Dispensation til åbning af rørlagt vandløb

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 122503 
[..]
Den 20. februar 2025 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til åbning af 160 
meter rørlagt vandløb Marbæksrenden inden for strandbeskyttelseslinjen på 
ejendommen [matrikel]. Rørbæk By, Snostrup, [adresse] og [matrikel], [adresse], i 
Frederikssund Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen  
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:  
- 
Det opgravede materiale skal fjernes fra det strandbeskyttede areal eller 
fordeles jævnt ud over landbrugsjord i omdrift i et lag på maksimalt 30 
cm. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Frederikssund Kommune ansøger om dispensation til åbning af et rørlagt vandløb 
Marbækrenden ca. 160 meter i skellet mellem [matrikel]. Rørbæk By, 
Snostrup, [adresse] og [matrikel], [adresse] inden for strandbeskyttelseslinjen.  
 
På figur 1 ses et kort over de ansøgte matrikler og det omkringliggende område. 
 
På figur 2 ses et kort over projektområdet.  
 
På figur 3 ses et kort over den rørlagte strækning af Marbækrenden, som ansøges 
om at blive åbnet. 
 
På figur 4 ses et kort over anlægsarbejdet. 
 
På figur 5 ses et kort af høje målebordsblade 1842-1899 af Marbækrenden. 
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. De to røde 
prikker markerer de ansøgte matrikler, Marbæksrenden ligger mellem disse to. 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Projektområdet for vandløbsrestaureringen af 
Marbækrenden. 
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Oversigt over den rørlagte strækning af 
Marbækrenden, som ønskes åbnet. 
 
 
 
 
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Anlægskort for Marbækrenden.  
 
 
Fig. 5. Udklip af topografisk kort, høje målebordsblade 1842-1899. 
 
Ansøger oplyser bl.a. følgende:  
” Denne rapport beskriver den tekniske løsning til åbning af em kortere 
strækning af det rørlagte vandløb Marbækrenden beliggende i Frederikssund 
Kommune, i skellet mellem to ejendomme og på grænsen mellem matrikel 14b 
Oppe Sundby By, Oppe Sundby og matrikel 5a Li. Rørbæk By, Snostrup. 
Marbækrenden er et kortere vestvendt vandløb, der afvander direkte til Roskilde 
Fjord og ligger mellem Jyllinge og Frederikssund.  
 
I forbindelse med en række gennemgange af Marbækrenden er det konstateret at 
tilstanden af vandløbet er så dårlig, at konkrete rørstrækninger enten bør 
udskiftes eller åbnes. I rapporten Vurdering af offentlige rørlagte vandløb 
udarbejdet i juli 2021 af MOE A/S vurderes Marbærkrendens tilstand så dårlig, 
at en restaurering bør igangsættes. 

 
 
5 
Da der både i forbindelse med vejprojektet (Fjordlandsvej) og i forbindelse med 
etableringen af Vinge er ændret meget de i vandmængderne, som ledes til 
vandløbet, bør vandmængderne genberegnes og et nyt regulativ for vandløbet 
udarbejdes. 
 
(…) 
 
Marbækrenden er et mindre offentligt vandløb beliggende i Frederikssund 
Kommune og er omfattet af ”Fællesregulativ for Marbækrenden og sideløb” fra 
1996. Vandløbet har sit udspring ved jernbanetunnelen mellem Dalvejen og Store 
Rørbækvej, hvorefter det løber mod sydvest til sit udløb i Roskilde Fjord. 
Vandløbet er jf. regulativet 2.604 meter langt, hvoraf det kun er de sidste 106 
meter inden udløbet i fjorden, som er åbent. Resten af vandløbet er rørlagt. 
 
Selve strækningen, der ønskes åbnet, udgør 160 meter (…). 
 
I udløbet af Marbærenden løber vandløbet gennem et areal omfattet af 
naturbeskyttelseslovens §3 som strandeng. Desuden er selve vandløbet beskyttet 
mod tilstandsændringer, dog ikke på den strækning, der skal genåbnes eller 
nedstrøms for (…). 
 
De to strandenge udgør en del af det samlede Strandengsbælte, der ligger ved 
Roskilde Fjord og er senest besigtiget i juni 2018. Den nordlige strandeng har ID: 
ED23DB72-5352-11E2-81AB-00155D01E765 og den sydlige strandeng har ID: 
7D23AD84-5352-11E2-84CA-00155D01E765. 
Begge strandenge er i god økologisk kvalitet og bærer præg af en lang og ubrudt 
græsningshistorie. På den nordlige strandeng er arter som Strand-svingel, 
Strand-kogleaks, Sylt-star, Spyd-mælde, Strand-trehage, Blågrøn kogleaks, 
Sandkryb, Jordbær-kløver, Fjernakset star, Fladtrykt kogleaks og Kær-trehage 
registreret og på den sydlige strandeng er Udspærret annelgræs, Blød hejre, 
Kødet hindeknæ, 
Dansk kokleare, Læge-kokleare, Strand-kvan, Salturt, Strandarve, Strandasters 
og Strandmalurt også registreret. 
Arealet sommerafgræsses af ungkvæg. Marbækrenden er beskyttet som 
naturtypen vandløb mod tilstandsændringer. Vandløbet er på langt den største 
strækning rørlagt og har derfor kun ringe biologisk indhold. De nederste 106 
meter af 
vandløbet er åbent, men der foreligger ingen data for strækningen, hvorfor 
tilstanden er ukendt.(…). 
 
