Dispensation til tiltag til fremme af naturlig hydrologi i urørt skov

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 37233 
[..]
Den 27. oktober 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til tiltag til fremme 
af naturlig hydrologi i urørt skov inden for strandbeskyttelseslinjen på 
ejendommen [matrikel], [adresse], i 
Horsens Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Naturstyrelsen Trekantsområdet har ansøgt om dispensation til tiltag der skal 
fremme den naturlige hydrologi i urørt skov inden for strandbeskyttelseslinjen på 
ejendommen [matrikel], som led i LIFE Open Woods, der 
er et EU LIFE naturprojekt.  
 
Den ansøgte ejendom er ca. 222,87 ha stor, og registreret som fredskov.  
Ca. 97,13 ha af ejendommen er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.  
 
Den ansøgte ejendom er beliggende inden for Natura 2000-område nr. 78, Skove 
langs nordsiden af Vejle Fjord. 
 
I hydrologiprojektet indgår 12 indsatsområder, hvoraf 3 er beliggende inden for 
strandbeskyttelseslinjen (H3, H7 og H8).  
 
Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1. 
 
Et kort over de ansøgte indsatsområder ses på figur 2.  
 
Et kort over de ansøgte indsatsområder og de kortlagte habitatnaturtyper og 
levesteder ses på figur 3. Det bemærkes, at ingen af indsatsområderne inden for 
strandbeskyttelseslinjen er beliggende inden for kortlagte levesteder, og at kun et 
af indsatsområderne er beliggende inden for kortlagt habitatnatur (H8).  
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område 
markerer den ansøgte matrikel.  
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Oversigt over projektområdet (rød afgrænsning) og 
de enkelte hydrologiske indsatsområder H1-H12 (sort afgrænsning).  
 

 
 
4 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et kortbilag over de ansøgte 
indsatsområder samt placeringen af de kortlagte habitatnaturtyper og 
levesteder i Natura 2000-område nr. 78.  

 
 
5 
Ansøger har oplyst følgende: 
 
”2 Baggrund og formål  
Hydrologiprojektet sker som led i LIFE Open Woods, der er et EU LIFE støttet 
n-turprojekt. Projektet har til formål at øge potentialet for biologisk 
mangfoldighed i skov. Projektet understøtter omstillingen fra 
produktionsskov til en rigere skovnatur med højere biologisk mangfoldighed. 
Herunder er et af virkemidlerne i projektet blandt andet at have mere vand i 
skoven.  
 
Genetablering af naturlig hydrologi i projektområdet sker desuden som en del 
af realiseringen af beslutningen om mere urørt skov på statens arealer. For 
projektområdet er der i 2023 vedtaget forvaltningsplanen Stagsrode Skov. 
Det betyder bl.a., at den kommercielle skovdrift er stoppet i området og de 
træer, der fældes som led i naturgenopretningen, som udgangspunkt skal 
blive liggende i skovbunden. Undtaget er ikke-hjemmehørende arter som 
sitkagran og contortafyr, der bliver fjernet fra skovene og solgt. I 
forvaltningsplanen for urørt skov indgår bl.a. planer om genopretning af 
naturlig hydrologi, græsning i skoven, veteraniseringer og indplantning af 
blomstrende træer og buske. Alle dele af forvaltningsplanen kan ikke 
realiseres på samme tid. I projektbeskrivelsen nedenfor er der redegjort for 
det aktuelle hydrologiprojekt, som ansøges om. Til slut i denne ansøgning er 
der bl.a. redegjort for, hvilke andre hydrologiprojekter samt evt. andre 
aktiviteter der er tæt knyttet til hydrologiprojektet og gennemføres samtidig 
og for, hvad der på sigt planlægges gennemført i planområdet. 
 
 3 Projektbeskrivelse  
Områdets eksisterende anvendelse er nu urørt skov, og hidtil produktionsskov 
dirket efter naturnære principper. Projektområdet ligger i et kystnært 
område ud til ydre Vejle Fjord. Projektområdet ligger kystnært i den 218 
hektar store Stagsrode Skov mellem Vejle og Juelsminde, tæt ved udløbet af 
Vejle Fjord. Skovens øst-, vest- og nordside grænser op til en række private 
ejendomme med landbrugsdrift, mens skovens sydside består af en godt 3 
kilometer lang kyststrækning mod Vejle Fjord. Afstand til nærmeste nabo 
(bolig) er 150 m. 
 
(…) Projektet er placeret i Stags-rode Skov omkring 20 km øst for Vejle langs 
nordsiden af Vejle Fjord. De konkrete aktiviteter omfatter sløjfning af 
rørføringer, grøftelukninger og etablering af tærskel. Projektaktiviteterne er 
engangstiltag og udføres i perioden sensommeren/efteråret 2025, mellem 
august og oktober. Aktiviteterne forventes gennemført i løbet af en uge i 
hverdagene inden for normal arbejdstid. Der anvendes maskiner med lavt 
marktryk, og færdsel sker ligesom den eksisterende aktivitet med maskiner i 
andre sammenhænge i skoven, hvor de eksisterende skovveje benyttes til 
færdsel inden for projektområdet. Færdsel i skoven for at få adgang til 
grøftesystemerne sker via eksisterende permanente kørespor. 
 
Som en del af omstillingen fra forstligt drevet skov er planlagt en række 
aktiviteter mod mere naturlige hydrologiske forhold i 12 indsatsområder. De 
12 hydrologiske indsatsområder er nummereret H1-H12. Indsatsområderne 

 
 
6 
ligger med 30-300 m i mellem sig, (…). Jordbunden i området består primært 
af moræneler mens der er flere områder langs kysten med smeltevandssand. 
Morænelagenes øverste aflejringer består af stærkt kalkholdigt og plastisk 
ler. Bevoksningerne i området består overvejende af blandet løvskov, primært 
bøg og en mindre andel eg, med enkelte nåletræsbevoksninger i blandt.  
 
Topografien i skoven skråner kraftigt ned mod fjorden. Det stejleste sted har 
et fald på 60 m over cirka 750 m, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 
8%. Faldet er dog ikke jævnt fordelt, da en stor del af faldet findes i en næsten 
lodret afslutning ud mod kysten. Hvis man ser bort fra den bratte afslutning, 
vil en mere retvisende betragtning af det gennemsnitlige fald på arealet være 
30 m over cirka 700 m, svarende til godt 4,3% hældning. Skoven 
gennemskæres af slugter med større og mindre vandløb.  
 
