Afslag på ansøgning om ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 94204 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
[..]
[..]
 
 
 
 
 
 
Ansøgning  
Der er ansøgt om ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb på ejendommen 
[matrikel], beliggende [adresse], i Frederikshavn 
Kommune. 
 
Afgørelse  
Kystdirektoratet meddeler hermed afslag om ansøgningen om ændring af 
strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens1 § 15) på ovennævnte ejendom. 
Afgørelsen er truffet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2 og stk. 6.  
 
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1. 
 
Klage og søgsmål  
Afgørelsen kan ikke påklages, jf. § 78 i naturbeskyttelsesloven.  
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i  
naturbeskyttelsesloven. 
 
Redegørelse for sagen  
Generelt om ejendommen  
Ejendommen [matrikel], beliggende [adresse], i 
Frederikshavn Kommune, er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se figur 
1). 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Figur 1. Den røde prik markerer matrikel 18g, Bratten, Elling. Det orange prikkede 
område markerer de strandbeskyttede arealer (de umatrikulerede arealer ud til kysten er 
dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse). Den turkise linje viser den 
oprindelige strandbyggelinjes placering i 1999. De sorte streger markerer de vejledende 
matrikelskel.  
 
Matriklen er beliggende i et sommerhusområde. Det fremgår af BBR, at der på 
ejendommen er beliggende et sommerhus opført i 1959 på 76 m2, samt en garage 
på 19 m2. 
 
Ansøgning  
Der ansøges om ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb på ovennævnte 
matrikel således, at den flugter med facaden på sommerhuset (se figur 2 og 3). 
 
Det fremgår blandt andet af ansøgningen, at:  
”[…] Jeg har talt med Frederikshavns kommune om en tilbygning 
til et sommerhus, som er opført i midt 1950erne. 
Strandbeskyttelseslinien er udlagt efter sommerhuset er opført. I 
forbindelse med landopmåling her i sommers, fandt landmåleren, 
at sommerhuset lå 8 cm ud over strandbeskyttelseslinien ved 
bygningens nordlige ende, men at linjen tilnærmelsesvis 
flugtede med den kystvendte facade. Det er vores forståelse, at 
beskyttelseszonens bredde kan reduceres, hvis der findes 
sommerhuse søværts den gældende beskyttelseslinie. I følge 
strandbeskyttelseskommissionens bekendtgørelse §4 stk 2 kan den 
nye linie i sådanne tilfælde ikke fastlægges nærmere kysten end 
flugtende med sommerhusenes facade/gavl mod kysten. 

 
 
3 
Vi antager at det for adressen har været intentionen at lægge 
strandbeskyttelseslinjen, så den flugter med facaden, og at den 
nuværende overskridelse af linjen skyldes en upræcished. 
Da dette har betydelse for placeringen af en kommende 
forlængelse af sommerhuset, vil vi gerne bede om at linjen rettes, 
så den flugter med sommerhusets facade, som det givetvis har 
været intenderet da linjen blev lagt. 
[…]” 
 
 
 
Figur 2. Tegning af den planlagte tilbygning vedlagt ansøgningen.  

 
 
4 
 
Figur 3. Den røde prik markerer matrikel 18g, Bratten, Elling. Det orange prikkede 
område markerer de strandbeskyttede arealer (de umatrikulerede arealer ud til kysten er 
dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse). De sorte streger markerer de 
vejledende matrikelskel. Den røde streg viser det ansøgte forløb af 
strandbeskyttelseslinjen. Kortet er lavet af Kystdirektoratet. 
 
Fastlæggelse af strandbeskyttelseslinjen i området  
I 1937 blev reglerne om strandbyggelinjen (senere benævnt 
strandbeskyttelseslinjen) indskrevet i naturfredningslovens § 25. Den oprindelige 
strandbyggelinje var som udgangspunkt 100 meter opmålt fra begyndelsen af den  
sammenhængende landvegetation.  
 
