Afslag til etablering af sø.

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 122276 
[..]
Den 25. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en sø 
inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], 
[adresse], i Ærø Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejerne af [matrikel], har ansøgt om dispensation til at etablere 
en sø på ejendommen. Størstedelen af matriklen er beliggende inden for 
strandbeskyttelseslinjen, og den ansøgte placering af søen er fuldt inden for linjen. 
Den ansøgte matrikel er en samlet fast ejendom på 1,5 ha. 
 
På den ansøgte matrikel er der allerede en sø, som Naturstyrelsen meddelte 
dispensation til at oprense den 7. november 2014.  
 
Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.  
 
Et kort over den ansøgte placering af søen ses på figur 2.  
 
  
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område 
markerer den ansøgte matrikel.  
 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Den ansøgte placering af søen er markeret med blå. 
 
 

 
 
3 
Ansøger har oplyst følgende: 
 
”Jeg ønsker at oprense et søområde ved min ejendom Vejsnæs 1 på Ærø. Jeg 
har tidligere med jeres tilladelse oprenset en sø ved ejendommen og fordelt det 
opgravede bundmateriale på min matrikkel. Nu ønsker jeg at gøre det 
sammen igen dog med et lidt mindre areal øst for den tidligere oprensning, se 
det vedhæftede kort. Jeg har fået tilladelse fra Svendborg kommune som ikke 
har fundet problemer mht §3 beskyttet natur. Jeg har vedhæftet deres 
afgørelse. 
Ligesom ved sidste oprensning ønsker jeg at udlægge og fordele det 
opgravede bundmateriale på min matrikkel i max 30 cm lag. Det består 
udelukkende af et humuslag som omsættes hurtigt og efter et par år vil det 
kun fylde det halve i højden. 
Begrundelsen for denne oprensning er først og fremmest at lave mere varieret 
natur. I den tidligere oprenset sø findes nu et utal af frøer og salamander. 
Sjældne arter som Snoge og markfirben ses også ofte i det nye habitat. 
Vådområdet trækker mange andefugle til så som blishøns, gråænder, 
gravænder og gråstrubet lappedykker. Derudover kommer fiskehejren og 
rørhøgen tit forbi. Dette miljø ønsker jeg udvidet med den nye søoprensning.” 
 
Af det fremsendt fra Svendborg Kommune fremgår det, at etablering af den 
ansøgte sø ikke kræver dispensation fra § 3, da der ikke er § 3-beskyttet natur på 
den ansøgte placering. De har i afgørelsen også fjernet § 3-registreringen af eng i 
området, da naturtilstanden vurderes at være for ringe til at være beskyttet af 
naturbeskyttelseslovens § 3. De har i vurderingen lagt vægt på, at vegetationen er 
over 1 m høj og tæt, samt de dominerende arters karakter.   
 
Ansøger har efterfølgende oplyst følgende: 
 
”På de vedhæftede gældende topografiske oversigtskort fra GEO Fyn med 
højdekurver, kan man se at lavbundsarealet ligger 1,5-2 meter under det 
omgivne terræn, og på det topografiske kort er området aftegnet som sø. 
 
Jeg vil mene at der har været en sø på lavbundsarealet, som gennem tiden er 
vokset til som en naturlig succession i området. 
Lavbundsarealet afvander overskudsvandet fra den tilstødende sø og i lange 
perioder af året står det under vand, så man kun kan færdes med 
gummistøvler. 
Lavbundsarealet bliver endvidere afdrænet i den østlige ende mod havet, hvor 
et kunstigt pvc afløb fører overfladevandet til havet i et rørført dræn. Hvis 
afdræningen ikke var etableret og hvis pvc afløbet ikke friholdes ville området 
have et langt højere vandspejl og man ville naturligt se en sø hele året. 
 
