Tilladelse til en cykel- og gangbro, et svømmeområde, en opholds-trappe samt en boardwalk i Nykøbing F. Havn, Guldborgsund Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 55996 
Ref. [..] 
Den 22. oktober [postnr by] 
Sendt på mail til [email] 
 
 
 
Tilladelse til en cykel- og gangbro, et svømmeområde, en opholds-
trappe samt en boardwalk i Nykøbing F. Havn, Guldborgsund Kom-
mune. 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til, at der etableres en cykel- og gangbro, 
et svømmeområde, en opholdstrappe samt en boardwalk i Nykøbing F. Havn, 
Guldborgsund Kommune. Placeringen af de konkret anlæg fremgår af projektbe-
skrivelsen. Desuden meddeles der tilladelse til at udføre 6 geotekniske boringer. 
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendt-
gørelsen og miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelseslo-
ven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonse-
kvensvurdering (VVM) af projektet.  
 
Lovgrundlag 
Etablering af anlæg og midlertidig opfyldning samt gravning på søterritoriet kræ-
ver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 i kystbeskyttelseslo-
ven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i 
forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vur-
dere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller 
visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af in-
ternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt 
angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samti-
dig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 
1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-
krete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l. 

 
 
2 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljø-
vurderingsloven: 
1. 
Udformningen og etableringen af cykelbroen, svømmeområdet, opholds-
trappen samt boardwalken, herefter kaldet anlæggene, skal ske i overens-
stemmelse med det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn-
dringer af anlæggene eller anlægsmetoderne. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
3. 
Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra 
udstedelsen af denne tilladelse. 
4. 
Belysning på anlæggene må alene etableres med henblik på at sikre færdsel 
og sejlads og må ikke virke generende for omgivelserne. 
5. 
Anlæggene må ikke møbleres, dog tillades simple bænke i vigelommerne på 
cykel- og gangbroen. 
6. 
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet 
([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande ([email]) og 
Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal 
samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at 
projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæg-
gets endelige position.  
7. 
Anlæggenes ejer forpligter sig til at vedligeholde anlæggene i god og for-
svarlig stand.  
8. 
Tilladelsen til at etablere anlæggene og de opførte anlæg må ikke uden tilla-
delse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.  
 
9. 
Anlæggene eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers 
regning, såfremt:  
• 
anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. 
• 
anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks gen-
etableres, eller 
• 
vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. 
Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umid-
delbart efter anlæggets permanente fjernelse. 
I forbindelse med en fjernelse af anlæggene skal området bringes i en stand 
så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggenes etablering, som 
muligt.  

 
 
3 
Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – 
Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) doku-
mentation for reetableringen.   
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de 
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendel-
ser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden 
lovgivning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for 
et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt 
ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikker-
hed eller stabilitet. 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 
2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske 
farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt 
med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod 
projektet. Kystdirektoratet har bl.a. lagt vægt på, at der er tale om en modernise-
ring og udvikling af et havneområde og at der ikke er væsentlige naturhensyn som 
taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler 
imod projektet.  
I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. lagt vægt på at formålet 
med projektet er en omlægning af erhvervshavnen til et aktivt område for byens 
borgere. Kystdirektoratet har tillagt det betydning, at ansøgningen tager udgangs-
punkt i en vedtaget helhedsplan for Nykøbing Falster Havn, som de ansøgte anlæg 
er en del af. I helhedsplanen udtrykkes bla. ”Der er et stort ønske om at bryde op-
levelsen af den lange, trivielle kajkant, både fysisk og visuelt, så området ned-
skaleres og gøres foranderlig og rig på variation og tilbud, og sundet bliver til-
gængeligt for byens borgere og gæster.”  
Projektet er ansøgt første gang i 2023 og der er lagt vægt på, at ansøger har taget 
tidligere høringssvar og bekymringer til efterretning og ladet udarbejde broregle-
ment og en sejladsrisikoanalyse samt foretaget en række projektjusteringer. 
I forhold til etableringen af cykel- og gangbroen har Kystdirektoratet lagt afgø-
rende vægt på, at broen skaber en mere attraktiv og sikker forbindelse end den ek-
sisterende vejbro (Frederik d. IX’s bro) mod syd, mellem Nykøbing F. i øst og 
Sundby i vest, for cyklister og gående. Det er endvidere indgået i vurderingen, at 
der tidligere har ligget en bro på den valgte placering. 

 
 
4 
I forhold til svømmeområdet er der lagt vægt på, at der er offentlig adgang til 
svømmeområdet, der tænkes benyttet både sommer og vinter. Desuden er det til-
lagt vægt, at ansøger har oplyst, at svømmeområdet vil gøre det mere sikkert for 
badende. 
Vedrørende boardwalken langs havnekajen er der lagt vægt på, at den bidrager til 
helhedsplanens ønske om at bryde den lange havnekaj. Boardwalken vil give bru-
gere en oplevelse af at gå eller cykle ”på vandet”. Det er endvidere tillagt vægt, at 
boardwalken skal placeres i området imellem den eksisterende Frederik d. IX’s 
bro, og den nye cykel- og gangbro, samt at der er tale om en placering med bynær 
tilknytning, ligesom det er tillagt vægt, at boardwalken skal bruges til fortøjning af 
både, der afventer at kunne sejle igennem den nye cykel- og gangbro. 
I forbindelse med opholdstrappen er der lagt vægt på, at den bidrager til ønsket 
om at bryde kajkanten, idet den etableres på yderkanten af den eksisterende kaj. 
Trappen skal invitere til ophold så tæt på vandet at brugere kan dyppe tæerne, op-
leve skiftende vandstande eller solnedgang. Trappen kan desuden benyttes af ka-
jaksejlere m.fl. Opholdstrappen etableres i forbindelse med udviklingen af ”Bro-
pladsen” omkring det fremtidige museum, bibliotek og borgerservice.  
Det er endvidere indgået i Kystdirektoratets vurdering at etableringen af de an-
søgte anlæg, ikke vil være visuelt uforenelige med områdets karakter, eller vil på-
virke de landskabelige hensyn negativt. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at 
projektområdet er placeret bynært, og i et vandområde, der igennem mange år har 
været udnyttet rekreativt og erhvervsmæssigt. Projektområdet er desuden omfat-
tet af en helhedsplan hvis formål bla. er at fastlægge områdets anvendelse fra er-
hvervs havneformål, til rekreative formål mm. Planens overordnede formål er at 
skabe sammenhæng mellem den eksisterende by og vandet, som i dag er afskåret 
fra byen af den gamle erhvervshavn. Yderligere søges det at trække naturen ind til 
byen.  
Desuden er der lagt vægt på, at ansøger har oplyst at projektet ikke vil påvirke sej-
ladsen i sundet i væsentlig grad, og at der er planlagt diverse tiltag for at sikre ba-
desikkerheden. Der ligges også vægt på, at projektet hverken i anlægs- eller drift-
fasen vil påvirke havmiljøet væsentligt. Det begrundes af ansøger med at der pri-
mært anvendes træ, beton og stål til anlægsarbejdet. Til træarbejder anvendes træ 
fra bæredygtig skovdrift, beton og stål leveres som rene materialer. Det er Kystdi-
rektoratets vurdering, at ophvirvling af sediment fra havbunden, i forbindelse 
med rammearbejdet og etablering samt fjernelse af midlertidig dæmning vil være 
lokal og minimal og derfor vurderes arbejdet ikke at påvirke området eller nærlig-
gende beskyttede naturområder væsentligt negativt.  
Det er på baggrund heraf Kystdirektoratets vurdering at projektet ikke i hverken 
anlægsfase eller den efterfølgende driftsfase forventes at forstyrre mere end al-
mindelig havneaktivitet.  
Tilladelsen indeholder endvidere tilladelse til 6 geotekniske boringer i anlægstra-
ceet. Kystdirektoratet har i den forbindelse lagt vægt på at disse skal bruges i for-
bindelse med den endelige planlægning af anlægsarbejdet. 