De planlagte hydrologitiltag vil ikke påvirke naboejendommene, da grøfterne 
primært modtager vand fra oplande inde i skoven og leder det direkte ud i 
Vejle Fjord. I enkelte tilfælde modtager de vand fra marker på 
naboejendomme. Tilkastningen af disse grøfter, som generelt har en god 
hældning, vil i det kuperede terræn kun have en lokal effekt på vandstands- og 
afvandingsforholdene i området og vil derfor ikke påvirke andre lodsejeres 
afløbsforhold. Der bliver dog taget hensyn til de veje og kulturminder, der 
findes i området. 
 
3.1 Konkrete aktiviteter  
3.1.1 Grøftelukning  
Grøftelukning sker ved total tilkastning af 13,5 km grøfter i deres fulde 
længde. Grøfterne er ca. 0,4-1 m dybe og 1-1,5 m brede. Grøfterne fyldes op til 
det omgivende terrænniveau. Ved lukning anvendes materiale indsamlet fra 
projektområdet således, at det er skånsomt over for skovens terræn, arter og 
æstetiske udtryk. Tilkastningen foretages ved først at oprense grøfterne, som 
minimum til fast bund, og det opgravede materiale oplægges langs grøfternes 
sider. Grøften fyldes herefter med råjord, som afgraves på grøftens banketter, 
inklusive volde af oplagt fyld fra tidligere oprensninger. Opfyldningen 
afsluttes med det opgravede materiale fra den indledende oprensning, så der 
ikke efterlades bunker eller volde i terrænet. Afslutningsvis komprimeres 
opfyldningen enten med gravemaskinens skovl eller ved at køre over den med 
hjul eller bælte.  
 
Der anvendes gravemaskiner med lavt marktryk. Varigheden af de enkelte 
aktiviteter i de forskellige områder varer typisk få timer.  
 
Efter tilkastningen vil vandet begynde at gennemvæde terrænet og nogle 
steder løbe oven på det. Ved store afstrømninger vil der dannes nye 
skyllerender, og vandet vil søge mod de større slugter og ned mod fjorden. 
Vandet vil selv finde sin vej i terrænet og følge de laveste punkter. I tilfælde, 
hvor de gamle grøfter udgør de laveste punkter, vil vandet ved større 
afstrømninger igen følge disse veje. Grundet områdets topografi vil der kun i 
meget begrænset omfang dannes områder med frit vandspejl. 
 
 

 
 
7 
3.1.2 Sløjfning af rørføringer  
Rørføringer under veje og stier samt længere forløb af drænrør, som ikke 
længere er nødvendige, sløjfes, hvor de findes inden for indsatsområderne. 
Det sker ved knusning på stedet. Det forventes at op til 129 enkelte rør skal 
knuses, hvilket ca. er en samlet længde på 400 m. Disse rør, som er lavet af 
beton eller tegl, har en størrelse på ca. Ø150-200 mm og er typisk ikke 
længere end to m. Såfremt der skulle findes PVC-rør under arbejdet opgraves 
disse og bortskaffes.  
 
Der anvendes gravemaskiner med lavt marktryk, og varigheden af de enkelte 
aktiviteter i de forskellige områder varer typisk få timer. 
 
3.1.3 Etablering af tærskel  
En tærskel ønskes etableret i udløbet af en fugtig lavning. Indsatsen 
indebærer at opgrave det gamle rør og erstatte det med et Ø300-400 
korrugeret plastikrør, eventuelt to ved siden af hinanden, så der er en backup, 
hvis det ene stopper til. Koten på rørindløbet styres af terrænets naturlige 
hældning på hver side af vejdæmningen. Over røret pakkes der med 
stabilgrus for at genetablere vejen. Det overskydende materiale fra 
opgravningen af det gamle rør kan genindbygges i bunden af grøfterne på 
hver side af vejdæmningen. På udløbssiden etableres et stenglacie med 
håndsten og større sten, som tages fra under grøftegravningsarbejder i 
nærheden, hvis de findes i moræneleret. Alternativt lægges der 
stammer/grene på udløbssiden, indtil jorden har stabiliseret sig. Stenglaciet 
eller træstammer vil modvirke erosion ved udløb.  
 
Tærsklen vil opstamme vand i lavningen, hvilket vil forvente at påvirke træer 
på lavningens kanter og skabe dødt ved og øge lysindfaldet. 
 
3.1.4 Fældning af træer  
Som led i naturgenopretningen i forbindelse med urørt skov er der sket en del 
fældninger i Stagsrode Skov. Fældningerne er foretaget i overensstemmelse 
med Naturstyrelsens retningslinjer for urørt skov. Fældning af træer benyttes 
til at skabe dødt ved, variation, lysninger og skovrande, øge andelen af 
hjemmehørende træer og medvirke til at genoprette en mere naturlig 
sammensætning med blandede træarter og aldre. Ikke-hjemmehørende træer 
tages ud af skoven mens hjemmehørende træarter bliver i skoven og 
efterlades som dødt ved til svampe og insekter mv. I Stagsrode Skov er der 
især tale om bevoksninger med ær og nordmannsgran. Fældningerne har ikke 
til formål at lave lysåben natur men at skabe lysninger af hensyn til 
lyskrævende arter. De sidste fældninger i Stagsrode Skov blev foretaget i 
foråret 2025 og er foregået uafhængigt af planlægningen af 
hydrologiprojektet.  
 
Som udgangspunkt bliver aktiviteterne for hydrologi udført uden rydning. 
Der kan dog blive fældet få mindre træer for at skabe arbejdsplads og 
køreveje til indsatsområderne. Der vil i den sammenhæng ikke blive fældet 
ældre værdifulde træer med hulheder og lignende. Fældning vil ske 
motormanuelt. De fældede træer vil blive efterladt i skovbunden som dødt 
ved. 