Jeg vil understrege at jeg  med en oprensning af lavbundsarealet ikke vil lave 
en terrænregulering af det omgivende terræn i området. Jeg vil derimod kun 
lave en udskiftning af det tilgroede areal med et vandspejl i samme kote, og i 
øvrigt med samme kote som søen ved siden af.    
I dette arbejde har jeg kontakt til [navn] fra Amphi Consult, som er en 
dansk rådgivningsvirksomhed indenfor naturpleje og som er Ærøs berømte 
"Paddemand". 

 
 
4 
Han henviser til lignende projekter indenfor strandbeskyttelseslinjen ved 
Ommel på Ærø for den Grønbrogede Tudse, som er gennemført, og han 
udtaler at etablering af vådområder og søer generelt vil have en 
naturforbedrende funktion, da man bidrager med en variation i naturen til 
gavn med habitater for både flora og fauna. 
I området omkring Vejsnæs findes der ikke så mange ferskvandsområder, så 
her vil man netop kunne opnå en meget høj naturforbedrende funktion på 
særligt de truede arter men selvfølgelig også en større artsrigdom generelt. 
[navn] fortæller med begejstring at man vil kunne hjælpe Springfrøen og 
Stor Vandsalamander som netop findes i området ved Vejsnæs og som er 
registreret på habitatdirektivet bilag IV. 
Ved at oprense lavbundsarealet til sø vil man få en naturforbedrende funktion 
særligt for at kunne fremme disse arter i området som vi er forpligtet til at 
beskytte. 
 
 (…) 
 
 
” 
 

 
 
5 
Kystdirektoratet bemærker, at der i det omtalte projekt for grønbroget tudse ved 
Ommel Ærø, var ansøgt om dispensation til etablering af 11 vandhuller, som del af 
et længerevarende og sammenhængende forvaltningsprojekt, som havde til formål 
at sikre gunstig bevaringsstatus for arter omfattet af EU-Habitatdirektivet (sag nr. 
17/02870). 
 
Ansøger har efterfølgende sendt tre billeder fra 2020, der viser at vandstanden 
stod højt i det ansøgte område. Disse fremgår af nedenstående figur 3-5.  
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Billede fra området i 2020.  
 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Billede fra området i 2020.  

 
 
6 
 
Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Billede fra området i 2020.  
 
Kystdirektoratet har gennemgået tilgængelige ortofoto og flyfotos på både 
’SagsGIS’, ’Geo Fyn’ og ’Danmark set fra luften’, samt kigget på de høje 
målebordsblade (1842-1899), de lave målekortsblade (1901-1971), og de 
topografiske kort (1953-1976 og 1980-2001). Det ansøgte område fremstår kun 
med vand på luftfoto fra 2020, samt indtegnet på de nyeste skærmkort.  
 
Herunder indsættes et udvalg af flyfotos. Se figur 6-9. 
 

 
 
7 
 
Fig. 6. Udklip fra ’Høje målebordsblade’, 1842-1899. På figuren ses det, at der 
kun er indtegnet en sø, omgivet af eng, på matriklen.  
 
 
Fig. 7. Udklip fra ’Danmark set fra luften’, 1960. På figuren ses det, at der i 1960 
var en enkelt sø/vådområde på matriklen.  
 
 
Fig. 8. Luftfoto 2008. På figuren ses det, at der i 2008 kun var en enkelt sø på 
matriklen. 
 

 
 
8 
 
Fig. 9. Luftfoto 2020. På figuren ses det at området umiddelbart øst for den store 
sø fremstår med vand.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 127, Sydfynske Øhav) ligger ca. 200 m 
mod øst, forløber syd om kysten, og fortsætter ca. 8,8 km op mod nordvest. Natura 
2000-området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Ansøger oplyser, at den ansøgte sø vil være med til at forbedre forholdene for bilag 
IV-arterne markfirben, stor vandsalamander og springfrø.  
 