 
 
5 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at Kystdirektoratets praksis for etable-
ring af belysning på anlæg på søterritoriet er restriktiv. Efter en konkret vurdering 
kan der dog på anlæggene installeres belysning af sikkerhedsmæssige årsager, jf. 
vilkår 4. Ved denne vurdering er der lagt vægt på anlæggenes karakter og den by-
nære tilknytning. Belysningen på anlæggene udformes, så der sikres en jævn ned-
adrettet belysning (belysningsklasse E2), som alene oplyser gangarealer og ikke 
sundet og vandoverfladen omkring anlæggene. 
Kystdirektoratet skal endvidere også bemærke, at denne tilladelse ikke indeholder 
mulighed for, at der på nogen af anlæggene kan placeres møbler eller andre ind-
retninger såsom blomsterkasser eller lignende. Dog tillades simple bænke i vige-
lommerne på cykel- og gangbroen af hensyn til gangbesværede, små børn og an-
dre fodgængere. Til sikring af dette har vi indsat vilkår 5. Begrundelsen herfor er, 
at anlæggene skal være adgangsgivende for bløde trafikanter og ikke indbyde til 
længerevarende ophold. I forhold til opholdstrappen vil denne give mulighed for 
at der tages ophold, hvilket efter Kystdirektoratets vurdering er en naturlig konse-
kvens af anlæggets udformning og placering. 
Kystdirektoratet har ved afgørelsen været opmærksomme på, at der både lokalt er 
opbakning til projektet, men at der også er bekymringer fra brugere af vandområ-
det til projektet, særligt til cykel- og gangbroen.  
Der er således i forbindelse med den offentlige høring indkommet en række be-
mærkninger fra de omkringliggende sejlklubber og sejlerforeninger vedrørende 
projektets påvirkninger, herunder bekymring for sejlsikkerheden i forbindelse 
med passage under cykel- og gangbroen, som bliver udstyret med klapfunktion. 
Derudover har Etablissement- og Terrænkommandoen udtrykt bekymring angå-
ende broens påvirkning af redningsberedskabets muligheder for at passere.  
De indkomne høringssvar har været sendt i partshøring ved ansøger, som har for-
holdt sig til indsigelserne. Ansøgers bemærkninger i deres fuldere ordlyd fremgår 
af afsnittet ”Sagsgennemgang”.  
Ansøger har bl.a. oplyst, at der i udarbejdelsen af projektet er taget højde for de 
sejlendes sikkerhed idet der er udarbejdet en Sejladssikkerhedsanalysen. Derud-
over er den generelle udformning af broen og betjeningen heraf forelagt Bered-
skabsstyrelsen - Sikre Farvande (SIFA). SIFA påpeger at kommunen med det revi-
derede projekt har imødekommet de tidligere kritikpunkter og vurderer hermed at 
sejladssikkerheden er tilstrækkeligt belyst med sejladssikkerhedsanalysen, og op-
lyser, at de ikke har yderligere bemærkninger. SIFA vil være involveret i den frem-
adrettede proces ift. sejladssikkerheden i udførelsesfasen.  
Ansøger har ift. Etablissement- og Terrænkommandoens bekymring til rednings-
beredskabets mulighed for at passere cykel- og gangbroen oplyst, at broens geo-
metri er blevet ændret, siden projektet var i høring første gang, og at det sikres, at 
der er samme gennemsejlingshøjde som ved Frederiks d. IX’s bro, dvs. 4 m ved 
daglig vande. Derudover vil der blive oprettet en tilkaldevagt, som vil kunne kon-
taktes døgnet rundt for åbning af broen. 

 
 
6 
Kystdirektoratet vurderer, at ansøger i relevant omfang har forholdt sig til sejlads-
sikkerheden i forbindelse med de sejlendes passage gennem gang- og cykelbroen. 
Omkring ændrede strømforhold og sedimentering i forbindelse med det ansøgte 
svømmeområde, som består af betonflydebroer og flydetov, oplyser ansøger at 
grundet svømmeområdets beliggenhed på det bredeste sted i sundet og en vand-
dybde på op til 6 m forventes ingen påvirkning af sedimenttransporten i området. 
Det begrundes med at strømningshastigheden langs bunden vil være uændret idet 
de strømreducerende tiltag udelukkende udføres i vandspejlets øverste 1,5-2 m. 
Tiltaget vurderes af ansøger ikke samlet at påvirke sedimentation og næringsstof-
transport i området væsentligt.  
Kystdirektoratet vurderer, at ansøgers valg af placering af svømmeområdet er vel-
overvejet og at en påvirkning af strømforhold og ændring af sedimentaflejring vil 
være minimal. 
Ifølge vedtaget genbesøgt vandområdeplan 2021-[telefon]-2027 er den samlede 
økologiske tilstand for hovedvandopland Smålandsfarvandet, vandområde Guld-
borgsund hvor projektområdet er beliggende, vurderet som ’moderat’, mens den 
kemiske tilstand er ’ikke-god’. Målet for vandområdet er en god økologisk og en 
god kemisk tilstand, hvilket således ikke er opfyldt på nuværende tidspunkt. Sta-
tus for vandområdets tre biologiske kvalitetselementer: 
 
• 
Fytoplankton: Vurderet til høj økologisk tilstand 
• 
Makrofytter (rodfæstede planter): Vurderet til god økologisk tilstand 
• 
Benthiske invertebrater (bundfauna): Ukendt. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil hindre opnåel-
sen af en god økologisk eller kemisk tilstand, og projektet vil ligeledes ikke med-
føre en forringelse af den eksisterende tilstand for de enkelte kvalitetselementer. 
Vurderingen er baseret på, at der er tale om et kajnært anlægsprojekt i en ældre 
industrihavn, hvor de fysiske og kemiske påvirkninger er lokale samt kortvarige, 
og hvor der udelukkende anvendes rene materialer til anlæggene. 
I forbindelse med sagen har ansøger udført en ålegræsundersøgelse som dækker 
cykel-/gangbroens trace. Undersøgelsen viste at der i projektområdet ikke er regi-
stret en hovedudbredelse af ålegræs, og den største dækningsgrad blev registreret 
til 5 %. Undersøgelsen angiver ligeledes at den største vanddybde for registrering 
af hovedudbredelse af ålegræs er 4 meter. Der vil i forbindelse med projektet 
kunne opleves sediment ophvirvling og sedimentering i og omkring projektområ-
det. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet ikke vil forringe udbre-
delsen af ålegræs, eller hindre målopfyldelsen for hovedudbredelsen, idet der er 
en minimal dækning af ålegræs i projektområdet, samt at påvirkningerne alene vil 
være midlertidige.  
 

 
 
7 
Det er oplyst i forbindelse med sagen at etablering og fjernelse af arbejdsvejen til 
brug for betonhætterne vil medføre en midlertidig risiko for lokal sedimentspred-
ning. Da sedimentet i området primært består af sand, vil der under gravearbejdet 
kun ske en minimal og kortvarig suspension af materiale i vandsøjlen, da sandpar-
tikler sedimenterer hurtigt. Næringsstoffer i marine sedimenter er overvejende 
bundet til finkornede partikler som ler og silt, som kun forekommer i meget be-
grænset omfang i det berørte havbundsmateriale. Kystdirektoratet vurderer der-
for, at en eventuel frigivelse af næringsstoffer vil være lokal, minimal og af så kort 
varighed, at det ikke vil medføre en øget opblomstring af fytoplankton. På den 
baggrund er det direktoratets vurdering, at projektet ikke vil hindre opfyldelsen af 
miljømålet for kvalitetselementet fytoplankton. 
Ifølge vedtaget genbesøgt vandområdeplan 2021-2027 er miljømålet for vandom-
rådet 'god kemisk tilstand'. Den nuværende kemiske tilstand er i basisanalysen 
vurderet som 'ikke-god' som følge af overskridelser for nikkel, benz(a)pyren, kvik-
sølv, tributyltin, bly og cadmium. 
Ansøger har oplyst, at der i forbindelse med projektet ikke anvendes eller udledes 
miljøfremmede stoffer. Der bortgraves ca. 100 m³ havbundsmateriale, som efter-
følgende tages på land og bortskaffes permanent. Det er Kystdirektoratets vurde-
ring, at uddybningen ikke vil forhindre opnåelsen af en god kemisk tilstand, eller 
føre til en forringelse af den eksisterende kemiske tilstand. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at opførelse af de ansøgte anlæg ikke vil hindre 
målopfyldelse af god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand, idet der er tale 
om mindre og helt kyst- og bynære anlæg der etableres ved anvendelse af rene 
materialer og med minimal og lokal ophvirvling af bundsediment til følge. 
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set 
ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed 
ikke medføre en forringelse af havmiljøet. 
Projektet er placeret i Natur- og miljøbeskyttelsesområder N84. Formålet med an-
givelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at havplanen afspejler 
de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 2000-områder eller 
som er fredede, for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. Det vurderes, at 
det ansøgte projekt ikke er i strid med intensionerne med den fremlagte Havplan. 
Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er 
tale om anlægsarbejde i et i forvejen bebygget og udnyttet område, som ønskes 
moderniseret til rekreativ brug for byens borgere og besøgende. Kystdirektoratet 
finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablere en cykel- og gangbro, et 
svømmeområde, en opholdstrappe samt en boardwalk og 6 geotekniske boringer. 
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 

