Afslag til terrænændringer

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14476 
[..]
Den 12. august 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til terrænændringer 
og etablering af en bro inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Aabenraa Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
den ansøgte terrænændring.   
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Den Danske Naturfond har ansøgt om dispensation til at foretage 
terrænændringer i form af bortgravning af en dæmning og udlægning af jorden 
herfra, samt at etablere en bro i skoven på [matrikel]. Størstedelen 
af den ansøgte matrikel ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Det ansøgte 
ligger fuldt inden for linjen.  
 
Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.  
 
Et kort hvorpå placeringen af det ansøgte er markeret ses på figur 2. 
 
En illustration af, hvor jorden fjernes og udlægges ses på figur 3. 
 
Et billede af den ansøgte bro ses på figur 4.  
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område 
markerer den ansøgte matrikel. 
 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren er den ansøgte placering markeret med 
en rød prik og teksten ”Overkørsel”.  
 

 
 
3 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en digital terrænmodel fra området. 
Den røde stipllede linje markerer placeringen af dæmningen, som ønskes 
bortgravet. De røde streger markerer de fire områder, hvor jorden fra den 
bortgravede dæmning ønskes udlagt.  
 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af den type bro der ansøges 
etableret efter bortgravning af dæmningen.  
 
Ansøger har oplyst følgende: 
 
”Genskabelse af oprindelig skovslugt i Kollund Skov. 
 
Kollund Skov med et areal på 130 ha ligger i bunden af Flensborg Fjord ved 
den dansk-tyske grænse. Skoven er overvejende løvskov og rummer flere 
områder med gammel og oprindelig skov. Langs fjorden er skoven en del af et 
meget markant landskab med stejle skrænter og slugter dækket af gammel 
bøgeskov. Skoven er et populært udflugtsmål og har mange besøgende fra 
begge sider af grænsen. 

 
 
4 
 
Den Danske Naturfond erhvervede skoven i 2017. Formålet med erhvervelsen 
har været at sikre områderne med gammel løvskov og videreudvikle 
naturværdierne, bl.a. ved at genskabe vådområderne i skoven og langsomt 
omdanne områderne med nåletræ til naturlig, hjemmehørende løvskov. 
Fondens forvaltning af skoven sker i samarbejde med Aabenraa Kommune. 
 
Store dele af skoven er nu udlagt som urørt skov og i samarbejde med 
Aabenraa Kommune er der igangsat en række tiltag, som skal forbedre 
naturværdierne i skoven. Bl.a. er der gennemført et hydrologiprojekt, som 
skal sikre reetableringen af 2 tidligere skovmoser. 
 
Reetablering af oprindelige terrænforhold i skovslugt 
Skovens sydlige del ned mod Flensborg Fjord er karakteriseret af stejle 
skrænter og dybe slugter med mindre vandløb. Som et led i arbejdet med at 
forbedre natur- og landskabsværdier ønsker fonden sammen med Aabenraa 
Kommune at gennemføre et projekt som skal genskabe de oprindelige 
terrænforhold i en af skovens mest markante slugter. Denne slugt er blokeret 
af en anlagt dæmning med en overkørsel. Overkørslen er etableret, før fonden 
erhvervede skoven. 
 
For at genskabe slugten, der er en af de mest markante i skoven, ønsker 
fonden at fjerne dæmningen. Der ønskes i stedet opsat en bro over slugten og 
vandløbet, så offentlighedens adgang til fods og på cykel kan opretholdes. 
 
Nuværende tilstand 
Slugten vurderes på det pågældende sted oprindeligt at have en bredde på 20-
25 m. Men dæmningen er, som det fremgår af figur 2 gravet ind i siderne af 
slugten, idet der i forbindelse med anlægget er afgravet materiale til brug for 
dæmningen på begge sider af slugten. Derfor fremstår den i dag med en 
samlet længde på ca. 40 m. 
 
Under dæmningen, i bunden af slugten, er der lagt et 19 m langt rør Ø60 cm. 
Røret følger den oprindelige vandløbsbund med et meget stort fald på ca. 130 
‰ i fald. 
 
Fjernelse af dæmning 
Dæmningen og røret ønskes fjernet og den oprindelige profil af slugten 
genetableret. Den afgravede jord fra dæmningen vil derfor blive placeret i de 
tydelige fordybninger i terrænet på begge sider af vejen, hvor materialet 
oprindeligt er gravet op. Dette vil genskabe de oprindelige terrænforhold. På 
terrænmodellen i figur 2 ses tydelige spor efter afgravningen. Den største og 
dybeste fordybning, sydvest for dæmningen, dækker et areal på ca. 50 kvm. 
 
