strandbeskyttelseskommissionens 
retningslinjerne for fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjens forløb i forbindelse 
med den lovbestemte generelle udvidelse af linjen i hele landet.  
 
Ansøger henviser bl.a. til nedenstående tekst i beretningens kapitel 10 vedr. 
sommerhusområder:   
 
 
2 https://kyst.dk/publikationer/2001/strandbeskyttelseskommissionens-beretning-2001 

 
 
3 
”Kommissionens praksis er udtrykt i ”Arbejdsgrundlagets” pkt. 3.1. 
Kommissionen har således altid anvendt ”facade/gavl-reglen” i 
sommerhusområder, såfremt de eksisterende sommerhuse søværts den 
gældende strandbeskyttelseslinie lå i umiddelbar tilknytning til den 
øvrige bebyggelse i området.” 
 
Der henvises endvidere til nedenstående tekst i bilag 3, afsnit 3.1.2 i 
’Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 2001’:  
 
”Ligger husene søværts den gældende linie, fastlægges linien på hver 
enkelt af disse ejendomme flugtende med husenes facade/gavl du mod 
kysten, jf. dog bekendtgørelsen § 7 hvorefter der kan foretages mindre 
justeringer af linien for at give den et hensigtsmæssigt forløb. (Se 
illustrationen 6).” 
 
I forlængelse af ovennævnte henvisninger i ansøgningen fremgår følgende i 
ansøgningen:  
 
”På billederne af [adresse] kan man se tydeligt, at den del af huset, der 
ligger søværts linjen, er umiddelbar i tilknytning til den øvrige 
bebyggelse. Bekendtgørelsen forklarer, at facade/gavl reglen altid 
gælder i dette tilfælde. 
 
Bilag 3 fastholder desuden, at linjen på hver enkelt ejendom skal 
fastlægges efter facade-/gavl reglen. 
 
Samlet set, skal det derfor konstateres at beskyttelseslinjen ikke følger et 
hensigtsmæssigt forløb endnu, og at facade/gavl skal findes anvendelse. 
 
Anvendelse af facade/gavl reglen kan desuden anses som en bagatelle 
fordi den er ikke et væsentligt indgreb, men en mindre justering for at 
opnå et hensigtsmæssigt forløb. „Kap. 14 Bagateller“, side 45 skriver om 
dette: „For at beskyttelseslinjerne kan få ”et hensigtsmæssigt forløb”, kan 
kommissionen efter bekendtgørelsens § 8 foretage ”mindre justeringer” 
af linie forløbet, når ”ingen væsentlige hensyn” taler imod.“ 
 
Efter at have studeret gældende ret og Kystdirektoratets mål om 
restriktiv beslutningstagning for at beskytte naturen, kan jeg ikke finde 
nogen argumentation, at anvendelse af facade-/gavl reglen vil være i 
strid med dette mål, og ingen væsentlige hensyn taler imod det. 
 
Fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen i området 
Strandbyggelinjen (den nuværende strandbeskyttelseslinje) blev indført i 1937. 
Strandbyggelinjen blev som udgangspunkt fastlagt 100 meter fra den ”for 
græsvækst blottede strandbred” som beskrevet i naturfredningslovens § 25. Hvis 
der ved lovens ikrafttræden var en eksisterende offentlig vej langs strandbredden 
inden for nævnte afstand var bestemmelsen dog kun gældende på strandsiden af 
vejen. 

 
 
4 
I 1994 blev det med Kystloven3 besluttet, at strandbeskyttelseslinjen generelt 
skulle udvides fra 100 meter til som udgangspunkt 300 meter, men samtidig var 
det også formålet at indskrænke beskyttelsen inden for bestemte typer af områder. 
Grundlaget for Strandbeskyttelseskommissionens arbejde fremgår af en række 
retningslinjer, jf. Bekendtgørelse nr. 569 af 25. juni 1999 om retningslinjer for 
fastlæggelsen af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb. Retningslinjerne 
fremgår endvidere af Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 2001. 
 