 
 
8 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud-
peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til 
deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro-
jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art 
væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det ansøgte projekt vil finde sted indenfor Natura 2000-område nr. 173: Små-
landsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand 
(H152 og F86), hvor bl.a. bilag IV-arten marsvin er på udpegningsgrundlaget. 
Udpegningsgrundlaget er følgende: 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væ-
sentlig påvirkning af Natura 2000-området.  

 
 
9 
Kystdirektoratet vurderer således, at projektet ikke vil påvirke de 28 terrestriske 
naturtyper og arter, som området er udpeget for, idet projektområdet er belig- 
gende på søterritoriet.  
Kystdirektoratet vurderer videre, at de to udpegede flagermusarter samt 11 fugle-
arter ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, da anlægsarbejdet er af begræn-
set omfang samt bynært, og at eventuelle forstyrrede individer vil kunne flytte sig 
til mere uforstyrrede områder, mens arbejdet pågår. Det er videre tillagt vægt, at 
projektområdet ikke vurderes at fungere som fouragerings-, raste- og yngleområ-
der for arterne.  
Projektområdet er beliggende indenfor kortlagt marin habitatnaturtype bugter og 
vige (1160). I forbindelse med projektets udførelse inddrages der et mindre hava-
real – både midlertidig inddragelse til en interimsdæmning og permanent inddra-
gelse til bropiller og pæle. Det er Kystdirektoratet vurdering, at projektet ikke vil 
påvirke naturtypen bugter og vige væsentligt, idet der er tale om et projekt (fodaf-
trykket) af begrænset omfang, samt at den største inddragelse alene er midlerti-
dig.  
Ift. de øvrige fire marine naturtyper vurderer Kystdirektoratet, at disse ikke vil 
blive påvirket væsentligt som følge af projektet. Kystdirektoratets vurdering skyl-
des bl.a. afstanden mellem projektområdet og de kortlagte udpegninger sammen-
holdt med projektets reelle påvirkninger. 
Der er tre marine pattedyr på udpegningsgrundlaget, gråsæl, spættet sæl og mar-
svin.  
Der er observeret enkelte gråsæler i Guldborgsund Bredning, men ikke nord for 
bredningen. Gråsælen benytter især området omkring Rødsand, som er belig-
gende ca. 22 km syd for projektområdet.  
Ved og nær projektområdet findes ikke uforstyrrede yngle-/hvilepladser for spæt-
tet sæl, men der er observeret enkelte individer af spættet sæl ved Nykøbing F. 
Spættet sæl benytter især området omkring Rødsand og Vitten som yngle- og ra-
stelokaliteter, som er beliggende over 20 km syd for projektområdet.  
Guldborgsund ligger i området for Bælthavsbestanden for marsvin. Marsvinene 
opholder sig hovedsageligt i de mere åbne dele af området, herunder Smålands-
farvandet og Femern Bælt, og der er også kun få observationer af marsvin ved Ny-
købing F.  
Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke væsentlig vil påvirke de udpe-
gede arter gråsæl, spættet sæl og marsvin, idet projektområdet ikke vurderes at 
være at væsentlig betydning for arterne, samt at der er en høj grad af forstyrrelse i 
området i forvejen. Det er videre vægtet, at impulsstøjen fra ramningen ikke vur-
deres at ville bevæge sig over store afstande grundet projektområdets placering in-
deni et snævert farvand. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at eventuelle indivi-
der, der måtte befinde sig i eller i nærheden af projektområdet, vil kunne flytte sig 
til mere uforstyrrede områder, mens arbejdet pågår.  

 
 
10 
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsent-
lig påvirkning af Natura 2000-område nr. 173: Smålandsfarvandet nord for Lol-
land, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Kystdirektoratet vurderer 
således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper samt levesteder, 
eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser 
for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der 
ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.  
Kystdirektoratet vurderer endvidere, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten 
marsvin samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes 
bl.a. beliggenheden af projektområdet, som ikke vurderes at være af væsentlig be-
tydning for arten. Det er videre vægtet, at impulsstøjen fra ramningen ikke vurde-
res at ville bevæge sig over store afstande grundet projektområdets placering in-
deni et snævert farvand. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at eventuelle indivi-
der, der måtte befinde sig i eller i nærheden af projektområdet, vil kunne flytte sig 
til mere uforstyrrede områder, mens arbejdet pågår.  
Kystdirektoratet vurderer endvidere, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arterne 
bredøret- og damflagermus samt påvirke arterne på individniveau.   
Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. beliggenheden af projektområdet, som 
ikke vurderes at være af væsentlig betydning for arterne. Det er i den forbindelse 
tillagt vægt, at eventuelle individer, der måtte befinde sig i eller i nærheden af pro-
jektområdet, vil kunne flytte sig til mere uforstyrrede områder, mens arbejdet på-
går.  
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin-
ger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
 
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)  
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering 
af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer 
og programmer og af konkrete projekter (VVM). 
Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lov-
bekendtgørelsen.  
For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udta-
lelser fra andre berørte myndigheder.  
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne 
væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurde-
ring af projektet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på at der alene 
anvendes rene materialer, at ophvirvling af sediment vil bundfælde lokalt, at det 
er et lavvandet område, og at der er begrænset strøm ved opfyldningsområdet. 
Desuden at projektområdet er et aktivt havneområde, hvor der har været anlæg, 
sejlads og trafik gennem mange år.  

 
 
11 
I forhold til de øvrige dele af projektet er det Kystdirektoratets vurdering at det 
særligt vil være ramning af pæle der vil medføre en miljømæssig påvirkning. Kyst-
direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at anlægsarbejdet med blandt an-
det nedramning af pæle, samt transport af materialer ikke vil have nogen væsent-
lig miljøpåvirkning, da ansøger har oplyst, at støj håndteres ift. gældende regler 
for anlægsarbejder. Anlægsarbejdet for de fire delprojekter vil tage op til 3 år at 
gennemføre, hvoraf rammearbejdet forventes at tage ca. 17 uger fordelt ud over 
anlægsperioden.  
Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at anlæggene 
er en del af en udarbejdet helhedsplan for Nykøbing Falster Havn. Desuden at 
projektområdet er en nedlagt havn hvor der har være anlæg, sejlads og trafik gen-
nem mange år. Screeningen fremgår af bilag 1.  
Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende vi-
den samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, 
hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis 
(sagsnr. 19/07066). 
Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis 
denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyt-
tet i 3 på hinanden følgende år. 
 
 
 

 
 
12 
Projektbeskrivelse  
Kystdirektoratet bemærker at det i ansøgningsmaterialet flere steder er anført at 
projektmaterialet er skitser. Da Kystdirektoratet kun meddeler tilladelse til kon-
krete projekter skal projektet udføres i henhold til det beskrevne i denne tilladelse. 
 