 
 
8 
(…) 
 
3.2 Indsatsområder 
 
(…) 
 
3.2.3 Indsatsområde H3  
Områdebeskrivelse og afgrænsning  
Området består af en lavning, også kendt som ”Vidjekær”. Vegetationen 
består af en yngre ærbevoksning. Området er vandpåvirket og vegetationen 
er derfor allerede relativ lysåben. Lavningen afvander mod syd i et rør under 
et afmærket stisystem.  
 
Forventet effekt  
Området ligger i en skålformet lavning, og her vil der som det eneste sted 
indenfor hele projektområdet være grundlag for, at der kan dannes et reelt 
frit vandspejl/sø ved store afstrømninger. Med tiden vil det sandsynligvis få 
en stor del af æren til at gå ud. Lavningen vil blive ved med at fylde op, indtil 
vandet når overløbskoten, der er styrende for, hvor meget vand der kan 
opstuves i området. Med en overløbskote på 24,6 DVR90 vil den maksimale 
udbredelse af vandspejlet være på godt 2800 m2, og det samlede opstuvede 
vandvolumen vil være omkring 2230 m3.  
 
Metode  
En tærskel ønskes indsat i udløbet fra lavningen. Grøftens dimensioner er ca. 
1,25 m dyb og ca. 2,50 m bred. Dette gøres ved at hæve rørindløbet, så det 
følger den naturlige hældning i terrænet på hver side af vejdæmningen.  
Rørbunden på indløbssiden sættes i kote 24,6 DVR90, mens det på 
udløbssiden sættes i kote 24,5 DVR90. Det giver et fald på 1,8% over rørets 
længde på 5,6 m. Bunden af grøften på udløbssiden ligger i kote 23,6 DVR90, 
og der vil dermed være et fald fra røret til bunden på 90 cm. Dette fald bliver 
udlignet med et sten-glacis, der også fungerer som erosionssikring. Efter at 
røret er blevet hævet, vil der være godt 40 cm grus over røret, hvor det ligger 
højest, og op til vejen, der ligger i kote 25,28 DVR90. 
 

 
 
9 
 
Fig 3-9. Indsatsområde 2 i Stagsrode før grøftelukning. SCALGO Live 
 
 
Figur 3-10. Indsatsområde 3 i Stagsrode ved hævning af udløbskote til kote 
24,6 DVR 90. SCALGO Live 
 
(…) 
 
 
 
 

 
 
10 
3.2.7 Indsatsområde H7  
Områdebeskrivelse og afgrænsning  
Indsatsområdet består af en central grøft med flere tilløb. Grøfterne er 100-
150 cm dybe. I forlængelse af indsatsområdet i sydlig retning løber en 
grøft/vandløb, der ligger relativt dybt nedskåret i terrænet. Denne vurderes 
at være opstået naturligt, muligvis uddybet visse steder, men fremstår 
grundlæggende som et naturligt land-skabselement og vil ikke blive tilkastet. 
Grøften har afløb mod syd, som i en rørunderføring krydser Fjordvej. 
Vegetationen består af afdrevne nordmannsgranbevoksninger så området er 
åben omkring grøfterne. Indsatsområdet ligger i skrånende terræn med 
omkring 8 % fald.  
 
Forventet effekt  
Tilkastningen giver ikke anledning til oversvømmelser og strømningsvejene 
ændrer sig ved, at lidt mindre vand bliver ledt til den dybe grøft/vandløb, og 
lidt mere løber ud over terrænet (figur 3-16 og 3-17). 
 
 
Figur 3-16. Indsatsområde 7 i Stagsrode før grøftelukning. SCALGO Live 
 

 
 
11 
 
Figur 3-17. Indsatsområde 7 i Stagsrode ved total tilkastning af de øvre 
liggende grøfter, mens det dybtliggende og delvist naturlige vandløb ikke 
tilkastes. SCALGO Live 
 
Metode  
Inden for indsatsområdet findes omkring 7 rørunderføringer, nedlagt i 
forbindelse med kørespor i skoven. Underføringernes længde varierer mellem 
3-5 og 7-8 m. Rørføringerne har en diameter på 20-30 cm. De sløjfes ved at 
knuse rørene. Hvis rørene består af beton kan de efterlades på arealet. Rør af 
andet materiale, såsom plastik, bortskaffes fra området.  
 
Grøftelukning sker ved total tilkastning til terrænniveau med materiale fra 
projektområdet for at skåne skovens terræn, arter og æstetik. Der er opmålt 
546 m grøft i området, som det vil kræve mellem 268 og 322 m3 jord at lukke i 
niveau med terrænet. Grøfter oprenses til fast bund, og opgravet materiale 
lægges langs siderne. Råjord fra banketter og tidligere oprensninger 
anvendes til opfyldning, som afsluttes med det oprindelige opgravede 
materiale. Til sidst komprimeres opfyldningen med gravemaskinens skovl, 
hjul eller bælte.  
 
For at gennemføre de hydrologiske aktiviteter planlægges ikke specifik 
fældning, men hvis det bliver nødvendigt, vil der blive fældet mindre træer for 
at komme til indsatsområdet. Bevoksningerne er åbne pga. tidligere fældning.  
 
Der er adgang for maskiner via Midtervej i nord og Fjordvej i syd. Desuden er 
der flere kørespor inden for indsatsområdet. 
 
 
 
 

 
 
12 
3.2.8 Indsatsområde H8  
Områdebeskrivelse og afgrænsning 
Indsatsområdet består af en central grøft og omkring otte kortere tilløb. De 
fleste tilløb er tørre mens den centrale grøft er vandførende i våde måneder. 
Bevoksningen er åben og består af ældre bøgetræer. Grøften har afløb mod 
syd, som i en rørunderføring krydser Fjordvej. Indsatsområdet ligger i 
skrånende terræn med omkring 7 % fald.  
 
Forventet effekt  
Tilkastningen af grøfterne giver ikke anledning til oversvømmelser, og 
strømnings-vejene er ved kraftige afstrømninger stort set de samme, da de 
gamle grøfter ligger i de laveste punkter i terrænet, med undtagelse af nede 
ved vejen i syd, hvor hovedstrømningen skubber sig lidt mod vest (figur 3-18 
og 3-19). 
 