Det er forventningen, at den oprindelige, stenede vandløbsbund ligger under 
røret, men der vil blive suppleret med sten og grus svarende til dimensionerne 
i vandløbet opstrøms, så vandløbet ikke erodere som følge af det store fald. 
 
(…) 
 

 
 
5 
Etablering af ny bro 
For at offentligheden stadig kan have god adgang til denne del af skoven og 
fortsat opleve det storslåede landskab og den meget markante skovslugt 
ønskes der etableret en mindre bro umiddelbart nord for den nuværende 
dæmning. Broen vil blive placeret lavere i terrænet end overkanten af den 
nuværende dæmning og vil således komme til at ligge ca. 1,5 m lavere end den 
nuværende dæmning. Den vil derfor ikke dominere landskabet i samme grad. 
 
Broens placering og terrænforholdene efter fjernelsen af dæmningen og 
opsætningen af broen er vist i figur 3. 
 
 
Figur 3. Detailkort med den længdeprofiler fra den digitale højdemodel 
 
(…) 
 
Konsekvenser 
De oprindelige natur- og landskabsforhold genskabes gennem projektet. De 
afvandingsmæssige konsekvenser er uændrede, idet den nye vandløbsbund 
følger det eksisterende rørs bund.” 
 
Ansøger har senere ændret på, hvilken type bro de ønsker at ansøge om og har 
oplyst følgende: 
 
”(…)  
 
I ansøgningen er det nævnt, at der vil blive anvendt en ældre jernbro med 
plankebund, som tidligere har ligget over Slotsmølleåen centralt i Aabenraa. 
Dette er ikke længere muligt og der vil i stedet blive konstrueret en ny træbro. 
I Kollund Skov findes der allerede på [adresse] træbroer, som gennem 
årene er blevet fornyet flere gange. Den nye træbro vil blive konstrueret efter 
samme model som disse 2 træbroer. (…)”  

 
 
6 
Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen gennemgået tilgængelige 
ortofoto, flyfoto, topografiske kort (1953-1976 og 1980-2001), de lave 
målebordsblade (1901 - 1971) og de Preussiske målebordsblade (1877-) for at 
undersøge, hvornår dæmningen er blevet etableret. På alt undtagen de Preussiske 
målebordsblade fremgår det, at der har været en vej/sti hvor dæmningen er. Se 
figur 5-8. 
 
 
Fig. 5. Topografisk kort 1980-2001. 
 

 
 
7 
 
Fig. 6. Topografisk kort 1953-1976. 
 
 
Fig. 7. Lave målebordsblade 1901-1971. 
 

 
 
8 
 
Fig. 8. Preussiske målebordsblade 1877-. 
 
Kystdirektoratet sendte dette til ansøger, om spurgte ind til, om de vidste præcist 
hvornår dæmningen var blevet etableret. Ansøger svarede følgende: 
 
”Vi har selv forsøgt at undersøge, hvornår dæmningen er anlagt. Kollund 
Skov var indtil 2006 ejet af Flensborg By. Vi har spurgt skovfoged [navn], 
som har haft opsyn med skoven for Flensborg By. Jeg vedlægger min 
mailkorrespondence med ham. Som fremgår, vurderer han, at dæmningen er 
opført i 1956 eller nogle få år derefter. 
 
Jeg har på baggrund af din mail set på de lave målebordsblade. Der er 
markeret en sti i området men ikke en vej eller skovvej. En sti på stedet 
forudsætter efter min vurdering ikke en dæmning. Jeg mener derfor ikke, at 
de lave målebordsblade viser, at dæmningen er anlagt før 1950’erne.” 
 
Kystdirektoratet bemærkede herudover, at der i ansøgningsmaterialet ikke var 
redegjort for, at de ansøgte terrænændringer har et naturforbedrende formål, 
hvorfor formålet må antages at være landskabeligt. Der var blot henvist til, at 
Aabenraa kommune har vurderet, at projektet vil være positivt for det beskyttede 
vandløb. Kystdirektoratet udbad sig på denne baggrund af få tilsendt kommunens 
vurdering.  
 