Historik 
Projektet er søgt ved Kystdirektoratet første gang i september 2023, jour-
nalnr.23/07046. Af høringssvarene fremgik en del bekymringer og kritikpunkter. 
Bla. efterspurgte Søfartsstyrelsen supplerende oplysninger, et udkast på et brore-
glement og en sejladsrisikoanalyse. Ansøger har udarbejdet de ønskede doku-
menter og desuden foretaget en række projektjusteringer, hvorefter der er ind-
sendt en ny ansøgning. 
De væsentligste projektjusteringer efter ansøgers opfølgende dialog med Søfarts-
styrelsen og lystsejlerne i Guldborg Sund er oplistet i nedenstående tabel:  
 
 
Oprindeligt projekt  
 
Nuværende projekt  
Drejebro/Svingbro  
 
Enkeltfløjet klapbro  
Uddybning og klapning til etablering 
af sænkekasse  
Udgår da broåbningssystem er ændret  
Åbning ved fjernbetjening/app  
 
Åbning ved brovagt (overvåget)  
Afmærkning ved dagskilte  
Afmærkning som lys-  
afmærkning og brosignal  
Frihøjde ved gennemsejlingsfag: 2 m  
 
Frihøjde ved gennemsejlingsfag: 4 m  
Gennemsejlingsbredde to fag af 13,5 
m, med gennemsejling i begge retnin-
ger samtidigt  
Gennemsejlingsbredde et fag af 13,5 
m, med gennemsejling fra én retning 
ad gangen  
Fortøjning til ledeværk  
Fortøjning langs boardwalk (syd) og 
langs kaj (nord)  
 
Det ansøgte projekt 
Ansøgningen omfatter anlæg af en ca. 550 meter lang pælebåret cykel- og gangbro 
over Guldborgsund med klapåbning, et svømmeområde indrammet af betonflyde-
broer, en 200 meter lang boardwalk langs den eksisterende kaj med mulighed for 
fortøjning samt en 35 meter opholdstrappe. Projektet er en del af kommunens 
helhedsplan, hvor havneområdet transformeres mod bymæssig anvendelse.  

 
 
13 
 
Figur 1. Oversigt over de ansøgte anlæg. 
 
Cykel-og gangbroen, etableres, så der skabes forbindelse mellem Nykøbing F. 
[matrikel] i øst og Sundby, [matrikel] mod vest. Broen er kun for cyklende og gående og etableres i samme tracé 
som den gamle Chr. d. IX bro, som eksisterede fra 1867 til 1963. 
Broen over Guldborgsund bliver ca. 550 m lang og 6 m bred og etableres som en 
pælebåret klapbro på ca. 86 pæle med betonhætter/-tværbjælker. Overbygningen 
udføres i stål og afsluttes med azobetrædæk. Der bliver en frihøjde på 4 m og en 
broåbning på 13,5 m. 
For at anlægge første del af cykel- og gangbroen, etableres en midlertidig dæm-
ning på 3-4000 m3 der opbygges af rene friktionsmaterialer på lavt vand. Dæm-
ningsskråningerne sikres med fiberdug samt mindre dæksten. Dæmningen anven-
des til at arbejde med anlæggelse af cykelbroen indtil der er vanddybde nok til at 

 
 
14 
anlægsarbejdet kan foregå fra flåde/pram. Ifald det ikke er muligt at etablere en 
dæmning ønsker ansøger også mulighed for at etablere en arbejdsbro. Dæmnin-
gen og eventuel arbejdsbro fjernes i sin helhed efter afsluttet arbejde.  
Der vil være behov for at bortgrave omkring 100 m3 sediment for at etablere bro-
piller til cykelbroen. Sedimentet sendes til deponi. 
Broen apteres med gelænder og belysning samt mindre vigepladser. Belysningen 
på broen udformes, så der sikres en jævn nedadrettet belysning (belysningsklasse 
E2), som oplyser gangarealet og ikke sundet omkring broen. Belysningen i yderti-
mer udføres så lyset følger personer som passerer broen, hvorefter det vil slukkes. 
Broåbningen udføres som en enkeltfløjet klapbro.  
 
Figur 2. Cykelbroen set fra siden. 
 
Figur 3. Visualisering af cykel- og gangbro. 
Cykel-og gangbroen vil medføre en permanent indsnævring af Guldborgsund, sva-
rende til en reduktion af sundets tværsnit på ca. 4-8 % det pågældende sted. For at 
kompensere for det reducerede gennemstrømningsareal vil strømningshastighe-

 
 
15 
den blive øget ved bropæle. For at skabe en sikker passage for både cyklister/gå-
ende og sejlene, over og gennem broen, skal denne ved broåbningen apteres med 
passagesignaler, sejladsafmærkning i form af lysafmærkning og automatiske af-
spærringsbomme på broen. Langs gennemsejlingen ved broåbningen samt foran 
den åbne bro etableres der et ledeværk. Ledeværket kan anvendes af de sejlende 
ifm. at de er i venteposition inden broen åbner samt agere ”beskyttelse” af den 
åbne bro. Ledeværket søges udført med stålpæle koblet sammen med vandret 
tømmer i azobé. Det skal ligeledes være muligt at fortøje langs Boardwalk’en (sej-
lende fra syd) og langs kajen (sejlende fra nord).  
Anlægsvarighed skønnet til 14 – 18 måneder heraf rammearbejde i op til 10 uger 
 
Svømmeområdet etableres i den sydlige del af området ud for [matrikel]
bing F. Bygrunde, som en 50 x 2,4 m flydebro, der placeres langs den eksisterende 
kaj, samt to 25 x 6 m flydebrosbølgebrydere, en i hver ende af og vinkelret ud fra 
den eksisterende kaj. Badeområdet afgrænses af bøjer og flydetov. Svømmeom-
råde bliver 25 x 50 m og broer apteres med stiger. Adgangen til flydebroerne fra 
den eksisterende kaj sikres med ramper. Konstruktionen udføres fra søsiden ved 
ramning af ca. 14 stålpæle fra flåde for flydebroen langs kajen. Anlægsvarighed 
skønnet til 2-4 måneder heraf rammearbejde i 1 uge. 
 
Figur 4. Svømmeområdet set ovenfra. 
 
Boardwalk’en etableres langs den eksisterende kaj ud for [matrikel], syd for den fremtidige cykel /gangbro. Konstruktionen udføres som 
en ca. 250 m lang og 6 m bred promenade/bro, som funderes på ca. 80 stålpæle 
(2-3 stk. pr. ca. 10 m). Overbygningen udføres i stål og afsluttes med et azobe-
trædæk og stålværn, gelænder, redningsstiger, nedadrettet belysning og friholder-
værk med fortøjningspladser. Boardwalken apteres med orienteringsbelysning og 
redningsstiger.  

 
 
16 
Boardwalken afsluttes i kote +1,85, som er den samme kote som den eksisterende 
kaj. Dette er for at sikre sammenhæng mellem de gamle kajarealer og den nye pro-
menade. Ved fremskrevet højvandssituationer vil der derfor være risiko for at 
boardwalken vil komme til at stå under vand. Installationer på promenaden skal 
derved være forberedt til dette. Boardwalken vil højest være placeret op til 15 me-
ter fra eksisterende kajkant. 
Konstruktionen udføres fra søsiden ved ramning af stålpæle fra flåde. Overbygnin-
gen udføres delvist fra land- og søsiden. Anlægsvarighed skønnet til 6-10 måne-
der, heraf rammearbejde i 5 uger. 
 
Figur 5. Tværsnit af boardwalken. 
 
Opholdstrappen etableres i forbindelse med udviklingen af ”Bropladsen” omkring 
det fremtidige museum, bibliotek og borgerservice ligeledes ud for [matrikel]. Opholdstrappen udføres som en ca. 35 m lang og ca. 3,5 m 
bred trappe der skal sikre adgang ned til vandet fra kajen i kote ca. +1,85. Op-
holdstrappen afsluttes i kote ca. +1,0. Trappen funderes på stålpæle ude i havne-
bassinet, med overbygning i stål og træ og afslutning med azobetrædæk. Opholds-
trappen apteres med redningsstiger, nedadrettet belysning, stålværn og friholder-
værk. Konstruktionen udføres fra søsiden ved ramning af stålpæle fra flåde. Over-
bygningen udføres delvist fra land- og søsiden. Anlægsvarighed skønnet til 2 – 4 
måneder heraf rammearbejde i 1 uge. 

