2025-[by]: Ansøgning om tilladelse til etableringen af et multifunktionelt broanlæg ved Klintebjerg Efterskole, Nordfyns Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

[..]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
1 
 
 
 
Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet 
 
 
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse 
af anlæg på søterritoriet.  
 
Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. 
Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon]
eller via e-mail [email] 
 
 
Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Til Kystdirektoratets notater: 
 
 
 
Dato for modtagelse: 
 
 
 
Journal nr.: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Projekttype: 
 
 
 
Sagsbehandler: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres 
 
 
 
Navn 
 
 
 
 
Klintebjerg Efterskole 
 
 
 
 
 
 
 
Adresse 
 
 
 
 
[adresse] 
 
 
 
 
 
 
 
Lokalt stednavn 
Postnr. 
By 
 
 
 
[postnr by] 
 
 
 
 
 
 
 
Telefon nr. 
Mobil nr. 
E-mail 
 
 
[telefon]
 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ 3233_Klintebjerg Efterskole_Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet ] --

Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
2 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) 
 
 
Navn 
 
 
 
 
Sunke Arkitekter ApS 
 
 
 
 
 
 
Adresse 
 
 
 
Andresens Købmandsgård 1, 2. sal 
 
 
 
 
 
 
 
Lokalt stednavn 
Postnr. 
By 
 
 
 
[postnr by] 
 
 
 
 
 
 
 
Telefon nr. 
Mobil nr. 
E-mail 
 
 
[telefon]
 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
C. Offentliggørelse af oplysninger 
 
 
 
 
Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets  
hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller 
andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. 
 
 
 
 
 
 
 
Dato 
Underskrift 
 
 
06.12.2024 
[navn], forstander 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
D. Anlæggets placering 
 
 
 
 
Adresse 
 
 
 
 
[adresse] 
 
 
 
 
 
 
 
Postnr. 
By 
Kommune 
 
 
[postnr by] 
Nordfyns Kommune 
 
 
 
 
 
 
 
Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse 
 
 
 
 
33 - Gerskov By, Skeby 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
3 
 
 
 
 
 
 
 
 
E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed 
Kan evt. uddybes i bilag 
 
 
Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I 
 
 
Klintebjerg Efterskole ønsker at etablere et maritimt hus og et vandanlæg (multifunktionelt bro-anlæg) ud til Odense 
Fjord, som skal rumme plads til både undervisning, båd- og udstyrsopbevaring, vand- og kystnære aktiviteter og 
socialt samvær, året rundt. 
 
Der er vedhæftet projektbeskrivelse med tilhørende bilag til nærværende ansøgning. 
 
 
 
 
 
 

Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
4 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder 
Kan evt. uddybes i bilag 
 
 
Med sagens størrelse og placering i vandet vil arbejdet med nyt broanlæg i vandet bliver udført arbejde i 
sommermånederne. 
 
Der vil i forbindelse med projektet blive brugt større udstyr og maskiner ifbm. Især pæleramning. 
 
Der vil periodevis være rystelser fra pæleramning, men det vurderes at være i en kort periode og projektetsomfang 
taget i betragtning vurderes det ikke at have miljømæssige konsekvenser.  
 
 
 
 
 
 
 
G. Uddybning  
 
 
Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? 
 
 
Ja 
 
 
  
Nej 
 
 
Hvis ja skal mængden for uddybningen angives 
30 
m³  
 
Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: 
 
Alt overskydende materiale fra uddybningen og udgravningen omkring lavvandsbassin vil blive bortskaffet iht. 
Gældende regler. 
Der er regnet med at der skal uddybes omkring 0,5 meter, så bundramme til lavvandsbassin kan hejses ned og stå 
på bunden ca. 1 meter under normal vandstand. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
5 
 
 
 
 
H. Opfyldning  
 
 
Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet? 
 
 
Ja 
 
 
  
Nej 
 
 
Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives 
 
m³  
 
Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: 
 
Der skal ved genetablering af strandeng forventes at blive tilført nyt sand, men mængden kendes ikke for 
nuværende og er et skøn på 30 m3  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I. Nødvendige bilag 
 
 
Følgende bilag er vedlagt: 
- 
Søkort med indtegnet anlæg - Bilag 1 
- 
Matrikelkort med indtegnet anlæg - Eksisterende situationsplan bilag 2 
- 
Matrikelkort med indtegnet anlæg - Fremtidig situationsplan bilag 3 
- 
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Broanlæg bilag 4 
- 
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Illustrationer bilag 5 
- 
Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. – Delsnit broanlæg bilag 6 
- 
Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. – Brodæk, principopbygninger bilag 7 
- 
Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere – Bilag 8 
- 
Mailkorrespondance mellem Kystdirektoratet og Sunke Arkitekter – Bilag 9 
- 
Tegningsmateriale for bygning - Bilag 10 – 
- 
Skema til VVM analyse – Bilag 11 
 
 
 
 
 
 
 
Evt. andet relevant materiale: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
J. Erklæring og underskrift 
 
 
Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske 
forhold. 
 
 
 
 
 
 
 
Dato 
Fulde navn (benyt blokbogstaver) 
Underskrift 
 
 
16.12.2024 
[navn] 
SUNKE ARKITEKTER 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
6 
 
 
Ansøgningen sendes med post til: 
Kystdirektoratet 
[adresse] 
Postboks 100 
[postnr by] 
 
Eller via e-mail: [email] 
 
 
Vejledning til ansøgningsskema 
(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet) 
 
 
Punkt A. Oplysninger om ejere 
Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller 
ud for. Er der flere ansøgere, kan det anføres i et vedlagt bilag. 
 
Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) 
Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) 
under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.  
 
Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger 
Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om 
tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de 
oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets 
hjemmeside. 
 
Punkt D. Anlæggets placering 
Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at 
matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller 
indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk. 
 
Punkt E. Beskrivelse af anlægget 
Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for 
anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og 
overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.  
 
Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold. 
Anlæggets 
- 
dimensioner 
- 
kumulation med andre projekter  
- 
anvendelse af naturressourcer 
- 
affaldsproduktion, forurening og gener 
- 
risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier 
 
 

Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
7 
 
 
Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til  
- 
nuværende arealanvendelse 
- 
de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet 
- 
det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er 
fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses 
lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, 
kulturelt eller arkæologisk synspunkt 
 
Anlæggets potentielle påvirkninger herunder 
- 
påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres) 
- 
påvirkningernes grænseoverskridende karakter 
- 
påvirkningers grader og -kompleksitet 
- 
påvirkningens sandsynlighed 
- 
påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet 
 
 
Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag. 
 
Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder 
Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og 
hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets 
påvirkning på miljøet.  
 
Punkt G. Uddybning 
Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor 
stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske 
med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv. 
 
Punkt H. Opfyldning 
Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen 
angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal 
belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes. 
 
Punkt I. Nødvendige bilag 
Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan 
behandles: 
- 
Søkort med anlægget indtegnet 
- 
Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk. 
Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.  
- 
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg 
- 
Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives 
f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.  
- 
Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet 
- 
Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget 
strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. 
entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal 
ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er 
indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget 
opføres på hans ejendom.  

Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
8 
 
 
 
 
Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- 
mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt. 
 
 
Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon]
eller på email: [email]  
 
Kystdirektoratet 

Dansk Miljørådgivning A/S 
Din rådgiver gør en forskel …
 
Vi er landsdækkende. Find nærmeste kontor på www.dmr.dk. 
 
NATURA 2000-BIDRAG TIL 
VÆSENTLIGHEDSVURDERING 
Klintebjerg Efterskole, [adresse] 
 
 
 
Rekvirent: 
Klintebjerg Efterskole 
Dato: 
22. maj 2025 
DMR-sagsnr.: 
2025-1263 
 
 
-- AKT [telefon]-- BILAG 3 -- [ 2025-[telefon]-05-22 - Klintebjerg 195, Otterup - Bidrag til Natura 2000-væsentlighedsvurd… --

[adresse]  
Side 1 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Indhold 
1. 
Baggrund .......................................................................................................... 2 
1.1. Lovgrundlag ............................................................................................... 3 
2. 
Projektbeskrivelse ............................................................................................ 4 
2.1. Bådebroanlæg ............................................................................................ 5 
2.2. Digeudvidelse............................................................................................. 5 
3. 
Datagrundlag og metode ................................................................................... 5 
4. 
Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord ...................................................... 6 
5. 
Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i anlægsfasen ....................................... 9 
5.1. Direkte påvirkninger i anlægsfasen ............................................................ 9 
5.2. Indirekte påvirkninger i anlægsfasen ........................................................ 12 
6. 
Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i driftsfasen ........................................ 13 
6.1. Direkte påvirkninger i driftsfasen .............................................................. 13 
6.1.1. 
Vurdering af behov for oprensning ..................................................... 13 
6.2. Indirekte påvirkninger i driftsfasen ........................................................... 13 
7. 
Bilag IV-arter.................................................................................................. 14 
7.1. Flagermus ................................................................................................. 14 
7.2. Odder ........................................................................................................ 14 
7.3. Marsvin ..................................................................................................... 15 
7.4. Strandtudse .............................................................................................. 16 
7.5. Stor kærguldsmed ..................................................................................... 16 
7.6. Mygblomst ................................................................................................ 16 
8. 
Vandrammedirektivet ..................................................................................... 16 
8.1. Miljømål .................................................................................................... 17 
8.1.1. 
Kemisk tilstand .................................................................................. 17 
8.1.2. 
Fytoplankton ..................................................................................... 17 
8.1.3. 
Rodfæstede, dækfrøede planter ......................................................... 18 
8.1.4. 
Bentiske invertebrater ....................................................................... 18 
8.2. Vurdering ift. vandrammedirektivet ........................................................... 18 
9. 
Havstrategidirektivet ...................................................................................... 19 
10. Afværgetiltag .................................................................................................. 19 
11. Behov for overvågning .................................................................................... 19 
12. Kumulative effekter ........................................................................................ 20 
13. Manglende viden ............................................................................................. 20 
14. Alternativer .................................................................................................... 20 
15. Sammenfatning .............................................................................................. 20 
16. Referencer ...................................................................................................... 22 
 
 
 
 

[adresse]  
Side 2 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
 
 
1. 
Baggrund 
Klintebjerg Efterskole ønsker at nyopføre et bådebroanlæg og en undervisnings- og opbeva-
ringsbygning ud til Odense Fjord på deres ejendom med adressen [adresse], Otterup, 
matr.nre. 33 og 37a Gerskov By, Skeby. På den baggrund har de søgt Kystdirektoratet om 
tilladelse til opførelsen af bådebroanlægget, inkl. fjernelse af det eksisterende slæbested og 
bådebro. Projektet omfatter også en udbygning af diget under og omkring den nye bygning.  
En afgørelse om tilladelse til nybyggeri og fjernelse af anlæg inden for søterritoriet forudsætter, 
jf. § 6, stk. 1 i Habitatbekendtgørelsen /1/, en Natura 2000-væsentlighedsvurdering, som Klin-
tebjerg Efterskole derfor har anmodet DMR A/S om at udarbejde. En væsentlighedsvurdering 
er en foreløbig beskrivelse og vurdering af, om projektet væsentligt vil påvirke naturområder 
omfattet af Natura 2000, inkl. arter i naturområderne, hvis levesteder er beskyttede ud fra EU’s 
Habitatdirektivs Bilag IV /2/. 
Projektområdet ligger delvist inde i Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Figur 1.1: viser 
et kort over den nærmere placering. Det nærmeste andet Natura 2000-område er nr. 108, 
Æbelø, havet syd for og Nærå Strand, der ligger 13,3 km mod nordvest. Grundet afstanden 
dertil medtages dette Natura 2000-område ikke i væsentlighedsvurderingen for dette projekt.  
 
Figur 1.1: 
Luftfoto med påtegninger, der viser de pågældende projektdeles omtrentlige pla-
cering i forhold til Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Orange linje mar-
kerer den lokalt nordlige afgrænsning af Natura 2000-området. Røde flader an-
giver placeringen af nybyggeri, hhv. bådebro, vist som cirkel, og bygning, vist 
som polygon. Blålilla linje angiver ca. forløbet af den sydlige kant af en planlagt 

[adresse]  
Side 3 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
digeudvidelse, hvor den planlægges delvist ind i Natura 2000-området. © Dan-
marks Arealinformation (CC BY 4.0 KDS & GEO-DK) /3/ & DMR A/S.  
Hvis der er tale om højvandsbeskyttelse, er Kystdirektoratet også myndighed ift. strandbeskyt-
telseslinjen på ændringer i et dige. Denne væsentlighedsvurdering omhandler bådebroanlægget 
og selve digeudvidelsen, inkl. varfet under bygningen. Nordfyns Kommune er myndighed for 
opførelsen af bygningen og har udstedt byggetilladelse til den. I den forbindelse har kommunen 
vurderet, hvordan dette påvirker Natura 2000-området m.m. 
Som en del af projektets påvirkning i driftsfasen vurderer dette dokument også behov for og 
følger af oprensning i projektområdets kystvand. Der medtages desuden, ifølge krav fra Kyst-
direktoratet, en vurdering af projektets betydning ift. målopfyldelsen i hhv. vandrammedirektiv 
og havstrategidirektiv.  
1.1. 
Lovgrundlag 
Inden for EU er der udpeget et netværk af konkrete naturområder, Natura 2000, hvor med-
lemslandene er forpligtede på at fremme og beskytte bestemte arter og levesteder. Der er 
derfor inden for et Natura 2000-område særlig regler, inkl. for visse tilladelser og myndigheds-
afgørelser, jf. Habitatbekendtgørelsens § 7. Reglerne gælder også for projekter uden for Natura 
2000-områder, hvis de kan påvirke væsentligt ind i dem. 
Et Natura 2000-område kan have sin baggrund i at være beskyttet ift. EU’s Fuglebeskyttelses-
direktiv /4/, hvilket er en EU-vedtaget beskyttelse af alle fugle og bestemte af deres raste- og 
levesteder. Ellers kan baggrunden for et Natura 2000-område være som EU-habitatområde, 
dvs. omfattet af EU’s Habitatdirektiv, der beskytter arter og naturtyper, som er sjældne, truede 
eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er de omtalte dele af EU’s Habitatdirektiv og 
EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv udmøntet lovgivningsmæssigt i Habitatbekendtgørelsen. 
En del af EU's’ Habitatdirektiv er en række bilag med arter og naturtyper, der skal beskyttes i 
forskellig grad, i og uden for Natura 2000-områderne. Habitatdirektivets Bilag IV oplister en 
række arter, som er særligt beskyttede. For disse ’Bilag IV-arter’ gælder, at ud over, at de 
forsætligt ikke må fanges, forstyrres eller slås ihjel, må heller ikke deres yngle- og rasteområder 
forringes væsentligt. Bilag IV-arternes beskyttelse sker i Danmark ud fra Habitatbekendtgørel-
sen, Naturbeskyttelsesloven /5/ og Kysthabitatbekendtgørelsen /6/. Alle Danmarks Bilag IV-
arter er også fredede ifølge Artsfredningsbekendtgørelsen /7/, som også omfatter andre af 
Danmarks arter. Desuden er deres status, sammen med en række danske arter, vurderet på 
Den Danske Rødliste /8/.  
I Danmark opstiller landets kommuner femårsplaner for at bevare og undgå forringelser og 
forstyrrelser i hver deres Natura 2000-områder, senest for perioden 2022-2027. Hvert Natura 
2000-område bygger på et udpegningsgrundlag, som er en liste over, hvilke naturtyper og arter 
på stedet, der har særlig værdi og derfor skal understøttes. Udpegningsgrundlaget for et Natur 
2000-område kan omfatte Bilag IV-arter, men generelt skal alle Bilag IV-arter være en del af 
en Natura 2000-væsentlighedsvurdering.  
Danmark er forpligtet på at opretholde en såkaldt ’gunstig bevaringsstatus’ for arter og natur-
typer på udpegningsgrundlaget. Ifølge EU's’ Habitatdirektiv og EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv 
betyder det, at arternes udbredelse og bestande skal være stabile eller i fremgang, så de kan 
opretholde sig selv på lang sigt. Tilsvarende skal både deres levesteder og naturtyperne være 
uændrede eller i positiv udvikling mht. både areal, naturtypens samfund af liv og dens karak-
teristiske/nødvendige strukturer og naturlige dynamikker. 
Der kan godt foregå menneskelige aktiviteter i Natura 2000-områder, inkl. erhverv, renovering 
og nybyggeri, men Danmark er som EU-land forpligtet til at undgå forringelser af det konkrete 

[adresse]  
Side 4 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
steds natur og at forhindre væsentlige påvirkninger af de arter, der står på det pågældende 
udpegningsgrundlag. Myndigheden for Natura 2000 er som udgangspunkt den, der også er 
myndighed for i øvrigt at træffe afgørelse om det konkrete projekt. 
Hvad der er en ’væsentlig påvirkning’, er en objektiv afgørelse. Det skal fastslås ud fra de 
konkrete oplysninger om området, og kan generelt være forskellig fra sted til sted, fordi der 
bl.a. er tale om forskellige lokale naturforhold, konkrete udpegningsgrundlag samt forskelle i 
den øvrige brug og belastning i området. I en Natura 2000-væsentlighedsvurdering har forsig-
tighedsprincippet desuden en stor betydning. Generelt er der tale om en væsentlig påvirkning, 
hvis projektet vil få en arts bestand eller en naturtypes tilstand til at svinge mere end de nor-
male udsving for netop den, eller det ikke vil være muligt for arten eller naturtypen at naturligt 
genoprette mindst den hidtidige status inden for ca. et år. 
Hvis Natura 2000-væsentlighedsvurderingen peger på, at et projekt kan være problematisk for 
udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område og evt. andre Bilag IV-arter, skal der udar-
bejdes en Natura 2000-konsekvensvurdering, jf. Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Hvis det 
her konkluderes, at projektet ikke kan gennemføres uden væsentlige konsekvenser for Natura 
2000-området, skal myndigheden følge Danmarks forpligtelse på, at projektet ikke gennemfø-
res. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres til, at projektet gennemføres med bestemte 
kompenserende foranstaltninger, som gør, at det samlede Natura 2000-netværk ikke skades. 
Det forudsætter dog, at projektet er af stor samfundsmæssig interesse, at der kan iværksættes 
tiltag, der kompenserer for de naturmæssige tab, og at der ikke findes alternative løsninger. 
2. 
Projektbeskrivelse 
Sunke Arkitekter har udarbejdet projektet i samarbejde med Klintebjerg Efterskole. I Figur 2.1: 
ses arkitekternes situationsplan for projektarealets planlagte indretning. 
 
Figur 2.1: 
Luftfoto med indsat situationsplan af de planlagte bygningsværker på projekt-
området. Øverst til venstre ses digeudbygningen og den planlagte bygning. 

[adresse]  
Side 5 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Nederst ses det planlagte bådebroanlæg. Bag dette viser luftfotoet den nuvæ-
rende bådebro. Det hvide felt lige øverst til venstre for bådebroanlægget er det 
nuværende slæbested, som nedlægges. Lige øverst til højre for bådebroanlæg-
get er skraveret markeret placeringen af det nye slæbested. © Sunke Arkitekter. 
Klintebjerg Efterskole vil opføre dels en bygning på et varf ud fra det eksisterende dige og dels 
et cirkelformet bådebroanlæg fra kysten og ud i Odense Fjord. Bådebroanlægget skal erstatte 
en nuværende bådebro, og suppleres med bl.a. badesteder og soldæk. Projektet har til formål 
at bidrage til og udbygge efterskolens fokus på vandaktiviteter i undervisning og fællesskab. 
Anlægsfasen for bygning og varf forventes at være fra januar og otte måneder frem, så pro-
jektet planlægges at stå færdigt senest til skolestart, august-september, i år 2026. For både-
broanlægget forventes anlægsfasen at tage ca. tre måneder i sommerperioden samme år. 
2.1. 
Bådebroanlæg 
I Figur 2.1: og Bilag 1 ses bådebroanlæggets plan, der omfatter slæbested, en inderhavn med 
flydebro, en yderhavn med fortøjningspæle og en ydre platform med trappenedgang til vandet. 
Hele konstruktionen opbygges på afbarkede stammer, og alt træ, der bruges, er azobetræ. Mod 
nord, ind mod kysten, men på selve bådebroanlægget, opsættes et vildmarksbad.  
Inde i det cirkelformede anlæg anlægges et bassin med fast bund af galvaniseret stål. Siderne 
på bassinet planlægges med elefantriste med maskestørrelse på ca. 30x30 mm, og anlæggets 
sider ønskes med åben beklædning, så vand kan strømme ind og ud af det. I planen er både-
broanlægget desuden udvendigt beklædt med afskærmende planker. 
Det nye slæbested, øst for bådebroanlægget, udføres i udlagte betonplader. Hvor det hidtidige 
slæbested ligger, vest for bådebroen, gøres det muligt, at stranden kan genetablere sig. 
2.2. 
Digeudvidelse 
Digeudvidelsen planlægges som et varf, som det fremgår af Figur 2.1:. Den opbygges med 
afsæt i det eksisterende, lave dige. Bygningen placeres dels oven på varfet og dels med en 
afdeling ud mod kysten, der er på det nuværende terrænniveau.  
Varfet er planlagt opbygget med en opbanket gruspude, som bygningen fundamenteres på. 
Stampningen af gruspuden forventes udført med en pladevibrator. Sædvanligvis ved digeop-
bygning dækkes gruspuden med muld og græs. Der etableres uden for bygningen en trappe fra 
varfet og ned til niveauet mod syd ud mod kysten. En del af digehævningen til trappe, bygning 
og evt. niveaufri adgang på dens vestlige side, kote 2.38, ligger inden for Natura 2000-området, 
som angivet vha. Figur 1.1: og Figur 2.1:.  
3. 
Datagrundlag og metode 
Bidraget til væsentlighedsvurderingen er baseret på udpegningsgrundlaget for Natur 2000-om-
råde 110, Odense Fjord samt det øvrige af handleplanen 2022-2027 for Natura 2000-område 
nr. 110, Odense Fjord /9/ og den tilknyttede reviderede basisanalyse /10/. 
Desuden er de tilgængelige databaser i Danmarks Arealinformation, Danmarks Miljøportal/Na-
turdata /11/ og Arter.dk /12/ gennemgået for viden om de relevante naturtyper og arter. Hvor 
det er relevant, er der indhentet øvrig forskningsbaseret viden og bestandsvurderinger af ar-
terne.  
Vurderinger ift. vandrammedirektivet og havstrategidirektivet er sket ud fra Vandområdeplan 
2021-2027 /13/. 

[adresse]  
Side 6 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Sammen med de faglige diskussioner af påvirkningen fra projektet er medtaget overvejelser 
om, hvordan projektets påvirkning af beskyttet natur kan og bør mindskes. Dette er opsum-
meret i et kapitel om afværgetiltag. 
I de konkluderende vurderinger af projektet ift. Natura 2000-områder og Bilag IV-arter er brugt 
en terminologi med en række vurderingskategorier. Kategorierne og deres nærmere præcise-
ring, inkl. sammenhængen med behov for afværgeforanstaltninger, er vist i Figur 3.1:. 
Vurderingskategori 
 
Præcisering 
Afværgetiltag 
Positiv påvirkning 
 
Forbedring af tilstanden 
Ikke nødvendigt 
Ingen påvirkning 
 
Neutral, evt. samlet set 
Ikke nødvendigt 
Ubetydelig negativ påvirkning 
 
Reversibel, lokal/regional påvirkning Ikke nødvendigt 
Mindre negativ påvirkning 
Reversibel regional påvirkning. 
- 
Lav i længere tid 
- 
Middel i kort tid 
 
Ikke 
et 
krav, 
men kan være 
tilrådet 
Moderat negativ påvirkning 
Reversibel regional påvirkning 
- 
Middel i længere tid 
- 
Høj i kort tid 
 
Påkrævede 
Omfattende negativ påvirkning Påvirkning der er: 
- 
Middel national/international 
- 
Middel irreversibel 
- 
Høj i længere tid 
 
Ændringer 
bør 
overvejes 
Figur 3.1: 
Terminologiske kategorier for vurdering af påvirkning. 
4. 
Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord 
Figur 4.1: viser udbredelsen af Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord, som projektområ-
det indgår i. Baggrunden for områdets naturbeskyttelsesstatus er Fuglebeskyttelsesområde nr. 
75 og Habitatområde nr. 94. Natura 2000-området dækker over ca. 53,0 km2, og ud af dette 
udgøres ca. 42,2 km2 af hav. 

[adresse]  
Side 7 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
 
Figur 4.1: 
Kort over udbredelsen af Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Blå pin 
angiver placeringen af projektarealet. Gul flade er Natura 2000-område. Rødlilla 
streg/vandret skravering er fuglebeskyttelsesområde. Grøn streg/krydsskrave-
ring er habitatområde. © Danmarks Arealinformation (CC BY 4.0 KDS) & MST. 
Generelt er Natura 2000-området udpeget for at give beskyttelse til levesteder for en række af 
fuglearter, der er tilknyttet det lave vand med småøer, og både som fuglelevesteder og i sig 
selv for at beskytte de naturtyper, som formes af det havnære miljø med fx salt, kalk eller 
periodevis oversvømmelse. Langs meget af den beskyttede kyst omkring Odense Fjord er der 
store arealer med naturtypen ’Strandeng (1330)’, og i området ligger desuden over 5 % af det 
af naturtypen ’Strandvold med flerårige urter (1220)’, der forekommer inden for den kontinen-
tale biogeografiske region /9//10/. 
I Figur 4.2 er vist, hvilke arter og naturtyper der udgør udpegningsgrundlaget. Som beskrevet 
i basisanalysen, er udpegningsgrundlaget dog revideret, og naturtypen ’bøg på muld (9130)’ 
optræder således ikke i Habitatområde H94. Tilsvarende er havørn som ynglefugl ikke til stede 
med en væsentlig forekomst i Fuglebeskyttelsesområde F75, nationalt og internationalt set. 
Ynglefuglene på udpegningsgrundlaget dækker sammen over en yngleperiode fra marts til ok-
tober. Træktiden er samlet fra september til april. 
Tre naturtyper på udpegningsgrundlaget, markeret med * i Figur 4.2, er særligt truede i Europa. 
Den ene, ’Lagune (1150)’, dækker over mindre søer afgrænset mod fjorden, mens Odense Fjord 
generelt har karakter som ’Bugt (1160)’ med lokale områder med ’Rev (1170)’, ’Sandbanke 
(1110)’ eller ’Vadeflade (1140)’. Fjorden, som den ligger indelukket bag Enebærodde, er dog 
forholdsvist lavvandet med en middel vanddybde i inderfjorden på mindre end 1 m. I yderfjor-
den er havdybden gennemsnitligt på ca. 2,7 m, men der opretholdes en sejlrende på ca. 6 m 
til indsejlingen til Odense Havn. 