 
Figur 3-18. Indsatsområde 8 i Stagsrode før grøftelukning. SCALGO Live 
 

 
 
13 
 
Figur 3-19. Indsatsområde 8 i Stagsrode ved total tilkastning af områdernes 
grøfter. SCALGO Live 
 
Sydøst for indsatsområde 8 ligger en shelterplads, der ikke påvirkes af 
grøftetilkastningen (fig. 3-20). 
 
 
Figur 3-20. Kortet viser shelter (rød prik), før og efter lukning af grøfterne. 
SCALGO Live 
 
 

 
 
14 
Metode 
Inden for indsatsområdet findes 2 rørunderføringer, nedlagt i forbindelse 
med kø-respor i skoven. Den sydlige rørunderføring, kort inden Fjordvej, 
bevares og for at beskytte vejen mod erosion tilkastes den sidste del af grøften 
inden Fjordvej ikke. Den nordlige rørføring har en længde på 2-3 m og en 
diameter på 20-30 cm. Den sløjfes ved at knuse røret. Hvis røret består af 
beton kan de efterlades på arealet. Rør af andet materiale, såsom plastik, 
bortskaffes fra området.  
 
Grøftelukning sker ved total tilkastning til terrænniveau med materiale fra 
projekt-området for at skåne skovens terræn, arter og æstetik. Der er opmålt 
306 m grøft i området, som det vil kræve mellem 165 og 198 m3 jord at lukke i 
niveau med ter-rænet. Grøfter oprenses til fast bund, og opgravet materiale 
lægges langs siderne. Råjord fra banketter og tidligere oprensninger 
anvendes til opfyldning, som afslut-tes med det oprindelige opgravede 
materiale. Til sidst komprimeres opfyldningen med gravemaskinens skovl, 
hjul eller bælte.  
I den sydlige del kan der muligvis blive behov for at assistere strømningen fra 
det lidt lavere liggende terræn hen mod den gamle underføring ved at grave 
en lille rende.  
 
For at gennemføre de hydrologiske aktiviteter planlægges ikke specifik 
fældning, men hvis det bliver nødvendigt, vil der blive fældet mindre træer for 
at komme til indsatsområdet.  
 
Der er adgang for maskiner via Fjordvej i syd. Fra Oksendalsvej er der 
adgang via to overkørsler over vejgrøften. Der er flere kørespor inden for 
indsatsområdet. 
 
(…)  
 
4 Natur  
4.1 Natura 2000  
4.1.1 Eksisterende forhold  
Projektområdet ligger inden for Natura 2000-område N78 Skove langs 
nordsiden af Vejle Fjord, der består af habitatområde H67 Skove langs 
nordsiden af Vejle Fjord og fuglebeskyttelsesområde F45 Skove langs 
nordsiden af Vejle Fjord.  
 
Området er specielt udpeget for at beskytte de store, sammenhængende 
skovområ-der og de tilknyttede lysåbne plantesamfund langs kysten. 
Området rummer over 5% af det samlede areal af skovnaturtyperne bøg på 
muld og bøg på kalk inden for Natura 2000-områder i den biogeografiske 
region. 
 
(…) 
 
Inden for projektområdet i nærheden af indsatsområderne findes forekomster 
af bøg på muld (9130) og ege-blandskov (9160). Indsatsområderne H1, H2, 
H5, H6, H8, H10 og H12 overlapper med habitatnaturtyperne.  

 
 
15 
 
(…) 
 
Derudover er der registreret to redetræer for hvepsevåge på Naturstyrelsens 
Pas På kort, inden for indsatsområde H1 og H6 (…). 
 
Det nærmeste Natura 2000-område N79 Munkebjerg Strandskov ligger i en 
afstand på 12 km mod vest. Der er flere vandskel mellem og ikke hydrologisk 
kontakt til projektområdet, der afvander mod syd ud i ydre Vejle Fjord. 
 
4.1.2 Vurdering af påvirkninger  
Bøg på muld  
Den mest udbredte kortlagte naturtype i Natura 2000-området, med omkring 
800 ha. Forekomsterne har en lav andel af dødt ved mens antallet af store 
træer er stigende for denne arealmæssigt dominerende skovtype. 
Basisanalysen for Natura 2000-området viser, at en stor andel af naturtypen 
er grøftet.  
 
De vigtigste trusler mod naturtypen er konvertering, jordbearbejdning og 
nærings-stoftilførsel. For naturtypen prioriteres en høj grad af 
strukturvariation, herunder gamle træer og naturlig hydrologi. På baggrund 
af dette vurderes aktiviteterne derfor ikke at være en trussel for potentielle 
skovhabitatnaturtyper. Genskabelse af naturlig hydrologi udgør kun en 
potentiel trussel, hvis indsatsen medfører, at skovnaturtypearealet 
konverteres til noget andet. At enkelte træer går ud, vurderes ikke at udgøre 
en trussel mod naturtypen. I stedet vurderes det som positivt da der skabes 
bedre struktur i habitatnaturtyperne, da aktiviteterne bidrager til mere dødt 
ved og mindre lysbrønde, hvor træerne vælter samt en mere artsrig skov-
bundsvegetation.  
 
I Natura 2000-planen beskrives det desuden, at ved ophør af afvanding i 
skoven prioriteres udvikling af våde skovnaturtyper frem for skovnaturtyper 
tilknyttet tør bund. 
 
I anlægsfasen vil der ske jordarbejde inden for den kortlagte naturtype. 
Påvirkningen er begrænset, og koncentreret omkring de kunstige grøfter, 
hvor de for natur-typen karakteristiske strukturer er påvirket af grøften og 
tidligere grøftevedligehold. I driftsfasen forventes omkring 5,5 ha af 
naturtypen potentielt at blive påvirket af ændrede hydrologiske forhold. 
 
Ege-blandskov  
I alt er kortlagt lidt over 40 ha af ege-blandskov i Natura 2000-området. 
Forekomsterne har en lav andel af stående og liggende dødt ved. 
Basisanalysen for Natura 2000-området viser, at en stor andel af naturtypen 
er grøftet.  
 
Ege-blandskov er en udbredt og variabel skovtype med eg og avnbøg på 
relativt rig, og ofte lidt vandlidende bund, der hindrer bøgen i at trives og ask 
i at dominere.  
 