Følgende anlægselementer er indeholdt: 
- Indledende arbejder, herunder sikring, rydning mv. 
- Åbning af 160 meter rørlagt vandløb 
- Opgravning og bortskaffelse af rør 
- Udlægning af groft materiale. 
- Etablering af rørbro 
- Opsætning af mulepumpe 
- Retablering 

 
 
6 
Rækkefølgen af de enkelte delarbejder er opsat efter et forventet naturligt flow og 
sammenhæng i arbejdernes fremdrift. Det vil være muligt for entreprenøren at 
ændre på anlægsfaserne for optimering af anlægsarbejdernes fremdrift. (…).  
 
I forbindelse med opstart af projektet er det nødvendigt at foretage en mindre 
rydning langs det nye tracé. I alt ryddes ca. 160 meter. Rydningen omfatter 
nødvendig afrømning og fjernelse af træer og vegetation omkring det nye tracé. 
(…). 
 
Det nye åbne forløb af Marbækrenden starter omkring st. 2.338 med bunden i 
kote 0,65 meter DVR og løber ca. 160 meter nedstrøms til station 2.498, (…), med 
udløb til det eksisterende åbne forløb med bunden i kote 0,35 meter DVR90. 
Strækningen etableres med et gennemsnitligt fald på 1,9 ‰, tilsvarende det fald, 
der er i dag i røret. 
 
Da der ikke er meget fald at gøre med på strækningen og terrænet samtidigt 
skråner voldsomt ned mod den nuværende rørlægning er det svært at lave sving 
på den nye åbne vandløbsstrækning. Det må derfor prioriteres at lave noget 
variation nede i selve vandløbsprofilet vha. variation i dybde og 
skjulesten/rødder. 
 
Det nye forløb etableres med en bundbredde på 0,8 m svarende til 
regulativmæssig skikkelse på den nedstrøms åbne del af Marbækrenden. På den 
øverste del af det nye åbne forløb, hvor vandløbet ligger forholdsvist dybt i 
terræn, fastholdes anlægget fra regulativet på 1:1, således der ikke skal ryddes 
for meget af skoven. På den nederste del at det nye åbne forløb, hvor vandløbet er 
mere terrænnært, etableres det nye vandløbsprofil med anlæg 1:2. I de mindre 
sving, der kommer på vandløbet, lægges anlægget lidt mere ned på ydersiden, 
mens de rejses en smule på indersiden af svingene. (…). 
 
Etablering af spang og mulepumpe 
For at sikre dyrenes adgang til hele arealet samt adgang til friskt vand etableres 
en passage over vandløbet i form af en rørbro samt der opsættes mulepumpe ved 
deres eksisterende drikkested. Rørbroen etableres, hvis muligt, ud fra et af de 
gamle rørstykker, som graves 1/3 ned i den nye vandløbsbund. Røret placeres 
lige nedstrøms for st. 2.450. Røret sikres med sten ved ind- og udløb.  
 
(…).” 
 
Ansøger oplyser derudover følgende:  
” (…). Den overskydende jord fra genåbningsprojektet spredes på de 
omkringliggende marker syd for projektet. Der er indhentet tilladelse fra 
Fredningsnævnet og der er givet Landzonetilladelse til projektet. 
 
Projektbeskrivelse 
Træer og vegetation fjernes langs det 160 m lange trace for at gøre plads til 
genåbningen. Flest mulige træer bevares. Det vil være nødvendigt at fælde 4 
potentielle flagermustræer. Der er januar 2026 veteraniseret 8 erstatnings 
træer. Dette sker mindst 6 måneder inden de 4 potentielle flagermustræer skal 
fældes. 

 
 
7 
Flagermus levestedsvurderingen fandt frem til 5 potentielle træer, men det er kun 
nødvendigt at fælde 4 af disse. Den åbne strækning etableres med et 
gennemsnitligt fald på 1,9‰. Dette svarer til det fald, som i dag findes i røret. 
Det vil være svært at lave sving på den nye strækning, da der ikke er meget fald, 
og terrænet skråner en del. I stedet vil det blive prioriteret, at lave variation nede 
i vandløbet via skjulesten og rødder, samt ved at variere dybden. 
Det åbne vandløb vil få en bundbredte på 0,8 m, hvilket er tilsvarende 
strækningen nedstrøms, som i dag er åben. Anlægget etableres med en hældning 
på 1:2 på hele strækningen for at minimerer risikoen for sammenstyrtning. Der 
forventes en samlet mængde afgravet jord på 2750 m3. Denne jord ønskes spredt 
på markerne omkring vandløbet. Jorden spredes i et tyndt lag på maksimalt 30 
cm, og vil ikke skabe en synlig ændring i landskabet. 
 