Den nuværende matrikel 18g, Bratten, Elling var delvist omfattet af den  
oprindelige 100 meter strandbyggelinje, som kan ses på figur 1.  
 
Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 19942 blev det besluttet, at 
strandbeskyttelses- og klitfredningszonerne skulle udvides i hele landet. Til at  
vurdere det præcise forløb af de nye strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer blev  
der i 1995 nedsat en midlertidig kommission – Strandbeskyttelseskommissionen.  
 
Formålet med strandbeskyttelseskommissionens arbejde var at udvide  
strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen fra 100 m til 300 m, men samtidig  
var det også formålet at indskrænke beskyttelsen inden for bestemte typer af  
områder. Grundlaget for Strandbeskyttelseskommissionens arbejde fremgår af en  
række retningslinjer, jf. Bekendtgørelse nr. 569 af 25. juni 1999 om retningslinjer 
 
2 LOV nr. 439 af 1. juni 1994 - Lov om ændring af lov om planlægning og lov om 
naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne)   

 
 
5 
for fastlæggelsen af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb. 
Retningslinjerne er desuden beskrevet i Strandbeskyttelseskommissionens 
Beretning fra 20013. 
 
Udvidelsen af strandbeskyttelseslinjen medførte, at en større del af matrikel 18g 
Bratten, Elling blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se figur 1). 
 
Inden strandbeskyttelseslinjen blev endelig fastlagt, blev der sendt et forslag til 
linjeføringen i høring hos kommuner og alle berørte lodsejere, således der var 
mulighed for at gøre indsigelse mod den foreslåede linjeføring.  
 
Det fremgår af Strandbeskyttelseskommissionens arkiv, at linjeforløbet først blev 
sendt i høring ved kommunerne. På baggrund af kommunens høringssvar blev det 
besluttet at ændre linjeforslaget på matriklen, således at linjens forløb blev i 
overensstemmelse med lokalplanens afgrænsning.  
 
Linjeforslaget blev herefter sendt i høring ved alle berørte lodsejere.  
Høringsbrevene er ikke systematisk blevet arkiveret. Korrespondancen er dog 
arkiveret i de tilfælde, hvor der blev gjort indsigelse mod 
Strandbeskyttelseskommissionens forslag til forløbet af den nye 
strandbeskyttelseslinje, eller hvor lodsejer på anden måde har reageret på 
henvendelsen. Der findes i arkivet ikke oplysninger om en indsigelse vedrørende 
matrikel 18g Bratten, Elling, hvorfor Kystdirektoratet antager, at daværende 
ejer af ejendommen ikke gjorde indsigelse mod forslaget og dermed accepterede, 
at ejendommen blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Efter høringen og behandling af de eventuelle indsigelser i området fremgår det af 
Strandbeskyttelseskommissionens arkiv, at kommissionen efterfølgende har 
foretaget en mindre justering af linjeforslaget. Justeringen er foretaget på 
baggrund af en ændring af den såkaldte basislinje (en fastlagt linje hvorfra 
strandbeskyttelseslinjen blev opmålt fra) samt rettelser i henhold til lokalplanens 
fastlagte linje. Justeringen medførte, at linjen blev rykket længere tilbage på 
matriklen, således den ikke længere forløb i bygningens facade. Figur 4 viser de 
forskellige linjeforløb og ændringerne på baggrund af høringerne samt den 
efterfølgende justering. I bilag 2 ses desuden et eksempel på et brev, hvoraf det 
fremgår af linjeforløbet er blevet justeret i sommerhusområdet Bratten efter den 
offentlig høring. 
 