 
 
16 
De vigtigste trusler mod naturtypen er konvertering, sænkning af 
grundvandsstand eller græsningstryk, idet det kan medføre indvandring af 
bøg. En høj grad af strukturvariation, herunder gamle træer og naturlig 
hydrologi, prioriteres højt. En tidvist vandlidende jordbund eller generel høj 
grundvandsstand inden for naturtypen sikrer, at egen trives, mens bl.a. bøg 
ofte mistrives. Vandstanden er af afgørende betydning for dynamikken og så 
vidt muligt skal grøfter tilstoppes inden for naturtypen, så afvanding 
ophører.  
 
I anlægsfasen vil der ske jordarbejde inden for den kortlagte naturtype. 
Påvirkningen er begrænset, og koncentreret omkring de kunstige grøfter, 
hvor de for natur-typen karakteristiske strukturer er påvirket af grøften og 
tidligere grøftevedligehold. I driftsfasen forventes aktiviteterne at være 
positive for udbredelsen af natur-typen, da det generelt vil medføre mere 
variation samt forbedre forholdene for egetræerne. I driftsfasen forventes 
omkring 5,4 ha af naturtypen potentielt at blive påvirket af ændrede 
hydrologiske forhold. 
 
Hvepsevåge  
Hvepsevåge yngler i Danmark primært i ældre, større løvskove, hvor reden 
placeres i de mere lysåbne dele af skoven. Ynglefuglene fouragerer i 
umiddelbar nærhed af yngleområdet i lysåbne områder som enge, moser og 
skovlysninger. Arten blev i NOVANA-programmet for første gang overvåget i 
området i 2018, hvor der blev registreret to ynglepar i løvskovene i den østlige 
del af området (Stagsrode Skov).  
 
Der vurderes at være store arealer med velegnet, uforstyrret løvskov til 
placering af artens rede samt velegnede fourageringsområder i og omkring 
dette fuglebeskyttelsesområde. Da der desuden ikke vurderes at være lokale 
trusler mod arten vurderes der fortsat at være gode muligheder for at arten 
kan fastholde eller øge sin bestand i området.  
 
En af de primære trusler mod udbredelsen af hvepsevåge er fragmentering og 
afvanding af store gamle løvskove og tilstødende moser og enge, hvor 
hvepsevågen yngler og søger føde. Derfor vil udlægning af større naturlige 
løvskove med naturlig hydrologi og lysninger være et vigtigt bevaringstiltag 
for hvepsevågen.  
 
De to registrerede redetræer står begge i yderkanten af indsatsområderne H1 
og H6. Der er tale om meget lokale indgreb i begrænset udstrækning, hvorfor 
det vurderes at redestederne ikke vil blive negativt påvirket som følge af 
forstyrrelser i an-lægsfasen. Idet redetræerne er placeret på kanten af 
indsatsområderne, forventes det heller ikke, at de vil være meget 
vandpåvirket i driftsfasen. Arten fouragerer i forbindelse med vådområder, 
enge og moser i skove. Hydrologiprojekterne forventes, at øge omfanget af 
disse områder og deres foretrukne fødeemner som humlebier og hvepse, 
hvilket vil øge artens fourageringsmuligheder. Det vurderes at være positivt 
for arten. Genskabelse af hydrologi vil helt lokalt føre til, at enkelte redetræer 
svækkes eller med tiden går helt ud. Det vurderes at være en langsom proces 

 
 
17 
og idet der er mange alternative redetræer, vurderes dette ikke at påvirke 
hvepsevågens redemuligheder. 
 
Stor vandsalamander  
Levesteder for stor vandsalamander er kortlagt ved de to habitatsøer under 5 
ha i den vestlige del af skoven. Tilstanden for de to kortlagte levesteder er 
vurderet som moderat. Her er der ingen overlap med aktiviteter i hverken 
anlægsfasen eller aktiviteternes effekter i driftsfasen.  
 
Stor vandsalamander vurderes ikke at være sårbar over for de midlertidige 
forstyrrelser, der vil kunne opstå i forbindelse med anlæg af 
hydrologiaktiviteterne. Dette skyldes, at selve anlægsaktiviteterne foregår 
lokalt nær grøfterne, hvor der ikke vurderes at være eksisterende yngle-, 
raste- og fourageringsområder.  
 
Genskabelsen af naturlig hydrologi og hævning af vandstanden i området vil 
medføre nye eller udvidede områder der vil kunne fungere som raste- og 
fødesøgnings-område for stor vandsalamander fremadrettet. En udvidelse af 
det fugtige og våde areal i skov er entydigt positivt for kvalitet og areal af stor 
vandsalamanders yngle-, raste- og fourageringmuligheder. Derfor forventes 
der udelukkende positive påvirkninger af arten i driftsfasen. 
 
Andet  
Skæv vindelsnegl, bæklampret og isfugl er på udpegningsgrundlaget men 
arterne er ikke registreret inden for planområdet men er fundet i skovene 
længere mod vest langs Vejle Fjord. Bæklampret er registreret to steder i 
Ulbæk som er et lille vandløb øst for Assendrup Skov mens skæv vindelsnegl 
er registreret i kystnær kalkholdig grå/grøn klit ved Træskohage og på 
strandvoldsnatur i Rosenvold. Isfugl er også registreret ved Rosenvold.  
 
Bæklampretten findes i vandløb med strømmende vand og ikke i grøfter med 
stillestående vand, hvorfor det ikke vil være egnede levesteder, de steder, hvor 
der sker en sløjfning af grøfterne.  
 
Genskabelse af hydrologi vil potentielt kunne forbedre forholdene for isfugl 
lokalt i de områder, hvor der skabes våde områder med vandspejl, hvor 
isfuglen kan fouragere. Det vurderes på den baggrund, at en væsentlig 
negativ påvirkning af isfugl og dens potentielle levesteder som følge af 
genskabelse af naturlig hydrologi kan udelukkes.  
 
Effekten af hydrologiprojekterne vurderes at være begrænset til de områder, 
hvor aktiviteterne sker. Skæv vindelsnegl vurderes heller ikke at være sårbar 
over for de forstyrrelser, der vil kunne opstå i forbindelse med etablering af 
naturlig hydrologi. Skæv vindelsnegl foretrækker fugtige lysåbne områder, så 
genskabelse af naturlig hydrologi vurderes samlet set at udgøre en neutral til 
svag positiv påvirkning af arten. 
 