[adresse]  
Side 8 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
 
Figur 4.2 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord, som det 
er gengivet i områdets Natura 2000-handelplan 2022-2027 fra Miljøstyrelsen og 
de involverede kommuner. Tal i parentes angiver arter og naturtypers kode ift. 
Habitatdirektivet. Y angiver fuglearter, der yngler på stedet. T angiver fuglearter, 
som bruger området som rastested under træk. Prioriterede naturtyper er mar-
keret med *, dvs. de er særligt truede i Europa. © Kerteminde Kommune, Nord-
fyns Kommune, Odense Kommune & MST. 
Fjordens bund er generelt sand, men ved indløbet er den hårdere og stenet, og i sejlrenden og 
Egensedyb er der mere dynd. I de sandede områder findes et sparsomt dække af klørtang 
beboet af strandsnegl, dværgkonk, sønellike, søstjerner, heste- og blåmusling, rejer, nældedyr, 
dyriske svampe, rurer, tangnål, kutling og ulk. Hvor der er sten, er der et større dække af 
savtang, strengetang, blodrød ribbeblad og gaffeltang med blåmusling, strandsnegl, søstjerner 
og kutling. Der er kun observeret ålegræs inderst, ved Seden Strand, og lige syd for Enebær-
odde. 
På udpegningsgrundlaget optræder også arten skæv vindelsnegl, der er tilknyttet lysåbne, fug-
tige, kalkrige naturtyper på land. I de forskellige databaser kan det ses, at arten inden for 
området er registreret på Enebærodde og med flere observationer i rigkærene i Fjordmarken. 
Det vurderes i basisanalysen ikke, at der er trusler mod artens forekomst i området. Det vur-
deres desuden, at der ikke er trusler mod udpegningsgrundlagets yngle- og trækfugle. Dog er 
der her ikke sket en levestedskortlægning for rørdrum. 
I basisanalysen er halvdelen af de lysåbne naturtyper vurderet med god-høj naturtilstand, og 
for den resterende del er det primært vurderet i moderat tilstand. Der er et mindre areal med 
ringe tilstand. Der er ca. 3 km vandløb i området. Laguner og søer er generelt præget af næ-
ringstilførsel, og kun en enkelt af dem er i god tilstand. Bugten vurderes generelt i en ringe 
økologisk tilstand, der primært skyldes næringsforurening. Pga. den lave vanddybde bliver hele 
vandsøjlen i Odense Fjord let omrørt med vind og dermed iltet, så på trods af de meget næ-
ringsrige forhold, optræder der sjældent iltsvind i området, men det lave vand er i sommermå-
nederne uklart af alger og præget af fedtemøg. 

[adresse]  
Side 9 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Målsætningen for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord er overordnet, at der opnås gun-
stig bevaringsstatus ift. den biogeografiske sammenhæng. Mere konkret er det opstillet som: 
- 
Sikring af kyst- hav- og lysåben natur, som et sammenhængende naturområde med 
udbredte levesteder for fugle, dynamisk kystudvikling samt hydrologisk og naturmæssig 
sammenhæng mellem hav og kyst. 
- 
Sikring af økologisk integritet via lav næringsbelastning, gode sprednings- og etable-
ringsmuligheder, hydrologi samt drift og pleje, som er hensigtsmæssig ift. den konkrete 
naturtype. 
- 
Sikring af god vandkvalitet via nedsat tilførsel af næring og andre miljøfarlige stoffer, 
reguleret gennem vandområdeplaner. 
- 
Sikring af naturtyper med særlig forekomst i Danmark eller med biogeografisk set store 
arealer i området, inkl. sammenhæng mellem dem. Særligt strandeng, enebærkrat, våd 
hede, tør hede og rigkær, hvor de tre sidstnævnte prioriteres højt. 
- 
Sikring af lysåbne naturtyper mod opvækst af træer. Særligt tør hede i mosaik med 
enekrat. 
- 
Sikring af uforstyrrede levesteder for ynglefugle på strandenge og øer. 
- 
Sikring af en veludviklet fauna og bundvegetation for marine naturtyper, som alle har 
særlig forekomst i Danmark og positiv udvikling for dem, der har en stærkt ugunstig 
bevaringsstatus. 
- 
Udvikling og arealudvidelse af naturtyper, så de kan flyttes ud af en stærkt ugunstig 
bevaringsstatus.  
- 
Udvikling af gode levesteder med rige fødesøgningsmuligheder for knopsvane, sang-
svane, blishøne, hjejle, trækkende vandfugle samt for ynglefugle, fx havterne og klyde. 
- 
Udvikling af urørt skov. 
- 
Lokal udvikling af mosaik af naturtyper på hhv. Enebærodde og Fjordmarken. 
 
Det del af Natura 2000-området, som konkret udgør projektområdet, er for bådebroanlægget 
en lavvandet del af bugten med sandbund og en kort sandstrand med enkelte større sten og en 
lav skrænt. For digehævningen/bygningen er der tale om et lysåbent og sædvanligvis tørt græs-
areal med en slået/brugsslidt overflade. De *-mærkede naturtyper forekommer altså ikke på 
projektarealet. Der ligger beskyttet strandeng ud til kysten hhv. ca. 330 m mod vest og ca. 230 
m i den modsatte retning fra projektområdet, men ikke på matriklerne selv. 
5. 
Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i anlægsfasen 
Anlægsfasen omfatter dels opførelsen af bådebroanlægget og dels opbygningen af varf og 
trappe ifm. den nye bygning.  
I forbindelse med de forskellige projektdele vil der skulle køre maskiner til og fra og dermed 
igennem Natura 2000-delen af projektområdet, inkl. vending af køretøjet. Der vil desuden være 
arbejde med gravemaskiner, af- og pålæsning, komprimering af gruspude, nedrivning af både-
bro, optag af gamle bropiller, opstilling af nye bådebrostammer og fortøjningspæle, sammen-
bygning af bådebroanlæggets dele og undervejs evt. deponering af materialer tæt ved. 
5.1. 
Direkte påvirkninger i anlægsfasen 
Digeudvidelsen til den nye bygning og trappe er planlagt i arealer med en græsbevoksning, der 
ikke udgør en af naturtyperne på udpegningsgrundlaget. De samme arealer vurderes ikke at 
være rede- eller rastesteder for de arter, som udpegningsgrundlaget bygger på. Med projektets 
gennemførelse i området vil der på den baggrund ikke ske en væsentlig forringelse af naturen 
på stedet eller i Natura 2000-området generelt. Det vurderes, at den del af digeudbygningen, 
der planlægges uden for Natura 2000-området, har tilsvarende påvirkning ind i Natura 2000-
området. For ikke at modvirke den naturlige biodiversitet på stedet bør der dog ikke udlægges 
græs eller udsås på det nyanlagte dige, så de lokalt naturlige arter selv kan indvandre.  

[adresse]  
Side 10 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Det nye bådebroanlæg planlægges placeret i naturtypen ’Bugt (1160)’, der udgør en del af 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Da der etableres fast bund i det indre bassin, 
jf. Bilag 1, vil der her direkte forsvinde et stykke af naturtypen. Der er dog tale om et areal 
med en forholdsvis artsfattig sandbund, og landforbindelse sker desuden til en smal sandstrand 
og græsbevoksning, der ikke er en del af udpegningsgrundlaget. Det vurderes derudfra heller 
ikke, at udpegningsgrundlagets arter bruger de berørte arealer som yngle- eller rastested. Bå-
debroanlæggets bygning vil på den baggrund ikke give en væsentlig forringelse af stedets og 
det generelle områdes natur.  
Handleplanen for Natura 2000-området har dog mål om at forbedre tilstanden, inkl. bundvege-
tationen, af havnaturtyperne. Sandbunden, hvor bådebroanlægget planlægges, kunne med et 
forbedret havmiljø blive mere artsrig og derved med tiden indeholde et reelt fødegrundlag for 
bl.a. fisk, pattedyr og fugle. Det vurderes dog, at projektets begrænsede areal ikke spiller en 
væsentlig rolle for potentialet i at forbedre havmiljøet i hele Natura 2000-området, og at en 
evt. forbedring af tang- og dyresamfund efter anlægsfasen stadig vil kunne sprede sig til den 
frie havbund i og ved bådebroanlægget. 
Kørsel med maskiner til sydsiden af diget og til bådebroarealet, inkl. vending, vil skulle ske 
gennem Natura 2000-området, bl.a. ved nedtagning af den hidtidige bådebro. Den kan foregå 
gennem den græsbevoksning mellem dige og kyst, der ikke er en del af udpegningsgrundlaget. 
Både kørsel og aktivitet med arbejdsredskaber vil være periodevis og er planlagt til at foregå i 
et begrænset antal måneder, så det vurderes, at selve den mekaniske påvirkning i området 
ikke er en væsentligt negativ forstyrrelse for naturen på stedet. 
Fra forskellige maskiner vil der i anlægsfasen være en del støj, som i perioder kan være meget 
kraftfuld. Støj er forstyrrende for fugle, idet det skræmmer individer væk og kan få arterne til 
at ændre deres kald og sang til et suboptimalt toneleje. For visse fuglearter er det vist, at de 
får nedsat hørelse ved konstant støjpåvirkning over 93 dB(A). Padder o.l. er i ringe grad i stand 
til at tilpasse deres kommunikation. Mange pattedyr bruger hørelsen under jagt på mad og 
mager, og støj mindsker derfor deres fødesøgning og formering. Ifølge Dooling & Popper /14/ 
betragtes der ikke at være en påviselig indflydelse på dyrs kommunikation ved støjniveauer 
under 60 dB(A), som også er et niveau, man kan finde naturligt. 60 db(A) er derfor almindeligvis 
grænseværdien, der bruges for menneskeskabt støj ift. naturen. I nogle lande bruges 85 dB(A) 
som grænse for acceptabelt niveau for trafikstøj ift. fugle. Særligt impulsstøj har vist sig at 
være forstyrrende for dyrelivet, dvs. kortvarig kraftig lyd, som fx kan forekomme ved af- og 
pålæsning eller ved bankelyd ifm. pæleramning, hammerslag eller jordkomprimering.  
Støjen vil være størst i selve projektområdet, og styrken vil falde med afstanden. Med de åbne 
afstande ved kysten kan lyden dog transporteres langt omkring og med et mindre styrketab pr. 
afstand. Arbejdskørsel, byggearbejde og af- og pålæsning støjer generelt med et kildeeffektni-
veau (LWA) på 110-120 dB(A), og DMR A/S har udført en generisk modelberegning af, hvordan 
arbejdspladslyden i generel pandekageformet model, som et worst case-senarie, udbreder sig 
over havet. Modellen viser, at niveauet for almindelig arbejdsstøj (Lr) er på 85 dB(Z) i en af-
stand af ca. 50 m fra lydkilden, og tilsvarende på 60 dB(Z) ca. 375 m fra projektarealet. Figur 
5.1: viser en 50 m- og en 375 m-zone omkring, hvor hhv. varfet og bådebroanlægget planlæg-
ges placeret. Lyd transporteres dog meget hurtigere gennem vand end gennem luften, så støj 
fra havdelen af projektområdet vil nå længere ud, før den er svækket til under grænseværdien. 
Zonerne er derfor et minimum som støjzone, men da ingen af udpegningsgrundlagets arter er 
egentlig undervandsjagende og -levende, vurderes undervandsstøjen ikke som en væsentlig 
påvirkning af disse arter.  

[adresse]  
Side 11 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
 
Figur 5.1: 
Luftfoto fra forår 2024 over området ved Klintebjerg Efterskole, vist med en gul 
markering af en 375 m-zone omkring hhv. stedet for digehævningen og stedet 
for det planlagte bådebroanlæg. Rød cirkel markerer 50 m-zoner. Lys blå skra-
vering angiver beskyttet strandeng. Mørk blå skravering angiver beskyttet sø.  
© Danmarks Arealinformation (CC BY 4.0 KDS & GEO-DK), MST & DMR A/S. 
Projektets planlagte forløb omfatter ynglesæsonen for fugle, men inden for 375 m-zonen fore-
kommer der ikke registrerede ynglesteder for udpegningsgrundlagets ynglefugle (rørdrum, rør-
høg, klyde, splitterne, havterne og fjordterne). Der er desuden ikke småøer/holme, som kan 
være en potentiel ynglelokalitet for ternearterne i kommende år, fx for splitterne, som ofte 
skifter ynglested fra år til år. Der er heller ikke større områder med vade eller rørsump, hvor 
hhv. klyde eller rørdrum og rørhøg kan have ynglerelaterede levesteder nu eller under anlægs-
fasen. 
På nær rørdrum er alle ynglefuglene på udpegningsgrundlaget dog registreret ved Klintebjerg 
Efterskole og inden for 375 m-zonen, vist i Figur 5.1: /12/, så området bruges altså af arterne 
til fødesøgning. Det åbne vand i Odense Fjord, inkl. ud for Klintebjerg Efterskole, anvendes 
desuden af alle trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget (blishøne, hjejle, sangsvane, knop-
svane og havørn). Trækfuglearterne vurderes dog generelt ikke at blive berørt af projektet. 
Dels pga. at anlægsfasen for bådebroanlægget er planlagt uden for træktiden, som er septem-
ber-april. Dels fordi varf og bygning anlægges helt perifert i Natura 2000-området, og at den 
almindelige påvirkning, der vil være fra anlægget her i perioden januar-april, vurderes som 
generelt lille. Overflyvende trækfugle vurderes at være i en afstand, hvor støjpåvirkningen fra 
nedrivnings- og byggearbejdet er op til 60-85 dB(A), men under rast inden for projektområdet 
kan niveauet være højere. Projektområdet udgør dog en forholdsvis lille del af Natura 2000-
området som levested, og både yngle- og trækfugle kan her let finde alternative fødesøgnings-
steder i de måneder, anlægsfasen varer.  

[adresse]  
Side 12 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Det vurderes på dette grundlag, at støjpåvirkningen fra projektområdet generelt i hele anlægs-
fasen ikke vil give en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Støj bør dog holdes under 
max 120 dB(A) i anlægsfasen, fortøjningspæle og stammer til bådebroanlægget o.l. bør vibre-
res på plads i havbunden for at undgå impulsstøj fra ramning. Derudover bør savearbejde o.l. 
ske uden for Natura 2000-arealet. Stampning af grusbanke bør tilsvarende ske uden impulsstøj. 
Anlægsfasen for bådebroanlægget bør på samme baggrund begrænses til de planlagte max tre 
måneder hen over sommeren og i perioden maj-august, så det er uden for træktiden. 
Lys er en væsentlig forstyrrelse for forskellige pattedyr og fuglearter, hvoraf nogle er på ud-
pegningsgrundlaget. Det gælder navnlig ved kysten, hvor sol og måne ofte er fremtrædende, 
og hvor lys kan ses på lange afstande. Etableringen af digehævningen og bådebroanlægget bør 
derfor ikke bidrage til lysforurening, dag eller nat. Under hele anlægsfasen bør belysningen på 
den baggrund være strengt begrænset i projektområdet, så der ikke forekommer lysspild uden 
for selve byggearealet. Evt. lys på projektområdet bør på alle tidspunkter være ’varm hvidt’ og 
begrænset til max 3.000 K, og al udvendigt lys bør være nedadrettet, fuldt afskærmet, med 
lille spredning og ikke omnidirektionel belysning, ’uplights’ e.l. Ifølge planen forventes somme-
rens lys at gøre brug af kunstigt lys unødvendigt i den del af anlægsfasen, men inden for oven-
stående, burde der i anlægsfasen evt. kunne opsættes kunstigt lys i Natura 2000-området, da 
der er tale om en midlertidig forstyrrelse.  
Der bør ikke ske midlertidig eller varig opbevaring eller deponering af byggematerialer, maski-
ner og forskellige former for jordmateriale inden for Natura 2000-området. Hvis opbevaringen 
er nødvendig, kan det, ligesom savearbejde, foregå uden for Natura 2000-området, fx ved 
adgangsvejene nordvest for projektområdet. 
5.2. 
Indirekte påvirkninger i anlægsfasen 
Der er ikke, inkl. ifm. basisanalysen ellers dens revision, gennemført undersøgelser for indhol-
det af miljøfarlige stoffer i sedimentet, hvor bådebroanlægget og slæbestedet opføres. Ved 
anlægsprocessen vil der blive hvirvlet op i sandbunden, og derfor vil der blive opblandet og 
opløst forskellige kemiske stoffer fra sedimentet i vandfasen. Dette kan transporteres med van-
det væk fra stedet, og vil så evt. få en lavere koncentration, men både lokalt og længere væk 
kan frigivelse af miljøfarlige stoffer gøre, at deres respektive niveauer kommer over deres 
grænseværdier. Hvis der er tale om giftstoffer, kan det betyde en dødelig eller anden væsentlig 
påvirkning af individer, bestande, samfund og naturtyper.   
Enhver spredning af materiale fra projektområdet til det øvrige Natura 2000-område bør und-
gås, fordi det kan tilføre næring til vandmiljø eller næringsfattige naturtyper. Etableringen af 
digeudvidelsen vil kunne betyde, at der spredes jord og sediment ind i eller inden for Natura 
2000-området. Det samme kan ske, hvis der ved opsætningen af bådebroanlægget opslemmes 
sand og andet bundmateriale i vandet, og det spreder sig derfra. Det vurderes dog, at der vil 
være tale om så små mængder af passiv spredning i en relativt kort periode, at det ikke vil 
ændre den samlede dynamik i området eller væsentligt påvirke udpegningsgrundlagets natur-
typer eller arter. 
Jordmateriale, der evt. hentes ind i Natura 2000-området til opbygning af varfet, kan indeholde 
frø eller roddele fra uønskede ikke-hjemmehørende arter, fx kæmpebjørneklo, rynket rose eller 
invasive arter af gyldenris, pileurt og fyr. Evt. jordmateriale bør derfor hentes fra kilder, hvor 
der ikke forekommer ikke-hjemmehørende arter. Som udgangspunkt bør der af samme grunde 
ikke importeres muld o.l. jord til et Natura 2000-område, og digeudvidelsen bør derfor ske uden 
at bruge muld som materiale. Hvis Kystdirektoratet alligevel vurderer, at det er nødvendigt at 
bruge muld for digets funktionelle opbygning, bør det sikres, at der ikke indføres invasive arter, 
fx ved varmebehandling af jorden, eller at jorden hentes fra et sted, hvor der ikke forekommer 
ikke-hjemmehørende arter. Det samme gælder for græs, der evt. udlægges på arealet. 

[adresse]  
Side 13 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
De brugte maskiner til både digeudvidelsen og opbygningen af bådebroanlægget kan også i 
jordmateriale i og på maskinen medbringe plantedele og dyr, der er uønskede, fx invasive arter 
af klørtang, vadegræs, snegle, muslinger, rejer, krabber eller fisk som sortmundet kutling. Alle 
maskiner, til arbejde på land eller i vand, bør derfor rengøres grundigt efter seneste arbejds-
opgave, inden de opstarter projektet inde i Natura 2000-området. 
6. 
Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i driftsfasen 
Påvirkninger i driftsfasen omfatter forholdene, når den nye bygning på sit varf og den nye 
bådebro er opført og området tages i brug. Der vil så kunne komme direkte og indirekte lokale 
påvirkninger af Natura 2000-området pga. den aktivitet, som er på stedet. 
6.1. 
Direkte påvirkninger i driftsfasen 
Der har også hidtil været bådebro og slæbested ved det samme stykke af kysten, og det for-
ventes ikke, at de nye anlæg vil føre til en markant øget påvirkning af naturen på stedet med 
støj eller kørsel i driftsfasen. Brug af maskiner til græsslåning, bådmotorer o.l. på det beskyt-
tede areal bør dog begrænses. 
Hvis der installeres faste kilder til kunstigt lys i Natura 2000-området, kan det føre til de samme 
gener, som er beskrevet under anlægsfasens brug af lys, evt. endda mere permanente forstyr-
relser. Inden for Natura 2000-området bør der derfor ikke være opsat kunstigt lys på bådebro-
anlægget eller naturarealerne, inkl. varfet. Udendørs på bygningen kan evt. opsættes få lamper 
med ’varm hvidt’ lys, begrænset til max 3000 K, som er nedadrettet, fuldt afskærmet og med 
lille spredning. Udendørs lys uden for Natura 2000-området bør ikke pege ind i det beskyttede 
område. 
6.1.1. 
Vurdering af behov for oprensning 
Ved et erosionsbeskyttet kystareal, som ved Klintebjerg Efterskole, vil der naturligt bundfældes 
sand og sediment i vandet, men et anlæg ude på søterritoriet kan i nogle tilfælde føre til en 
øget bundopfyldning ved stolper og læsteder med stillestående vand. For at et bådebroanlæg 
som det planlagte kan bevare sin funktion med en tilpas havdybde og bund, kan det i driftsfasen 
derfor være ønskeligt med mellemrum at oprense sand og fjerne det fra stedet. 
I projektområdet ligger inden projektets gennemførelse den nuværende bådebro, der, jf. Figur 
1.1:, går næsten lige så langt ud i vandet som den planlagte nye. Det vurderes derfor, at der 
med projektet ikke umiddelbart vil blive ændret i bundfældning på stedet. Dette gælder for de 
ydre dele af det planlagte bådebroanlæg. Det nye anlæg har dog en cirkelform med et bassin, 
der er indelukket i anlægget, hvilket gør, at vandet her bliver mere stillestående, og bundfæld-
ningen derfor vil øges. I bassinet planlægges imidlertid en fast bund, som der vil ske bundfæld-
ning på, og på denne bund vil der jævnligt være behov for skulle rydde for sand m.m. Det 
vurderes, at et passende interval er ca. en gang om året.  
Evt. sandrydning bør ske inden for de vilkår, der opstilles om støj, lys o.l. for driftsfasen i Natura 
2000-området. Sandet, der opsamles, må spredes jævnt inden for kysten til samme matrikel. 
I lignende sager stilles der ikke et krav om, hvornår på året en evt. oprensning skal ske, givet 
at påvirkningen er meget kortvarig og uden impulstøj, og fordi området ikke indeholder yngle-
steder for udpegningsgrundlagets arter. 
6.2. 
Indirekte påvirkninger i driftsfasen 
Det vurderes generelt, at hverken det udvidede dige eller bådebroanlægget med de nuværende 
planer vil medføre en væsentlig øget transport af sediment og jord ind i eller inden for Natura 
2000-området. En evt. årlig oprensning i bådebroanlæggets centrale bassin og udlægning af 
det fjernede sandmateriale vil ophvirvle sand m.m. i vandfasen, som kan spredes til 

[adresse]  
Side 14 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
omgivelserne til aflejring og give nedsat sigtbarhed i vandet for jagende dyr. Da påvirkningen 
vil være meget kortvarig, vurderes det ikke at give en væsentlig påvirkning af Natura 2000-
området.  
7. 
Bilag IV-arter 
Væsentlighedsvurderingen skal også indtænke, om projektet påvirker raste- eller yngleområder 
for arter listet på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV. Et ’rasteområde’ defineres, jf. Habitatvejled-
ningen /15/, som et areal, hvor et individ eller en bestand kan eller ville kunne overvintre, hvile, 
sove, skjule sig i flok eller opfylde vigtige livsfunktioner. Et ’yngleområde’ defineres tilsvarende 
som et areal, som individer eller bestande benytter eller kan bruge til parring, kurtisering, 
hule/redebygning, æglægning/fødsel eller opvækst af yngel/unger. 
Ingen af udpegningsrundlagets arter for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord er listet 
på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV. En tabel med de øvrige Bilag IV-arter for Danmark er vist i 
Bilag 2 til rapporten her og oplister den afstand, der er fra projektarealet til nærmeste tidligere 
registrering /11//12/. I tabellen er markeret de artsgrupper, som optræder siden år 2005 inden 
for 10 km fra projektområdet. Disse artsgrupper er gennemgået i det øvrige af kapitlet. For de 
øvrige arter i figuren vurderes det, at afstand eller fundhistorik gør, at projektet ikke kan have 
indflydelse på artens levesteder.  
7.1. 
Flagermus 
Der lever i Danmark 17 arter af flagermus, der alle tilhører underordenen Småflagermus. Ar-
terne adskiller sig på størrelse og først og fremmest på forskelle i fødesøgning. Aller danske 
flagermus lever af insekter, men nogle arter søger og fanger dem i luften i åbent land eller over 
søer, andre flyver og fanger blandt bevoksning og enkelte ved at plukke byttet direkte fra blade 
og andre overflader. Småflagermus jager om natten og bruger ekkolokalisering til at søge bytte. 
Afhængig af foretrukne jagtområde og fødeadfærd bruger de forskellige danske arter flagermus 
forskellige ekkolokaliseringskald, og arterne kan bestemmes ud fra kaldenes frekvens og form. 
Alle danske flagermusarter overvintrer i dvale. Enkelte arter trækker sydpå, men generelt fo-
regår deres vinterhi i hulheder i træer og bygninger med en tilpas temperatur. Fra april til 
oktober, uden for perioden med vinterhi, er flagermus fremme og kan observeres fra solned-
gang til solopgang. I dagtimerne raster de i træer og bygninger, ofte forskellige steder fra nat 
til nat, og evt. blot i sprækker i bark eller murværk. 
De nærmeste registreringer af flagermus er hhv. 5,2 km sydøst og 6,7 km nord for Klintebjerg 
Efterskole. Individer af de flagermusarter, der jager i åbent land, kan søge føde i kystlandskabet 
ved projektområdet, men deres fødesøgning vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af pro-
jektet. Hvis der arbejdes på projektområdet i skumring og nattetid, hvor flagermus søger føde, 
kan støjudviklingen i anlægsfasen være en forstyrrelse for flagermusarters ekkolokalisering, 
men det vurderes ikke, at projektarealet er et centralt fødesøgningssted, og at dyrene let kan 
søge føde alternative steder i nærheden. 
Der er ikke nuværende bygninger på projektområdet, og projektet omfatter ikke, at der skal 
fældes træer, og derfor vurderes det, at der ikke vil være yngle-, raste- eller overvintringssteder 
for flagermus, som berøres af projektet. 
Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på flagermus.  
7.2. 
Odder 
Arten er tilknyttet vandløb og tætliggende søer, hvor den både yngler og søger føde i form af 
fisk og vandlevende smådyr. Den kan også optræde i brakvand ved åmundinger eller i beskyt-
tede, lavtvandede fjorde. Nærmeste registrering er ca. 3,8 km mod øst, midt i Odense Fjord, 