 
 
17 
 
Figur 6. Opholdstrappen i tværsnit. 
 
De 6 geotekniske boringer der søges udført skal bla. fastlægge styrke- og deforma-
tionsparametre. 
 
Samlet anlægsperiode skønnes til at tage maksimalt 3 år, heraf vil rammearbejde 
udgøre ca. 17 uger. 
 
 
 
 

 
 
18 
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog den ny ansøgning med projekttilpasninger, har 
den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Bered-
skabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Guldborg-
sund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, 
Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, 
EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og 
Geodatastyrelsen, samt Torreby Sejlklub, Dansk Forening for Rosport, Dansk 
Sejlunion og Dansk Kano og Kajak forbund, Lergravens Sejl og Fiskeriklub, SIG, 
Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune, Sejlforeningen Vikingen og Grundejer-
foreningen Guldborgsund. 
På baggrund af indkomne høringssvar i 2023 er projektet vedrørende cykel- og 
gangbroen blevet justeret, idet der er foretaget sejladssikkerhedsmæssige vurde-
ringer. I hovedtræk er placeringen af anlæggene samme sted. Der er indsendt ny 
ansøgning den 11. juli 2025 og foretaget en ny høring af ansøgningsmateriale den 
13. august [postnr by] gengives de væsentligste bemærkninger  
 
Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 10. september 2025 bl.a. føl-
gende:  
” (…) Beredskabsstyrelsen vurderer, at efter dialog med bygherre og revidering af 
ansøgning, er betydningen for etableringen af en sådan bro i forhold til sejladssik-
kerheden og gennemsejlingsfarvandet tilstrækkeligt belyst i materialet, hvorfor 
Beredskabsstyrelsen ikke har bemærkninger til denne sag. Dog vil styrelsen gøre 
opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 
03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i 
danske farvande følges. Derudover forventer styrelsen at blive behørigt inddraget i 
det videre forløb. (...)”. 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 3. september 2025 bl.a. føl-
gende:  
” (…) I det oprindelige projekt og høring fra 2023, havde Forsvaret nogle bekym-
ringer angående broens påvirkning af redningsberedskabets muligheder for at 
passere. Derfor ønsker vi at synliggøre, at denne bekymring også er adresseret i 
det nye projekt. Det vil sige, justeringer af gennemsejlingshøjden af cykel- og 
gangbroen, for at imødekomme udfordringer for Kystredningstjenestens bered-
skab i Gedser. Samt etablering af en tilkaldevagt uden for åbningstid, for at sikre 
kort responstid for åbning af broen for beredskabet.  
Derudover er der ingen bemærkninger. (…)” 
 

 
 
19 
Slots- og Kulturstyrelsen skrev den 15. august 2025 bla følgende bl.a. følgende:  
” (…) Vær opmærksom på, at der er anmeldepligt ved fund af fortidsminder, her-
under vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag. Alle fund og 
vrag registreres i det nationale register over Fund og Fortidsminder. Styrelsen be-
høver en position og den tilgængelige dokumentation, eksempelvis udklip af side-
scan data og nærmere beskrivelse af fundet eller lignende. Anmeldelser skal sen-
des til adressen [email] (…)”. 
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) skrev den 9. september 
2025 bl.a. følgende:  
” (…) I dokumentet ”Guldborgsund Kommune, Helhedsplan Nykøbing F. - Væ-
sentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000-område v. realiseringen af 
anlæg på søterritoriet ifm. helhedsplanen for Nykøbing F.” er der flere steder skif-
tevist henvist til tilstandsvurderinger fra nuværende vandområdeplan samt gen-
besøget af vandområdeplan 2021 – 2027. Det er dermed uklart, om projektet for-
holder sig til vandområdeplan 2021-2027 eller genbesøget af vandområdeplan 
2021 - 2027. Genbesøget af vandområdeplan 2021 – 2027 indeholder bl.a. opda-
teret viden og vurderinger ift. vandområdernes tilstand. SGAV kan oplyse, at 
kystvandet Guldborgsund er i samlet moderat økologisk tilstand i genbesøget af 
vandområdeplan 2021 – 2027. Herunder er kvalitetselementet fytoplankton i høj 
økologisk tilstand; rodfæstede bundplanter er i god økologisk tilstand; bunddyr er 
i ukendt økologisk tilstand; og de understøttende kvalitetselementer iltforhold og 
vandets klarhed er i hhv. ukendt og ikke anvendelig i genbesøget af vandområde-
plan 2021 – 2027. 
 
Ålegræs 
I tabel 2 i dokumentet ” Guldborgsund Kommune, Helhedsplan Nykøbing F. - 
Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000-område v. realiseringen af 
anlæg på søterritoriet ifm. helhedsplanen for Nykøbing F.” fremgår det, at den 
aktuelle værdi for rodfæstede bundplanter for kystvandområdet Guldborgsund er 
5,2 meter. SGAV gør opmærksom på at den aktuelle værdi for rodfæstede bund-
planter for kystvandområdet Guldborgsund er 4 meter jf. genbesøget af vandom-
rådeplan 2021 – 2027. 
I det fremsendte materiale fremgår det, at der forekommer ålegræs omkring pro-
jektområdet. SGAV gør opmærksom på, at der i vandområdeplanerne 2021- 2027 
er sat et miljømål om en dybdegrænse for hovedudbredelsen af ålegræs svarende 
til 10% dækning på mindst 3,9 m dybde for det berørte vandområde. Dette bety-
der, at forholdene i et konkret kystvandområde skal være så gode, at det er muligt 
for ålegræs og anden rodfæstet vegetation at vokse fra lavt vand og mindst helt ud 
til miljømålsdybden, også i områder hvor der i dag ikke vokser ålegræs og anden 
rodfæstet vegetation. SGAV gør opmærksom på at ifølge EU-Domstolen, 
EU:C:201 5:461 (Weserdommen), foreligger der en forringelse af overfladevand-
områdets tilstand, når mindst et af kvalitetselementerne falder et niveau, selv om 
denne forringelse ikke fører til at hele overfladevandområdet rykker en tilstands-
klasse ned. 

 
 
20 
 
Strømforhold 
På side 10 i dokumentet ”Guldborgsund Kommune, Helhedsplan Nykøbing F. 
Havn - skitseprojekt” fremgår det at ”På baggrund af strømningsmålingerne 
konkluderes det, at der vil være behov for lokalt strømsænkende foranstaltnin-
ger for at svømmeområdet kan realiseres på sikker vis”. Der mangler en redegø-
relse for og vurdering af effekten på strømforholdene i nærområdet som følge af 
strømsænkende foranstaltninger. Ændringer i strømforhold kan påvirke sedi-
mentation og næringsstoftransport og dermed også forholdene for biologiske kva-
litetselementer i området.” 
 
Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune (SIG) skrev den 5. september 2025 bl.a. 
følgende:  
” (…) Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune (SIG) har vedhæftede bemærknin-
ger - høringssvar – til Guldborgsund Kommunes fornyede ansøgning om etable-
ring af en gang- og cykelbro tværs over Guldborg Sund og havnen i Nykøbing Fal-
ster. 
Blandt bemærkningerne skal fremhæves: 
En forøget frihøjde fra to til fire meter over dagligt vande, en klapbro i stedet for 
en svingbro, et mindre antal fortøjningspladser langs den ansøgte bordwalk samt 
betjening fra Kong Frederik IX’s Bro skaber ikke tilstrækkelig sejladssikkerhed i 
det snævre farvand, især ikke under ofte forekommende ugunstige vind- og 
strømforhold. 
Helt uacceptable, kaotiske sejladsforhold forventes, når Kong Frederik IX’s Bro 
med Femern-forbindelsens ibrugtagen kun har fire daglige åbningsmuligheder. 
SIG forudser ophobning af talrige ventende sejlbåde og større motorbåde, som 
skal passere begge, ensrettede broer med nødvendig styrefart i et glidende flow, 
styret og koordineret fra Kong Frederik IX’s Bro, via video fra gang- og cykel-
broen - inden for de forudset korte ophold i togtrafikken, som kan udnyttes til 
broåbninger. 
Vi finder ikke, at ansøgningen i nødvendigt omfang forholder sig til de konkrete, 
naturgivne sejladsforhold med undtagelse af forslag om forstærkninger af broen i 
tilfælde af påsejlinger. 
SIG er en arbejdsgruppe med en repræsentant fra hver af 10 sejlklubber i kom-
munen. Vi repræsenterer ca. 1600 sejlerfamilier med både på Falster og Østlol-
land." 
 