4.2 Natura 2000: Sammenfattende om anlægs- og driftsfasen  
Projektet indeholder ikke aktiviteter i anlægsfasen, der påvirker 
udpegningsgrund-laget for Natura 2000-område N78 Skove langs nordsiden 

 
 
18 
af Vejle Fjord negativt. I anlægsfasen medfører projektet påvirkninger fra 
jordarbejde og kørsel. Anlægsfasen forventes at være en uge, og 
påvirkningerne vil være små og lokale. Jordarbejde foregår kun på 
begrænsede arealer af forekomsterne, og kørsel derudover primært på 
eksisterende kørespor. Påvirkningerne vil være midlertidige.  
 
Projektet indeholder ikke aktiviteter i driftsfasen, der påvirker 
udpegningsgrund-laget for Natura 2000-område N78 negativt. I driftsfasen 
medfører projektet påvirkninger fra ændrede hydrologiske forhold. 
Påvirkningerne vil være positive for naturtyper og arter på 
udpegningsgrundlaget idet genskabelse af naturlig hydrologi i skoven vil 
forbedre de positive strukturer og derigennem kriterierne for gunstig 
bevaringsstatus for naturtyperne.  
 
Sammenfattende er det Naturstyrelsens vurdering, at miljøpåvirkningerne i 
anlægs- og driftsfasen ikke er væsentlige. I Naturstyrelsens vurdering er 
indgået projektets beliggenhed, omfang og karakter i forhold til potentielle 
påvirkninger af Natura 2000-område N78, jf. afsnit 4.1.2. 
 
4.3 Beskyttede arter 
 
(…) 
 
4.3.2 Vurdering af påvirkninger  
I det følgende vurderes potentielle påvirkninger for de identificerede arter i 
både anlægs- og driftsfasen. Der er i forbindelse med projektet ikke behov for 
at indsamle og flytte beskyttede dyre- eller plantearter. 
 
Bilag II- og IV-arter  
Flagermus  
Rastesteder for flagermus varierer over året, og varierer desuden mellem de 
enkelte arter. I skovmiljøer er rastestederne især knyttet til hulheder og 
barkspræk-ker i træer, som især forekommer på gamle træer. Da 
aktiviteterne ikke indebærer, at der fældes gamle eller store træer vurderes 
der ikke at være en påvirkning af raste- eller ynglesteder for flagermus ved de 
planlagte hydrologiindsatser. Det vurderes derfor, at aktiviteterne ikke 
påvirker områdets økologiske funktionalitet for flagermus.  
 
På sigt kan de mere varierede forhold øge fourageringsmulighederne for 
nogle arter af flagermus. Genskabelse af naturlig hydrologi vil medføre større 
lysåbne arealer med fugtige og tidvist våde områder. Mere udbredte 
overgangszoner imellem våde og tørre områder vil fremme planternes antal 
og artsrigdom og vil sammen med de fugtige forhold i lavningerne øge 
insektproduktionen. Dermed øges føde-grundlaget for insektædende arter 
som flagermus.  
 
Stor vandsalamander  
Indsatsområderne består af kunstige grøftesystemer der som udgangspunkt 
ikke er egnede levesteder for stor vandsalamander. Gravearbejdet foregår 
meget lokalt omkring de grøfter der lukkes, og det vurderes ikke at være 

 
 
19 
sammenfaldende med artens beskrevne rasteområder (f.eks. rådne stammer, 
hulrum i jorden, store sten i stendiger). Ved Stagsevold i den vestlige del af 
Stagsrode Skov er der registreret en næringsrig sø (3150) som er en af artens 
overordnede ynglehabitater. Da søen ikke fyldes op eller på anden måde 
påvirkes af projektet forventes dette levested for stor vandsalamander ikke at 
forringes.  
 
Genskabelse af naturlig hydrologi kan betyde, at der opstår nye vandhuller i 
lavninger, hvor afvandingen standses, samt i de grøfter der punktlukkes, men 
hvor dele af grøften bibeholdes. Disse nye eller udvidede områder vil kunne 
fungere som raste- og fødesøgningsområde for stor vandsalamander 
fremadrettet. En udvidelse af det fugtige og våde areal i skov og lysåbent 
landskab er entydigt positivt for kvalitet og areal af stor vandsalamanders 
yngle-, raste- og fourageringmuligheder.  
 
Derudover er der en afstand på maksimalt 500 m mellem mange af 
indsatsområderne. Ifølge den opdaterede håndbog om dyrearter på 
habitatdirektivets bilag IV, er der mange eksempler på kolonisering af 
vandhuller på op til 580 m fra eksisterende ynglesteder. Derfor vurderes der 
at være et passende spredningspotentiale for arten inden for projektområdet.  
 
Der sker ikke forsætligt drab af individer af bilag IV-arter. 
 
Det vurderes, at områdets økologiske funktionalitet for arter af flagermus og 
stor vandsalamander forbedres ved de planlagte hydrologiindsatser. 
 
(…) 
4.4 Beskyttede arter: Sammenfattende om anlægs- og driftsfasen  
I anlægsfasen indeholder projektet ikke aktiviteter som påvirker områdets 
økologiske funktionalitet af Bilag II- og IV-arter eller øvrige beskyttede eller 
truede arter.  
 
I driftsfasen indeholder projektet ikke aktiviteter, der påvirker beskyttede 
og/eller arter. Projektet medfører ændrede hydrologiske forhold, der kan 
påvirke arterne positivt. Genskabelse af naturlig hydrologi skaber flere 
lysåbne, fugtige og tidvist våde områder, hvilket fremmer plante- og 
insektlivet, som er afgørende for fødes-øgningsmulighederne for 
insektædende arter som flagermus og flere fuglearter. 
 
Samtidig øges mængden af dødt ved, hvilket er positivt for rødlistede svampe 
og laver samt fugle som sortspætten, der benytter døde træer til redepladser. 
For stor vandsalamander forbedres både yngle- og rasteområder med flere 
vandhuller og vådområder.  
 
Det er Naturstyrelsens vurdering, at der er tale positive forbedringer som 
understøtter de beskyttede/truede arter i området.  
 