[adresse]  
Side 15 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
så der vil tilsvarende også kunne findes individer af arten inden for projektområdets vanddæk-
kede område. Individer af arten vil desuden kunne passere stranden eller gennem græsbevoks-
ningen på stedet. Det vurderes dog, at fjorden, inkl. projektområdet, ikke udgør et væsentligt 
fødesøgningssted for arten, da forekomsten af føde her er begrænset. Projektområdet er heller 
ikke en egnet ynglelokalitet for odder. 
Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke individer af eller levesteder for odder væsentligt. 
7.3. 
Marsvin 
Marvin er den almindeligste hvalart i de danske farvande. Den udgøres af tre populationer, hhv. 
i Østersøen, Nordlige Kattegat-Skagerak-Nordsøen og Bælthavet-Øresund-Sydlige Kattegat. 
Bestanden i Odense Fjord tilhører den sidstnævnte. Marsvin lever af fisk og bunddyr, som den 
aktivt jager, inkl. undertiden tæt på kysten. Fødesøgningen sker vha. ekkolokalisering og på 
kort afstand også med synet. 
Marsvin vil ifølge den nuværende forskningsmæssige forståelse /16/ kunne få permanent hø-
reskade ved et kumulativt lydniveau på SEL1h: 190 dB re. 1µPa^2s, midlertidig høreskade ved 
SEL1h: på 175 dB re. 1µPa^2s, og adfærdsændringer vil kunne forventes ned til SELss: på 145 
dB re. 1µPa^2s. Dette kan være forstyrrelser af deres ekkolokalisering eller af deres kommuni-
kation med artsfæller. 
Da lyd flytter sig meget hurtigere gennem vand end gennem luft, vil marsvin påvirkes længere 
væk end de afstande, som tidligere er vurderet for fugle. Ved ramning af pæle (SELss: på 198 
dB re. 1µPa^2/s og SEL1h: på 227 dB re. 1µPa^2/s) skal der ifølge modelberegninger så være en 
afstand af ca. 8 km, for at der ikke sker adfærdsændringer hos marsvin. Midlertidige og per-
manente høreskader for marsvin kan ved ramning ske inden for hhv. 1.300 m og 500 m, men 
hvis pæle til bådebroanlæggets pæle i stedet vibreres på plads (SELss: på 176 dB re. 1µPa^2/s 
og SEL1h: på 211 dB re. 1µPa^2/s) er tallene for marsvin hhv. ca. 50 m for permanente og ca. 
200 m for midlertidige høreskader. 
Den nærmeste registrering af marsvin er umiddelbart inden for udmundingen af Odense Fjord, 
ca. 8,3 km nord for projektområdet, og individer af arten forekommer derfor, inden for måle-
usikkerheden, i områder, hvor ramning fra det pågældende projekt vil kunne forstyrre deres 
adfærd. Derfor bør der stilles et vilkår, om at pæle o.l. vibreres på plads under byggeprocessen.  
Tætheden af individer af marsvin er generelt høj og stabil i det sydlige Kattegat ved og på den 
anden side af Enebærodde /17/. Bestanden i selve Odense Fjord vurderes dog som lav, og 
fjorden i øvrigt med middel-lav betydning for marsvin i Danmark. Inden for den kritiske afstand 
på 200 m for høreskader for marsvin, når der ikke foretages ramning, vurderes der derfor kun 
at være en lille forekomst af arten. Det samme gælder i resten af det indre af Odense Fjord, 
hvor der, selv uden ramning, kunne være støjniveauer, der kan påvirke marsvins adfærd. Det 
vurderes i øvrigt, at individer af arten let vil kunne søge væk fra støjpåvirkningen fra projekt-
arealet. Dette kan fremmes af, at arbejdsprocesser med høje støjniveauer generelt bør startes 
gradvist op, så det ikke får karakter af impulsstøj, og så et jævnt stigende lydniveau kan få 
marsvinindivider til at søge væk, før maxpåvirkningen nås. De evt. få individer i Odense Fjord 
kan generelt let midlertidigt flytte sig derfra, for evt. senere at vende tilbage. Sedimentspild og 
sand i vandet fra bygning af bådebroanlægget kan lokalt mindske sigtbarheden for marsvin, 
men det vurderes at være kortvarigt og i så lille grad, at det ikke er en væsentlig påvirkning. 
Det vurderes ikke, at projektområdet er et væsentligt levested for marsvin, og med tiltag om 
ikke at nedramme pæle samt at undgå impulsstøj og modvirke anden pludselig støjpåvirkning 
vil projektet derfor ikke påvirke arten væsentligt.   

[adresse]  
Side 16 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
7.4. 
Strandtudse 
Dette er en opportunistisk art, der yngler i midlertidige vandansamlinger i lavninger, kørespor 
o.l. Formentlig fordi det sikrer, at der ikke er fisk til stede, som ellers vil æde æg og haletudser. 
Æggene lægges typisk i maj, men i kolde eller tørre forår kan det skydes helt til sidst i juni eller 
helt springes over. Udviklingstiden er kort, idet æggene klækkes efter kun 3-4 dage, og efter 
ca. 35-40 dage har haletudserne gennemført fuld forvandling og forlader ynglestedet. Den hur-
tige udvikling fremmes af, at ynglestederne er relativt varme pga. soleksponering. 
De voksne individer jager smådyr på jordoverfladen, og levestedet er arealer med lav vegeta-
tion i umiddelbar nærhed af, hvor ynglesteder kan opstå. Arten kan tolerere, at levested og 
ynglevand indeholder en del salt, men trives også fint under saltfrie forhold. Hunner og første-
gangsynglende hanner kan vandre flere km omkring efter nye yngleområder. Arten overvintrer 
i tørre sandede-grusede skrænter, hvor de graver sig 60-120 cm ned. 
Nærmeste registrering af strandtudse er 4,6 km syd for projektområdet, på den anden side af 
fjorden. Arten vil ikke bruge selve fjordvandet som levested, og der vil generelt ikke være 
stående vand i mere end få dage ad gangen på arealet mellem dige og vandkant. Det vurderes 
derfor, at arten ikke kan trives på projektarealet. 
Det vurderes ikke, at strandtudse påvirkes væsentligt af projektet. 
7.5. 
Stor kærguldsmed 
Alle danske guldsmede yngler i søer eller vandløb, men som voksne kan de hen over sommeren 
søge føde langt fra ynglestederne, fx i åbent land. Stor kærguldsmed er dog tæt knyttet til 
solbeskinnede, vandplanterige søer, ofte i tørvegrave eller skove. Arten er registret på en iso-
leret lokalitet ca. 8,8 km nordvest for Klintebjerg Efterskole. Projektområdet indeholder ikke 
ferskvandsområder, og det vurderes, at projektområdet ikke er et godt fødesøgningssted for 
guldsmede. 
Det vurderes, at projektet ikke har en væsentlige betydning for stor kærguldsmed. 
7.6. 
Mygblomst 
Der er tale om en 3-30 cm høj, gulgrøn orkidé, der i Danmark vokser i kildevæld, klitlavninger 
og kær, der er præget af meget kalk. Nærmeste registrering er ca. 6,3 km nordvest for pro-
jektområdet. Der er dog ikke forhold med fugtige, kalkholdige steder mellem fjorden og diget i 
projektområdet. 
Det vurderes ikke, at der kan ske væsentlig påvirkning af mygblomst ved projektet. 
8. 
Vandrammedirektivet  
EU’s Vandrammedirektiv /18/ er medlemslandenes grundlæggende lov for grundvand, fersk-
vandsområder og det kystnære hav. Medlemslandene er forpligtede til at forebygge yderligere 
forringelse af og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand samt at iværksætte, hvad 
der er nødvendigt for dette. I Danmark er det udmøntet i flere love, bl.a. Lov om vandplanlæg-
ning /19/, som indeholder miljømål og indsatsprogrammer for målsatte vandområder. Der er 
ikke grundvands- eller drikkevandsinteresser inden for projektområdet, men det kystnære hav 
på stedet er der vandplaner og undersøgelser for. Det pågældende projektareal er omfattet af 
Vandområdeplan 2021-2027 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn i udpegningsområdet 
Odense Fjord, Seden Strand (DK Vandområde ID: 93), der omfatter det inderste af Odense 
Fjord /13/. 

[adresse]  
Side 17 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
8.1. 
Miljømål 
Miljømålene for kystnære vande fastsættes ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs, 
og den økologiske tilstand gælder ud til 1 sømil fra basislinjen, mens den kemiske tilstand 
gælder til 12 sømil. For den kemiske tilstand er der miljøkvalitetskrav for en række miljøfarlige 
stoffer, som er angivet i vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer, eller hvor der er 
fælles opstillede miljøkvalitetskrav. I Vandplandata.dk /20/ angives, at området har miljømål 
om hhv. ’God kemisk tilstand’ og ’God økologisk tilstand’, men at de er bestemt til samlet at 
være hhv. ’Ikke-god kemisk tilstand’ og ’Ringe økologisk tilstand’. De enkelte økologiske kvali-
tetselementer er, som vist i Figur 8.1, og gennemgås herefter. 
Kvalitetselement 
Tilstand 
Miljømål 
Kemisk tilstand 
Ikke-god 
økologisk 
til-
stand 
God økologisk tilstand 
Fytoplankton 
God økologisk tilstand 
God økologisk tilstand 
Rodfæstede, dækfrøede planter Ringe økologisk tilstand 
God økologisk tilstand 
Bentiske invertebrater 
Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand 
Figur 8.1  
Resultater fra vandrammedata for Odense Fjord, Seden Strand. 
8.1.1. 
Kemisk tilstand 
For området Odense Fjord, Seden Strand foreligger der i Vandrammedata.dk kun tilgængelige 
analyser for indholdet i levende organismer, for seks forskellige kemiske stoffer og fra år 2015. 
Data er vist i Figur 8.2, og her ses en overskridelse for de to tungmetaller cadmium og bly.  
 Kemisk stof 
Miljøkvalitetskrav 
(µg/kg vådvægt) 
Målt værdi i år 2015 
(µg/kg vådvægt) 
Antracen (CAS 120-12-7) 
< 2400 
2 
Benz(a)pyren (CAS 50-32-8) 
< 5 
2 
Bly (CAS 7439-92-1) 
< 110 
217 
Cadmium (CAS 7440-43-9) 
< 160 
174 
Flouranthen (CAS 206-44-0) 
< 30 
44 
Naphtalen 
< 2400 
2 
Figur 8.2 
Data fra kemiske vandrammedata for Odense Fjord, Seden Strand, målt i le-
vende organismer. Røde tal angiver overskridelse af miljøkvalitetskravet. 
Tungmetaller kan for alle levende væsener i for høje mængder give forgiftninger af stofskifte-
veje i kroppen, som kan medføre adfærdsændringer, svækkelse og evt. død. Området får på 
den baggrund et resultat som ’Ikke-god kemisk tilstand’. 
8.1.2. 
Fytoplankton 
En høj tilstedeværelse af fytoplankton, dvs. planteplankton, skyldes som regel en næringsfor-
urening. Tilførsel af næring, som organisk stof eller næringssalte med phosphor eller nitrogen, 
også kaldet ’kvælstof’, stammer fra især landbrug, men også anden industri eller husholdnings-
spildevand. Næringen giver byggesten til, at fytoplanktonen kan formere sig til store mængder, 
dvs. en algeopblomstring, og dette påvirker vandmiljøet ved, at sigtbarheden og lysets udbre-
delse i vandet mindskes. Dermed har det betydning for dybdeudbredelsen af bundplanter som 
fx ålegræs. Desuden kan nedbrydningen af de store mængder plankton føre til iltsvind. 
Som mål for fytoplanktonmængden bruges ’klorofyl a’, som er et kemisk indholdsstof for plan-
ter, der bruges i deres fotosyntese. For hele området er klorofyl-a-værdien målt til 6,2 µL, 
hvilket er bedre end det konkrete krav på stedet, som er fastsat til 7 µL. Derfor er tilstanden 
for fytoplankton ’God økologisk tilstand’. 

[adresse]  
Side 18 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
8.1.3. 
Rodfæstede, dækfrøede planter 
Rodfæstede, dækfrøede planter er først og fremmest ålegræs, der kan danne bestande på hav-
bunden og dermed giver læ, ly og levesteder for samfund af mange andre marine arter. Ålegræs 
og andre bundplanter er dog begrænset til kun at vokse, hvor lyset kan nå ned gennem vand-
søjlen. Jo mindre algeopblomstring, desto længere ud fra kysten, på dybere vand, kan der 
derfor være et udbredt ålegræssamfund. 
Som mål bruges her dybdegrænsen for lys, og denne er målt til 2 m i området, hvor kravet er 
4 m. Dermed opnås ’Ringe økologisk tilstand’ for dette kvalitetselement. 
8.1.4. 
Bentiske invertebrater 
Hvirvelløse dyr, der lever på havbundens overflader af sand, sten og planter, kaldes ’bentiske 
invertebrater’. De forekommer især, hvor der er ålegræs, stenbund, rev e.l. der giver en vari-
eret havbund med skjulesteder og føde. Dyrene er følsomme overfor ødelæggelser af deres 
levesteder og overfor miljøfarlige stoffer i omgivelserne eller mangel på ilt, der ofte skyldes 
nedbrydning ifm. en algeopblomstring. 
Bentiske invertebraters værdi angives med ’økologisk kvalitetsratio (Ecological Quality Ratio, 
EQR)’, hvor 0 er dårligst og 1 er bedste, svarende til uberørt, økologiske tilstand. Den beregnede 
EQR-værdi for Odense Fjord, Seden Strand er 0,63, som er lidt under kravet på 0,68. Det gør, 
at der på stedet er ’Moderat økologisk tilstand’. 
8.2. 
Vurdering ift. vandrammedirektivet 
Hovedvandoplandet Odense Fjord afvander ca. 1.060 km2 ud i Natura 2000-området, hvor det 
største tilløb er Odense Å. Fjorden modtager renset processpildevand fra industri og renset 
regn- og spildevand fra ca. 250.000 mennesker via flere opsamlende rensningsanlæg samt 
overfladevand fra et stort landbrugsareal omkring. Den vigtigste faktor i, at der er hhv. ’Ringe 
økologiske tilstand’ og ’Ikke-god kemisk tilstand’ i Odense Fjord, er, ifølge den lokale vandom-
rådeplan, tilførsel af nitrogen i form af næringssalte. 
I Vandplandata.dk er angivet, at for området er der manglende viden om de konkrete kilder til 
næringstilførsel og miljøfarlige stoffer. Projektet her vurderes dog ikke at påvirke nitrogen- eller 
anden næringsstoftilførsel til Odense Fjord generelt eller, mere konkret, Odense Fjord, Seden 
Strand, idet der ikke udledes spildevand eller ligger landbrug på den berørte kyststrækning for 
projektet. Der er desuden ikke udmunding af vandløb på stedet.  
Det vurderes, at der vil være en næringsfrigivelse ved etableringen af bådebroanlægget på 
projektområdet, men den vurderes samtidig så lille og kortvarig, at påvirkningen af algeop-
blomstring og sigtbarhed ikke er væsentlig. Dermed vurderes det, at projektet ikke vil føre til 
ændring i udbredelse af habitater med ålegræs eller bunddyr. Der bør dog ikke gødes inden for 
Natura 2000-området, og der bør generelt, som med det eksisterende græsareal mellem dige 
og kyst, opretholdes en vegetation, der kan optage næringsstoffer fra overfladevand, der løber 
naturligt mod havet. 
Der er ikke fiskeri med bundslæbende redskaber i Odense Fjord, og derfor ingen påvirkning 
herfra. Nordfyns Kommune har desuden ikke lavbundsprojekter ved Kildebjerg Efterskole. Der 
er dog i år 2024 påbegyndt en forundersøgelse ved Lumby i nærheden, men det vurderes, at 
en evt. lavbundsudtagning her ikke vil blive påvirket af projektet ved Klintebjerg Efterskole. 
Påvirkning fra andre miljøfarlige og forurenende stoffer på det konkrete sted afhænger af ind-
holdet i sandbundens sediment på stedet og kan først vurderes ved, at dette bliver bestemt. 

[adresse]  
Side 19 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
9. 
Havstrategidirektivet 
EU’s Havstrategidirektiv /21/ er i Danmark udmøntet i Havstrategiloven /22/ og fastlægger 
rammerne for udvikling og opretholdelse af god miljøtilstand i havet. Loven danner baggrund 
for en gældende havstrategi med basisanalyse, mål, overvågningsprogram og indsatser med 
mere konkrete mål og tiltag. Senest er der i år 2024 udkommet den tredje del af Havstrategi 
II /23/, der indeholder det gældende indsatsprogram. 
Havstrategiloven gælder imidlertid ikke for havområder inden for 1 sømil fra land, hvis de er 
omfattet af lov om vandplanlægning og er indsatser for områder, der indgår i en vedtaget 
Natura 2000-plan, jf. § 2, stk. 2 /22/. Dette er tilfældet for det pågældende projektområde. 
Havstrategiens opstillede deskriptorer omfatter, om projektet har en negativ påvirkning på hhv. 
biodiversiteten af hjemmehørende arter, inkl. fiskebestande, havets fysiske egenskaber, inte-
gritet og fødenet, forurening med affald eller næringsforurening. Det er ud fra Vandrammedi-
rektivet og Natura 2000 tidligere i rapporten vurderet, at der ikke er en væsentlig negativ 
påvirkning ift. disse.  
Som påpeget, både ifm. Vandrammedirektivet og Natura 2000-vurderingen, kan der være en 
frigivelse af miljøfarlige stoffer fra sedimentet, når det nye bådebroanlæg opføres, men hvis 
dette skal belyses nærmere, bør der ske en undersøgelse af havbundens kemi på stedet. Dette 
er særligt gældende, når værdierne for giftige stoffer, som bly og cadmium, i forvejen har 
overskredet grænseværdien.  
Som vurderet under anlægs- og driftsfasens påvirkninger, kan der desuden ske negativ påvirk-
ning med spredning af ikke-hjemmehørende arter eller støjforurening. Dette vurderes dog upro-
blematisk, hvis projektet gennemføres under med de opstillede afværgetiltag.  
10. 
Afværgetiltag 
For at modvirke import af invasive arter bør alt jordmateriale, der importeres til Natura 2000-
området, varmebehandles og/eller hentes fra steder uden ikke-hjemmehørende arter. Af 
samme grund bør alle maskiner rengøres grundigt for organisk materiale, inden de indgår i 
projektet på området. 
For at modvirke skader på naturtyper, samfund, bestande og individer bør der ikke ske midler-
tidig eller varig deponering i Natura 2000-området, fx af jord, anden byggemateriale eller ma-
skiner. Dette vil også modvirke lokal næringspåvirkning. 
For at undgå adfærdsforstyrrelser pga. lysforurening bør der være mindst mulig kunstig belys-
ning i Natura 2000-området. I anlægsfasen bør belysningen begrænses til være ’varm hvidt’ og 
max 3000 K, og al udvendigt kunstigt lys skal være nedadrettet, fuldt afskærmet op ad og med 
lille spredning. 
For at undgå at støj påvirker de beskyttede arters fødesøgning, fx ifm. yngletid, bør støjniveauet 
i anlægsfasen være under max 120 dB(A). 
Det vurderes, at påvirkningen af naturtyper og arter ikke giver grund til, at der skal udlægges 
erstatningsnatur. 
11. 
Behov for overvågning 
Der er ikke arter eller naturtyper, som påvirkes i en grad af dette projekt, så der er behov for 
at monitere tilstanden/bestanden i de efterfølgende år.  

[adresse]  
Side 20 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
12. 
Kumulative effekter 
Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan have kumulative effekter ift. påvirkningen af 
naturen i området. Da opførelsen af den planlagte bygning på projektområdet forventes at 
foregå sideløbende med etableringen af bådebroen, er det påvirkningen fra aktiviteten for det 
samlede anlægsarbejde, der ikke må overskride de vurderede værdier og niveauer. 
13. 
Manglende viden 
Der er ikke undersøgt forekomsten af miljøfarlige stoffer i sedimentet, hvor bådebroanlægget 
planlægges. Dette bør undersøges, og det bør vurderes, om fx anlægsfasen fører til en øget 
frigivelse af miljøfarlige stoffer, fx cadmium eller bly, der samlet vil ligge over grænseværdierne. 
14. 
Alternativer 
0-alternativet er dels, at den planlagte bygning ikke opføres eller opføres uden, at der opbygges 
et varf med trappe ud fra diget. Det vurderes dog, at digeudvidelsen og trappen vil give en 
tilsvarende som hidtil påvirkning på Natura 2000-området i driftsfasen og anlægsfasen, under 
de afværgetiltag om aktivitet, støj og lys, der tidligere er nævnt og vurderet. 
Dels er 0-alternativet at bevare og benytte de nuværende faciliteter med bådebro, slæbested 
og evt. den nærliggende, offentlige havn. Bådebroanlægget kunne alternativt have en anden 
form og indretning eller placeres et andet sted. Tilsvarende med det nye slæbested. Der vur-
deres dog ikke, at påvirkningen fra anlæg og brug af det nye bådebroanlæg og slæbested vil 
være væsentlig anderledes end fra det nuværende, givet de tidligere nævnte, vurderede af-
værgetiltag om aktivitet, støj og lys. 
15. 
Sammenfatning 
Det planlægges inden for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord ved Klintebjerg Efterskole 
at nedtage en eksisterende bådebro og opføre et nyt bådebroanlæg og en digeudvidelse til en 
bygning. Bådebroanlægget opføres i naturtypen ’Bugt (1160)’, mens det øvrige projekt ikke 
berører udpegningsgrundlagets naturtyper. Projektdelen i kystvandet planlægges gennemført 
uden for træksæsonen, og der er ikke ynglelokaliteter for udpegningsgrundlagets dyr ved pro-
jektområdet. Der kan på gennemvandring i projektområdet forekomme arterne odder og mar-
svin, der er listet på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV, men det vurderes, at fjernelsen af den 
eksisterende bådebro, opførelsen af det nye bådebroanlæg og digeudvidelsen til den nye byg-
ning ikke har en væsentlig påvirkning på arterne eller deres levesteder. Herunder, at der ikke i 
væsentlig grad er hhv. kumulative effekter eller mulighed for mere skånsomme alternativer.  
Dette er givet, at der ikke vil komme en væsentlig effekt fra miljøfarlige kemiske stoffer i sedi-
mentet ved projektarealet. Der foreligger ikke undersøgelser af sedimentets kemiske indhold, 
og der er derfor i dette dokument ikke vurderet nærmere på denne del. 
Givet at der ikke er væsentlige effekter af frigivelse af miljøfarlige kemiske stoffer fra sedimen-
tet, og givet at opførelsen af projektet gennemføres som oprindeligt planlagt, uden afværgetil-
tag, på de planlagte otte måneder, hvoraf opførelsen af bådebroanlægget sker inden for perio-
den maj-august, vurderes projektet at have en moderat negativ påvirkning på Natura 2000-
området og Bilag IV-beskyttede arter: 
- 
Der er høj sandsynlighed for en moderat negativ påvirkning fra deponi og import af 
næring og uønskede arter i anlægsprocessen. 
- 
Der kan ske en moderat negativ påvirkning fra støj i anlægsprocessen. 
- 
Der kan ske en moderat negativ påvirkning fra lys i anlægsprocessen og i driftsfasen. 
 

[adresse]  
Side 21 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Hvis følgende afværgetiltag efterleves, vurderes projektet under samme øvrige vilkår at have 
en mindre negativ påvirkning af integritet og målsætning af Natura 2000-området og Bilag 
IV-beskyttede arter: 
- 
Der må ikke ske midlertidig eller varig deponering af byggematerialer eller arbejdsma-
skiner i Natura 2000-området. 
- 
Alt tilført jordmateriale skal ske fra steder uden forekomst af ikke-hjemmehørende ar-
ter. Det samme gælder for udlagt græs. Ved evt. udlægning af muld kan dette varme-
behandles forinden.  
- 
Alle maskiner skal rengøres grundigt fra foregående opgave, inden de indgår i projektet. 
- 
Støjniveauet i anlægsfasen må generelt ikke overstige sædvanlige max 120 dB(A) og 
skal være uden impulsstøj. 
- 
I anlægsfasen skal evt. kunstigt lys være ’varm hvidt’ og begrænset til max 3000 K, og 
al udvendigt kunstigt lys skal være nedadrettet, fuldt afskærmet op ad og med lille 
spredning. 
- 
I driftsfasen må der ikke være kunstigt lys på bådebroanlæg og naturarealer inden for 
Natura 2000-området. Øvrigt kunstigt lys i og ind i Natura 2000-området skal være 
begrænset som i anlægsfasen. 
 