Markfirben 
Markfirbens levesteder består af soleksponerede skråninger eller skrænter, partier 
med løs, veldrænet, soleksponeret jord, spredte småbuske, træstammer, grene og 
kvasbunker, sten, stenbunker, samt artsrig, løstdækkende, lav til halvhøj urte- og 
græsvegetation. Det fremgår ligeledes af ’Forvaltningsplan for Markfirben’, at det 
er disse strukturer man skal bevare eller etablere, for at skabe gode leve- og 
yngleforhold for markfirben. Den ansøgte sø er ikke en af disse strukturer, hvorfor 
det vurderes at det ansøgte ikke er en del af en plan for at forbedre leve- og 
yngleforhold for arten. Herudover er der lagt vægt på, at vegetationen i området 
fremstår høj og tæt, samt at der ikke er registreret nogle af de § 3-beskyttede 
naturtyper der kunne indikere at området er et potentielt levested.  
 
 
 

 
 
9 
Stor vandsalamander 
Artens overordnede ynglehabitater er alle typer søer og temporære søer. 
Fødesøgningsområder er foruden ynglehabitaterne alle typer skovmiljøer. Alle 
våde lysåbne naturtyper, som ikke er påvirkede af saltvand, kan også være 
fødesøgningsområder, dog foretrækker arten normalt områder med træer og dødt 
ved. Det kan ikke udelukkes, at etableringen af endnu en sø på den ansøgte 
matrikel kan have en positiv effekt på arten.  
 
Springfrø 
Det typiske vandhul for springfrøer i Danmark er et gravet vandhul med en 
vanddybde på næsten en meter eller derover. Det er solbeskinnet og har god 
vandkvalitet; der er en del fri vandflade i midten, der er en del 
undervandsvegetation, men også en del bredvegetation i form af fx dunhammer 
eller tagrør, så længe rør-sumpen ikke er meget tæt. Det kan ikke udelukkes, at 
etableringen af endnu en sø på den ansøgte matrikel kan have en positiv effekt på 
de springfrøer der måtte være i området.  
 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af andre 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem 
strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, 
ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres 
campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller 
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de   
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den   
nuværende tilstand og anvendelse.  
 
Selv om anlæg af kunstige søer og damme kan fremme det naturlige dyre- og  
planteliv, er hovedreglen, at der ikke dispenseres til et sådant anlæg, medmindre  
det har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af  
udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område.  
 
Jf. almen praksis betegnes et projekt ikke som et større naturprojekt når det er 
begrænset til en enkelt ejendom, og få hektar. 
 
Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan der, på baggrund af en konkret  
vurdering, meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller inden for  
strandbeskyttelseslinjen på arealer, hvor der tidligere naturligt har været  
søer/vandhuller og/eller hvor den naturforbedrende funktion synes ret klar.  
 

 
 
10 
Kystdirektoratet vurderer, at der ikke kan være tale om oprensning eller 
genopretning af tidligere eksisterende sø/vandhul. Der er i vurderingen lagt vægt 
på, at det ud fra tilgængelige foto- og kortmaterialer kan konstateres, at der ikke 
tidligere skulle have været en sø/et vandhul på den ansøgte placering.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte sø ikke har grundlag i en mere 
omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne 
arter i området. Det oplyste i ansøgningsmaterialet om, at en sø mere på 
ejendommen vil medføre en generelt naturforbedrende effekt kan ikke medføre en 
anden vurdering.  
 
Kystdirektoratet afviser ikke, at etableringen af en sø kan have en generelt 
naturforbedrende effekt, men bemærker, at der kun kan meddeles dispensation til 
kunstige søer, hvis de har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring 
til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter.  
 
Kystdirektoratet bemærker, at man – uden dispensation – kan fjerne det omtalte 
pvc-drænrør, således at der som oplyst naturligt danner sig en sø på den ansøgte 
placering.  
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til etablering af søen som 
ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
11 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Ærø Kommune, [email] / [email]  
• 
Svendborg Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Ærø, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet; Kreds Sydfyn, [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening Ærø, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
12 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
13 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
14 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, 
Sydfynske Øhav 
 
  
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)