Inden strandbeskyttelseslinjen blev endelig fastlagt, blev der sendt et forslag til 
linjeføringen i høring hos kommuner og alle berørte lodsejere, således der var 
mulighed for at gøre indsigelse mod den foreslåede linjeføring.  
 
Ifølge Strandbeskyttelseskommissionens arkiv blev der ikke gjort indsigelse 
vedrørende linjeføringen på matrikel 8v Tørslev By, Gerlev. Det fremgår dog af 
arkivet, at der blev gjort indsigelse på matrikel 8ch Tørslev By, Gerlev beliggende 
på samme kyststrækning som matrikel 8v.  
I Strandbeskyttelseskommissionens behandling af indsigelsen fremgår, at 
indstillingen medførte, at det foreslåede linjeforløb på hele strækningen blev 
reduceret fra 100 m til 95 m. Kommissionens behandling af indsigelsen kan ses i 
bilag 2. 
 
Reduceringen af strandbeskyttelseslinjens forløb på strækningen kan ses på figur 
2. 
 
 
Figur 2. Oversigtskort. Den røde prik markerer matrikel 8v Tørslev By, Gerlev. Den orange signatur 
viser de strandbeskyttede arealer (umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af 
bestemmelserne om strandbeskyttelse). Den gule linje viser den oprindelige strandbeskyttelseslinjens 
placering i 1999. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. 
 
 
3 LOV nr. 439 af 1. juni 1994 - Lov om ændring af lov om planlægning og lov om 
naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne) 

 
 
5 
Efter indstilling fra Strandbeskyttelseskommissionen fastlagde miljøministeren 
det endelige forløb af strandbeskyttelseslinjen, som i det daværende Frederiksborg 
Amt trådte i kraft den 1. april 2001 ved Bekendtgørelse om ikrafttræden for 
Frederiksborg Amt af strandbeskyttelseslinjen og af forskellige bestemmelser i 
naturbeskyttelsesloven (BEK nr. 127 af 18/02/2001). 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om ophævelse af bygge- og 
beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen, er beskrevet i bilag 1. Det 
fremgår bl.a., at strandbeskyttelseslinjen meget sjældent ophæves og 
navnlig ikke på ubebyggede arealer. 
 
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 6, at miljøministeren kan rette 
mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Kystdirektoratet finder ikke, at der er grundlag for at foretage en revision af 
strandbeskyttelseslinjens forløb på baggrund § 69 a, stk. 6. I vurderingen er der 
lagt vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen på baggrund af en indsigelse fra 
en af matriklerne i området har besluttet, at linjen på den konkrete strækning 
udelukkende skal reduceres fra 100 m til 95 m. 
 
I ansøgningen henvises der til et tekststykke i kapitel 10 i ’Strandbeskyttelses-
kommissionens Beretning 2001’. Kystdirektoratet bemærker dog, at følgende 
fremgår i forlængelse af det henviste tekststykke: 
 
”I kun relativt få tilfælde, bl.a. på Enø i Storstrøms amt og ved Nykøbing 
Vesterlyng i Vestsjællands amt, har kommissionen – i øvrigt altid efter 
henstilling fra amtet – indstillet, at enkelte sommerhuse ganske nær 
kysten og i nogen afstand fra de øvrige huse bliver omfattet af 
strandbeskyttelse. Denne begrænsning i anvendelsen af ”facade/gavl-
reglen” har kunnet foretages, fordi det altid er en forudsætning for at 
reducere beskyttelseszonens bredde, at administrationen af den 
gældende beskyttelse er ”uden betydning for formålet med 
beskyttelseslinierne”, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.” 
 
Kystdirektoratet finder på ovennævnte baggrund ikke, at der er sket i forbindelse 
med Strandbeskyttelseskommissionens fastlæggelse af strandbeskyttelseslinjens 
forløb på ejendommen [matrikel].  
 
Kystdirektoratet bemærker, at der ikke blev gjort indsigelse mod 
Strandbeskyttelseskommissionens forslag til strandbeskyttelseslinjens forløb, 
hvorfor det må antages, at kommunen og den daværende ejer har accepteret 
strandbeskyttelseslinjens forløb. Det har således efterfølgende været et vilkår ved 
køb og salg af ejendommen, at ejendommen er strandbeskyttet med de 
restriktioner, som det medfører. 
 