Hvis de vurderede forholdsregler om støj, lys og aktivitet overholdes, kan en væsentlig negativ 
påvirkning af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og de beskyttede arter på stedet af-
vises, med forbehold for at der ikke er væsentlige påvirkninger fra miljøfarlige kemiske stoffer 
i sedimentet. 
Sagsbehandler 
Kvalitetskontrol 
 
[navn] 
Projektleder og biolog 
Miljøvurdering, industrimiljø & natur 
Tlf.: [telefon] 
[email] 
  
[navn] 
Afdelingsleder 
Miljøvurdering, industrimiljø & natur 
Tlf.: [telefon] 
[email] 
 
 

[adresse]  
Side 22 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
16. 
Referencer 
 
/1/ 
Habitatbekendtgørelsen, 2023. 
BEK 1098 af 21/08/2023. Bekendtgørelse om udpegning og administration af inter-
nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 
/2/ 
Rådet for de Europæiske Fællesskaber, 1992. 
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde 
planter og dyr.  
EU’s Habitatdirektiv, 31992L0043. 
/3/ 
Danmarks Miljøportal, 2025. 
Danmarks Arealinformation. 
/4/ 
Rådet for de Europæiske Fællesskaber, 2009. 
Rådets direktiv 2009/147/EG (79/409/EEG) af 30. november 2009 om bevarelse af 
vilde fugle. 
EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, 31979L0409. 
/5/ 
Naturbeskyttelsesloven, 2024. 
LBK 927 af 28/06/2024. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. 
/6/ 
Kysthabitatbekendtgørelsen, 2020. 
BEK 654 af 19/05/2020. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbe-
skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelses-
foranstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. 
/7/ 
Artsfredningsbekendtgørelsen, 2021. 
BEK nr. 521 af 25/03/2021. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantear-
ter og pleje af tilskadekommet vildt. 
/8/ 
Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, 2025. 
Den Danske Rødliste. 
/9/ 
Kerteminde Kommune, Nordfyns Kommune, Odense Kommune & Miljøstyrelsen, 
2024. 
Natura 2000-handleplan 2022-2027, Odense Fjord, Natura 2000-område nr. N110, 
Habitatområde H94, Fuglebeskyttelsesområde F75. 
/10/ 
Miljøstyrelsen, 2024. 
Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, Odense Fjord, Natura 
2000-område nr. N110, Habitatområde H94, Fuglebeskyttelsesområde F75. 
/11/ 
Danmarks Miljøportal, 2025. 
Naturdata.dk. 
/12/ 
Arter, 2025. 
Arter.dk. 
/13/ 
Miljøministeriet, 2023. 
Vandområdeplanerne 2021-2027. 
/14/ 
Dooling, R.J. & Popper, A.N., 2007. 
The Effect of Highway Noise on Birds. Environmental BioAcoustics LLC, Rockville. 
2007. 
/15/ 
Miljøstyrelsen, 2020. 

[adresse]  
Side 23 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Habitatvejledningen. Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om 
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be-
skyttelse af visse arter. 
/16/ 
Skjellerup et al., 2015.  
Marine mammals and underwater noise in relation to pile driving.  
Working Group 2014. Report to the Danish Energy Authority. 
TECHNICAL REPORT JANUARY 2015, Rev. 2 21.01.2015, 20. 
/17/ 
Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J., 2018. 
Marsvins udbredelse og status for de marine habitatområder i de danske farvande. 
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Videnskabelig rapport nr. 284, Aarhus 
Universitet. 
/18/ 
Europaparlamentet og Det Europæiske Råd, 2000.  
EU’s Vandrammedirektiv, 32000L0060. Europaparlamentets og Rådets direktiv 
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets 
vandpolitiske foranstaltninger. 
/19/ 
Lov om vandplanlægning, 2017. 
LBK 126 af 26/01/2017. Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning. 
/20/ 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2025. 
Vandplandata.dk. 
/21/ 
Europaparlamentet og Det Europæiske Råd, 2008. 
EU’s Havstrategidirektiv 32008L0056. Europaparlamentets og Rådets direk-
tiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets hav-
miljøpolitiske foranstaltninger. 
/22/ 
Havstrategiloven, 2024. 
LBK 123 af 01/02/2024. Bekendtgørelse af lov om havstrategi. 
/23/ 
Miljøministeriet, 2024. 
Danmarks Havstrategi II, Tredje del, Indsatsprogram. 
 
 

[adresse]  
Side 24 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Bilag 1. 
Tegning af tværsnit nord-syd af det planlagte bådebroanlæg. Dog placeres det 
planlagte vildmarksbad, der her er vist øverst og på land, ude på selve bådebro-
anlægget. © Sunke Arkitekter. 
 
 

[adresse]  
Side 25 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Bilag 2. 
Oversigt, der viser arterne fra Danmark, oplistet på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV. 
For hver art er angivet afstanden til nærmeste fund ift. projektarealet. Rød farve 
angiver, at arten pga. afstanden vurderes nærmere ift. dette projekt. 
 
Overordnet 
artsgruppe 
Artsgruppe/art 
 
Nærmeste forekomst fundet ved 
screening af databaser (km) 
 
Pattedyr 
Flagermus (alle 17 danske arter) 
5,2 
 
Birkemus 
>30 
 
Hasselmus 
>30 
 
Odder 
3,8 
 
Ulv 
>30 
 
Marsvin og andre hvaler 
8,3 
Krybdyr 
Markfirben 
14,3 
 
Europæisk sumpskilpadde 
Ingen nutidige fund i DK 
 
Glatsnog 
Ingen nutidige fund i DK 
 
Æskulapsnog 
>30 
Padder 
Klokkefrø 
>30 
 
Løgfrø 
>30 
 
Løvfrø 
11,2 
 
Spidssnudet frø 
12,8 
 
Springfrø 
12,4 
 
Strandtudse 
4,6 
 
Grønbroget tudse 
>30 
 
Stor vandsalamander 
12,2 
Fisk 
Snæbel 
>30 
Insekter 
Bred vandkalv 
Ingen nutidige fund i DK 
 
Lys skivevandkalv 
>30 
 
Eremit 
>30 
 
Sortplettet blåfugl 
>30 
 
Grøn mosaikguldsmed 
26,8 
 
Stor kærguldsmed 
8,8 
 
Grøn kølleguldsmed 
>30 
Bløddyr 
Tykskallet malermusling 
9,9 (ikke genfundet her siden år 2007) 
Planter 
Enkelt månerude 
>30 
 
Liden najade 
Ingen nutidige fund i DK 
 
Fruesko 
>30 
 
Mygblomst 
6,3 
 
Vandranke 
>30 
 
Gul stenbræk 
>30 
 
Krybende sumpskærm 
Ingen nutidige fund i DK 
 
 

 
 
Side 1 af 8 
 
 
 
 
NORDFYNS KOMMUNE 
 
KLINTEBJERG EFTERSKOLE – 
NYT BROANLÆG, SLÆBESTED 
OG STRANDENG 
- Beliggende [adresse] 
 
 
ANSØGNING OM TILLADELSE AF ETABLERING AF ANLÆG PÅ SØTERRITORIET 
 
 
INDHOLD 
1 
Indledning 
2 
1.1 
Placering af broanlæg i tilknytning til ny bygning 
3 
1.2 
Bebyggelsens omfang, materialer og udseende 
5 
2 
Beliggenhed - udpegninger og bindinger 
6 
2.1 
Strandbeskyttelse 
6 
2.2 
Kommuneplan 2021-2033 
6 
2.3 
Habitatdirektivet 
6 
3. Proces, tid og økonomi 
7 
4. Bilag 8 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
VERSION 
UDGIVELSESDATO 
BESKRIVELSE 
UDARBEJDET 
KONTROLLERET 
GODKENDT 
 
1.1 
 
12. dec [postnr by] 
KER 
AS 
AS
-- AKT [telefon]-- BILAG 4 -- [ [postnr by] Efterskole_Kystdirektoratet projektbeskrivelse ] --

 
 
 
Side 2 af 8 
 
1 
Indledning 
På vegne af Klintebjerg Efterskole, se ”Bilag 8 - Fuldmagt, underskrevet” - 
fremsendes hermed ansøgning om nedtagning af eksisterende bro og 
etablering af ny broanlæg på søterritoriet, samt slæbested og strandeng i 
forbindelse med projektet, se ”Bilag 1 – Søkort”  for placering på søterritorie 
samt ”Bilag 2 - A.01.01 - Eksisterende situationsplan” for eksisterende forhold. 
Ansøgning om dette er i sammenhæng med ansøgning om opførelse af en ny 
bygning til brug for undervisning samt oplag af kanoer, materiel til 
vandsportsaktiviteter samt joller, som ansøges separat ved Nordfyns 
Kommune. 
 
Projektet omhandler i sin helhed derved også en ny 
undervisningsbygning med tilhørende omklædning og køkken på i 
alt 265 m² bebyggelse, herunder tilhørende udhuse og 
overdækninger på i alt 112 m², se ”Bilag 10 - Tegningsmateriale for 
bygning”. 
 
Nærværende ansøgningen vedrører broanlæg i søterritoriet ved 
ejendommen på [matrikel], beliggende 
[adresse] [postnr by] der ejes af Klintebjerg Efterskole. 
 
Ejendommen har et grundareal på ca. 44.011 m². 
 
Indledende dialog 
 
Der har tidligere været dialog omkring projektet med 
Kystdirektoratet, hvor der er givet positive tilbagemeldinger på 
projektet. Se ”Bilag 9 - Mailkorrespondance kystdirektoratet”. 
 
Formål 
Klintebjerg Efterskole, beliggende på det nordlige Fyn ud til Odense 
Fjord, er en specialefterskole for unge mellem 14 og 18 år med 
særlige behov. Skolens værdigrundlag bygger på gensidig respekt, 
samvær og ligeværd, og missionen er at give den fornødne tryghed, 
stabilitet og tillid, så unge med særlige behov får mulighed for at 
blomstre. Undervisningen er praktisk orienteret og fokuseret på at 
udvikle den enkelte elevs stærke sider, men også at motivere til at 
udvikle nye sider. Skolens beliggenhed lige ud til Odense Fjord gør 
det oplagt at lave aktiviteter på, i og ved vandet. 
Skolen har i dag både kanoer, kajakker og joller, og eleverne bliver 
undervist i vandsportsaktiviteter, og derfor ønskes der ligeledes. 
Ligeledes foregår en del af de sociale aktiviteter, især i 
sommerhalvåret, med vandet og kysten som omdrejningspunkt. 
Skolen ønsker at udbygge og dyrke de maritime og kystnære 
aktiviteter, så man i langt højere grad får mulighed for at bruge og 

 
 
 
Side 3 af 8 
 
inddrage vandet og kysten i både undervisningen og det sociale 
fællesskab. Ved at integrere vand- og kystnære aktiviteter i de 
pædagogiske og læringsmæssige metoder, får skolen endnu bedre 
mulighed for at styrke de unge i deres personlige udvikling og 
glæden ved at mestre en disciplin eller faglighed. 
Klintebjerg Efterskole har allerede i det tidlige stadie af projektet 
involveret naboer og lokalområdet generelt ved at indkalde til en 
præsentation af ideerne og omfanget af projektet. Der blev på mødet 
givet udtryk for begejstring og stor opbakning til projektet. Ligeledes 
har Klintebjerg Havn givet udtryk for at anlægget ikke er til gene for 
dem. Klintebjerg Efterskole har en klar holdning til at lokalsamfundet 
og offentligheden derved også kan få gavn af anlægget til 
lejlighedsvise formål - Primært i weekenderne pga. egne aktiviteter i 
hverdagene. Den primære brugstid på anlægget vil for efterskolen 
være i hverdagene i dagtimerne, og derfor vurderes broanlægget ikke 
at være til gene for øvrige beboere i området. 
 
Introduktion 
 
Klintebjerg Efterskole ønsker at etablere et maritimt hus og et 
havneanlæg ud til Odense Fjord med tilhørende fortøjningspæle og 
slæbested, som skal rumme plads til både undervisning, båd- og 
udstyrsopbevaring, vand- og kystnære aktiviteter og socialt 
samvær, året rundt. Anlægget skal i sin udformning understøtte 
skolens formål og værdier. 
Se ”Bilag 5 – Illustrationer” for yderligere information om projektets 
omfang. 
 
Som pejlemærker for projektet er der opstillet en række nøgleord 
for både det værdimæssige og æstetiske afsæt: 
 
• Inkluderende, inviterende, motiverende 
• Tryghed, stabilitet, tillid 
• Fællesskab 
• Læring og mestring 
• Mod og udfordring 
• Glæden ved vand og natur 
• Forbundethed med naturen 
1.1 Placering af broanlæg i tilknytning til ny 
bygning 
Fjordhuset 
Bygningen placeres i det åbne græsklædte areal mod vandet. Bygningen 
placeres med afsæt i det eksisterende dige og lægges delvist løftet op på et 
varf/base der anlægges som en udvidelse og forhøjelse af af diget. Se 
”Bilag 3 - A.01.02 - Fremtidig situationsplan” 

 
 
 
Side 4 af 8 
 
Fjordhuset, der rummer undervisning og opbevaring, er placeret inden for 
arealet, der er omfattet af kommuneplanen i område O30 - Klintebjerg 
Efterskole. Bygningsmassen placeres bag strandbeskyttelseslinjen. 
Undervisningslokalet og badefaciliteter placeres således i den hævede del 
mod diget, og opbevaringsdelen placeres på fladen i det naturlige terræn. 
Bygningen føjer sig ind i terrænet og skaber en glidende overgang fra 
landskabet til efterskolens øvrige bygninger. Med sin beliggenhed på varfet 
er undervisningslokale og bad sikret mod oversvømmelse ved stormflod. 
Opbevaringsdelen, der tåler oversvømmelse, ligger lavere, så både og 
andet grej kan transporteres niveaufrit til og fra kysten. 
Det er hensigten at lave et byggeri, der i videst muligt omfang er forbundet 
med, og åbner op til, den omkringliggende natur. Af samme grund er huset 
tilpasset niveauforskelle i terrænniveau, og der er valgt grønne græs- eller 
sedumtage og rå, ubehandlet spån-beklædning i egetræ til facaderne. De 
store vinduespartier i fælleslokalet kan åbnes helt op mod udearealerne. 
Broanlægget 
Broanlægget med tilhørende faciliteter erstatter det nuværende simple 
broanlæg og slæbested på samme placering ud for skolens sydlige fløj. 
Anlægget samler alle de vandnære elementer og funktioner i ét samlet 
greb. Anlægget ligger ved siden af det offentlige broanlæg, Klintebjerg 
Havn til joller og småbåde.  
Det cirkelformede broanlæg rummer adskillige funktioner inden for et 
relativt beskedent areal og skaber et bølge-afskærmet bassin for begynder-
sejlere og roere.  
• Yderhavn med fortøjningspladser til joller 
• Brohoved med soldæk og trappenedgang til vandet 
• ’Inderhavn’ med flydebro, der tilpasser sig vandstanden og giver mulighed 
for af- og påstigning af kanoer og kajakker ved både høj- og lavvande. 
• Slæbested til joller, kanoer og kajakker på den dybe side af broanlægget, 
og i læ af det nærliggende Klintebjerg Havn broanlæg. 
• Lavvandsbassin med fast bund og mulighed for at lave øvelser for 
vandtilvænning i trygge rammer eller tekniske øvelser. 
• Vildmarksbad, som opvarmes med brænde, og kan anvendes hele året. 
Se bilag for tegningsmateriale: 
”Bilag 4 - A.01.51 – Broanlæg” 
”Bilag 6 - A.03.32 - Delsnit broanlæg” 
”Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning” 
Form- og materialeovervejelser 
Cirklen er den gennemgående geometriske figur for broanlægget. Cirklens 
bløde og skærmende formsprog er trygt, tillidsvækkende og inkluderende – 
og helt i tråd med skolens grundlæggende værdier. 

 
 
 
Side 5 af 8 
 
Den yderste brudte cirkel, som udgør hovedbroen får funktionen af den 
trygge favn, der skærmer for de større bølger og giver eleverne mulighed 
for at komme kajakker og joller på en tryg og sikker måde. Det er også 
muligt at øve tekniske manøvrer i det indre havnebassin, inden man 
begiver sig ud i fjorden. 
1.2 
Bebyggelsens omfang, materialer 
og udseende 
Selve bygningsmassen opføres som træbygning i certificeret bæredygtigt 
træ. Bygningen udformes efter traditionelt konstruktionsprincip med 
limtræsrammer i massivt træ. Taget udføres som sadeltag. Bygningen 
udformes med lidt større ”tagudhæng” på begge facader, der danner en 
åben overdækning til opbevaring af joller/shelterplads, udekøkken og 
adkomstområde. Husets facader beklædes med træ og taget udføres som 
grønt tag.    
 
                                      
 
Figur 2 - Skitse af bygningen, der viser tagkonstruktionen 
 
 
Omkring ankomstområde på den østlige facade hæves terrænet, så 
man niveaufrit kan komme ind til bygningen. Der etableres trappe ned 
til den ”lave” del af bygningen, hvor der herfra nemt og enkelt kan 
tilgå broanlæg og slæbested. Ved den vestlige facade hæves diget til 
en kote svarende til overkant af gulvet 2.38 for at kunne opnå 
niveaufri adgang til bygningen. Diget skal derfor hæves med ca. 38 
cm ift. nuværende dige. 
 
Fortøjningsbøjer og pæle: 
Der vil i forbindelse med projektet blive etableret fortøjningspæle iht. 
Tegningsmaterialet. Fortøjningspæle skal hjælpe skolen i det daglige, 
så de slipper for at skulle trække både op efter endt brug.  
 
Slæbesteder: 
Det nye slæbested placeres iht. Tegningsmateriale. 

 
 
 
Side 6 af 8 
 
Placeringen af slæbestedet er lagt der, da der er et ønske om at 
genetablere et område med strandeng hvor nuværende slæbested er. 
 
Slæbestedet bliver udført i beton, hvor der støbes nogle 
dækelementer som lægges ud i vandet. 
2 Beliggenhed - udpegninger og bindinger 
I det følgende gennemgås de lovmæssige bindinger i området. 
2.1 Strandbeskyttelse 
Bygningsmassen er placeret udenfor strandbeskyttelseslinjen, men der vil 
være dele af diget som ønskes forhøjet der ligger indenfor 
strandbeskyttelseslinjen. Denne del af forhøjning af diget er derfor indeholdt i 
nærværende ansøgning. 
 
Figur 3 – Markering af strandbeskyttelseslinje med orange 
skravering og placering af bygning med rød markering. 
2.2 
Kommuneplan 2021-[postnr by] anvendelse er område til offentlige formål. Specifik 
anvendelse er angivet til uddannelsesinstitutioner og områdets 
anvendelse fastholdes til brug for efterskole eller tilsvarende med 
tilhørende skolebygninger, lærer- og forstanderboliger m.v. med dertil 
knyttede anvendelser af de ubebyggede arealer som idrætsanlæg, 
have- og gartnerarealer o.lign. 
2.3 
Habitatdirektivet 
Lokaliteten for den ansøgte bygningsmasse ligger delvist i natura-
2000 område. Bebyggelsen er placeret på et græsareal udenfor 
strandengen. Broanlægges ligger i Natura-[postnr by] 7 af 8 
 
Lokaliteten for det ansøgte rummer ikke beskyttet natur eller 
levesteder for arter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV. Der 
skal ikke fældes træer som rummer hulheder, der er egnede som 
yngle- eller rasteområder for flagermus. 
 
 
Figur 4 – Markering af Natura 2000 område 
med lilla skravering og bygningens placering 
med rød markering. 
 
 
Figur 5 – Illustration af hvordan bygningens 
udformning, udseende og placering lægger sig 
fint i landskabet 
 
3. Proces, tid og økonomi 
 
Broanlægget skønnes at tage ca. 3 mdr. at udføre. 
 
Broanlægget skønnes at ville koste ca. 500.000,- inkl. moms at få 
nedtaget. 
 
 

 
 
 
Side 8 af 8 
 
4. Bilag 
 
Bilag 1 – Søkort 
 
Bilag 2 - A.01.01 - Eksisterende situationsplan 
 
Bilag 3 - A.01.02 - Fremtidig situationsplan 
 
Bilag 4 - A.01.51 – Broanlæg 
 
Bilag 5 – Illustrationer 
 
Bilag 6 - A.03.32 - Delsnit broanlæg 
 
Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning 
 
Bilag 8 - Fuldmagt, underskrevet 
 
Bilag 9 - Mailkorrespondance kystdirektoratet 
 
Bilag 10 - Tegningsmateriale for bygning 
 
Bilag 11 – Skema til VVM analyse 

Dansk Miljørådgivning A/S 
Din rådgiver gør en forskel …
 
Vi er landsdækkende. Find nærmeste kontor på www.dmr.dk. 
 
NATURA 2000-BIDRAG TIL 
VÆSENTLIGHEDSVURDERING 
Klintebjerg Efterskole, [adresse] 
 
 
 
Rekvirent: 
Klintebjerg Efterskole 
Dato: 
1. september 2025 
DMR-sagsnr.: 
2025-1263 
 
 
-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ 2025-[telefon]-09-01 Klintebjerg 195, Otterup - Bidrag til Natura 2000-væsentlighedsvurde… --

[adresse]  
Side 1 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Indhold 
 
1. 
Baggrund .......................................................................................................... 2 
1.1. Lovgrundlag ................................................................................................. 3 
2. 
Projektbeskrivelse ............................................................................................ 5 
2.1. Bådebroanlæg .............................................................................................. 6 
2.2. Digeudvidelse ............................................................................................... 7 
3. 
Datagrundlag og metode ................................................................................... 8 
4. 
Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord ...................................................... 9 
4.1. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i anlægsfasen ......................................... 11 
4.1.1. 
Direkte påvirkninger i anlægsfasen ......................................................... 12 
4.1.2. 
Indirekte påvirkninger i anlægsfasen ....................................................... 14 
4.2. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i driftsfasen ............................................ 15 
4.2.1. 
Direkte påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 15 
4.2.2. 
Vurdering af behov for oprensning .......................................................... 15 
4.2.3. 
Indirekte påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 15 
5. 
Bilag IV-arter.................................................................................................. 17 
5.1. Flagermus (Orden: Chiroptera) ...................................................................... 17 
5.2. Odder (Lutra lutra) ....................................................................................... 17 
5.3. Marsvin (Phocoena phocoena) ........................................................................ 18 
5.4. Strandtudse ................................................................................................ 18 
5.5. Stor kærguldsmed ........................................................................................ 19 
5.6. Mygblomst .................................................................................................. 19 
6. 
Vandrammedirektivet ..................................................................................... 20 
6.1. Miljømål ...................................................................................................... 20 
6.1.1. 
Kemisk tilstand .................................................................................... 20 
6.1.2. 
Fytoplankton ........................................................................................ 21 
6.1.3. 
Rodfæstede, dækfrøede planter .............................................................. 22 
6.1.4. 
Bentiske invertebrater ........................................................................... 22 
6.2. Vurdering ift. vandrammedirektivet ................................................................. 22 
7. 
Havstrategidirektivet ...................................................................................... 24 
8. 
Kumulative effekter ........................................................................................ 25 
9. 
Alternativer .................................................................................................... 26 
10. Behov for overvågning .................................................................................... 27 
11. Manglende viden ............................................................................................. 28 
12. Sammenfatning .............................................................................................. 29 
13. Referencer ...................................................................................................... 30 
 
 
 
 

[adresse]  
Side 2 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
 
 
1. 
Baggrund 
Klintebjerg Efterskole ønsker at nyopføre et bådebroanlæg og en undervisnings- og opbeva-
ringsbygning ud til Odense Fjord på deres ejendom med adressen [adresse], Otterup, 
matr.nre. 33 og 37a Gerskov By, Skeby. På den baggrund har de søgt Kystdirektoratet om 
tilladelse til opførelsen af bådebroanlægget, inkl. fjernelse af det eksisterende slæbested og 
bådebro. Projektet omfatter også en udbygning af diget under og omkring den nye bygning.  
En afgørelse om tilladelse til nybyggeri og fjernelse af anlæg inden for søterritoriet forudsætter, 
jf. § 3 i Kysthabitatbekendtgørelsen /1/, en Natura 2000-væsentlighedsvurdering, som Klinte-
bjerg Efterskole derfor har anmodet DMR A/S om at udarbejde. En væsentlighedsvurdering er 
en foreløbig beskrivelse og vurdering af, om projektet væsentligt vil påvirke naturområder om-
fattet af Natura 2000, inkl. arter i naturområderne, hvis levesteder er beskyttede ud fra EU’s 
Habitatdirektivs Bilag IV /2/. 
Projektområdet ligger delvist inde i Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Figur 1.1: viser 
et kort over den nærmere placering. Det nærmeste andet Natura 2000-område er nr. 108, 
Æbelø, havet syd for og Nærå Strand, der ligger 13,3 km mod nordvest. Grundet afstanden 
dertil medtages dette Natura 2000-område ikke i væsentlighedsvurderingen for dette projekt.  
 
Figur 1.1: 
Luftfoto med påtegninger, der viser de pågældende projektdeles omtrentlige pla-
cering i forhold til Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Orange linje mar-
kerer den lokalt nordlige afgrænsning af Natura 2000-området. Røde flader an-
giver placeringen af nybyggeri, hhv. bådebro, vist som cirkel, og bygning, vist 
som polygon. Blålilla linje angiver ca. forløbet af den sydlige kant af en planlagt 
digeudvidelse, hvor den planlægges delvist ind i Natura 2000-området. © Dan-
marks Arealinformation (CC BY 4.0 KDS & GEO-DK) /3/ & DMR A/S.  