FLID Forening for Lystbådehavne i Danmark skrev den 9. september 2025 bla 
følgende: 
” (…) Foreningen Danske Tursejlere, som repræsenterer over 16.000 sejlerfami-
lier i hele Danmark og Foreningen for Lystbådehavne i Danmark, som repræsen-
terer over 325 lystbådehavne, ønsker hermed at afgive fælles høringssvar vedr. 
Guldborgsund Kommunes reviderede ansøgning om anlæg af en gang- og cykel-
bro. 

 
 
21 
Vi har med stor interesse gennemgået høringssvaret fra Sejlklubberne i Guld-
borgsund Kommune (SIG), som repræsenterer de lokale sejlklubber og deres 
medlemmer. Danske Tursejlere og Foreningen for Lystbådehavne i Danmark til-
slutter sig fuldt ud de bekymringer og konklusioner, som SIG fremfører i deres 
høringssvar af 4. september 2025. 
Vi vil især understrege bekymringen vedrørende sejladssikkerheden. De forhold, 
som SIG beskriver – herunder manglende manøvreringsplads, risikoen ved sam-
tidig passage af Frederik IX’s Bro og den nye bro, stærk strøm, begrænset svaje-
område samt fjernstyring og utilstrækkelig overvågning – vurderer vi samlet set 
skaber en uacceptabel risiko for sejlende. Det er vores klare opfattelse, at de fore-
slåede løsninger i ansøgningen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for sejlernes 
sikkerhed, og at de endda kan forværre forholdene markant i dette snævre og tra-
fikerede farvand.  
Foreningen Danske Tursejlere og Foreningen for Lystbådehavne i Danmark op-
fordrer derfor, Kystdirektoratet, Guldborgsund Kommune og øvrige relevante in-
teressenter til at være lydhør overfor argumenterne fremsat af SIG, og dermed i 
særlig grad lægge afgørende vægt på sejladssikkerheden i den videre behandling 
af ansøgningen. 
 
Dansk Sejlunion skrev den 9. september 2025 bl.a. følgende: 
” (…) Ansøgningen mangler udredning af lokale sejladsforhold: 
• Sejladssikkerhed, herunder alle skibes manøvreevne ved venten på broåbning 
(svajeområde og styrefart). 
• Konsekvenser for sejlklubber, fritidssejlads og gæstesejlere (sejlerturismen). DS 
er bekendt med, at projektledelsen imellem ansøgningerne har konsulteret SIG. 
Sejlernes synspunkter er således kendt og delvis fulgt af projektledelsen: Nu fore-
ligger der en revideret gang- og cykelbro med en frihøjde på fire meter over dagligt 
vande med enkelte fortøjningsmuligheder ved boardwalken i det snævre ofte 
strømfyldte farvand syd for broen. 
Gang- og cykelbroen skal betjenes fra Frederik IX's Bro. Åbningstiderne er efter 
behov og DS vil i den forbindelse bemærke, at Frederik IX's åbningstider, især ef-
ter Femernforbindelsens ibrugtagning, skal koordineres med åbninger af gang- og 
cykelbroen, og at disse åbninger bør have forret. DS støtter op om sejlklubbernes 
konklusion om at sejladssikkerheden - især syd for den ansøgte gang- og cykelbro 
- ikke kan opnås, og at der ikke kan etableres en acceptabel koordinering af broåb-
ningerne mellem gang- og cykelbroen og Kong Frederik IX's Bro. Fartøjer, som 
skal passere begge broer - syd fra og nord fra - bør kunne gennemføre sejladsen 
uden stop, med nødvendig styrefart, i den smalle sejlrende mellem broerne med 
minimal plads til passage af modgående skibe. Muligheden for at lægge til kaj kan 
kun fungere ved gunstige vind- og strømforhold. Ved vestlige vinde vil afsejling 
kræve tid, mandskab og rigelig plads. Med Femern-forbindelsen, hvor der efter 
det oplyste kun vil være fire daglige broåbninger (mod i dag op til 22 mulige åb-
ninger), kan der – som det også påvises i COWIs sejladsanalyse – forventes måske 
10-20 både fra hver side, der skal passere broen i det snævre farvand på meget 

 
 
22 
kort tid, ovenikøbet yderligere begrænset af en kabelbanes planlagte udvidelse. 
Fjernstyringen af den ansøgte gang- og cykelbro anses ikke at kunne overholde 
standardkravene for et broreglement, herunder observation af de motorbåde, hvis 
frihøjde overstiger broens højde (fire meter ved middel vandstand) samt nødven-
dige anvisninger fra brovagten til fartøjer i vanskeligheder ved broen. Ansøgnin-
gens videoovervågning synes kun at omfatte cyklende og gående på gang og cykel-
broen. Syd for broen er der ikke tilstrækkelig plads for visse kølbåde til at cirku-
lere med nødvendig styrefart i den smalle sejlrende, hvilket ved broåbning vil 
skabe alvorlige navigationsproblemer, når sydgående og nordgående trafik mødes. 
Det bemærkes, at A1 Consult, som skitserer den ansøgte gang- og cykelbro, i kor-
respondancen efter høringsfristens ophør, anerkender sandsynligheden for kollisi-
oner med broen - alvorligst ved hyppigt forekommende strøm på op til tre knob og 
kraftig vind. Foranlediget af dette anbefaler A1 Consult ekstra forstærkninger af 
gang- og cykelbroen uden at forholde sig til de sejlendes skæbne. Efter ønske fra 
"Sikre Farvande", Beredskabsstyrelsen, har Cowi Consult til den reviderede ansøg-
ning udarbejdet en analyse af sejladssikkerheden. DS finder analysen særdeles 
mangelfuld, idet beregningerne af sandsynligheden for påsejlinger er foretaget ud 
fra risikoen for generelle navigationsfejl og ikke ud fra de lokale naturgivne for-
hold, en smal sejlrende og et lille svajeområde syd for gang- og cykelbroen samt 
ikke mindst, sejladsforholdene, når et antal både skal passere Frederik IX's Bro og 
gang- og cykelbroen i begge retninger med mindste styrefart under vanskelige for-
hold med afdrift for vind og strøm. Cowi Consult henviser til det rådgivende inge-
niørfirma A1's summariske sikkerhedsvurdering, der forudser kollisionsrisici, især 
ved stærk strøm. Såvel Cowi som A1 anbefaler styrkelse af gang- og cykelbroen for 
at kunne modstå påsejlingerne. En reduceret og overordentlig risikofyldt gennem-
sejling af Guldborg Sund i Nykøbing skønnes at få alvorlige økonomiske konse-
kvenser for sejlklubberne ved Guldborg Sund og i Smålandsfarvandet som følge af 
nedgang i antallet af gæstesejlere. Guldborgsund Sports- og Idrætsråd ved [navn] tilføjer: "Af sagsfremstillingen fremgår, at broen vil være til gavn for 
foreningslivet. I vores optik er broen i den forbindelse i bedste fald uden betyd-
ning. I værste fald kan en besværlig passage være med til at afvikle sejlsporten i 
Toreby, Nykøbing og Lergraven. Ikke på kort sigt, men på den lidt længere bane 
vil der ikke være det sejlerliv af større både, som er basis for en tilgang af yngre 
sejlsportsinteresserede".” 
 