Kystdirektoratet finder desuden ikke anledning til at ændre strandbeskyttelses-
linjens forløb med henvisning til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2, idet der 
ikke er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten. 

 
 
6 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, eller 
foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse 
af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV. 
 
Kystdirektoratet meddeler på ovenstående baggrund afslag til ændring af 
strandbeskyttelseslinjens forløb på matrikel 8v Tørslev By, Gerlev.  
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer fremgår af lovens § 8 
(klitfredning), § 15 (strandbeskyttelseslinjen), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17 
(skovbyggelinjen), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen) og § 19 
(kirkebyggelinjen). 
 
Ophævelse af beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer indebærer en række 
forbud mod tilstandsændringer. Fravigelse af de pågældende forbud skal som 
hovedregel ske ved konkret dispensation efter lovens §§ 65 og 65 b. 
 
Miljøministeren kan dog ifølge naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, 1. pkt. 
bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne 
områder. Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af 
en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan, jf. § 69, stk. 4. 
 
Ved administrationen af § 69 sker der en ”graduering” af ophævelse af de enkelte 
beskyttelseslinjer, idet strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og 
fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer væsentlig stærkere forbud end f.eks. 
skovbyggelinjen. 
 
En beskyttelseslinje vil ikke blive ophævet, hvis det skønnes at være problematisk i 
forhold til landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige interesser. I sådanne 
tilfælde bør afgørelsen træffes ved konkret dispensation med klagemulighed til 
Miljø- og Fødevareklagenævnet. 
 
Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen efter lovens § 69, stk. 4 kan kun forventes, 
når der foreligger ganske særlige forhold, og det er yderst sjældent, at strand-
beskyttelseslinjen ophæves. Det er sket i forbindelse med kommunalbestyrelsens 
vedtagelse af en lokalplan og i almindelighed kun for allerede bebyggede områder i 
beskyttelseszonen, når lokalplanen tilgodeså naturbeskyttelseslovens formål i 
tilfredsstillende omfang. I det åbne land er strandbeskyttelsen så godt som aldrig 
blevet ophævet. En lokalplan, der omfatter arealer i beskyttelseszonen, vil kun rent 
undtagelsesvis kunne medføre en ophævelse af beskyttelsen, også selv om 
arealerne ifølge lokalplanen skal friholdes for bebyggelse. 
 
Det er efter § 69, stk. 1 muligt at foretage en generel reduktion eller ophævelse af 
en beskyttelseslinje uden, at det sker i forbindelse med lokalplanlægning. Det kan 
f.eks. være tilfældet i udbyggede områder, hvor linjerne fastlægges i et nyt 
reduceret forløb tilpasset eksisterende bebyggelse. Dette er imidlertid ikke 
gældende for strandbeskyttelseslinjen, da denne beskyttelseslinje efter 
Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang er konkret fastlagt i forhold til 
eksisterende bebyggelse. 
 
Revision af strandbeskyttelseslinjen 
Ministeren har mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der 
er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69 a, stk. 2, 
eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69 a, 
stk. 6. 

 
 
8 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der træffes afgørelse om 
hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig 
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-
område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). 
 
Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets 
naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis 
det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område 
væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets 
virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for 
det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det 
internationale naturbeskyttelsesområde, kan ansøgningen ikke imødekommes. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Ansøgninger om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelses-
linjen kan ikke imødekommes, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de 
pågældende plantearter.  
 
 
 
 
 
4 BEK 1098 af 21/08/2023 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 

 
 
9 
Bilag 2: Strandbeskyttelseskommissionens behandling af 
indsigelse vedr. matrikel 8ch Tørslev By, Gerlev 
 
Nedenstående udklip er fra Strandbeskyttelseskommissionens stillingstagende til 
indsigelsen vedr. matrikel 8ch Tørslev By, Gerlev