[adresse]  
Side 3 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Kystdirektoratet har præciseret, at diget er en højvandsbeskyttelse, og at det derfor er Nordfyns 
Kommune, som er myndighed ift. ændringer i diget. Denne væsentlighedsvurdering omhandler 
bådebroanlægget, men efter ønske også digeudvidelsen, inkl. varfet under bygningen. Nordfyns 
Kommune er også myndighed for opførelsen af bygningen og har udstedt byggetilladelse til 
den. I den forbindelse har kommunen vurderet, hvordan dette påvirker Natura 2000-området 
m.m. 
Som en del af projektets påvirkning i driftsfasen vurderer dette dokument også behov for og 
følger af oprensning i projektområdets kystvand. Der medtages desuden, ifølge krav fra Kyst-
direktoratet, en vurdering af projektets betydning ift. målopfyldelsen i hhv. vandrammedirektiv 
og havstrategidirektiv.  
1.1. 
Lovgrundlag 
Inden for EU er der udpeget et netværk af konkrete naturområder, Natura 2000, hvor med-
lemslandene er forpligtede på at fremme og beskytte bestemte arter og levesteder. Der er 
derfor inden for et Natura 2000-område særlig regler, inkl. for visse tilladelser og myndigheds-
afgørelser, jf. Kysthabitatbekendtgørelsens § 3 og Habitatbekendtgørelsens § 7 /4/. Reglerne 
gælder også for projekter uden for Natura 2000-områder, hvis de kan påvirke væsentligt ind i 
dem. 
Et Natura 2000-område kan have sin baggrund i at være beskyttet ift. EU’s Fuglebeskyttelses-
direktiv /5/, hvilket er en EU-vedtaget beskyttelse af alle fugle og bestemte af deres raste- og 
levesteder. Ellers kan baggrunden for et Natura 2000-område være som EU-habitatområde, 
dvs. omfattet af EU’s Habitatdirektiv, der beskytter arter og naturtyper, som er sjældne, truede 
eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er de omtalte dele af EU’s Habitatdirektiv og 
EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv udmøntet lovgivningsmæssigt i Habitatbekendtgørelsen. 
En del af EU's’ Habitatdirektiv er en række bilag med arter og naturtyper, der skal beskyttes i 
forskellig grad, i og uden for Natura 2000-områderne. Habitatdirektivets Bilag IV oplister en 
række arter, som er strengt beskyttede. For disse ’Bilag IV-arter’ gælder, at ud over, at de 
forsætligt ikke må fanges, forstyrres eller slås ihjel, må heller ikke deres yngle- og rasteområder 
forringes væsentligt. Bilag IV-arternes beskyttelse sker i Danmark ud fra Habitatbekendtgørel-
sen, Naturbeskyttelsesloven /6/ og Kysthabitatbekendtgørelsen. Alle Danmarks Bilag IV-arter 
er også fredede ifølge Artsfredningsbekendtgørelsen /7/, som også omfatter andre af Danmarks 
arter. Desuden er deres status, sammen med en række danske arter, vurderet på Den Danske 
Rødliste /8/.  
I Danmark opstiller landets kommuner femårsplaner for at bevare og undgå forringelser og 
forstyrrelser i hver deres Natura 2000-områder, senest for perioden 2022-2027. Hvert Natura 
2000-område bygger på et udpegningsgrundlag, som er en liste over, hvilke naturtyper og arter 
på stedet, der har særlig værdi og derfor skal understøttes. Udpegningsgrundlaget for et Natur 
2000-område kan omfatte Bilag IV-arter, men generelt skal alle Bilag IV-arter være en del af 
en Natura 2000-væsentlighedsvurdering.  
Danmark er forpligtet på at opretholde en såkaldt ’gunstig bevaringsstatus’ for arter og natur-
typer på udpegningsgrundlaget. Ifølge EU's’ Habitatdirektiv og EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv 
betyder det, at arternes udbredelse og bestande skal være stabile eller i fremgang, så de kan 
opretholde sig selv på lang sigt. Tilsvarende skal både deres levesteder og naturtyperne være 
uændrede eller i positiv udvikling mht. både areal, naturtypens samfund af liv og dens karak-
teristiske/nødvendige strukturer og naturlige dynamikker. 
Der kan godt foregå menneskelige aktiviteter i Natura 2000-områder, inkl. erhverv, renovering 
og nybyggeri, men Danmark er som EU-land forpligtet til at undgå forringelser af det konkrete 
steds natur og at forhindre væsentlige påvirkninger af de arter, der står på det pågældende 

[adresse]  
Side 4 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
udpegningsgrundlag. Myndigheden for Natura 2000 er som udgangspunkt den, der også er 
myndighed for i øvrigt at træffe afgørelse om det konkrete projekt. 
Hvad der er en ’væsentlig påvirkning’, er en objektiv afgørelse. Det skal fastslås ud fra de 
konkrete oplysninger om området, og kan generelt være forskellig fra sted til sted, fordi der 
bl.a. er tale om forskellige lokale naturforhold, konkrete udpegningsgrundlag samt forskelle i 
den øvrige brug og belastning i området. I en Natura 2000-væsentlighedsvurdering har forsig-
tighedsprincippet desuden en stor betydning. Generelt er der tale om en væsentlig påvirkning, 
hvis projektet vil få en arts bestand eller en naturtypes tilstand til at svinge mere end de nor-
male udsving for netop den, eller det ikke vil være muligt for arten eller naturtypen at naturligt 
genoprette mindst den hidtidige status inden for ca. et år. 
Hvis Natura 2000-væsentlighedsvurderingen peger på, at et projekt kan være problematisk for 
udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område og evt. andre Bilag IV-arter, skal der udar-
bejdes en Natura 2000-konsekvensvurdering, jf. Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Hvis det 
her konkluderes, at projektet ikke kan gennemføres uden væsentlige konsekvenser for Natura 
2000-området, skal myndigheden følge Danmarks forpligtelse på, at projektet ikke gennemfø-
res. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres til, at projektet gennemføres med bestemte 
kompenserende foranstaltninger, som gør, at det samlede Natura 2000-netværk ikke skades. 
Det forudsætter dog, at projektet er af stor samfundsmæssig interesse, at der kan iværksættes 
tiltag, der kompenserer for de naturmæssige tab, og at der ikke findes alternative løsninger. 
 
 

[adresse]  
Side 5 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
2. 
Projektbeskrivelse 
Sunke Arkitekter har udarbejdet projektet i samarbejde med Klintebjerg Efterskole. I Figur 2.1: 
ses arkitekternes situationsplan for projektarealets planlagte indretning. 
 
Figur 2.1: 
Luftfoto med indsat situationsplan af de planlagte bygningsværker på projekt-
området. Øverst til venstre ses digeudbygningen og den planlagte bygning. Ne-
derst ses det planlagte bådebroanlæg. Bag dette viser luftfotoet den nuværende 
bådebro. Det hvide felt lige øverst til venstre for bådebroanlægget er det nuvæ-
rende slæbested, som nedlægges. Lige øverst til højre for bådebroanlægget er 
skraveret markeret placeringen af det nye slæbested. © Sunke Arkitekter. 

[adresse]  
Side 6 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Klintebjerg Efterskole vil opføre dels en bygning på et varf ud fra det eksisterende dige og dels 
et cirkelformet bådebroanlæg fra kysten og ud i Odense Fjord. Bådebroanlægget skal erstatte 
en nuværende bådebro, og suppleres med bl.a. badesteder og soldæk. Projektet har til formål 
at bidrage til og udbygge efterskolens fokus på vandaktiviteter i undervisning og fællesskab. 
Anlægsfasen for bygning og varf forventes at være fra januar og otte måneder frem, så pro-
jektet planlægges at stå færdigt senest til skolestart, august-september, i år 2026. For både-
broanlægget forventes anlægsfasen at tage ca. tre måneder i sommerperioden samme år. 
Det er planlagt, at der i anlægsfasen ikke forekommer støj på projektområdet på mere end de 
max 120 dB(A), der er normalen for arbejdsstøj. Det er desuden planen, at der ikke forekommer 
impulsstøj. På den baggrund bruges ikke ramning, men pæle m.m. opstilles i stedet vha. vibre-
ring. Savearbejde vil foregå uden for Natura 2000-området, fx ved adgangsvejene nordvest for 
projektområdet. 
Alle maskiner til projektet vil blive rengjort grundigt fra foregående opgave, inden de indgår i 
projektet, og der vil ikke ske midlertidig eller varig deponering af byggematerialer eller arbejds-
maskiner i Natura 2000-området. Desuden vil alt tilført jordmateriale ske fra steder uden fore-
komst af ikke-hjemmehørende arter. Det samme gælder for evt. udlagt græs. Ved evt. udlæg-
ning af muld vil dette blive varmebehandlet forinden. 
 
I anlægsfasen vil evt. kunstigt lys på projektområdet være ’varm hvidt’ og begrænset til max 
3000 K, og al udvendigt kunstigt lys vil være nedadrettet, fuldt afskærmet op ad og med lille 
spredning og ikke omnidirektionel belysning, ’uplights’ e.l. I driftsfasen planlægges der ikke at 
være kunstigt lys på bådebroanlæg, varf og naturarealer inden for Natura 2000-området. Øvrigt 
kunstigt lys, inkl. evt. lys på bygninger, i og ind i Natura 2000-området vil være begrænset 
som i anlægsfasen. 
2.1. 
Bådebroanlæg 
I Figur 2.1: og Bilag 1 ses bådebroanlæggets plan, der omfatter slæbested, en inderhavn med 
flydebro, en yderhavn med fortøjningspæle og en ydre platform med trappenedgang til vandet. 
Hele konstruktionen opbygges på afbarkede stammer, og alt træ, der bruges, er azobetræ. Mod 
nord, ind mod kysten, men på selve bådebroanlægget, opsættes et vildmarksbad.  
Inde i det cirkelformede anlæg anlægges et bassin med fast bund af galvaniseret stål. Siderne 
på bassinet planlægges med elefantriste med maskestørrelse på ca. 30x30 mm, og anlæggets 
sider ønskes med åben beklædning, så vand kan strømme ind og ud af det. I planen er både-
broanlægget desuden udvendigt beklædt med afskærmende planker. 
For at placere det centrale bassin skal der udgraves det pågældende sted i havbunden. Dette 
foregår så vidt muligt med maskiner fra land. Hvis det er nødvendigt at køre ud i vandet, lægges 
der kørefaste jernplader ud. 
Sedimentet, som bortgraves fra havbunden, vil blive bortskaffet ved bortkørsel til jordbehand-
ling eller deponering. 
I det centrale bassin planlægges det at oprense for sand ca. en gang om året under samme 
forhold om støj, lys o.l. som generelt er planen for driftsfasen. Det oprensede sand bortkøres 
til jordbehandling eller deponi, 
Det nye slæbested, øst for bådebroanlægget, udføres i udlagte betonplader. Hvor det hidtidige 
slæbested ligger, vest for bådebroen, gøres det muligt, at stranden kan genetablere sig. 

[adresse]  
Side 7 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
2.2. 
Digeudvidelse 
Digeudvidelsen planlægges som et varf, som det fremgår af Figur 2.1:. Den opbygges med 
afsæt i det eksisterende, lave dige. Bygningen placeres dels oven på varfet og dels med en 
afdeling ud mod kysten, der er på det nuværende terrænniveau.  
Der etableres uden for bygningen en trappe fra varfet og ned til niveauet mod syd ud mod 
kysten. En del af digehævningen til trappe, bygning og evt. niveaufri adgang på dens vestlige 
side, kote 2.38, ligger inden for Natura 2000-området, som angivet vha. Figur 1.1: og Figur 
2.1:.  
Varfet er planlagt opbygget med en opbanket gruspude, som bygningen fundamenteres på. 
Stampningen af gruspuden forventes udført med en pladevibrator. Sædvanligvis ved digeop-
bygning dækkes gruspuden med muld og græs, men dette forsøges undgået i projektet.  
Hvis det myndighedsmæssigt vurderes, at det er nødvendigt at bruge muld og/eller græs for 
digets funktionelle opbygning, sker al import af jord i projektet med varmebehandling af jorden, 
eller at jorden hentes fra et sted, hvor der ikke forekommer ikke-hjemmehørende arter. 
Der udlægges ikke græs eller udsås på det nyanlagte dige. 
 
 

[adresse]  
Side 8 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
3. 
Datagrundlag og metode 
Bidraget til væsentlighedsvurderingen er baseret på udpegningsgrundlaget for Natur 2000-om-
råde 110, Odense Fjord samt det øvrige af handleplanen 2022-2027 for Natura 2000-område 
nr. 110, Odense Fjord /9/ og den tilknyttede reviderede basisanalyse /10/. 
Desuden er de tilgængelige databaser i Danmarks Arealinformation, Danmarks Miljøportal/Na-
turdata /11/ og Arter.dk /12/ gennemgået for viden om de relevante naturtyper og arter. Hvor 
det er relevant, er der indhentet øvrig forskningsbaseret viden og bestandsvurderinger af ar-
terne.  
Vurderinger ift. vandrammedirektivet og havstrategidirektivet er sket ud fra Vandområdeplan 
2021-2027 /13/ samt Udkast til genbesøg af Vandområdeplan 2021-2027 /14/ , som har været 
i høring i perioden 20. december 2024-20. juni 2025. 
I den konkluderende vurdering af projektet ift. Natura 2000-områder og Bilag IV-arter er brugt 
en terminologi med en række vurderingskategorier. Kategorierne og deres nærmere præcise-
ring, inkl. sammenhængen med behov for afværgeforanstaltninger, er vist i Figur 3.1:. 
Vurderingskategori 
 
Præcisering 
Afværgetiltag 
Positiv påvirkning 
 
Forbedring af tilstanden 
Ikke nødvendigt 
Ingen påvirkning 
 
Neutral, evt. samlet set 
Ikke nødvendigt 
Ubetydelig negativ påvirkning 
 
Reversibel, lokal/regional påvirkning Ikke nødvendigt 
Mindre negativ påvirkning 
Reversibel regional påvirkning. 
- 
Lav i længere tid 
- 
Middel i kort tid 
 
Ikke 
et 
krav, 
men kan være 
tilrådet 
Moderat negativ påvirkning 
Reversibel regional påvirkning 
- 
Middel i længere tid 
- 
Høj i kort tid 
 
Påkrævede 
Omfattende negativ påvirkning Påvirkning der er: 
- 
Middel national/international 
- 
Middel irreversibel 
- 
Høj i længere tid 
 
Ændringer 
bør 
overvejes 
Figur 3.1: 
Terminologiske kategorier for vurdering af påvirkning. 
 
 

[adresse]  
Side 9 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
4. 
Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord 
Figur 4.1: viser udbredelsen af Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord, som projektområ-
det indgår i. Baggrunden for områdets naturbeskyttelsesstatus er Fuglebeskyttelsesområde nr. 
75 og Habitatområde nr. 94. Natura 2000-området dækker over ca. 53,0 km2, og ud af dette 
udgøres ca. 42,2 km2 af hav. 
 
Figur 4.1: 
Kort over udbredelsen af Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Blå pin 
angiver placeringen af projektarealet. Gul flade er Natura 2000-område. Rødlilla 
streg/vandret skravering er fuglebeskyttelsesområde. Grøn streg/skråskravering 
er habitatområde. © Danmarks Arealinformation (CC BY 4.0 KDS) & MST. 
Generelt er Natura 2000-området udpeget for at give beskyttelse til levesteder for en række af 
fuglearter, der er tilknyttet det lave vand med småøer, og både som fuglelevesteder og i sig 
selv for at beskytte de naturtyper, som formes af det havnære miljø med fx salt, kalk eller 
periodevis oversvømmelse. Langs meget af den beskyttede kyst omkring Odense Fjord er der 
store arealer med naturtypen ’Strandeng (1330)’, og i området ligger desuden over 5 % af det 
af naturtypen ’Strandvold med flerårige urter (1220)’, der forekommer inden for den kontinen-
tale biogeografiske region /9//10/. 

[adresse]  
Side 10 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
I Figur 4.2 er vist, hvilke arter og naturtyper der udgør udpegningsgrundlaget. Som beskrevet 
i basisanalysen, er udpegningsgrundlaget dog revideret, og naturtypen ’bøg på muld (9130)’ 
optræder således ikke i Habitatområde H94. Tilsvarende er havørn som ynglefugl ikke til stede 
med en væsentlig forekomst i Fuglebeskyttelsesområde F75, nationalt og internationalt set. 
Ynglefuglene på udpegningsgrundlaget dækker sammen over en yngleperiode fra marts til ok-
tober. Træktiden er samlet fra september til april. 
Tre naturtyper på udpegningsgrundlaget, markeret med * i Figur 4.2, er særligt truede i Europa. 
Den ene, ’Lagune (1150)’, dækker over mindre søer afgrænset mod fjorden, mens Odense Fjord 
generelt har karakter som ’Bugt (1160)’ med lokale områder med ’Rev (1170)’, ’Sandbanke 
(1110)’ eller ’Vadeflade (1140)’. Fjorden, som den ligger indelukket bag Enebærodde, er dog 
forholdsvist lavvandet med en middel vanddybde i inderfjorden på mindre end 1 m. I yderfjor-
den er havdybden gennemsnitligt på ca. 2,7 m, men der opretholdes en sejlrende på ca. 6 m 
til indsejlingen til Odense Havn. 
 
Figur 4.2 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord, som det 
er gengivet i områdets Natura 2000-handelplan 2022-2027 fra Miljøstyrelsen og 
de involverede kommuner. Tal i parentes angiver arter og naturtypers kode ift. 
Habitatdirektivet. Y angiver fuglearter, der yngler på stedet. T angiver fuglearter, 
som bruger området som rastested under træk. Prioriterede naturtyper er mar-
keret med *, dvs. de er særligt truede i Europa. © Kerteminde Kommune, Nord-
fyns Kommune, Odense Kommune & MST. 
Fjordens bund er generelt sand, men ved indløbet er den hårdere og stenet, og i sejlrenden og 
Egensedyb er der mere dynd. I de sandede områder findes et sparsomt dække af klørtang 
beboet af strandsnegl, dværgkonk, sønellike, søstjerner, heste- og blåmusling, rejer, nældedyr, 
dyriske svampe, rurer, tangnål, kutling og ulk. Hvor der er sten, er der et større dække af 
savtang, strengetang, blodrød ribbeblad og gaffeltang med blåmusling, strandsnegl, søstjerner 
og kutling. Der er kun observeret ålegræs inderst, ved Seden Strand, og lige syd for Enebær-
odde. 

[adresse]  
Side 11 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
På udpegningsgrundlaget optræder også arten skæv vindelsnegl, der er tilknyttet lysåbne, fug-
tige, kalkrige naturtyper på land. I de forskellige databaser kan det ses, at arten inden for 
området er registreret på Enebærodde og med flere observationer i rigkærene i Fjordmarken. 
Det vurderes i basisanalysen ikke, at der er trusler mod artens forekomst i området. Det vur-
deres desuden, at der ikke er trusler mod udpegningsgrundlagets yngle- og trækfugle. Dog er 
der her ikke sket en levestedskortlægning for rørdrum. 
I basisanalysen er halvdelen af de lysåbne naturtyper vurderet med god-høj naturtilstand, og 
for den resterende del er det primært vurderet i moderat tilstand. Der er et mindre areal med 
ringe tilstand. Der er ca. 3 km vandløb i området. Laguner og søer er generelt præget af næ-
ringstilførsel, og kun en enkelt af dem er i god tilstand. Bugten vurderes generelt i en ringe 
økologisk tilstand, der primært skyldes næringsforurening. Pga. den lave vanddybde bliver hele 
vandsøjlen i Odense Fjord let omrørt med vind og dermed iltet, så på trods af de meget næ-
ringsrige forhold, optræder der sjældent iltsvind i området, men det lave vand er i sommermå-
nederne uklart af alger og præget af fedtemøg. 
Målsætningen for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord er overordnet, at der opnås gun-
stig bevaringsstatus ift. den biogeografiske sammenhæng. Mere konkret er det opstillet som: 
- 
Sikring af kyst- hav- og lysåben natur, som et sammenhængende naturområde med 
udbredte levesteder for fugle, dynamisk kystudvikling samt hydrologisk og naturmæssig 
sammenhæng mellem hav og kyst. 
- 
Sikring af økologisk integritet via lav næringsbelastning, gode sprednings- og etable-
ringsmuligheder, hydrologi samt drift og pleje, som er hensigtsmæssig ift. den konkrete 
naturtype. 
- 
Sikring af god vandkvalitet via nedsat tilførsel af næring og andre miljøfarlige stoffer, 
reguleret gennem vandområdeplaner. 
- 
Sikring af naturtyper med særlig forekomst i Danmark eller med biogeografisk set store 
arealer i området, inkl. sammenhæng mellem dem. Særligt strandeng, enebærkrat, våd 
hede, tør hede og rigkær, hvor de tre sidstnævnte prioriteres højt. 
- 
Sikring af lysåbne naturtyper mod opvækst af træer. Særligt tør hede i mosaik med 
enekrat. 
- 
Sikring af uforstyrrede levesteder for ynglefugle på strandenge og øer. 
- 
Sikring af en veludviklet fauna og bundvegetation for marine naturtyper, som alle har 
særlig forekomst i Danmark og positiv udvikling for dem, der har en stærkt ugunstig 
bevaringsstatus. 
- 
Udvikling og arealudvidelse af naturtyper, så de kan flyttes ud af en stærkt ugunstig 
bevaringsstatus.  
- 
Udvikling af gode levesteder med rige fødesøgningsmuligheder for knopsvane, sang-
svane, blishøne, hjejle, trækkende vandfugle samt for ynglefugle, fx havterne og klyde. 
- 
Udvikling af urørt skov. 
- 
Lokal udvikling af mosaik af naturtyper på hhv. Enebærodde og Fjordmarken. 
 
Den del af Natura 2000-området, som konkret udgør projektområdet, er for bådebroanlægget 
en lavvandet del af bugten med sandbund og en kort sandstrand med enkelte større sten og en 
lav skrænt. For digehævningen/bygningen er der tale om et lysåbent og sædvanligvis tørt græs-
areal med en slået/brugsslidt overflade. De *-mærkede naturtyper forekommer altså ikke på 
projektarealet. Der ligger beskyttet strandeng ud til kysten hhv. ca. 330 m mod vest og ca. 230 
m i den modsatte retning fra projektområdet, men ikke på matriklerne selv. 
4.1. 
Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i anlægsfasen 
Anlægsfasen omfatter dels opførelsen af bådebroanlægget og dels opbygningen af varf og 
trappe ifm. den nye bygning.  

[adresse]  
Side 12 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
I forbindelse med de forskellige projektdele vil der skulle køre maskiner til og fra og dermed 
igennem Natura 2000-delen af projektområdet, inkl. vending af køretøjet. Der vil desuden være 
arbejde med gravemaskiner, af- og pålæsning, komprimering af gruspude, nedrivning af både-
bro, optag af gamle bropiller, opstilling af nye bådebrostammer og fortøjningspæle, sammen-
bygning af bådebroanlæggets dele og undervejs evt. deponering af materialer tæt ved. 
4.1.1. 
Direkte påvirkninger i anlægsfasen 
Digeudvidelsen til den nye bygning og trappe er planlagt i arealer med en græsbevoksning, der 
ikke udgør en af naturtyperne på udpegningsgrundlaget. De samme arealer vurderes ikke at 
være rede- eller rastesteder for de arter, som udpegningsgrundlaget bygger på. Med projektets 
gennemførelse i området vil der på den baggrund ikke ske en væsentlig forringelse af naturen 
på stedet eller i Natura 2000-området generelt. Det vurderes, at den del af digeudbygningen, 
der planlægges uden for Natura 2000-området, har tilsvarende påvirkning ind i Natura 2000-
området.  
Det nye bådebroanlæg planlægges placeret i naturtypen ’Bugt (1160)’, der udgør en del af 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Da der etableres fast bund i det indre bassin, 
jf. Bilag 1, vil der her direkte forsvinde et stykke af naturtypen. Der er dog tale om et areal 
med en forholdsvis artsfattig sandbund, og landforbindelse sker desuden til en smal sandstrand 
og græsbevoksning, der ikke er en del af udpegningsgrundlaget. Det vurderes derudfra heller 
ikke, at udpegningsgrundlagets arter bruger de berørte arealer som yngle- eller rastested. Bå-
debroanlæggets bygning vil på den baggrund ikke give en væsentlig forringelse af stedets og 
det generelle områdes natur.  
Handleplanen for Natura 2000-området har dog mål om at forbedre tilstanden, inkl. bundvege-
tationen, af havnaturtyperne. Sandbunden, hvor bådebroanlægget planlægges, kunne med et 
forbedret havmiljø blive mere artsrig og derved med tiden indeholde et reelt fødegrundlag for 
bl.a. fisk, pattedyr og fugle. Det vurderes dog, at projektets begrænsede areal ikke spiller en 
væsentlig rolle for potentialet i at forbedre havmiljøet i hele Natura 2000-området, og at en 
evt. forbedring af tang- og dyresamfund efter anlægsfasen stadig vil kunne sprede sig til den 
frie havbund i og ved bådebroanlægget. 
Kørsel med maskiner til sydsiden af diget og til bådebroarealet, inkl. vending, vil skulle ske 
gennem Natura 2000-området, bl.a. ved nedtagning af den hidtidige bådebro. Kørslen kan dog 
foregå gennem den græsbevoksning mellem dige og kyst, der ikke er en naturtype på udpeg-
ningsgrundlaget. Både kørsel og aktivitet med arbejdsredskaber vil være periodevis og er plan-
lagt til at foregå i et begrænset antal måneder, så det vurderes, at selve den mekaniske på-
virkning i området ikke er en væsentligt negativ forstyrrelse for naturen på stedet. 
Fra forskellige maskiner vil der i anlægsfasen være en del støj, som i perioder kan være meget 
kraftfuld. Støj er forstyrrende for fugle, idet det skræmmer individer væk og kan få arterne til 
at ændre deres kald og sang til et suboptimalt toneleje. For visse fuglearter er det vist, at de 
får nedsat hørelse ved konstant støjpåvirkning over 93 dB(A). Padder o.l. er i ringe grad i stand 
til at tilpasse deres kommunikation. Mange pattedyr bruger hørelsen under jagt på mad og 
mager, og støj mindsker derfor deres fødesøgning og formering. Ifølge Dooling & Popper /14/ 
betragtes der ikke at være en påviselig indflydelse på dyrs kommunikation ved støjniveauer 
under 60 dB(A), som også er et niveau, man kan finde naturligt. 60 db(A) er derfor almindeligvis 
grænseværdien, der bruges for menneskeskabt støj ift. naturen. I nogle lande bruges 85 dB(A) 
som grænse for acceptabelt niveau for trafikstøj ift. fugle. Særligt impulsstøj har vist sig at 
være forstyrrende for dyrelivet, dvs. kortvarig kraftig lyd, som fx kan forekomme ved af- og 
pålæsning eller ved bankelyd ifm. pæleramning, hammerslag eller jordkomprimering.  
Da der ikke anvendes ramning, vil der ikke være impulsstøj fra opførelsen af bådebroanlægget. 
Arbejdskørsel, byggearbejde og af- og pålæsning vil på projektområdet foregå, som det 

[adresse]  
Side 13 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
almindeligvis sker, med et kildeeffektniveau (LWA) på max 110-120 dB(A). Støjen vil være 
størst i selve projektområdet, og styrken vil falde med afstanden. Med de åbne afstande ved 
kysten kan lyden dog transporteres langt omkring og med et mindre styrketab pr. afstand.  
DMR A/S har udført en generisk modelberegning af, hvordan arbejdspladslyden i generel pan-
dekageformet model, som et worst case-senarie, udbreder sig over havet. Modellen viser, at 
niveauet for almindelig arbejdsstøj (Lr) er på 85 dB(Z) i en afstand af ca. 50 m fra lydkilden, 
og tilsvarende på 60 dB(Z) ca. 375 m fra projektarealet. 0 viser en 50 m- og en 375 m-zone 
omkring, hvor hhv. varfet og bådebroanlægget planlægges placeret. Lyd transporteres dog me-
get hurtigere gennem vand end gennem luften, så støj fra havdelen af projektområdet vil nå 
længere ud, før den er svækket til under grænseværdien. Zonerne er derfor et minimum som 
støjzone, men da ingen af udpegningsgrundlagets arter er egentlig undervandsjagende og -
levende, vurderes undervandsstøjen ikke som en væsentlig påvirkning af disse arter.  
 