Bestyrelsen i Grundejerforeningen Guldborgsund skrev den 9. september 2025 
bla. følgende: 
” (…) Bestyrelsen ser fortsat med meget positive øjne på ansøgningen om de på-
tænkte anlæg på vand og kan med cykel/gangbroen se store gevinster for lokal-
samfundet, hvis den etableres, da det binder Nykøbing Falster og Sundby sammen 
til det store, sammenhængende beboelsesområde, som det med årene har udviklet 
sig til. 
Derudover er der mange positive konsekvenser bl.a.: 

 
 
23 
• Trafiksikkerhed for lette trafikanter: Et mere direkte og langt tryggere alternativ 
for cyklister frem for de nuværende smalle cykelstier på Frederik d. 9.'s bro, det 
voldsomt belastede lyskryds ved Sukkerfabrikken og den store rundkørsel ved Fø-
tex. Derudover vil det blive en meget støjende og voldsom oplevelse at gå og cykle 
på den gamle bro, når Femern-forbindelsen åbner for togtrafik herunder godstog, 
der kan være meget lange og passere flere gange i timen. 
• Rekreative muligheder: Langt bedre mulighed for at nyde og opleve sundet for 
borgere fra begge sider af vandet. 
• Natur- og turistoplevelser: Direkte cykel/gangforbindelse fra havnen og midt-
byen til Middelaldercentret og Hamborgskoven. 
• Sikring af sejlads: Fortsat mulighed for gennemsejling for lystsejlere, da broen 
vil være en betjent klapbro med samme gennemsejlingshøjde som Frederik d. 9.’s 
bro. 
• Handel og indkøb: Det bidrager til at gøre flere indkøb i Nykøbing F., hvor Guld-
borgsundcentret ellers sætter de lokale butikker under pres. (…)” 
 
[adresse], Nykøbing F skrev den 15. august 2025 bl.a. følgende:  
” Som ejer af ejendommen [adresse], der er belig-
gende meget tæt på det sted hvor en 545 meter lang cykel/gangbro kobles på 
Guldborgvej/Linde Allé på Sundby-siden har jeg følgende bemærkninger i hø-
ringsfasen: 
Generelt vil jeg udtrykke stor opbakning til at de omtalte spændende projekter re-
aliseres - ikke mindst når det gælder etableringen af cykel/gangbroen mellem 
havnearealet i Nykøbing F. og Sundby-siden. 
(…) Det skal hertil bemærkes at den eksisterende Frederik IX´vej/togbro vil blive 
særdeles stærkt trafikeret med udbygningen til Femern-forbindelsen - ikke 
mindst når der forventes gennemkørsel af min. 10 tog i timen inkl. lange og tunge 
godstog. Den meget smalle cykelsti på broen mellem vejbane og togspor i østlig 
retning mod byen er allerede i dag risikofuld at benytte for cyklister. 
Her vil cykel/gangbroen være en tryg og trafiksikker adgangsvej for de bløde tra-
fikanter fra/til bymidten og de naturskønne seværdigheder på Lolland-siden som 
Hamborgskoven og Middelaldercentret. Yderligere er Guldborgsundcentret som 
bekendt placeret på Sundby-siden. (…)” 
- 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring den 17. september 2025 og Kystdirek-
toratet modtog den 1. oktober 2025 følgende bemærkninger:  
 
”A1 Consult på vegne af Guldborgsund Kommune:  
Foreninger med bemærkninger til det ansøgte  
1. Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune (SIG), Foreningen af Lystbåde-
havne I Danmark (FLID) og Dansk Sejlunion (DS) har bemærkninger ift.  

 
 
24 
• 
sejladssikkerhed,  
• 
sejladssikkerhedsanalyse 
• 
broåbning/broreglement,  
• 
sejlklubbernes fremtid etc.  
Ad. 1 Svar til foreningerne  
Sejladssikkerhed og sejladssikkerhedsanalyse: Sejladssikkerhedsanalysen og 
den generelle udformning af broen og betjeningen heraf er forelagt Beredskabs-
styrelsen, Sikre Farvande. Styrelsen påpeger at kommunen med det reviderede 
projekt har imødekommet de tidligere kritikpunkter. De vurderer hermed at sej-
ladssikkerheden er tilstrækkeligt belyst med sejladssikkerhedsanalysen, og oply-
ser at de ikke har yderligere bemærkninger. Beredskabsstyrelsen og Sikre Far-
vande vil fortsat være involveret i den fremadrettede proces ift. sejladssikkerhe-
den i udførelsesfasen. 
 
Broåbning/broreglement: Udkast til broreglement er forelagt og godkendt af 
Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, og vurderes således at være fyldestgø-
rende. 
 
Sejlklubbernes fremtid: Ud over henvisningen ift. sejladssikkerheden, så er af-
vejningen af foreningslivets vilkår i kommunen et politisk spørgsmål. Byrådet 
har klart tilkendegivet ønsket om at fremme og prioritere en cykel-gangbro. 
 
Styrelser med bemærkninger til det ansøgte 
2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) – Bemærk-
ning ift.  
• 
baggrund for vurdering, 
• 
uklarhed i væsentlighedsvurderingens afdækning af vandområ-
deplanen, 
• 
fejl i værdi for ålegræs  
• 
manglende redegørelse ang. ændring af strømforhold.  
 
3. Etablissement- og Terrænkommandoen – Bemærkning ift. 
• 
gennemsejlingshøjde for broen  
• 
tilkaldevagt for broåbning ifm. Kystrednings-tjenestens bered-
skab.  
 
 
Ad. 2 Svar til SGAV: 
Baggrund for vurdering: Det er taget til efterretning, afsnit 3 er omformuleret 
herefter. Der henvises til reviderede Bilag B, Væsentlighedsvurdering, som er 
vedlagt ansøgning. 

 
 
25 
Uklarhed i væsentlighedsvurderingens afdækning af vandområdeplanen: Dette 
er en fejl og uklarheden er søgt opklaret. Der henvises nu udelukkende til genbe-
søget af vandområdeplan 2021 – 2027. Der henvises til reviderede Bilag B, Væ-
sentlighedsvurdering. 
 
Fejl i værdi for ålegræs: Dette er en fejl og er hermed rettet. Der henvises til re-
viderede Bilag B, Væsentlighedsvurdering. 
Manglende redegørelse ang. ændring af strømforhold: Svømmeområdet består 
af et mindre område placeret fra kajkanten og 25 m ud i den gamle erhvervs-
havn. Vanddybden her er den største i sundets tværsnit på ca. 6 m. Dette bety-
der at strømmen i forvejen er mindst her. Grundet vanddybden forventes der 
ikke påvirkning af sedimenttransporten i området, da det vurderes at strøm-
ningshastigheden langs bunden vil være uændret. De strømreducerende tiltag 
vil udelukkende udføres i vandspejlets øverste 1,5-2 m. Tiltaget vurderes samlet 
ikke at påvirke sedimentation og næringsstoftransport i området væsentligt. 
Ad. 3 Svar til Etablissement- og Terrænkommandoen: 
Gennemsejlingshøjde for broen: Grundet høringssvar til det oprindelige projekt 
er broens geometri blevet ændret, således der sikres samme gennemsejlings-
højde som Frederiks d. IX’s bro, dvs. 4 m ved daglig vande. 
Tilkaldevagt for broåbning ifm. Kystredningstjenestens beredskab i forhold til 
åbning af broen uden for alm. Åbningstid: Der vil blive oprettet en tilkaldevagt, 
som vil kunne kontaktes døgnet rundt for åbning af broen.”. 
 
Der i foråret og sommeren 2026 været løbende dialog mellem ansøger og Kyst-
direktoratet, hvor der bl.a. er sket en præcisering af projektet. 
 
 
 
 
 

 
 
26 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 

 
 
27 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, 
som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 
medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be-
stemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
 
[email] 
 
 

 
 
28 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Bilag 1. VVM-screeningsskema. 
 
Kopi: A1 Consult, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrel-
sen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og 
Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, 
Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Guldborg-
sund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Lands-
forening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejl-
union og Geodatastyrelsen, samt Torreby Sejlklub, Dansk Forening for Rosport, 
Dansk Sejlunion og Dansk Kano og Kajak forbund, Lergravens Sejl og Fiskeri-
klub, SIG, Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune, Sejlforeningen Vikingen og 
Grundejerforeningen Guldborgsund. 
 