Projektet etableres med enkelte ændringer i forhold til projektmaterialet. 
Disse ændringer omfatter: 
• Der er veteraniseret 8 træer som erstatning for de 4 potentielle flagermustræer 
som skal fældes. 
• Flest mulige træer bevares. 
• Til krydsning af kvæg etableres der et spang i stedet for en rørbro. 
• Der køres ikke med maskiner af nogen art i Rigkæret. 
• Anlægget på vandløbet som åbnes skal etableres med hældning 1:2 på hele 
strækningen. 
• Jordmængden overstiger sandsynligvis den mængde rapporten angiver, da den 
åbne strækning etableres med en hældning på 1:2 på hele strækningen.” 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] grænser til Natura 2000-område (nr. 136, Roskilde Fjord og 
Jægerspris Nordskov) mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde 
nr. 120 og fuglebeskyttelsesområde nr. 105.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Nedstrøms den ansøgte strækning er der kortlagt habitatnatur både rigkær i 
moderat tilstand samt strandeng i moderat og god tilstand. Kystdirektoratet 
vurderer, at vandløbsrestaureringen ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning 
på habitatnaturen. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at projektet vil genskabe en mere naturlig 
hydrologi i området samt at vandløbets opland og vandføring forbliver uændret. 
Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. 
 

 
 
8 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. På 
arter.dk er registreret følgende bilag IV-arter i et 10 x 10 km kvadrat; Marsvin, Stor 
vandsalamander, Spidssnudet frø, Brunflagermus, Troldflagermus, 
Dværgflagermus, Skimmelflagermus, Mygblomst og Markfirben.  
 
Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte hverken vil påvirke havet, søer eller 
vandløb negativt, og vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de 
vandlevende pattedyr, padder og insekter der måtte være i området. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at der er registreret flagermus ca. 900 fra det ansøgte. 
Ansøger oplyser, at der er 4 potentielle flagermustræer som fældes, og at der 
kompenseret for dette ved at veteranisere 8 erstatningstræer. Kystdirektoratet 
vurderer, at det ansøgte derfor ikke vil påvirke flagermus i området væsentligt 
negativt. 
 
Kystdirektoratet vurderer ikke, at det ansøgte område er et potentielt levested for 
mygblomst. Der er i vurderingen lagt vægt på, at mygblomst vokser på fugtige enge 
og i moser, hvor kalkindholdet er højt. Kystdirektoratet bemærker, at 
ansøgningsområdet er begrænset til et område med træer, som ikke er et potentielt 
levested for mygblomst.  
 
Kystdirektoratet vurderer ikke, at det ansøgte område er et potentielt levested for 
markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og 
lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man 
kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver 
for varmt. 
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Terrænændringer kræver som udgangspunkt dispensation fra 
naturbeskyttelseslovens § 15, dog gælder dette ikke midlertidige terrænændringer 
inden for strandbeskyttelseslinjen som f.eks. ned- eller opgravning af rør, såfremt 
terrænet straks retableres. Hvis terrænet ikke umiddelbart kan retableres efter 
anlægsarbejdet, f.eks. ved arbejde inden for § 3 beskyttede naturtyper, kræver 
sådant arbejde en forudgående dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at selve opgravningen af rørene på projektstrækningen 
ikke er dispensationskrævende, såfremt terrænet retableres efter arbejdet. Ansøger 
ønsker dog ikke at reetablere terrænet, men derimod etablere et åbent vandløb, 
hvorved der foretages permanente, dispensationskrævende terrænændringer. 
Kystdirektoratet bemærker, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang, 

 
 
9 
hvormed vandløbet skal vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i 
naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, der forudsætter, at projektet udgør et særligt 
tilfælde.  
 
Efter administrativ praksis kan der meddeles dispensation til genetablering af 
søer, vandhuller samt vandløb, såfremt der tidligere har været samme naturlige 
forhold i området. I vurderingen er det af afgørende betydning, at det ansøgte er 
en genetablering af den naturlige hydrologi på arealet, hvormed genetablering af 
grøfter og lignende ikke hører under denne praksis. 
 
Kystdirektoratet finder, at den ansøgte etablering af et vandløb udgør et særligt 
tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Kystdirektoratet lægger vægt på, at der 
er tale om genetableringen af et tidligere naturligt vandløb og dermed genskabelse 
af mere naturlig hydrologi i området. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at vandløbet som ses på høje målebordsblade, se figur 
5, har været et naturligt vandløb. Kystdirektoratet anser genskabelse af naturlig 
hydrologi for at være et anerkendelsesværdigt formål. Kystdirektoratet vurderer, at 
der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod genetableringen af 
vandløbet.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til åbning af det rørlagte 
vandløb, Marbæksrenden, som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
10 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Frederikssund Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, dnfrederikssund-
[email]   
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], 
[email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Slots- og Kulturstyrelsen, [email] 
• 
Fredningsnævnet for Nordsjælland, [email] 
• 
Naturstyrelsen, [email]  
 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
11 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
12 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
13 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136, 
Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)