Figur 4.3.  Luftfoto fra forår 2024 over området ved Klintebjerg Efterskole, vist med en gul 
markering af en 375 m-zone omkring hhv. stedet for digehævningen og stedet 
for det planlagte bådebroanlæg. Rød cirkel markerer 50 m-zoner. Lys blå skrave-
ring angiver steder med beskyttet strandeng. Mørk blå skravering angiver beskyt-
tet sø. © Danmarks Arealinformation (CC BY 4.0 KDS & GEO-DK), MST & DMR 
A/S. 
Projektets planlagte forløb omfatter ynglesæsonen for fugle, men inden for 375 m-zonen fore-
kommer der ikke registrerede ynglesteder for udpegningsgrundlagets ynglefugle (rørdrum, rør-
høg, klyde, splitterne, havterne og fjordterne). Der er desuden ikke småøer/holme, som kan 
være en potentiel ynglelokalitet for ternearterne i kommende år, fx for splitterne, som ofte 
skifter ynglested fra år til år. Der er heller ikke større områder med vade eller rørsump, hvor 
hhv. klyde eller rørdrum og rørhøg kan have ynglerelaterede levesteder nu eller under anlægs-
fasen. 

[adresse]  
Side 14 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
På nær rørdrum er alle ynglefuglene på udpegningsgrundlaget dog registreret ved Klintebjerg 
Efterskole og inden for 375 m-zonen, vist i Figur 4.3 /12/, så området bruges altså af arterne 
til fødesøgning. Det åbne vand i Odense Fjord, inkl. ud for Klintebjerg Efterskole, anvendes 
desuden af alle trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget (blishøne, hjejle, sangsvane, knop-
svane og havørn). Anlægsfasen for bådebroanlægget vurderes dog generelt ikke at berøre 
trækfuglearterne, da den er planlagt uden for træktiden, som er september-april.  
Den generelle påvirkning fra anlægget, der vil være på udpegningsgrundlagets fugle, vurderes 
som lille, da det pågældende områdes sandbundede, artsfattige bugt ikke vurderes som et 
værdifuldt fødesøgningssted for hver af de pågældende fuglearter. Kystarealet er forholdsvist 
befærdet af strandgæster og fritidssejlere, inkl. højskolens folk, og i øvrigt påvirket af den 
nærliggende indsejling til Odense Havn, så de pågældende fuglearter vil almindeligvis søge føde 
andre, mere uforstyrrede, steder. Overflyvende trækfugle vurderes at være i en afstand, hvor 
støjpåvirkningen fra nedrivnings- og byggearbejdet er op til 60-85 dB(A), men under rast inden 
for projektområdet kan niveauet være højere. Projektområdet og 375 m-zonen udgør dog ge-
nerelt en forholdsvis lille del af Natura 2000-området som levested, og både yngle- og trækfugle 
kan her let finde alternative fødesøgningssteder i de måneder, anlægsfasen varer.  
Lys er en væsentlig forstyrrelse for forskellige pattedyr og fuglearter, hvoraf nogle er på ud-
pegningsgrundlaget. Det gælder navnlig ved kysten, hvor sol og måne ofte er fremtrædende, 
og hvor lys kan ses på lange afstande. Etableringen af digehævningen og bådebroanlægget 
vurderes ikke at bidrage til væsentlig lysforurening, dag eller nat, da belysningen i projektom-
rådet er strengt begrænset under hele anlægsfasen. Der vurderes ikke at forekomme lysspild 
uden for selve byggearealet, da evt. lys på projektområdet på alle tidspunkter vil være ’varm 
hvidt’ og begrænset til max 3.000 K, og al udvendigt lys vil være nedadrettet, fuldt afskærmet, 
med lille spredning og ikke omnidirektionel belysning, ’uplights’ e.l. Sommerens lys vil generelt 
gøre brug af kunstigt lys unødvendigt i den del af anlægsfasen. 
Det vurderes på dette grundlag, at lys- og støjpåvirkningen fra projektområdet generelt i hele 
anlægsfasen ikke vil give en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. 
4.1.2. 
Indirekte påvirkninger i anlægsfasen 
Der er ikke, inkl. ifm. basisanalysen eller dens revision gennemført undersøgelser for indholdet 
af miljøfarlige stoffer i sedimentet, hvor bådebroanlægget og slæbestedet opføres. Ved anlægs-
processen vil der blive hvirvlet op i sandbunden, og derfor vil der blive opblandet og opløst 
forskellige kemiske stoffer fra sedimentet i vandfasen. Dette kan transporteres med vandet 
væk fra stedet, og vil så evt. få en lavere koncentration, men både lokalt og længere væk kan 
frigivelse af miljøfarlige stoffer gøre, at deres respektive niveauer kommer over deres grænse-
værdier. Hvis der er tale om giftstoffer, kan det betyde en dødelig eller anden væsentlig på-
virkning af individer, bestande, samfund og naturtyper. Frigivelse af miljøfarlige stoffer vurde-
res nærmere i kapitlet 6 om påvirkning ift. vandrammedirektivet.   
Etableringen af digeudvidelsen vil kunne betyde, at der opslemmes og spredes jord og sediment 
ind i eller inden for Natura 2000-området, hvilket kan tilføre næring til vandmiljø eller nærings-
fattige naturtyper. Det vurderes dog, at der vil være tale om så små mængder af passiv spred-
ning i en relativt kort periode, at det ikke vil ændre den samlede dynamik i området eller væ-
sentligt påvirke udpegningsgrundlagets naturtyper eller arter. 
Hvis der indføres uønskede ikke-hjemmehørende arter, fx kæmpebjørneklo, rynket rose eller 
invasive arter af gyldenris, pileurt og fyr til et Natura 2000-område, kan de give uønsket kon-
kurrence til naturtypernes arter, herunder nøglearter og arter, der karakteriserer naturtypen. 
Dette vil kunne svække en naturtypes struktur og udbredelse og kan evt. helt ødelægge den.  
I og med at al import af jord i projektet sker med varmebehandling af jorden, eller at jorden 

[adresse]  
Side 15 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
hentes fra et sted, hvor der ikke forekommer ikke-hjemmehørende arter, vurderes den impor-
terede jord ikke at indeholde frø eller roddele fra uønskede planter. 
Maskiner til både digeudvidelsen og opbygningen af bådebroanlægget kan også i jordmateriale 
i og på maskinen medbringe plantedele og dyr, der er uønskede, fx invasive arter af klørtang, 
vadegræs, snegle, muslinger, rejer, krabber eller fisk som sortmundet kutling. Da alle maski-
ner, til arbejde på land eller i vand, rengøres grundigt efter seneste arbejdsopgave, inden de 
opstarter projektet inde i Natura 2000-området, vurderes der ikke at være en væsentlig risiko 
for indførsel af de nævnte artsgrupper. 
4.2. 
Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i driftsfasen 
Påvirkninger i driftsfasen omfatter forholdene, når den nye bygning på sit varf og den nye 
bådebro er opført og området tages i brug. Der vil så kunne komme direkte og indirekte lokale 
påvirkninger af Natura 2000-området pga. den aktivitet, som er på stedet. 
4.2.1. 
Direkte påvirkninger i driftsfasen 
Der har også hidtil været bådebro og slæbested ved det samme stykke af kysten, og det vur-
deres ikke, at de nye anlæg vil føre til en markant øget påvirkning af naturen på stedet med 
støj eller kørsel i driftsfasen. 
Der installeres ikke faste kilder til kunstigt lys i Natura 2000-området, inkl. på bådebroanlæg-
get, naturarealerne eller varfet, og evt. udendørs lys på bygninger vil være nedadrettet og ikke 
pege ind i det beskyttede område. Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme de gener, 
evt. mere permanent, som er vurderet under anlægsfasens brug af lys. 
4.2.2. 
Vurdering af behov for oprensning 
Ved et erosionsbeskyttet kystareal, som ved Klintebjerg Efterskole, vil der naturligt bundfældes 
sand og sediment i vandet, men et anlæg ude på søterritoriet kan i nogle tilfælde føre til en 
øget bundopfyldning ved stolper og læsteder med stillestående vand. For at et bådebroanlæg 
som det planlagte kan bevare sin funktion med en tilpas havdybde og bund, kan det i driftsfasen 
derfor være ønskeligt med mellemrum at oprense sand og fjerne det fra stedet. 
I projektområdet ligger inden projektets gennemførelse den nuværende bådebro, der, jf. Figur 
1.1:, går næsten lige så langt ud i vandet som den planlagte nye. Det vurderes derfor, at der 
med projektet ikke umiddelbart vil blive ændret i bundfældning på stedet. Dette gælder for de 
ydre dele af det planlagte bådebroanlæg. Det nye anlæg har dog en cirkelform med et bassin, 
der er indelukket i anlægget, hvilket gør, at vandet her bliver mere stillestående, og bundfæld-
ningen derfor vil øges. I bassinet planlægges imidlertid en fast bund, som der vil ske bundfæld-
ning på, og på denne bund vil der jævnligt være behov for skulle rydde for sand m.m. Et 
passende interval for sandrydningen her er ca. en gang om året.  
I lignende sager stilles der ikke et krav om, hvornår på året en evt. oprensning skal ske, givet 
at påvirkningen er meget kortvarig og uden impulstøj, og fordi området ikke indeholder yngle-
steder for udpegningsgrundlagets arter. Evt. sandrydning vil ske inden for forhold om støj, lys 
o.l. der er planlagt for driftsfasen i Natura 2000-området af projektområdet, og det vurderes 
på det grundlag ikke at forstyrre Natura 2000-området. 
Det oprensede sand bortkøres til jordbehandling eller deponi. 
4.2.3. 
Indirekte påvirkninger i driftsfasen 
Det vurderes generelt, at hverken det udvidede dige eller bådebroanlægget med de nuværende 
planer vil medføre en væsentlig øget transport af sediment og jord ind i eller inden for Natura 
2000-området. En evt. årlig oprensning i bådebroanlæggets centrale bassin og udlægning af 

[adresse]  
Side 16 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
det fjernede sandmateriale vil ophvirvle sand m.m. i vandfasen, som kan spredes til omgivel-
serne til aflejring og give nedsat sigtbarhed i vandet for jagende dyr. Da påvirkningen vil være 
meget kortvarig, vurderes det ikke at give en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. 

[adresse]  
Side 17 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
5. 
Bilag IV-arter 
Væsentlighedsvurderingen skal også indtænke, om projektet påvirker raste- eller yngleområder 
for arter listet på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV. Et ’rasteområde’ defineres, jf. Habitatvejled-
ningen /16/, som et areal, hvor et individ eller en bestand kan eller ville kunne overvintre, hvile, 
sove, skjule sig i flok eller opfylde vigtige livsfunktioner. Et ’yngleområde’ defineres tilsvarende 
som et areal, som individer eller bestande benytter eller kan bruge til parring, kurtisering, 
hule/redebygning, æglægning/fødsel eller opvækst af yngel/unger. 
Ingen af udpegningsrundlagets arter for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord er listet 
på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV. En tabel med de øvrige Bilag IV-arter for Danmark er vist i 
Bilag 2 til rapporten her og oplister den afstand, der er fra projektarealet til nærmeste tidligere 
registrering /11//12/. I tabellen er markeret de artsgrupper, som optræder siden år 2005 inden 
for 10 km fra projektområdet. Disse artsgrupper er gennemgået i det øvrige af kapitlet. For de 
øvrige arter i tabellen i Bilag 2 vurderes det, at afstand eller fundhistorik gør, at projektet ikke 
kan have indflydelse på artens levesteder. 
5.1. 
Flagermus (Orden: Chiroptera) 
Der lever i Danmark 17 arter af flagermus, der alle tilhører underordenen Småflagermus. Ar-
terne adskiller sig på størrelse og først og fremmest på forskelle i fødesøgning. Alle danske 
flagermus lever af insekter, men nogle arter søger og fanger dem i luften i åbent land eller over 
søer, andre flyver og fanger blandt bevoksning og enkelte ved at plukke byttet direkte fra blade 
og andre overflader. Småflagermus jager om natten og bruger ekkolokalisering til at søge bytte. 
Afhængig af foretrukne jagtområde og fødeadfærd bruger de forskellige danske arter flagermus 
forskellige ekkolokaliseringskald, og arterne kan bestemmes ud fra kaldenes frekvens og form. 
Alle danske flagermusarter overvintrer i dvale. Enkelte arter trækker sydpå, men generelt fo-
regår deres vinterhi i hulheder i træer og bygninger med en tilpas temperatur. Fra april til 
oktober, uden for perioden med vinterhi, er flagermus fremme og kan observeres fra solned-
gang til solopgang. I dagtimerne raster de i træer og bygninger, ofte forskellige steder fra nat 
til nat, og evt. blot i sprækker i bark eller murværk. 
De nærmeste registreringer af flagermus er hhv. 5,2 km sydøst og 6,7 km nord for Klintebjerg 
Efterskole. Individer af de flagermusarter, der jager i åbent land, kan søge føde i kystlandskabet 
ved projektområdet, men deres fødesøgning vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af pro-
jektet. Hvis der arbejdes på projektområdet i skumring og nattetid, hvor flagermus søger føde, 
kan støjudviklingen i anlægsfasen være en forstyrrelse for flagermusarters ekkolokalisering, 
men det vurderes ikke, at projektarealet er et centralt fødesøgningssted, og at dyrene let kan 
søge føde alternative steder i nærheden. 
Der er ikke nuværende bygninger på projektområdet, og projektet omfatter ikke, at der skal 
fældes træer, og derfor vurderes det, at der ikke vil være yngle-, raste- eller overvintringssteder 
for flagermus, som berøres af projektet. 
Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på flagermus.  
5.2. 
Odder (Lutra lutra) 
Arten er tilknyttet vandløb og tætliggende søer, hvor den både yngler og søger føde i form af 
fisk og vandlevende smådyr. Den kan også optræde i brakvand ved åmundinger eller i beskyt-
tede, lavtvandede fjorde. Nærmeste registrering er ca. 3,8 km mod øst, midt i Odense Fjord, 
så der vil tilsvarende også kunne findes individer af arten inden for projektområdets vanddæk-
kede område. Individer af arten vil desuden kunne passere stranden eller gennem græsbevoks-
ningen på stedet. Det vurderes dog, at fjorden, inkl. projektområdet, ikke udgør et væsentligt 

[adresse]  
Side 18 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
fødesøgningssted for arten, da forekomsten af føde her er begrænset. Projektområdet er heller 
ikke en egnet ynglelokalitet for odder. 
Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke individer af eller levesteder for odder væsentligt. 
5.3. 
Marsvin (Phocoena phocoena) 
Marvin er den almindeligste hvalart i de danske farvande. Den udgøres af tre populationer, hhv. 
i Østersøen, Nordlige Kattegat-Skagerak-Nordsøen og Bælthavet-Øresund-Sydlige Kattegat. 
Bestanden i Odense Fjord tilhører den sidstnævnte. Marsvin lever af fisk og bunddyr, som den 
aktivt jager, inkl. undertiden tæt på kysten. Fødesøgningen sker vha. ekkolokalisering og på 
kort afstand også med synet. 
Marsvin vil ifølge den nuværende forskningsmæssige forståelse /17/ kunne få permanent hø-
reskade ved et kumulativt lydniveau på SEL1h: 190 dB re. 1µPa^2s, midlertidig høreskade ved 
SEL1h: på 175 dB re. 1µPa^2s, og adfærdsændringer vil kunne forventes ned til SELss: på 145 
dB re. 1µPa^2s. Dette kan være forstyrrelser af deres ekkolokalisering eller af deres kommuni-
kation med artsfæller. 
Da lyd flytter sig meget hurtigere gennem vand end gennem luft, vil marsvin påvirkes længere 
væk end de afstande, som tidligere er vurderet for fugle. Ved ramning af pæle (SELss: på 198 
dB re. 1µPa^2/s og SEL1h: på 227 dB re. 1µPa^2/s) skal der ifølge modelberegninger så være en 
afstand af ca. 8 km, for at der ikke sker adfærdsændringer hos marsvin. Midlertidige og per-
manente høreskader for marsvin kan ved ramning ske inden for hhv. 1.300 m og 500 m, men 
hvis pæle til bådebroanlæggets pæle i stedet vibreres på plads (SELss: på 176 dB re. 1µPa^2/s 
og SEL1h: på 211 dB re. 1µPa^2/s) er tallene for marsvin hhv. ca. 50 m for permanente og ca. 
200 m for midlertidige høreskader. 
Den nærmeste registrering af marsvin er umiddelbart inden for udmundingen af Odense Fjord, 
ca. 8,3 km nord for projektområdet, og individer af arten forekommer derfor, inden for måle-
usikkerheden, i områder, hvor ramning fra det pågældende område vil kunne forstyrre deres 
adfærd. Der anvendes ikke ramning ved projektet. 
Tætheden af individer af marsvin er generelt høj og stabil i det sydlige Kattegat ved og på den 
anden side af Enebærodde /18/. Bestanden i selve Odense Fjord vurderes dog som lav, og 
fjorden i øvrigt med middel-lav betydning for marsvin i Danmark. Inden for den kritiske afstand 
på 200 m for høreskader for marsvin, når der ikke foretages ramning, vurderes der derfor kun 
at være en lille forekomst af arten. Det samme gælder i resten af det indre af Odense Fjord, 
hvor der, selv uden ramning, kunne være støjniveauer, der kan påvirke marsvins adfærd. Det 
vurderes i øvrigt, at individer af arten let vil kunne søge væk fra støjpåvirkningen fra projekt-
arealet. Dette kan fremmes af, at arbejdsprocesser med høje støjniveauer generelt bør startes 
gradvist op, så det ikke får karakter af impulsstøj, og så et jævnt stigende lydniveau kan få 
marsvinindivider til at søge væk, før maxpåvirkningen nås. De evt. få individer i Odense Fjord 
kan generelt let midlertidigt flytte sig derfra, for evt. senere at vende tilbage. Sedimentspild og 
sand i vandet fra bygning af bådebroanlægget kan lokalt mindske sigtbarheden for marsvin, 
men det vurderes at være kortvarigt og i så lille grad, at det ikke er en væsentlig påvirkning. 
Det vurderes ikke, at projektområdet er et væsentligt levested for marsvin, og uden impulsstøj 
vil projektet derfor ikke påvirke arten væsentligt.   
5.4. 
Strandtudse 
Dette er en opportunistisk art, der yngler i midlertidige vandansamlinger i lavninger, kørespor 
o.l. Formentlig fordi det sikrer, at der ikke er fisk til stede, som ellers vil æde æg og haletudser. 
Æggene lægges typisk i maj, men i kolde eller tørre forår kan det skydes helt til sidst i juni eller 

[adresse]  
Side 19 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
helt springes over. Udviklingstiden er kort, idet æggene klækkes efter kun 3-4 dage, og efter 
ca. 35-40 dage har haletudserne gennemført fuld forvandling og forlader ynglestedet. Den hur-
tige udvikling fremmes af, at ynglestederne er relativt varme pga. soleksponering. 
De voksne individer jager smådyr på jordoverfladen, og levestedet er arealer med lav vegeta-
tion i umiddelbar nærhed af, hvor ynglesteder kan opstå. Arten kan tolerere, at levested og 
ynglevand indeholder en del salt, men trives også fint under saltfrie forhold. Hunner og første-
gangsynglende hanner kan vandre flere km omkring efter nye yngleområder. Arten overvintrer 
i tørre sandede-grusede skrænter, hvor de graver sig 60-120 cm ned. 
Nærmeste registrering af strandtudse er 4,6 km syd for projektområdet, på den anden side af 
fjorden. Arten vil ikke bruge selve fjordvandet som levested, og der vil generelt ikke være 
stående vand i mere end få dage ad gangen på arealet mellem dige og vandkant. Det vurderes 
derfor, at arten ikke kan trives på projektarealet. 
Det vurderes ikke, at strandtudse påvirkes væsentligt af projektet. 
5.5. 
Stor kærguldsmed 
Alle danske guldsmede yngler i søer eller vandløb, men som voksne kan de hen over sommeren 
søge føde langt fra ynglestederne, fx i åbent land. Stor kærguldsmed er dog tæt knyttet til 
solbeskinnede, vandplanterige søer, ofte i tørvegrave eller skove. Arten er registret på en iso-
leret lokalitet ca. 8,8 km nordvest for Klintebjerg Efterskole. Projektområdet indeholder ikke 
ferskvandsområder, og det vurderes, at projektområdet ikke er et godt fødesøgningssted for 
guldsmede. 
Det vurderes, at projektet ikke har en væsentlige betydning for stor kærguldsmed. 
5.6. 
Mygblomst 
Der er tale om en 3-30 cm høj, gulgrøn orkidé, der i Danmark vokser i kildevæld, klitlavninger 
og kær, der er præget af meget kalk. Nærmeste registrering er ca. 6,3 km nordvest for pro-
jektområdet. Der er dog ikke forhold med fugtige, kalkholdige steder mellem fjorden og diget i 
projektområdet. 
Det vurderes ikke, at der kan ske væsentlig påvirkning af mygblomst ved projektet. 
 
 

[adresse]  
Side 20 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
6. 
Vandrammedirektivet  
EU’s Vandrammedirektiv /19/ er medlemslandenes grundlæggende lov for grundvand, fersk-
vandsområder og det kystnære hav. Medlemslandene er forpligtede til at forebygge yderligere 
forringelse af og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand samt at iværksætte, hvad 
der er nødvendigt for dette. I Danmark er det udmøntet i flere love, bl.a. Lov om vandplanlæg-
ning /20/, som indeholder miljømål og indsatsprogrammer for målsatte vandområder.  
Der er ikke grundvands- eller drikkevandsinteresser inden for projektområdet, men det kyst-
nære hav på stedet er der vandplaner og undersøgelser for.  
Det pågældende projektareal er omfattet af Vandområdeplan 2021-2027 for vandområdedi-
strikt Jylland og Fyn i udpegningsområdet Odense Fjord, Seden Strand (DK Vandområde ID: 
93), der omfatter det inderste af Odense Fjord /13/.  
I perioden 20. december 2024-20. juni 2025 har et udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 
for 2021-2027 været i høring. Heri er der foretaget opdaterede vurderinger af vandmiljøets 
tilstand. 
6.1. 
Miljømål 
Miljømålene for kystnære vande fastsættes ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs, 
og den økologiske tilstand gælder ud til 1 sømil fra basislinjen, mens den kemiske tilstand 
gælder til 12 sømil. For den kemiske tilstand er der miljøkvalitetskrav for en række miljøfarlige 
stoffer, som er angivet i vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer, eller hvor der er 
fælles opstillede miljøkvalitetskrav. 
I Vandplandata.dk /21/ angives, at området har miljømål om hhv. ’God kemisk tilstand’ og ’God 
økologisk tilstand’, men at de er bestemt til samlet at være hhv. ’Ikke-god kemisk tilstand’ og 
’Ringe økologisk tilstand’.  
I forslaget til genbesøg af vandområdeplanerne er der ligeledes for Odense Fjord, Seden Strand 
samlet angivet en ’Ringe økologisk tilstand’ og en ’Ikke-god kemisk tilstand’. 
De enkelte økologiske kvalitetselementer er, som vist i Figur 6.1, og vurderingen af dem er alle 
uændrede fra vandområdeplanerne for perioden 2021-2027 til i materialet for genbesøget. Der 
er dog enkelte forskelle i de målte værdier for de enkelte kvalitetselementer, som gennemgås 
herefter. 
Kvalitetselement 
Tilstand 
Miljømål 
Kemisk tilstand 
 
Ikke-god kemisk tilstand 
God kemisk tilstand 
Fytoplankton 
 
God økologisk tilstand 
God økologisk tilstand 
Rodfæstede, dækfrøede planter 
 
Ringe økologisk tilstand 
God økologisk tilstand 
Bentiske invertebrater 
 
Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand 
Figur 6.1  
Resultater fra vandrammedata for Odense Fjord, Seden Strand. 
6.1.1. 
Kemisk tilstand 
For området Odense Fjord, Seden Strand foreligger der i Vandrammedata.dk tilgængelige ana-
lyser for 11 forskellige kemiske stoffer.  