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. 
 
 

 
 
29 
Bilag 1 - VVM screeningsskema 
 
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. l og 
der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om pro-
jektet er VVM pligtigt. 
 
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er 
beskrevet i lovens bilag 6. 
 
Vurdering af miljøpåvirkning 
Vurderes det som en 
mulighed, at projek-
tet/anlægget kan få en 
væsentlig indvirkning på 
miljøet med hensyn til 
følgende kriterier? 
Ja Nej 
 
 
 
X 
Bemærkninger 
1. Projektets karakteri-
stika: 
 
 
 
 
 Dimensioner  
 
 
Det samlede projekt omfatter etablering af 
en cykel- og gangbro, et svømmeområde, en 
opholdstrappe samt en boardwalk i Nykø-
bing F. Havn, Guldborgsund Kommune. 
Desuden udføring af 6 geotekniske boringer. 
I forbindelse med etableringen af cykel-
/gangbroen, skal der opføres en midlertidig 
dæmning og eventuelt en midlertidig bro, 
hvorfra der kan arbejdes. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at an-
lægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige 
indvirkning på miljøet. Ved denne vurde-
ring har vi lagt afgørende vægt på at der 
alene anvendes rene materialer, at ophvirv-
ling af sediment vil bundfælde lokalt, at det 
er et lavvandet område, og at der er be-
grænset strøm ved opfyldningsområdet. 
Desuden at projektområdet er et aktivt hav-
neområde med anlæg, sejlads og trafik gen-
nem mange år.  
Kystdirektoratet har lagt vægt på, at an-
lægsarbejdet med blandt andet nedramning 
af pæle, samt transport af materialer ikke 
vil have nogen væsentlig miljøpåvirkning, 
da ansøger har oplyst, at støj håndteres ift. 

 
 
30 
gældende regler for anlægsarbejder. An-
lægsarbejdet for de fire delprojekter vil tage 
op til 3 år at gennemføre, hvoraf rammear-
bejdet forventes at tage ca. 17 uger fordelt 
ud over anlægsperioden.  
  
Kumulation med andre 
projekter 
 
X 
KDI har ikke kendskab til igangværende 
projekter i området. Ansøger har ligeledes 
ikke kendskab til andre projekter. 
Anvendelse af naturres-
sourcer 
 
X 
Der benyttes således almindelige rene ma-
terialer (træ, beton og stål) til havneanlæg-
gene og der benyttes ikke knappe ressour-
cer. 
Affaldsproduktion  
 
X 
Der stilles i udbudsmaterialet krav til entre-
prenørens overholdelse af gældende lovgiv-
ning ift. bortskaffelses af materialer ifm. 
projektet. Anlægsprojektet medfører ikke 
større affaldsproduktion. 
 
Bortgravede materiale bortskaffes på land. 
 
Forurening og gener 
 
 
X 
Der vil midlertidigt være støj i forbindelse 
med anlægsfasen. Anlægsarbejdet vil foregå 
i vanlig arbejdstid og skal overholde vejle-
dende grænseværdier for Guldborgsund 
Kommune. 
 
I forbindelse med anlægsfasen vil der kunne 
forekomme midlertidige støvgener ifm. med 
håndtering af opfyldningsmaterialer.  
Generne vurderes at være lokale.  
Støvmængden vil være uændret i driftsfa-
sen.  
 
Risikoen for ulykker, 
navnlig under hensyn til 
de anvendte materialer 
og teknologier 
 
X 
Anlægsfasen anses som almindeligt anlægs-
arbejde med det normale risici, der må for-
ventes ved den slags anlægsarbejde.  
2. Projekters placering - 
den miljømæssige sår-
barhed i de geografiske 
områder, der kan blive 
berørt af projektet, skal 
tages i betragtning, 
navnlig: 
 
 
 

 
 
31 
- nuværende arealan-
vendelse 
 
 
De 4 anlæg etableres på vandareal i eksiste-
rende havneområde med ophæng på eksi-
sterende kajkant 
-naturressourcernes re-
lative rigdom, kvalitet og 
regenereringskapacitet i 
området 
 
 
 
Det vurderes, at projektet ikke medfører 
ændret anvendelse, idet projektet sker in-
den for eksisterende havneområde. 
- det naturlige miljøs 
bæreevne med særlig 
opmærksomhed på føl-
gende områder: 
 
 
 
a) vådområder 
   
 
 
Ikke relevant 
b) kystområder  
 
 
 
Anlægget er placeret i Nykøbing Falster 
Havn. Havnen er beliggende i Guldborg-
sund på et forholdsvis smalt stykke af sun-
det.  
Da der ikke sker ændringer i havnens ydre 
struktur, så vurderes projektet ikke at med-
føre påvirkning af kystområdet. 
 
c) bjerg- og skovområ-
der  
 
 
 
Ikke relevant 
d) reservater og natur-
parker  
 
 
 
Ikke relevant 
e) områder, der er regi-
streret eller fredet ved 
national lovgivning; 
særligt beskyttede områ-
der udpeget af medlems-
stater i henhold til di-
rektiv 79/409/EØF og 
92/43/ EØF  
 
 
 
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at 
projektet ikke vil medføre en væsentlig på-
virkning af Natura 2000-område nr. 173: 
Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guld-
borgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. 
Kystdirektoratet vurderer således, at der 
ikke vil ske en væsentlig forringelse af natur-
typer samt levesteder, eller at projektet i øv-
rigt vil medføre forstyrrelser, der har bety-
delige konsekvenser for de arter, som områ-
det er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer 
derfor, at der ikke skal udarbejdes en konse-
kvensvurdering for projektet.  

 
 
32 
Kystdirektoratet vurderer endvidere, at pro-
jektet ikke vil beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder i det naturlige ud-
bredelsesområde for bilag IV-arten marsvin 
samt påvirke arten på individniveau. Kystdi-
rektoratets vurdering skyldes bl.a. beliggen-
heden af projektområdet, som ikke vurderes 
at være af væsentlig betydning for arten. Det 
er videre vægtet, at impulsstøjen fra ramnin-
gen ikke vurderes at ville bevæge sig over 
store afstande grundet projektområdets pla-
cering indeni et snævert farvand. Det er i 
den forbindelse tillagt vægt, at eventuelle in-
divider, der måtte befinde sig i eller i nærhe-
den af projektområdet, vil kunne flytte sig til 
mere uforstyrrede områder, mens arbejdet 
pågår.  
Kystdirektoratet vurderer endvidere, at pro-
jektet ikke vil beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder i det naturlige ud-
bredelsesområde for bilag IV-arterne bredø-
ret- og damflagermus samt påvirke arterne 
på individniveau.   
Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. be-
liggenheden af projektområdet, som ikke 
vurderes at være af væsentlig betydning for 
arterne. Det er i den forbindelse tillagt vægt, 
at eventuelle individer, der måtte befinde sig 
i eller i nærheden af projektområdet, vil 
kunne flytte sig til mere uforstyrrede områ-
der, mens arbejdet pågår.  
f) områder, hvor de i 
fællesskabslovgivningen 
fastsatte miljøkvalitets-
normer allerede er over-
skredet  
 
 
 
Projektet vurderes ikke at have væsentlig 
indvirkning på miljøkvaliteten i området i 
forhold til eksisterende forhold. Dette vur-
deres bl.a. på baggrund af, at det ansøgte 
projekt ikke medfører væsentlig forøget an-
vendelse.  
g) tætbefolkede områder  
 
 
 
Nykøbing F. Havn ligger forholdsvis tæt på 
villabebyggelser (< end 100 m til nærmeste 
hus). Rammearbejdet med spuns og pæle 
vil stå på i ca. 17 uger, og derudover vurde-
res anlægsarbejdet ikke at støje særligt.  

 
 
33 
h) vigtige landskaber set 
ud fra et historisk, kul-
turelt eller arkæologisk 
synspunkt. 
 
 
Projektet påvirker ikke sådanne interesser.