 
 
3 https://kyst.dk/media/qlnjgzss/strandbeskyttelseskommisionens-beretning.pdf 

 
 
6 
 
Fig. 4. Kort over [matrikel]. De røde streger markerer de vejledende 
matrikelskel. Den gule linje markerer sekretariatets udkast til strandbeskyttelseslinjens 
forløb, som blev sendt i høring ved kommunerne. Den blå linje er det af kommissionens 
offentliggjorte forslag til linjen, det vil sige den linje, der blev sendt i høring hos alle 
berørte lodsejere. Den turkise linje er den tilrettede linje efter den offentlige høring og 
dermed den aktuelle strandbeskyttelseslinje, som den optræder i det digitale matrikelkort.    
 
Efter indstilling fra Strandbeskyttelseskommissionen fastlagde miljøministeren 
det endelige forløb af strandbeskyttelseslinjen, som i det daværende Nordjyllands 
Amt trådte i kraft den 15. december 2003 ved Bekendtgørelse om ikrafttræden for 
Vejle Amt af strandbeskyttelseslinjen og af forskellige bestemmelser i 
naturbeskyttelsesloven (BEK nr. 718 af 09/08/2003).  
 
I forbindelse med miljøministerens behandling af Strandbeskyttelses-
kommissionens indstilling til det nye linjeforløb behandlede ministeren samtlige 
modtagende indsigelser imod forslaget til de nye linjeforløb. Det fremgår af 
behandlingen af en indsigelse vedr. [matrikel], at 
ministeren valgte at tilslutte sig Strandbeskyttelseskommissionens indstilling vedr. 
sommerhusområdet ”Bratten”. Brevet kan ses i bilag 3. 
 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Der er en yderst restriktiv praksis for at ophæve/ændre strandbeskyttelseslinjen, 
og der er i naturbeskyttelsesloven kun hjemmel hertil i enkelte tilfælde, jf. lovens 
§§ 69 og 69 a. Dette er beskrevet nærmere i bilag 1. 
 
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 6, at miljøministeren kan rette 
mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og 
strandbeskyttelseslinjen. 
 

 
 
7 
Kystdirektoratet betragter din ansøgning som en anmodning om revision af 
strandbeskyttelseslinjen, idet du antyder, at der ifølge din opfattelse er sket en fejl 
i forbindelse med fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Kystdirektoratet finder ikke, at der grundlag for at ændre strandbeskyttelseslinjens 
forløb på din ejendom, idet strandbeskyttelseslinjen er fastlagt i overensstemmelse 
med de lovbestemte retningslinjer, som Strandbeskyttelseskommissionen 
arbejdede efter.  
 
Det fremgår af materialet fra Strandbeskyttelseskommissionens arkiv, at der efter 
den offentlige høring af det foreslåede linjeforløb skete en tilretning af linjens 
forløb, som medførte at linjen rykkede længere tilbage på ejendommen, således 
den ikke forløber langs bygningens facade.  
 
Kystdirektoratet lægger videre vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen og 
miljøministeren konkret har taget stilling til, hvordan strandbeskyttelseslinjen 
skulle forløbe i sommerhusområdet ”Bratten”, herunder på matrikel 18g Bratten, 
Elling.  
 
Kystdirektoratets finder dermed ikke, at der er sket fejl i forbindelse med 
fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen på ejendommen. Der er derfor ikke 
baggrund for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb med 
henvisning til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 6. 
 
Kystdirektoratet bemærker endvidere, at der ikke er sket en væsentlig tilvækst eller 
erosion af kysten i området siden strandbeskyttelseslinjen blev konkret fastlagt i 
2002. Der er derfor heller ikke baggrund for at revidere strandbeskyttelseslinjen 
med henvisning til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2, hvorefter 
miljøministeren (delegeret til Kystdirektoratet) har mulighed for at revidere 
strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller 
tilvækst af kysten. 
 