Sammenfattende er det Naturstyrelsens vurdering, at miljøpåvirkningerne i 
anlægs- og driftsfasen ikke er væsentlige. I Naturstyrelsens vurdering er 

 
 
20 
indgået projektets beliggenhed, omfang og karakter i forhold til potentielle 
påvirkninger af beskyttede arter, jf. afsnit 4.3. 
 
4.5 § 3-beskyttet natur  
4.5.1 Eksisterende forhold  
Dele af projektområdet indeholder § 3-beskyttet natur. Inden for 
projektområdet er der registreret en række §3-vandløb.  
 
Flere af indsatsområderne overlapper med eller har betydning for en række 
af de §3-beskyttede vandløb. Aktiviteterne i H1-H3 og H12 omfatter dele af de 
§3-beskyttede vandløb. Aktiviteterne i H4-H5 og H9-H11 foregår opstrøms §3-
beskyttede vandløb og forventes at kunne medføre en reduktion i 
vandføringen. Det vil kræve dispensation fra Naturbeskyttelsesloven at 
udføre de planlagte aktiviteter disse steder. Naturstyrelsen har haft 
indledende dialog med Hedensted Kommune, som er myndighed, og forventer 
at der meddeles dispensationer.  
 
Aktiviteterne i H6-H8 foregår udelukkende i grøftede systemer som ikke har 
hydrologisk kontakt med nogen §3-beskyttede vandløb inden for 
projektområdet.  
 
(…) 
 
4.5.2 Vurdering af påvirkninger  
Som det fremgår ovenfor indeholder dele af projektområdet §3-beskyttet 
natur, nærmere beskrevet en række §3-beskyttede vandløb.  
 
Tilstandsændringer i form af terrænreguleringer, grøftelukninger og en 
generel hævning af vandstanden forudsætter Hedensted Kommunes 
dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 2. Projektets 
gennemførelse omfatter en generel vandstandsstigning i skoven. I nogle 
indsatsområder kræver det gravearbejde i §3-beskyttede vandløb mens der 
andre steder er i grøftesystemer opstrøms vandløb, der er § 3-beskyttet. 
 
Projektets gennemførelse vil medføre tilstandsændringer og forudsætter 
derfor dispensation. (…)  
 
Hydrologiaktiviteterne foregår udelukkende i kunstigt anlagte grøfter, som i 
dag ikke indeholder væsentligt vandløbsfauna eller –flora. Det vurderes 
derfor, at der ikke sker en negativ påvirkning af vandløbene ved tiltagene. 
Tværtimod vil genskabelse af den naturlige hydrologi bidrage til en større 
biologisk mangfoldighed i og nær disse vandløb. Flere af vandløbene har 
rørlagte underføringer ved skovveje m.v. Sløjfninger af mange af disse 
rørunderføringer vil bidrage til forbedrede forhold for diverse 
vandløbsfauna- og flora.  
 
Den §3-beskyttede sø ved Stagsevold er ikke i hydrologisk kontakt med nogen 
af indsatsområderne. En påvirkning af denne sø som følge af projektet kan 
dermed udelukkes. 
 

 
 
21 
4.6 § 3-beskyttet natur: Sammenfattende om anlægs- og driftsfasen  
I anlægsfasen medfører projektet påvirkninger fra graveaktiviteter som kan 
påvirke de §3-beskyttede vandløb der er i kontakt med indsatsområderne. 
Anlægsfasen vil vare omkring en uge, og er begrænset til de eksisterende 
grøfter og dræn-forhold. Påvirkningerne vil kun være midlertidige for §3-
naturen. Det er Naturstyrelsens vurdering, at der er tale om midlertidige 
forhold der på sigt ikke vil påvirke den §3-beskyttede natur i området 
negativt.  
 
I driftsfasen medfører projektet påvirkninger fra terrænreguleringer samt en 
generel hævning af vandstanden i den fugtige lavning i indsatsområde H3. 
Disse aktiviteter kan påvirke områdets §3-beskyttede vandløb, men disse 
påvirkninger vil være positive. Det er Naturstyrelsens vurdering, at der er 
tale om forbedrede hydrologiske forhold der bidrager til mere naturlig 
hydrologi i Stagsrode Skov til gavn for flora og fauna.  
 
Sammenfattende er det Naturstyrelsens vurdering, at miljøpåvirkningerne i 
anlægs- og driftsfasen ikke er væsentlige. I Naturstyrelsens vurdering er 
indgået projektets beliggenhed, omfang og karakter i forhold til potentielle 
påvirkninger af §3-beskyttede områder, jf. afsnit 4.5. 
 
(…)”  
 
Ansøger har i en mail af den 26. oktober 2026 oplyst, at man har ansøgt 
kommunen om dispensation jf. § 3, og at det forventes at der modtages en 
dispensation inden for en måneds tid.  
 
Bemærkninger vedr. § 21 afgørelse  
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har den 13. januar  
2026 truffet afgørelse efter § 21 i miljøvurderingsloven2 og fundet, at projektet ikke 
vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet af krav om  
miljøvurdering.   
 
§ 21 afgørelsen kan findes via følgende link: 
https://sgav.dk/alle-nyheder/annonceringer/2026/jan/%C2%A7-21-afgoerelse-
om-hydrologiprojekt-i-staksrode-skov  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 78, Skove langs nordsiden af Vejle 
Fjord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 67 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 45.  
 
 
2 LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (VVM). 

 
 
22 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Natura 2000-området Skove langs nordsiden af Vejle Fjord har et areal på 2556 
ha. Det fremgår af Natura 2000-planen, at området er specielt udpeget for at 
beskytte de store, sammenhængende skovområder og de tilknyttede lysåbne 
plantesamfund langs kysten. Området rummer over 5% af det samlede areal af 
skovnaturtyperne bøg på muld og bøg på kalk inden for Natura 2000-områder i 
den biogeografiske region. 
 
I området findes bestande af og velegnede levesteder for hvepsevåge, stor 
vandsalamander og bæklampret.  
 
Det er kun det ene indsatsområde inden for strandbeskyttelseslinjen der er 
beliggende i et område med kortlagt habitatnatur. Indsatsområde H8 er 
beliggende i et område, hvor der er kortlagt skovhabitatnaturtypen bøg på muld 
(9130).  
 