Ansøger sendte på baggrund af dette Aabenraa kommunes vandløbstilladelse til 
projektet, samt en mail hvori kommunen har uddybet deres vurdering af 
projektets betydning for vandløbet. Af mailen fremgår følgende: 
 

 
 
9 
”Som lovet er her et par linjer om baggrunden for vores oprindelige 
vurdering, at projektet vil være positivt for det beskyttede vandløb: 
 
Den oprindelige vurdering byggede på, at fjernelse af den eksisterende 
overkørsel og genåbning af den rørlagte strækning vil forbedre de fysiske og 
biologiske forhold i vandløbet. Rørlægninger og dæmninger reducerer typisk 
variationen i strømhastighed, bundsubstrat og lysforhold og skaber dermed 
ringere levevilkår for mange vandløbsorganismer. Samtidig kan rørlagte 
strækninger fungere som barrierer for smådyr. Selvom flere vandløbsinsekter 
har flyvende voksenstadier, findes der også arter hvor spredningen primært 
sker som larver eller ved drift med strømmen. I rør er strømhastigheden ofte 
høj og der mangler naturlige strukturer som sten og grus, der normalt skaber 
strømlæ og opholdssteder. Det gør det vanskeligt for smådyr at bevæge sig 
opstrøms gennem røret og kan dermed begrænse den naturlige spredning i 
vandløbet. Ved at genåbne strækningen genskabes et mere varieret 
strømbillede samt naturlige bund- og levesteder, hvilket forbedrer 
mulighederne for kolonisering og spredning af vandløbsinsekter, f.eks. 
døgnfluer, vårfluer og slørvinger. Projektet er samtidig i tråd med Aabenraa 
Kommunes planlægningsgrundlag, hvor det i Kommuneplan 2025 fremgår, 
at rørlagte vandløb i videst muligt omfang skal genåbnes for at genskabe 
leveområder for dyr og planter. På den baggrund blev projektet vurderet at 
kunne forbedre naturtilstanden i det § 3-beskyttede vandløb.” 
 
Kystdirektoratet sendte herefter ansøger direktoratets umiddelbare vurdering af 
projektet, hvilket var at det stod til et afslag.  
 
Ansøger sendte herefter en naturplan, de havde udarbejdet for Kollund Skov. I det 
fremsendte fremgik oplysninger om bl.a. to vådområdeprojekter i skoven, hvoraf 
den ene naturligt afvandes gennem vandløbet der løber under dæmningen, som 
ansøges bortgravet. Ansøger spurgte også, om en udtalelse fra en geolog eller 
andet, kan tillægges mere vægt end de tilgængelige kort fra området. 
 
Kystdirektoratet svarede, at vi i sagsbehandlingen tager udgangspunkt i de 
tilgængelige kortbilag og flyfotos, og at en udtalelse fra f.eks. en geolog ikke vil 
kunne tillægges mere vægt end disse. Kystdirektoratet vurderede at de ansøgte 
terrænændringer ikke er en del af et større naturprojekt. Der blev i vurderingen 
lagt vægt på, at fjernelsen af dæmningen ikke er en nødvendig del af 
vådområdeprojekterne, ligesom der jf. det oplyste ikke sker en ændring i den 
mængde vand der kommer til at løbe i slugten under dæmningen.  
 
Kystdirektoratet spurgte ansøger om de havde yderligere bemærkninger til sagen, 
før der blev truffet en skriftlig afgørelse.  
 
Ansøger udbad sig tid til at foretage en besigtigelse af området, eftersom der var 
kommet en ny projektleder på ansøgningen hos dem. Ansøger sendte efter 
besigtigelsen følgende: 
 
”Naturforbedrende 
Først og fremmest forstår jeg at det varslede afslag skyldes at det ansøgte, 
ikke vurderes at være naturforbedrende. Af vores ansøgning fremgår det ikke 

 
 