Strandbeskyttelseslinjens forløb er som nævnt fastlagt konkret på ejendommen i 
forbindelse med den generelle revision og udvidelse af beskyttelseszonen, der 
fandt sted efter lovændringen i 1994. Der blev i den forbindelse ikke gjort 
indsigelse mod forslaget til strandbeskyttelseslinjens forløb, hvorfor det må 
antages, at kommunen og den daværende ejer har accepteret det fremtidige forløb 
af strandbeskyttelseslinjen. Det har således efterfølgende været et vilkår ved køb 
og salg af ejendommen, at en del af ejendommen er strandbeskyttet med de 
restriktioner, som det medfører. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, eller 
foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse 
af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV 
 
 
 

 
 
8 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Brev vedr. justering af strandbeskyttelseslinjens forløb 
Bilag 3: Miljøministerens orientering om tilslutning af 
Strandbeskyttelseskommissionens indstilling 
 
Afgørelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.  
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer fremgår af lovens § 8  
(klitfredning), § 15 (strandbeskyttelseslinjen), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17  
(skovbyggelinjen), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen) og § 19  
(kirkebyggelinjen).  
 
Ophævelse af beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen  
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer indebærer en række  
forbud mod tilstandsændringer. Fravigelse af de pågældende forbud skal som  
hovedregel ske ved konkret dispensation efter lovens §§ 65 og 65b.  
Miljøministeren kan dog ifølge naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, 1. pkt.  
bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne  
områder. Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af  
en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan, jf. § 69, stk. 4.  
Ved administrationen af § 69 sker der en ”graduering” af ophævelse af de enkelte  
beskyttelseslinjer, idet strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og  
fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer væsentlig stærkere forbud end f.eks.  
skovbyggelinjen. En beskyttelseslinje vil ikke blive ophævet, hvis det skønnes at  
være problematisk i forhold til landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige  
interesser.  
 
Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen efter lovens § 69, stk. 4 kan kun forventes,  
når der foreligger ganske særlige forhold, og det er yderst sjældent, at  
strandbeskyttelseslinjen ophæves. Det er sket i forbindelse med  
kommunalbestyrelsens vedtagelse af en lokalplan og i almindelighed kun for  
allerede bebyggede områder i beskyttelseszonen, når lokalplanen tilgodeså  
naturbeskyttelseslovens formål i tilfredsstillende omfang. I det åbne land er  
strandbeskyttelsen så godt som aldrig blevet ophævet. En lokalplan, der omfatter  
arealer i beskyttelseszonen, vil kun rent undtagelsesvis kunne medføre en  
ophævelse af beskyttelsen, også selv om arealerne ifølge lokalplanen skal friholdes  
for bebyggelse.  
 
Det er efter § 69, stk. 1 muligt at foretage en generel reduktion eller ophævelse af  
en beskyttelseslinje uden, at det sker i forbindelse med lokalplanlægning. Det kan  
f.eks. være tilfældet i udbyggede områder, hvor linjerne fastlægges i et nyt  
reduceret forløb tilpasset eksisterende bebyggelse. Dette er imidlertid som  
udgangspunkt ikke gældende for strandbeskyttelseslinjen, da denne  
beskyttelseslinje efter Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang er konkret  
fastlagt i forhold til eksisterende bebyggelse.  
 
Revision af strandbeskyttelseslinjen  
Ministeren har mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der  
er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69 a, stk. 2,  
eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69 a,  
stk. 6.  
 
 
 
 

 
 
10 
Lovgivning om international naturbeskyttelse  
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der træffes afgørelse om  
hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig  
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-  
område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den  
forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt  
de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det  
ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en  
nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området  
under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser  
vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde,  
kan ansøgningen ikke imødekommes.  
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en  
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil  
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder  
eller udenfor. Ansøgninger om hel eller delvis ophævelse af 
strandbeskyttelseslinjen kan ikke imødekommes, hvis det ansøgte kan beskadige 
eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller 
ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
 
4  Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Bilag 2: Brev vedr. justering af strandbeskyttelseslinjens forløb 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Miljøministerens orientering om tilslutning af 
Strandbeskyttelseskommissionens indstilling  
 
 

 
 
13