Uden for dette indsatsområde er der på den ansøgte matrikel kortlagt 
skovhabitatnaturtyperne ege-blandskov (9160), bøg på kalk (9150) og elle-
askeskov (91E0), samt de lysåbne habitatnaturtyper kystklint/klippe (1230) og 
kildevæld (7220). 
 
Der er ingen af indsatsområderne inden for strandbeskyttelseslinjen der er 
beliggende i et område, hvor der er kortlagt levesteder. Det nærmeste kortlagte 
levested er ca. 470 m vest for indsatsområde H3, hvor der er kortlagt levested for 
stor vandsalamander ved en næringsrig sø i moderat tilstand.  
 
I Natura 2000-planen fremgår både generelle og områdespecifikke retningslinjer 
for arbejdet med at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som 
direktiverne omfatter. Det fremgår blandt andet, at der ”ved ophør af afvanding i 
skov prioriteres udvikling af våde skovnaturtyper frem for skovnaturtyper 
tilknyttet tør bund”. Der fremgår endvidere at der skal ”sikres en 
skovnaturtypebevarende drift og pleje, også til gavn for tilknyttet fugleart”, at 
”der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i 
områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper og 
skovnaturtyper”, samt at ”urørt skov (permanent ophør af drift mv.) kan være en 
mulighed af hensyn til naturtyper og tilknyttede arter og fugle. Ved udlæg til 
urørt skov skal der tages hensyn til levesteder for særligt følsomme arter”.  
 
I Natura 2000-handleplanen fremgår det, at et tiltag der kan gavne arterne bøg på 
muld (9130) og ege-blandskov (9160) er en indsats med etablering af urørt skov. 
Det fremgår ligeledes, at en målsætning i Natura 2000-plejeplanen er sikring af 
naturlig dynamik og variation, og at en indsats under denne målsætning er 
naturgenopretning mhp. urørt skov. Naturgenopretningsperioden kan indebære 
udtag af ikke-hjemmehørende træer, genopretning af naturlig hydrologi og 
skovgræsning.  
 
I Natura 2000-handleplanen fremgår det, at der i Natura 2000-området findes 
stabile bestande og velegnede levesteder for hvepsevåge og isfugl, samt skæv 
vindelsnegl. Der vurderes ikke at være væsentlige trusler mod arter og fugle. 

 
 
23 
Hvepsevåge yngler i Danmark hovedsageligt i ældre, større løvskove, hvor reden 
ofte placeres i de mere lysåbne dele. De fouragerer i – eller i nærheden af – skoven, 
samt i enge og moser. Det vurderes, at det ansøgte projekt kan medføre flere 
lysåbne områder i skoven, hvilket kan være en fordel for hvepsevågen. Det 
vurderes på denne baggrund, at det ansøgte ikke vil have en negativ påvirkning på 
hvepsevågen. 
 
Isfugl yngler i Danmark i skrænter, herunder kunstige, i nærheden af dens 
fødesøgningsområder, der er klare åer og søer med en rig fauna af småfisk.  
I Natura 2000-handleplanen fremgår det, at indsatsen for isfugl er omkring 
Rohden Å, der ligger ca. 8,5 km vest for indsatsområde H3.  
Det vurderes på denne baggrund, at dent ansøgte ikke vil have en negativ 
påvirkning på isfuglen. Det er yderligere indgået i vurderingen, at det ansøgte ikke 
vil have en negativ påvirkning på søer, åer eller skrænter. 
 
Bæklampret er registreret ca. 12 km mod vest fra H3 i Ulbæk. Det vurderes ikke, at 
det ansøgte vil have en negativ påvirkning på bæklampret, eftersom områderne 
ikke er hydrologisk forbundne.  
 
Skæv vindelsnegl er registreret ca. 2,5 km mod vest fra H3, i et område med de 
lysåbne naturhabitattyper surt overdrev (6230) og strandvold med flerårige 
planter (1220). Det fremgår af Natura 2000-planen, at skæv vindelsnegl findes på 
kystnære lokaliteter i området. Det vurderes, at det ansøgte ikke vil have en 
negativ påvirkning på skæv vindelsnegl.  
 
Stor vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellige størrelser og typer. 
Arten kan findes ynglende i vandhuller under tilgroning, men der skal være sol på 
næsten hele vandfladen for at bestanden kan klare sig på længere sigt.  
Der ligger to søer ca. 500 m mod vest og 680 m sydvest for H3. Søerne er under 5 
ha, næringsrige, og i moderat tilstand. Søerne er herudover omkranset af træer.  
Det ansøgte har hverken en direkte eller indirekte effekt på de to søer, eftersom de 
ikke er hydrologisk forbundne med det ansøgte, hvorfor det vurderes at det ikke vil 
have en negativ påvirkning på arten. Det vurderes derimod, at der med det ansøgte 
kan opstå potentielle levesteder for stor vandsalamander. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt 
negativt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er ansøgt om tiltag der 
indgår i et større naturprojekt omkring genopretning af naturlig hydrologi i urørt 
skov, hvilket er i overensstemmelse med planen og handleplanen for Natura 2000-
området og EU Life projektet LIFE Open Woods. Det ansøgte vil således efter 
Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse 

 
 
24 
af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage    
ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem    
strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse,    
ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres    
campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller    
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.   
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de 
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den    
nuværende tilstand og anvendelse.   
 
Efter den administrative praksis kan der dispenseres til naturfremmende tiltag, 
der har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af 
udryddelsestruede eller sjældne arter. Kystdirektoratet finder, at det ansøgte er en 
del af en sådan omfattende plan for naturforbedring, idet det er en del af EU-Life 
projektet ”LIFE Open Woods”. Der er lagt vægt på, at det ansøgte har til formål at 
fremme den naturlige hydrologi i urørt skov i et Natura 2000-område, hvilket er i 
overensstemmelse med planen og handleplanen for området.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til tiltag til fremme af 
naturlig hydrologi i urørt skov som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn]  
Kystdirektoratet  
[telefon]  
[email] 
 
 
 
 
 
 

 
 
25 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Hedensted Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, dnhedensted-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Hedensted, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email] 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
26 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
27 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
28 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 78, Skove 
langs nordsiden af Vejle Fjord 
 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)