10 
direkte at være naturforbedrende, men fremgår implicit, og måske også for 
implicit. Det kan man blandt andet læse ud af at der i dag ligger et rør med 
130 ‰ fald. Normalt lægges røroverkørsler uden fald og gravet ca. 1/3 ned i 
jorden, så der er naturlig vandløbsbund igennem røret, så fisk og insekter kan 
passere. Dette er slet ikke muligt med et med så voldsomt et fald. Det 
voldsomme fald medfører desuden at man ikke kan lave naturlig 
vandløbsbund igennem røret. At røret samtidig er 19 m langt, gør det blot 
endnu mere umuligt for fisk og insekter at passere. At fjerne dæmningen vil 
dermed markant forbedre passagemulighederne, hvilket især vil gavne de 
ikke-flyvende insekter (der er ikke fisk i vandløbet). Vedhæftet er 
naturmyndighedens vurdering som understøtter dette. Som naturfond er 
vores hovedformål at forbedre naturen, så et sådan tiltag som det vi ønsker, 
gør vi ikke uden grund – Der er ingen økonomisk gevinst for os i sådan et 
projekt, tvært imod er det meget omkostningsfuldt, men for naturens skyld 
ønsker vi at gennemføre det. 
  
Fremmedelement 
Dæmningen fremstår i dag som et meget markant fremmedelement i 
landskabet, og skæmmer det ellers meget særegne landskab med dybe slugter. 
Sådanne slugter findes ganske få steder i landet og bør i videst muligt omfang 
beskyttes – Mest af hensyn til naturen selv og passagemulighederne for 
forskellig småfauna, men også for de rekreative oplevelsers skyld. Man kan 
vende situationen om og sige at man i dag aldrig ville få tilladelse til at lave 
dæmningen – Altså bør den fjernes. 
  
Afstand og formål 
Alt efter hvor jeg måler, så måler jeg afstanden til kysten til at være ca. 295 m 
fra dæmningens nærmeste kant til stranden. Altså ligger dæmningen på 
kanten af beskyttelseslinjen. En tilladelse bør kunne meddeles med 
begrundelse i den meget bagatelagtige afstand og det faktum at fjernelse af 
dæmningen ikke taler imod strandbeskyttelseslinjens formål om at bevare de 
åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er 
knyttet til kysterne. Arealet helt fra strandbred og op til dæmningen er skov 
og ikke klassisk kystlandskab. 
  
Endeligt kan det oplyses at de øvrige tilladelser til projektet er modtaget af 
Styrelsen fra Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø og Natur- og 
Vandløbsmyndighederne.” 
 
Det bemærkes, at den omtalte vedhæftning af ”naturmyndighedens vurdering som 
understøtter dette” fra det første afsnit, er Aabenraa kommunes mail, som er 
gengivet længere oppe i redegørelsen.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
 
 

 
 
11 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 97, Frøslev Mose) ligger ca. 9,3 km mod 
vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 87 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 70.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage        
ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem        
strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse,        
ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres        
campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller        
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.      
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de     
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den        
nuværende tilstand og anvendelse.    
 
Der fremgår jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, et klart forbud mod 
tilstandsændringer, som f.eks. terrænændringer, inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Forbuddet mod terrænændringer administreres  
meget restriktivt, således at der som altovervejende hovedregel ikke vil kunne  
gives dispensation til permanente terrænændringer.   
 
De ansøgte terrænændringer skal derfor behandles jf. den restriktive 
dispensationsadgang i § 65 b, stk.1, hvorefter der kun i særlige tilfælde kan 
meddeles dispensation. 
 
Kystdirektoratet vurderer ikke, at der ud fra ansøgningsmaterialet og 
oplysningerne i øvrigt er tale om et særligt tilfælde der kan opnå dispensation. Der 
er i vurderingen lagt særligt vægt på, at de ansøgte terrænændringer ikke vurderes 
at være en del af en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af 
udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område. Der er yderligere 
lagt vægt på, at der på de lave målebordblade (1901-1971) samt topografisk kort 
(1953-1976) fremgår en sti/en vej, der hvor dæmningen ansøges fjernet.  

 
 
12 
Kystdirektoratet finder på denne baggrund at det nuværende terræn har eksisteret 
i mindst 50 år, hvormed Kystdirektoratet anser dette for at være den lovlige 
landskabelige tilstand. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at en dispensation i dette tilfælde vil medføre en 
uønsket præcedenseffekt hvor andre grundejere får en forventning om at kunne 
opnå dispensation i lignende sager.  
 
Idet der meddeles afslag på den ansøgte terrænændring ved fjernelse af den 
eksisterende vej, vurderer Kystdirektoratet, at der ikke er grundlag for at træffe 
afgørelse om den ansøgte bro. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til terrænændringen som 
ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Aabenraa Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Aabenraa, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]   
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email] 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
13 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
14 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
15 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 97, Frøslev 
Mose 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)