[adresse]  
Side 21 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Data er vist i Figur 6.2, og her ses en overskridelse for de to tungmetaller cadmium og bly samt 
af tributyltin. Der er ikke oplyst værdier ifm. genbesøget af vandrammeplaner 2021-2027.  
 Kemisk stof 
Målt i 
Miljøkvalitetskrav  
Målt værdi  
Antracen  
(CAS 120-12-7) 
Levende 
< 490 µg/kg vådvægt 
0,1 µg/kg vådvægt 
Benz(a)pyren  
(CAS 50-32-8) 
Levende 
< 5 µg/kg vådvægt 
0,7 µg/kg vådvægt 
Bly  
(CAS 7439-92-1) 
Levende 
< 110 µg/kg vådvægt 
176 µg/kg vådvægt 
Cadmium  
(CAS 7440-43-9) 
Levende 
< 18 µg/kg vådvægt 
280 µg/kg vådvægt 
DEHP  
(CAS 117-81-7) 
Sediment 
< 0,21 mg/kg tørvægt 
0,11 mg/kg tørvægt 
Flouranthen  
(CAS 206-44-0) 
Levende 
< 30 µg/kg vådvægt 
3 µg/kg vådvægt 
Naphtalen  
(CAS 91-20-3) 
Levende 
< 2400 µg/kg vådvægt 
6 µg/kg vådvægt 
Nikkel  
(CAS 7440-02-0) 
Levende 
< 328 µg/kg vådvægt 
450 µg/kg vådvægt 
Nonylphenoler, sum 
 
Sediment 
< 0,1 mg/kg tørvægt 
0,033 mg/kg tørvægt 
Octylphenoler, sum  
(EEA 3 3-55-6) 
Sediment 
< 0,08 mg/kg tørvægt 
0,0005 mg/kg tørvægt 
Tributyltin  
(36643-28-4) 
Levende 
< 3 µg/kg vådvægt 
16 µg/kg vådvægt 
Figur 6.2 
Data fra kemiske vandrammedata for Odense Fjord, Seden Strand. Røde tal an-
giver overskridelse af miljøkvalitetskravet. 
Tributyltin bruges i bundmaling på skibe og i visse svampebekæmpelsesmidler i landbrug. Der 
er dokumenteret effekter af dette kemiske stof på dyrelivet i form af hormonforstyrrelser, fo-
stermisdannelser og immunforsvarsdefekter samt kønsændringer af snegle. 
Tungmetaller kan for alle levende væsener i for høje mængder give forgiftninger af stofskifte-
veje i kroppen, som kan medføre adfærdsændringer, svækkelse og evt. død.  
Området får på den baggrund et resultat som ’Ikke-god kemisk tilstand’. 
6.1.2. 
Fytoplankton 
En høj tilstedeværelse af fytoplankton, dvs. planteplankton, skyldes som regel en næringsfor-
urening. Tilførsel af næring, som organisk stof eller næringssalte med phosphor eller nitrogen, 
også kaldet ’kvælstof’, stammer fra især landbrug, men også anden industri eller husholdnings-
spildevand. Næringen giver byggesten til, at fytoplanktonen kan formere sig til store mængder, 
dvs. en algeopblomstring, og dette påvirker vandmiljøet ved, at sigtbarheden og lysets udbre-
delse i vandet mindskes. Dermed har det betydning for dybdeudbredelsen af bundplanter som 
fx ålegræs. Desuden kan nedbrydningen af de store mængder plankton føre til iltsvind. 
Som mål for fytoplanktonmængden bruges ’klorofyl a’, som er et kemisk indholdsstof for plan-
ter, der bruges i deres fotosyntese. For hele området er klorofyl a-værdien målt til 6,2 µL, 
hvilket er bedre end det konkrete krav på stedet, som er fastsat til 7 µL. Ifm. forslaget til 
genbesøg af vandområdeplanerne er den målte værdi for klorofyl a i Odense Fjord, Seden 
Strand angivet som 5,9 µL. I begge tilfælde svarer det til, at tilstanden for fytoplankton er ’God 
økologisk tilstand’. 

[adresse]  
Side 22 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
6.1.3. 
Rodfæstede, dækfrøede planter 
Rodfæstede, dækfrøede planter er først og fremmest ålegræs, der kan danne bestande på hav-
bunden og dermed giver læ, ly og levesteder for samfund af mange andre marine arter. Ålegræs 
og andre bundplanter er dog begrænset til kun at vokse, hvor lyset kan nå ned gennem vand-
søjlen. Jo mindre algeopblomstring, desto længere ud fra kysten, på dybere vand, kan der 
derfor være et udbredt ålegræssamfund. 
Som mål bruges her dybdegrænsen for lys, og denne er målt til 2 m i området, hvor kravet er 
4 m. Dermed opnås ’Ringe økologisk tilstand’ for dette kvalitetselement. 
6.1.4. 
Bentiske invertebrater 
Hvirvelløse dyr, der lever på havbundens overflader af sand, sten og planter, kaldes ’bentiske 
invertebrater’. De forekommer især, hvor der er ålegræs, stenbund, rev e.l. der giver en vari-
eret havbund med skjulesteder og føde. Dyrene er følsomme overfor ødelæggelser af deres 
levesteder og overfor miljøfarlige stoffer i omgivelserne eller mangel på ilt, der ofte skyldes 
nedbrydning ifm. en algeopblomstring. 
Bentiske invertebraters værdi angives med ’økologisk kvalitetsratio (Ecological Quality Ratio, 
EQR)’, hvor 0 er dårligst og 1 er bedste, svarende til uberørt, økologiske tilstand. Den beregnede 
EQR-værdi for Odense Fjord, Seden Strand er 0,63, som er lidt under kravet på 0,68. Det gør, 
at der på stedet er ’Moderat økologisk tilstand’. 
6.2. 
Vurdering ift. vandrammedirektivet 
I Vandplandata.dk er angivet, at for området er der manglende viden om de konkrete kilder til 
næringstilførsel og miljøfarlige stoffer.  
Som berørt i kapitel 3 om projektets påvirkning af Natura 2000-området i hhv. anlægsfase og 
driftsfase vil der evt. kunne frigives forskellige kemiske stoffer fra sedimentet ved opbygningen 
af bådebroanlægget og periodevis oprensning af sand på stedet. Dette kan evt. være miljøgifte, 
som dem der er data for i vandrammeplanerne. 
Der foreligger ikke værdier for indholdet af tributyltin eller tungmetallerne cadmium og bly i 
områdets sediment, men det vurderes, at indholdet er det samme i hele området Odense Fjord, 
Seden Strand. Tungmetallerne og den organiske forbindelse tributyltin opløses dårligt i vandet, 
men er bundet til sedimentet og de levende organismer. De vurderes derfor ved en opslemning 
af havbundens sand at være bundet til og følge disse. Da de forholdsvis små mængder sand, 
som forventes at kunne blive opslemmet med projektet, almindeligvis vil bundfældes tæt ved, 
hvor det ophvirvles fra, vurderes projektet ikke at føre til en større spredning af tungmetallerne. 
De vil på den baggrund ikke med projektet flyttes til områder med mindre belastning fra tung-
metallerne. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke miljøgifte væsentlig ift. vandrammedirek-
tivet. Der vurderes samtidig ikke at være en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området fra 
miljøgifte ved projektet.  
Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning fra de miljøgifte, hvor den målte værdi ligger 
under det tilknyttede miljøkrav.  
Den vigtigste faktor i, at der er hhv. ’Ringe økologiske tilstand’ og ’Ikke-god kemisk tilstand’ i 
Odense Fjord, er, ifølge den lokale vandområdeplan, tilførsel af nitrogen i form af næringssalte. 
Hovedvandoplandet Odense Fjord afvander ca. 1.060 km2 ud i Natura 2000-området, hvor det 
største tilløb er Odense Å. Fjorden modtager renset processpildevand fra industri og renset 
regn- og spildevand fra ca. 250.000 mennesker via flere opsamlende rensningsanlæg samt 
overfladevand fra et stort landbrugsareal omkring.  

[adresse]  
Side 23 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Projektet her vurderes dog ikke at påvirke nitrogen- eller anden næringsstoftilførsel til Odense 
Fjord generelt eller, mere konkret, Odense Fjord, Seden Strand, idet der ikke udledes spilde-
vand eller ligger landbrug på den berørte kyststrækning for projektet. Der er desuden ikke 
udmunding af vandløb på stedet.  
Det vurderes, at der vil være en næringsfrigivelse ved etableringen af bådebroanlægget på 
projektområdet, men den vurderes samtidig så lille og kortvarig, at påvirkningen af algeop-
blomstring og sigtbarhed ikke er væsentlig. Dermed vurderes det, at projektet ikke vil føre til 
ændring i udbredelse af habitater med ålegræs eller bunddyr. 
Der er ikke fiskeri med bundslæbende redskaber i Odense Fjord, og derfor ingen påvirkning 
herfra. Nordfyns Kommune har desuden ikke lavbundsprojekter ved Kildebjerg Efterskole. Der 
er dog i år 2024 påbegyndt en forundersøgelse ved Lumby i nærheden, men det vurderes, at 
en evt. lavbundsudtagning her ikke vil blive påvirket af projektet ved Klintebjerg Efterskole. 
 
 

[adresse]  
Side 24 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
7. 
Havstrategidirektivet 
EU’s Havstrategidirektiv /22/ er i Danmark udmøntet i Havstrategiloven /23/ og fastlægger 
rammerne for udvikling og opretholdelse af god miljøtilstand i havet. Loven danner baggrund 
for en gældende havstrategi med basisanalyse, mål, overvågningsprogram og indsatser med 
mere konkrete mål og tiltag. Senest er der i år 2024 udkommet den tredje del af Havstrategi 
II /24/, der indeholder det gældende indsatsprogram. 
Havstrategiloven gælder imidlertid ikke for havområder inden for 1 sømil fra land, hvis de er 
omfattet af lov om vandplanlægning og er indsatser for områder, der indgår i en vedtaget 
Natura 2000-plan, jf. § 2, stk. 2 /23/. Dette er tilfældet for det pågældende projektområde. 
Havstrategiens opstillede deskriptorer omfatter, om projektet har en negativ påvirkning på hhv. 
biodiversiteten af hjemmehørende arter, inkl. fiskebestande, havets fysiske egenskaber, inte-
gritet og fødenet, forurening med affald, miljøgifte eller næringsforurening. Det er ud fra Vand-
rammedirektivet og Natura 2000 tidligere i rapporten vurderet, at der ikke er en væsentlig 
negativ påvirkning ift. disse.  
Som vurderet under anlægs- og driftsfasens påvirkninger, kan der desuden ske negativ påvirk-
ning med spredning af ikke-hjemmehørende arter eller støjforurening. Dette vurderes dog upro-
blematisk, hvis projektet gennemføres som planlagt.  
 
 

[adresse]  
Side 25 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
8. 
Kumulative effekter 
Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan have kumulative effekter ift. påvirkningen af 
naturen i området. Da opførelsen af den planlagte bygning på projektområdet forventes at 
foregå sideløbende med etableringen af bådebroen, er det påvirkningen fra aktiviteten for det 
samlede anlægsarbejde, der ikke må være væsentligt negativ. 
 
 

[adresse]  
Side 26 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
9. 
Alternativer 
0-alternativet er dels, at den planlagte bygning ikke opføres eller opføres uden, at der opbygges 
et varf med trappe ud fra diget. Det vurderes dog, at digeudvidelsen og trappen vil give en 
tilsvarende som hidtil påvirkning på Natura 2000-området i driftsfasen og anlægsfasen. 
Dels er 0-alternativet at bevare og benytte de nuværende faciliteter med bådebro, slæbested 
og evt. den nærliggende, offentlige havn. Bådebroanlægget kunne alternativt have en anden 
form og indretning eller placeres et andet sted. Tilsvarende med det nye slæbested. Der vur-
deres dog ikke, at påvirkningen fra anlæg og brug af det nye bådebroanlæg og slæbested vil 
være væsentlig anderledes end fra det nuværende. 
 
 

[adresse]  
Side 27 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
10. 
Behov for overvågning 
Der er ikke arter eller naturtyper, som påvirkes i en grad af dette projekt, så der er behov for 
at monitere tilstanden/bestanden i de efterfølgende år.  
 
 

[adresse]  
Side 28 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
11. 
Manglende viden 
Der har været tilstrækkelig viden til at foretage den udførte vurdering. 
 
 

[adresse]  
Side 29 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
12. 
Sammenfatning 
Det planlægges inden for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord ved Klintebjerg Efterskole 
at nedtage en eksisterende bådebro og opføre et nyt bådebroanlæg og en digeudvidelse til en 
bygning. Bådebroanlægget opføres i naturtypen ’Bugt (1160)’, mens det øvrige projekt ikke 
berører udpegningsgrundlagets naturtyper.  
Projektdelen i kystvandet planlægges gennemført uden for træksæsonen, og der er ikke yng-
lelokaliteter for udpegningsgrundlagets dyr ved projektområdet. Der kan på gennemvandring i 
projektområdet forekomme arterne odder og marsvin, der er listet på EU’s Habitatdirektivs 
Bilag IV, men det vurderes, at fjernelsen af den eksisterende bådebro, opførelsen af det nye 
bådebroanlæg og digeudvidelsen til den nye bygning ikke har en væsentlig påvirkning på ar-
terne eller deres levesteder. Herunder, at der ikke i væsentlig grad er hhv. kumulative effekter 
eller mulighed for mere skånsomme alternativer.  
I og med at projektet gennemføres som planlagt, vurderes projektet at have en mindre nega-
tiv påvirkning af integritet og målsætning af Natura 2000-området og Bilag IV-beskyttede 
arter. 
Sagsbehandler 
Kvalitetskontrol 
 
[navn] 
Projektleder og biolog 
Miljøvurdering, industrimiljø & natur 
Tlf.: [telefon] 
[email] 
  
[navn] 
Afdelingsleder 
Miljøvurdering, industrimiljø & natur 
Tlf.: [telefon] 
[email] 
 
 

[adresse]  
Side 30 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
13. 
Referencer 
 
/1/ 
Kysthabitatbekendtgørelsen, 2020. 
BEK 654 af 19/05/2020. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbe-
skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelses-
foranstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. 
/2/ 
Rådet for de Europæiske Fællesskaber, 1992. 
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde 
planter og dyr.  
EU’s Habitatdirektiv, 31992L0043. 
/3/ 
Danmarks Miljøportal, 2025. 
Danmarks Arealinformation. 
/4/ 
Habitatbekendtgørelsen, 2023 
BEK 1098 af 21/08/2023. Bekendtgørelse om udpegning og administration af inter-
nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 
/5/ 
Rådet for de Europæiske Fællesskaber, 2009. 
Rådets direktiv 2009/147/EG (79/409/EEG) af 30. november 2009 om bevarelse af 
vilde fugle. 
EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, 31979L0409. 
/6/ 
Naturbeskyttelsesloven, 2024. 
LBK 927 af 28/06/2024. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. 
/7/ 
Artsfredningsbekendtgørelsen, 2021. 
BEK nr. 521 af 25/03/2021. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantear-
ter og pleje af tilskadekommet vildt. 
/8/ 
Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, 2025. 
Den Danske Rødliste. 
/9/ 
Kerteminde Kommune, Nordfyns Kommune, Odense Kommune & Miljøstyrelsen, 
2024. 
Natura 2000-handleplan 2022-2027, Odense Fjord, Natura 2000-område nr. N110, 
Habitatområde H94, Fuglebeskyttelsesområde F75. 
/10/ 
Miljøstyrelsen, 2024. 
Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, Odense Fjord, Natura 
2000-område nr. N110, Habitatområde H94, Fuglebeskyttelsesområde F75. 
/11/ 
Danmarks Miljøportal, 2025. 
Naturdata.dk. 
/12/ 
Arter, 2025. 
Arter.dk. 
/13/ 
Miljøministeriet, 2023. 
Vandområdeplanerne 2021-2027. 
/14/ 
Miljøministeriet, 2024. 
Udkast til genbesøg af Vandområdeplan 2021-2027 

[adresse]  
Side 31 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
/15/ 
Dooling, R.J. & Popper, A.N., 2007. 
The Effect of Highway Noise on Birds. Environmental BioAcoustics LLC, Rockville. 
2007. 
/16/ 
Miljøstyrelsen, 2020. 
Habitatvejledningen. Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om 
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be-
skyttelse af visse arter. 
/17/ 
Skjellerup et al., 2015.  
Marine mammals and underwater noise in relation to pile driving.  
Working Group 2014. Report to the Danish Energy Authority. 
TECHNICAL REPORT JANUARY 2015, Rev. 2 21.01.2015, 20. 
/18/ 
Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J., 2018. 
Marsvins udbredelse og status for de marine habitatområder i de danske farvande. 
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Videnskabelig rapport nr. 284, Aarhus 
Universitet. 
/19/ 
Europaparlamentet og Det Europæiske Råd, 2000.  
EU’s Vandrammedirektiv, 32000L0060. Europaparlamentets og Rådets direktiv 
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets 
vandpolitiske foranstaltninger. 
/20/ 
Lov om vandplanlægning, 2017. 
LBK 126 af 26/01/2017. Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning. 
/21/ 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2025. 
Vandplandata.dk. 
/22/ 
Europaparlamentet og Det Europæiske Råd, 2008. 
EU’s Havstrategidirektiv 32008L0056. Europaparlamentets og Rådets direk-
tiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets hav-
miljøpolitiske foranstaltninger. 
/23/ 
Havstrategiloven, 2024. 
LBK 123 af 01/02/2024. Bekendtgørelse af lov om havstrategi. 
/24/ 
Miljøministeriet, 2024. 
Danmarks Havstrategi II, Tredje del, Indsatsprogram. 
 
 

[adresse]  
Side 32 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Bilag 1. 
Tegning af tværsnit nord-syd af det planlagte bådebroanlæg. Dog placeres det 
planlagte vildmarksbad, der her er vist øverst og på land, ude på selve bådebro-
anlægget. © Sunke Arkitekter. 
 
 

[adresse]  
Side 33 
Sagsnr.: 2025-1263 
DMR A/S 
Bilag 2. 
Oversigt, der viser arterne fra Danmark, oplistet på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV. 
For hver art er angivet afstanden til nærmeste fund ift. projektarealet. Rød farve 
angiver, at arten pga. afstanden vurderes nærmere ift. dette projekt. 
 
Overordnet 
artsgruppe 
Artsgruppe/art 
 
Nærmeste forekomst fundet ved 
screening af databaser (km) 
 
Pattedyr 
Flagermus (alle 17 danske arter) 
5,2 
 
Birkemus 
>30 
 
Hasselmus 
>30 
 
Odder 
3,8 
 
Ulv 
>30 
 
Marsvin og andre hvaler 
8,3 
Krybdyr 
Markfirben 
14,3 
 
Europæisk sumpskilpadde 
Ingen nutidige fund i DK 
 
Glatsnog 
Ingen nutidige fund i DK 
 
Æskulapsnog 
>30 
Padder 
Klokkefrø 
>30 
 
Løgfrø 
>30 
 
Løvfrø 
11,2 
 
Spidssnudet frø 
12,8 
 
Springfrø 
12,4 
 
Strandtudse 
4,6 
 
Grønbroget tudse 
>30 
 
Stor vandsalamander 
12,2 
Fisk 
Snæbel 
>30 
Insekter 
Bred vandkalv 
Ingen nutidige fund i DK 
 
Lys skivevandkalv 
>30 
 
Eremit 
>30 
 
Sortplettet blåfugl 
>30 
 
Grøn mosaikguldsmed 
26,8 
 
Stor kærguldsmed 
8,8 
 
Grøn kølleguldsmed 
>30 
Bløddyr 
Tykskallet malermusling 
9,9 (ikke genfundet her siden år 2007) 
Planter 
Enkelt månerude 
>30 
 
Liden najade 
Ingen nutidige fund i DK 
 
Fruesko 
>30 
 
Mygblomst 
6,3 
 
Vandranke 
>30 
 
Gul stenbræk 
>30 
 
Krybende sumpskærm 
Ingen nutidige fund i DK 
 
 

-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ Bilag 1 - Søkort Rev. 2026.06.24 ] --

Bygherre:
Emne:
Udarb. af.:
Andresens Købmandsgård 1, 2. Sal
[postnr by] 
Tlf. [telefon] 
www.sunkearkitekter.dk
Mail: [email]
Sags nr.:
Tegn. nr.:
Mål:
Dato:
Rev. dato:
Adresse:
Fase:
Rev nr.:
Format
Sag:
1 : 250
Klintebjerg Efterskole
Eksisterende situationsplan
KER
A.01.[telefon].12.2024
[adresse]
Myndighedsprojekt
Klintebjerg efterskole
N
Rev. nr.: Rev. dato:
Rev. beskrivelse
1 : 250
Situationsplan, eksisterende
Stamdata
Matrikel-ejerlav: 33 - Gerskov By, Skeby
Zone: Landzone
Adresse: [adresse]
-- AKT [telefon]-- BILAG 3 -- [ Bilag 2 - A.01.01 - Eksisterende situationsplan - Rev. 2026.06.24 ] --

Strandbeskyttelse
Strandbeskyttelse
1.03
5u
33
37a
Strandbeskyttelse
Strandbeskyttelse
Slæbested udlægges 
2 stk. beton huldæk i 
bredde 1200 mm med 
600 mm mellemrum
Lavvandsbassin
Flydebro
Rampe
Rampe
Pælepladser
SKEL
SKEL OG 
STRANDBESKYTTELSESLINJE
Eksisterende grusvej/adgangsvej til vandet
42353
Eksisterende bro
Eksisterende dige indenfor strandbeskyttelseslinjen ønskes 
forhøjet fra en gns. kote på 2 meter ca. til en kote på 2.38 
tæt ved den nye bygning for at sikre niveaufriadgang. 
Diget falder fra kote 2.38 ned til det oprindelige niveau  
Eksisterende dige
Overkørsel på dige
Skellinjer
Strandbeskyttelse
Reetablering af strandeng
ca. 100 m2
[telefon]
[postnr by] til fortøjningspæle, broanlæg Klintebjerg Havn 17310
Afstand til broanlæg, Klintebjerg Havn 27338
Kajakrampe
Kajakrampe
Note, Situationsplan
Arealoplysninger iflg BBR
Der ansøges med udgangspunkt i kommuneplan 
2021-2023 - O30 - Klintebjerg efterskole
Bebyggelsen anses for at være én samlet 
ejendom med samme ejer og derved beregnes 
bebyggelsesprocent ud fra det. Opgørelse er lavet 
ud fra følgende matrikler:
Bygning 1: 848 m2
Bygning 2: 1437 m2
Bygning 3: 545 m2
Bygning 4: 178 m2
Bygning 5: 1008 m2
Bygning 6: 145 m2
Bygning 7: 848 m2
Bygning 10: 695 m2
Bygning 12: 32 m2
Bygning 14: 60 m2
Samlet eksisterede bebyggelsesprocent:
Bebygget areal / grund
5796 / 44.011 x 100 = 13,2%
Samlet ny bebyggelsesprocent:
Nye areal: 266
Bebygget areal / grund
(5796+266) / 44.011 x 100 = 13,8 %
Stamdata
Matrikel-ejerlav: 33 - Gerskov By, Skeby
Zone: Landzone
Adresse: [adresse]
Ny bebyggelsesprocent for matrikkel 33
Grund
Eksisterende bebygget areal: 540
Nye areal: 266
 806/ 4972 x 100 = 16,2%
Bygherre:
Emne:
Udarb. af.:
Andresens Købmandsgård 1, 2. Sal
[postnr by] 
Tlf. [telefon] 
www.sunkearkitekter.dk
Mail: [email]
Sags nr.:
Tegn. nr.:
Mål:
Dato:
Rev. dato:
Adresse:
Fase:
Rev nr.:
Format
Sag:
As indicated
Klintebjerg Efterskole
Fremtidig situationsplan
KER
A.01.[telefon].12.2024
[adresse]
Myndighedsprojekt
Klintebjerg efterskole
N
1 : 250
Situationsplan, fremtidig
Rev. nr.: Rev. dato:
Rev. beskrivelse
-- AKT [telefon]-- BILAG 4 -- [ Bilag 3 - A.01.02 - Fremtidig situationsplan - Rev. 2026.06.24 ] --

 0.94
 1.16
 1.31
 1.17
 1.17
 0.94
 0.28
 0.28 koten på
vandspejlet på
opmålingsdagen
Delsnit brodæk
Delsnit brodæk
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
1.10
1.11
1.12
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
4000
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
8000
1.30
0.50
Slæbested udlægges 
2 stk. beton huldæk i 
bredde 1200 mm med 
600 mm mellemrum
Lavvandsbassin
Flydebro
Rampe
Rampe
Pælepladser
eksisterende 
badebro fjernes
19230
19123
13191
[postnr by]:
Emne:
Udarb. af.:
Andresens Købmandsgård 1, 2. Sal
[postnr by] 
Tlf. [telefon] 
www.sunkearkitekter.dk
Mail: [email]
Sags nr.:
Tegn. nr.:
Mål:
Dato:
Rev. dato:
Adresse:
Fase:
Rev nr.:
Format
Sag:
 1 : 200
Klintebjerg Efterskole
Broanlæg
KER
A.01.[telefon].12.2024
[adresse]
Myndighedsprojekt
Klintebjerg efterskole
Rev. nr.: Rev. dato:
Rev. beskrivelse
-- AKT [telefon]-- BILAG 5 -- [ Bilag 4 - A.01.51 - Broanlæg - Rev. 2026.06.24 ] --

-- AKT [telefon]-- BILAG 6 -- [ Bilag 5 - Illustrationer Rev. 2026.06.24_ ] --




Terræn
Lavvandsbassin
Valset 20 mm fladstål 
monteres på RHS 80. 
Der forbores huller i 
valset stål for 
montage af lodrette 
brædder
Trappevange laves i RHS 80 og svejses sammen
Bunden lavet i HEB 
profil med elefantrist
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
Flydebro
0.00
-0.80
0.10
2.50
Ø200 Stålrør
1.30
1.35
1.52
1.52
1.35
2.50
-0.98
1.30
1.08
1.02
[postnr by]:
Emne:
Udarb. af.:
Andresens Købmandsgård 1, 2. Sal
[postnr by] 
Tlf. [telefon] 
www.sunkearkitekter.dk
Mail: [email]
Sags nr.:
Tegn. nr.:
Mål:
Dato:
Rev. dato:
Adresse:
Fase:
Rev nr.:
Format
Sag:
 1 : 50
Klintebjerg Efterskole
Delsnit broanlæg
KER
A.03.[telefon].11.2024
[adresse]
Myndighedsprojekt
297x1189
Klintebjerg efterskole
 1 : 50
Delsnit Brodæk
Rev. nr.: Rev. dato:
Rev. beskrivelse
-- AKT [telefon]-- BILAG 7 -- [ Bilag 6 - A.03.32 - Delsnit broanlæg - Rev. 2026.06.24 ] --

[telefon]
10
190
Brodæk 35x150 mm
250
[postnr by] sømmes på toppen
•
•
•
•
•
•
•
Materialeopgørelse:
Ø250 afbarket stammer,  65 stk á 7000 mm. OBS Det er et gennemsnit på 
længder. Der kan forekomme kortere og længere pæle
Skråstiver 50x150 mm 60 stk på 2400 mm
Tværlasker 100x200 mm 300 lbm.
Strøer for brodæk 100x200 mm 415 lbm
Brodæk, 35x150 mm 330 m2
Kantliste 50x100 275 lbm
Afskærmning mod fjorden 50x150 mm 80 m2
Der skal leveres 1 stk. flydebro som vist på tegninger
Alt træ leveres i Azobetræ
Ovenstående er foreløbigt og ca. mål.
dl
Kantliste 50x100 mm 
[postnr by], kote 0
Brodæk, kote 1.3
Afdækning mod fjorden 
50x150 mm
200
100
100
800
500
Brædder 35x150 mm
Firkantrør 50x50
50
Bygherre:
Emne:
Udarb. af.:
Andresens Købmandsgård 1, 2. Sal
[postnr by] 
Tlf. [telefon] 
www.sunkearkitekter.dk
Mail: [email]
Sags nr.:
Tegn. nr.:
Mål:
Dato:
Rev. dato:
Adresse:
Fase:
Rev nr.:
Format
Sag:
 1 : 10
Klintebjerg Efterskole
Brodæk, principopbygning
KER
A.05.[telefon].12.2024
[adresse]
Myndighedsprojekt
Klintebjerg efterskole
Rev. nr.: Rev. dato:
Rev. beskrivelse
-- AKT [telefon]-- BILAG 8 -- [ Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning ] --

-- AKT [telefon]-- BILAG 9 -- [ Bilag 8 - Fuldmagt, underskrevet ] --

Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og 
digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og 
konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af 
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 
Læs den her: 
bekendtgørelse nr. 59 af 21/1 [postnr by] 1 
Ansøgningsskema 
Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af 
projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for 
ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. 
Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, 
medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen 
og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i 
lovens bilag 5. 
 
Basisoplysninger 
Tekst 
Projektbeskrivelse (kan 
vedlægges) 
 Se vedlagte projektmateriale 
Navn, adresse, telefonnr. og e-
mail på bygherre 
 Klintebjerg Efterskole, [adresse].  
Navn, adresse, telefonnr. og e-
mail på kontaktperson 
[navn] 
Bygningskonstruktør 
 
Sunke Arkitekter 
Andresens Købmandsgård 1, 2. sal 
[postnr by] 
T    |  [telefon] 
M  |  [email]  
W  |  www.sunkeark.dk 
Projektets adresse, matr. nr. og 
ejerlav. For havbrug angives 
anlæggets geografiske placering 
angivet ved koordinater for 
havbrugets 4 hjørneafmærkninger 
i bredde/længde (WGS-84 datum). 
 [adresse] 
Projektet berører følgende 
kommune eller kommuner 
(omfatter såvel den eller de 
kommuner, som projektet er 
placeret i, som den eller de 
kommuner, hvis miljø kan tænkes 
påvirket af projektet) 
 Nordfyns Kommune 
Oversigtskort i målestok eks. 
1:50.000 – Målestok angives. For 
havbrug angives anlæggets 
placering på et søkort. 
Se vedlagte projektmateriale.  
Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 
1:5.000 med indtegning af 
Se vedlagte projektmateriale. 
-- AKT [telefon]-- BILAG 12 -- [ Bilag 11 - Skema til VVM anmeldelse ] --

anlægget og projektet (vedlægges 
dog ikke for strækningsanlæg). 
Forholdet til VVM reglerne 
Ja 
Nej   
Er projektet opført på bilag 1 til lov 
om miljøvurdering af planer og 
programmer og konkrete projekter 
(VVM). 
  
 x 
Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på 
bilag 1: 
Er projektet opført på bilag 2 til lov 
om miljøvurdering af planer og 
programmer og af konkrete 
projekter (VVM). 
  
 x 
Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: 
Projektets karakteristika 
Tekst 
1. Hvis bygherren ikke er ejer af 
de arealer, som projektet omfatter 
angives navn og adresse på de 
eller den pågældende ejer, 
matr.nr. og ejerlav 
  
2. Arealanvendelse efter 
projektets realisering. Det 
fremtidige samlede bebyggede 
areal i m2 
Det fremtidige samlede befæstede 
areal i m2 
Nye arealer, som befæstes ved 
projektet i m2 
  
3. Projektets areal og 
volumenmæssige udformning 
Er der behov for 
grundvandssænkning i forbindelse 
med projektet og i givet fald hvor 
meget i m 
Projektets samlede grundareal 
angivet i ha eller m2 
Projektets bebyggede areal i m2 
Projektets nye befæstede areal i 
m2 
Projektets samlede 
bygningsmasse i m3 
Projektets maksimale 
bygningshøjde i m 
Beskrivelse af omfanget af 
eventuelle nedrivningsarbejder i 
forbindelse med projektet 
- Se vedlagte projektmateriale 
4. Projektets behov for råstoffer i 
anlægsperioden 
Råstofforbrug i anlægsperioden 
på type og mængde: 
Vandmængde i anlægsperioden 
Affaldstype og mængder i 
anlægsperioden 
Spildevand til renseanlæg i 
anlægsperioden 

Spildevand med direkte udledning 
til vandløb, søer, hav i 
anlægsperioden 
Håndtering af regnvand i 
anlægsperioden 
Anlægsperioden forventes: 
01.08/2025 – 01.11/[postnr by] karakteristika 
Tekst 
5. Projektets kapacitet for så vidt 
angår flow ind og ud samt 
angivelse af placering og 
opbevaring på kortbilag af 
råstoffet/produktet i driftsfasen: 
Råstoffer – type og mængde i 
driftsfasen 
Mellemprodukter – type og 
mængde i driftsfasen 
Færdigvarer – type og mængde i 
driftsfasen 
Vandmængde i driftsfasen 
  
6. Affaldstype og årlige mængder, 
som følge af projektet i driftsfasen: 
Farligt affald: 
Andet affald: 
Spildevand til renseanlæg: 
Spildevand med direkte udledning 
til vandløb, sø, hav: 
Håndtering af regnvand: 
  
Projektets karakteristika 
Ja 
Nej Tekst 
7. Forudsætter projektet etablering 
af selvstændig vandforsyning? 
  
 x 
  
8. Er projektet eller dele af 
projektet omfattet af standardvilkår 
eller en branchebekendtgørelse? 
  
  
Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til punkt 10 
9. Vil projektet kunne overholde 
alle de angivne standardvilkår 
eller krav i 
branchebekendtgørelsen? 
  
  
Hvis "nej" angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil 
kunne overholdes. 
10. Er projektet eller dele af 
projektet omfattet af BREF-
dokumenter? 
  
 x 
Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til pkt. 12. 
11. Vil projektet kunne overholde 
de angivne BREF-dokumenter? 
  
  
Hvis "nej" angives og begrundes hvilke BREF-
dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 
12. Er projektet eller dele af 
projektet omfattet af BAT-
konklusioner? 
  
 x 
Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til punkt 14. 
Projektets karakteristika 
Ja 
Nej Tekst 
13. Vil projektet kunne overholde 
de angivne BAT-konklusioner? 
  
  
Hvis "nej" angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, 
der ikke vil kunne overholdes. 
14. Er projektet omfattet af en eller 
flere af Miljøstyrelsens 
vejledninger eller bekendtgørelser 
om støj eller eventuelt lokalt 
fastsatte støjgrænser? 
 x 
  
Hvis "ja" angives navn og nr. på den eller de pågældende 
vejledninger eller bekendtgørelser. 
 
Projektet er umiddelbart omfattet af: Vejledning om 
regulering af visse midlertidige aktiviteter i anlægsfasen. 
 
Hvis "nej" gå til pkt. 17. 

15. Vil anlægsarbejdet kunne 
overholde de eventuelt lokalt 
fastsatte vejledende 
grænseværdier for støj og 
vibrationer? 
  
 x 
Hvis "nej" angives overskridelsens omfang og 
begrundelse for overskridelsen 
 
Der er sat x i nej, da støjniveau og vibrationer ikke kendes 
på ansøgningstidspunktet, men det må forventes at der i 
anlægsperioden vil forekomme støjgener og vibrationer til 
pæleramningen især. 
16. Vil det samlede projekt, når 
anlægsarbejdet er udført, kunne 
overholde de vejledende 
grænseværdier for støj og 
vibrationer? 
 x 
  
Hvis "nej" angives overskridelsens omfang og 
begrundelse for overskridelsen 
17. Er projektet omfattet 
Miljøstyrelsens vejledninger, 
regler og bekendtgørelser om 
luftforurening? 
  
 x 
Hvis "ja" angives navn og nr. på den eller de pågældende 
vejledninger, regler eller bekendtgørelser. 
Hvis "nej" gå til pkt. 20. 
18. Vil anlægsarbejdet kunne 
overholde de vejledende 
grænseværdier for luftforurening? 
  
  
Hvis "Nej" angives overskridelsens omfang og 
begrundelse for overskridelsen. 
19. Vil det samlede projekt, når 
anlægsarbejdet er udført, kunne 
overholde de vejledende 
grænseværdier for luftforurening? 
  
  
Hvis "Nej" angives overskridelsens omfang og 
begrundelse for overskridelsen. 
20. Vil projektet give anledning til 
støvgener eller øgede støvgener 
I anlægsperioden? 
I driftsfasen? 
  
 x 
Hvis "ja" angives omfang og forventet udbredelse. 
Projektets karakteristika 
Ja 
Nej Tekst 
21. Vil projektet give anledning til 
lugtgener eller øgede lugtgener 
I anlægsperioden? 
I driftsfasen? 
  
 x 
Hvis "ja" angives omfang og forventet udbredelse. 
22. Vil anlægget som følge af 
projektet have behov for belysning 
som i aften og nattetimer vil kunne 
oplyse naboarealer og 
omgivelserne 
I anlægsperioden? 
I driftsfasen? 
  
 x 
Hvis "ja" angives og begrundes omfanget. 
23. Er anlægget omfattet af 
risikobekendtgørelsen, jf. 
bekendtgørelse om kontrol med 
risikoen for større uheld med 
farlige stoffer nr. 372 af 25. april 
2016? 
  
 x 
  
Projektets placering 
Ja 
Nej Tekst 
24. Kan projektet rummes inden 
for lokalplanens generelle formål? 
  
 x 
Hvis "nej", angiv hvorfor: Der er ingen lokalplan. Dog 
overholdes opstillede krav iht. Kommuneplanen ift. at der 
drives efterskole på området. Efterskolen har en bro nu, 
men ønsker at udvide. 
25. Forudsætter projektet 
dispensation fra gældende bygge- 
og beskyttelseslinjer? 
 x 
  
Hvis "ja" angiv hvilke: Hæve en del af diget indenfor 
strandbeskyttelseslinje. 
26. Indebærer projektet behov for 
at begrænse anvendelsen af 
naboarealer? 
  
 x 
  

27. Vil projektet kunne udgøre en 
hindring for anvendelsen af 
udlagte råstofområder? 
  
 x 
  
28. Er projektet tænkt placeret 
indenfor kystnærhedszonen? 
 x 
  
  
Projektets placering 
Ja 
Nej Tekst 
29. Forudsætter projektet rydning 
af skov? 
(skov er et bevokset areal med 
træer, som danner eller indenfor 
et rimeligt tidsrum ville danne 
sluttet skov af højstammede 
træer, og arealet er større end ½ 
ha og mere end 2x0 m bredt.) 
  
 x 
  
30. Vil projektet være i strid med 
eller til hinder for realiseringen af 
en rejst fredningssag? 
  
 x 
  
31. Afstanden fra projektet i 
luftlinje til nærmeste beskyttede 
naturtype i henhold til 
naturbeskyttelseslovens § 3. 
  
 
 Ca. 350 meter til beskyttet strandeng mod vest og ca. 
220 m til beskyttet strandeng mod øst – Begge i luftlinje. 
32. Er der forekomst af beskyttede 
arter og i givet fald hvilke? 
  
 x 
  
33. Afstanden fra projektet i 
luftlinje til nærmeste fredede 
område. 
  
  
Ca. 1500 meter 
 
Afgørelser – 0209200 Fredningen vedrører: Kirkefredning 
34. Afstanden fra projektet i 
luftlinje til nærmeste internationale 
naturbeskyttelsesområde (Natura 
2000-områder, habitatområder, 
fuglebeskyttelsesområder og 
Ramsarområder). 
  
  
 Det nye anlæg ligger i Natura-2000 område. 
35. Vil projektet medføre 
påvirkninger af overfladevand eller 
grundvand, f.eks. i form af 
udledninger til eller fysiske 
ændringer af vandområder eller 
grundvandsforekomster? 
  
 x 
Hvis "ja" angives hvilken påvirkning, der er tale om. 
36. Er projektet placeret i et 
område med særlige 
drikkevandinteresser? 
  
 x 
   
37. Er projektet placeret i et 
område med registreret 
jordforurening? 
  
 x 
 
 
  
38. Er projektet placeret i et 
område, der i kommuneplanen er 
udpeget som område med risiko 
for oversvømmelse. 
  
 x 
  
39. Er projektet placeret i et 
område, der, jf. 
oversvømmelsesloven, er udpeget 
som risikoområde for 
oversvømmelse? 
  
 x 
  
Projektets placering 
Ja 
Nej Tekst 
40. Er der andre lignende anlæg 
eller aktiviteter i området, der 
  
 x 

sammen med det ansøgte må 
forventes at kunne medføre en 
øget samlet påvirkning af miljøet 
(Kumulative forhold)? 
41. Vil den forventede 
miljøpåvirkning kunne berøre 
nabolande? 
  
 x 
  
42. En beskrivelse af de 
tilpasninger, ansøger har foretaget 
af projektet inden ansøgningen 
blev indsendt og de påtænkte 
foranstaltninger med henblik på at 
undgå, forebygge, begrænse eller 
kompensere for væsentlige 
skadelige virkninger for miljøet? 
  
  
  
43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. 
 
 
 
Dato:___12.12.2024_____________________  
Bygherre/anmelder:____Sunke Arkitekter_____ 
 
 
Vejledning 
Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt 
sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at 
bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren 
skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til 
overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan 
hentes på offentlige hjemmesider. 
Farverne "rød/gul/grøn" angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet 
vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. "Rød" angiver en stor 
sandsynlighed for VVM-pligt og "grøn" en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan 
spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste 
tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. 
Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar 
ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. 
 
Din ansøgning fremsendes digitalt til os, ellers kan vi ikke behandle den. 
Mail: [email] 
 
 
 

 
Besvarelse af mail af. 14.02.2025 
 
 1/4 
Projekt 
Klintebjerg Efterskole 
Dato 
30-04-2025 
SUNKE ARKITEKTER 
Andresens Købmandsgård 
1, 2. Sal 
DK-[postnr by] 
 
[telefon]
www.sunkearkitekter.dk 
CVR [telefon]
 
 
 
Sag nr. 
[postnr by] til besvarelse af mangelbrev 
 
Nedenstående besvarelser fra Sunke Arkitekter er med rød. Tekst med sort er 
mangler iht. Mail af d. 12.04.2025 
 
a. Først skal vi bede jer om at redegøre for forskellene i tegningerne (Bilag 3) og 
illustrationerne (Bilag 5). Dette skal blandt andet ses i relation til placeringen af 
vildmarksbadet, hvor det i illustrationerne placeres i broanlægget og derfor på 
søterritoriet, hvorimod det på tegningerne placeres inde på land og halvt i 
broanlægget, hvorfor badet vil kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Det 
skal hertil knyttes, at det umiddelbart ikke vil være muligt at imødekomme 
dispensationen. Ligeledes skal det afklares, hvorvidt der skal etableres kajakramper, 
som vises i Bilag 5, men som ikke vises i Bilag 3. 
 
 
Vi skal altså bede jer om at forklare materialevalg, dimensioner og udformning, 
samt opdatere tegningerne/illustrationerne for projektet, således der ikke opstår 
misforståelser. 
 
Tegningsmateriale er tilrettet således at tegningsmaterialet er entydigt. Der er 
vedlagt materiale med revisioner. Herunder er oplistet bilag som er tilrettet: 
 
Bilag 3 - A.01.02 - Fremtidig situationsplan 
Bilag 4 - A.01.51 – Broanlæg 
Bilag 5 - Illustrationer 
Bilag 6 - A.03.32 - Delsnit broanlæg 
 
Vildmarksbadet er rykket ud på broanlægget og dermed ud på søterritoriet, således 
at det ikke kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. 
 
Der skal etableres kajakramper, som er en form for flåde, som er fortøjet til øvrig 
flydebro. De er indtegnet. 
 
Konstruktionsopbygninger kan ses på Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning 
 
b. Vi skal desuden bemærke, at Kystdirektoratet har en restriktiv praksis over for 
sidebeklædning på broanlæg, da anlægget således vil fremstå som dominerende i 
kystlandskabet. Vi skal derfor bede jer om at begrunde behovet herfor, såfremt der 
stadig ønskes at medtage dette i projektet. 
 
Sidebeklædningen har til formål at agere bølgebrydere for den indre del af området i 
det nye anlæg. Den indre del af området skal bruges som ”kravlegård” og derved 
træningsanlæg for småbådssejlads til nye og uerfarne elever inden de skal ud på 
fjorden og sejle. 
-- AKT [telefon]-- BILAG 16 -- [ Besvarelse af mangelbrev ] --

 
Besvarelse af mail af. 14.02.2025 
 
 2/4 
Det kan konstateres ved besigtigelse af Klintebjerg havn at der på molen mod 
fjorden også er sidebeklædning. Generelt er der kigget på opbygningen af 
Klintebjerg havn og grundprincipper for konstruktioner og materialevalg vil være ens 
med havnen for at harmoni mellem de to broanlæg. Se Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, 
principopbygning 
 
c. Herudover skal arbejdsmetoder for alle delelementer og den forventede 
anlægsperiode beskrives samt projektets nøjagtige placering skal angives i 
geografiske koordinater i grader, minutter og decimaler af minutter, i datum WGS 
84 med 3 decimaler. Derudover skal vi også bede jer om, at forholde jer til 
anlæggets påvirkning på kystens udvikling.  
 
Arbejdsgang og metoder: 
 
Arbejderne forventes at pågå hurtigst muligt efter alle tilladelser er indhentet, og i 
bedste fald allerede fra september måned 2025, hvor yngleperiode for marsvin er 
overstået. 
 
1. Byggepladsforanstaltninger og materiel for udførelse: 
 
Der vil i anlægsperioden forekomme maskinelt arbejde i større og 
mindre omfang, men aktiviteter af større maskiner i fjorden er størst 
ved nedvibrering af pæle. 
 
2. Ramning af pæle: 
 
Ramning af pæle bliver udført fra rammeflåde på vandet. Den 
forventede anlægsperiode for ramning af pæle er ca. 5-7 arbejdsdage. 
Der vil naturligt ifbm. Ramning af pæle forekomme støj og 
vibrationer. 
I forbindelse med anlægsarbejdet vil ramning af de bærende stolper 
ikke blive udført marsvins (bilag IV-art, habitatdirektivet) 
yngleperiode fra den 1. maj til den 31. august. 
 
3. Opbygning af bundkonstruktion: 
 
Opbygning af underkonstruktion for brodækket udføres ligeledes fra 
en flåde, hvor skråbånd og tænger monteres derfra. 
 
4. Beklædning af dæk og sider 
 
Dækket monteres uden brug af flåder, og udføres successivt. 
 
5. Opbygning af lavvandsbassin 
 
Opbygningen af lavvandsbassin sker på værksted og der vil derfor 
ikke ifm. Produktionen af bassinet komme larm og støj. 
 
Bassinet samles på land og hejses ned i brodækket i sin helhed. 
 
6. Udførelse af nyt slæbested 
 

 
Besvarelse af mail af. 14.02.2025 
 
 3/4 
Nyt slæbested udføres med betonelementer som hejses ned på 
bunden af fjorden. Terrænet på land justeres til, så det passer med 
slæbestedets højde. Der er ansøgt særskilt om slæbested. 
 
Projektets nøjagtige placering er:  
 
55° 28.690' N 10° 27.070' E 
 
 
d. Vi skal ligeledes bede om en beskrivelse af sikkerhedsmæssige forhold ifm. 
anvendelse af anlægget, specielt i relation til badesikkerheden ved brug af vippen 
placeret yderst på anlægget. 
 
Vippen udgår og bliver derfor ikke relevant at beskrive sikkerhed omkring. Hvis der 
fortsat vil være brug for sikkerhedsmæssige foranstaltninger i relation til 
badesikkerheden vil vanddybder kunne måles helt lavpraktisk med en målepind 
nemt og effektivt vil kunne måle vanddybden. 
 
Det er ikke meningen der skal laves udspring fra broen. 
 
 
e. Vi skal desuden bede jer om at beskrive forventningerne til det eventuelle fremtidige 
oprensningsbehov, som vil kunne opstå efter etableringen. 
 
Dette punkt fremgår, og er beskrevet i væsentlighedsvurderingen, som afleveres 
medio maj 2025 
 
f. 
Projektet er beliggende i Natura 2000-område nr. 110, der er kendskab til bilag IV-
arten marsvin i området, samt et trækfuglereservat, hvorfor vi skal bede jer om at 
udarbejde en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning herpå både ift. 
anlægs- og driftsfasen. Vi skal herudover bede jer om at forholde jer til anlæggets 
virkning på målopfyldelse i vandramme- og havstrategidirektiverne. Vær 
opmærksom på, at vandrammedirektivet er i høring efter overdragelsen til 
Ministeriet for Grøn Trepart. 
 
DMR afleverer væsentlighedsvurdering medio maj 2025 
 
g. I kan med fordel orientere jer i vores administrationsgrundlag, hvor der er 
information om slæbesteder, bade- og bådebroer og fortøjningspæle, som I finder 
her: https://kyst.dk/media/pl5nlz1e/administrationsgrundlagforsoeterritoriet.pdf.  
 
 
Slæbestedet vil foruden tilladelse fra Kystbeskyttelsesloven §16a også kræve 
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelsesloven §15). Der skal 
derfor ansøges om dette særskilt. I finder ansøgningsmaterialet 
her: https://kyst.dk/kystzonen. Hertil skal vi bede jer redegøre yderligere for 
behovet for et slæbested, da der findes et slæbested på nabomatriklen. 
 
Der er udarbejdet særskilt dispensationsansøgning d. 23.04.[postnr by] af mail af. 14.02.2025 
 
 4/4 
h. Ift. genetableringen af strandengen, som er beliggende inden for 
strandbeskyttelseslinjen, så vil dette ikke være dispensationskrævende, 
såfremt arealet bliver overladt til sig selv, og arealet ikke bliver kunstigt tilplantet.  
 
Arealet vil blive overladt til sig selv efter reetableringen. 
 
i. 
Vi gør yderligere opmærksom på, at vi kun er myndighed for anlæg på søterritoriet. 
Såfremt digets funktion er højvandsbeskyttelse, så vil det være kommunen, som er 
myndighed, dermed ikke Kystdirektoratet. Såfremt der ikke er tale om 
højvandsbeskyttelse, vil Kystdirektoratet være myndighed ift. 
strandbeskyttelseslinjen, hvor min kollega i en tidligere forespørgsel har gjort klart, 
at dispensationsmulighederne herfor er begrænsede. Hertil skal vi også blot gøre 
opmærksom på, at et diges funktion umiddelbart vil svækkes, når der graves i det 
og det får en anden funktion end kystbeskyttelse. 
 
Der er gjort opmærksom på til Nordfyns Kommune at de er myndighed, da vi 
betragter diget som højtvandsbeskyttelse.