Søg Søterritoriet Nordfyns Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til etableringen af et multifunktionelt broanlæg ved Klintebjerg Efterskole, Nordfyns Kommune

Afgjort 19. oktober 2026 · Journalnummer 2025-4479 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

En specialefterskole ved Odense Fjord i Nordfyns Kommune søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til et multifunktionelt broanlæg på søterritoriet bestående af et slæbested, en cirkelformet bro med fortøjningspæle, en ydre platform med trappe til vandet og et indbygget, afskærmet badebassin til brug i undervisning og fritid, især kajak og anden vandsport. Miljøstyrelsen gav tilladelse på vilkår, herunder at broanlægget ikke må møbleres, da der ikke fandtes væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet. Der blev lagt vægt på det rekreative og pædagogiske formål for unge med særlige behov, på at der i forvejen er flere rekreative anlæg i området, så anlægget ikke placeres på en uberørt kyststrækning, og på at anlægsarbejdet (pæleramning, udskiftning af slæbested og ca. 30 m3 gravning) kun påvirker Natura 2000-området Odense Fjord og bilag IV-arterne odder, flagermus og marsvin ubetydeligt. Der kræves hverken konsekvensvurdering eller miljøkonsekvensvurdering (VVM).

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Ukendt
Lovgrundlag
Andet, Kystbeskyttelseslovens § 16 a

Hvad blev der søgt om

AndetBro eller badebro

Praksisflag

  • Kommunen positiv (ja)
  • Vilkår stillet (ja)
  • Naboindsigelser (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

10 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV
  • Offentlig adgang og friluftsliv

Vilkår

  • Anlægget udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver ny tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden 5 år
  • Broanlægget må ikke møbleres
  • Færdigmelding med endelig position sendes til Miljøstyrelsen, Beredskabsstyrelsen (Sikre Farvande) og Geodatastyrelsen
  • Ejer skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelse og anlæg må ikke overdrages uden tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
Kystzoneforvaltningen 
J.nr. 2025 - [postnr by]. [..] 
Den 19. oktober [postnr by] 
Sendt på mail til [email]  
  
 
Tilladelse til etableringen af et multifunktionelt broanlæg ved 
Klintebjerg Efterskole, Nordfyns Kommune 
 
Miljøstyrelsen giver hermed tilladelse til etableringen af et multifunktionelt 
broanlæg ved Klintebjerg Efterskole, [adresse], Nordfyns 
Kommune. 
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. 
Miljøstyrelsen har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. 
Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Miljøstyrelsen har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens 
bilag 1 eller 2.  
 
Lovgrundlag 
Etablering af et multifunktionelt broanlæg, på søterritoriet kræver tilladelse fra 
Miljøstyrelsen, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 
28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en 
tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. 
Miljøstyrelsen skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse 
udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt 
angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 
Miljøstyrelsen skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig 
vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
 
 
 

 
 
2 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen: 
1. 
Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse 
med det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Miljøstyrelsens tilladelse foretages udvidelser eller 
ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
3. 
Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra 
udstedelsen af denne tilladelse. 
4. 
Broanlægget må ikke møbleres. 
5. 
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Miljøstyrelsen 
([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande ([email]) og 
Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal 
samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at 
projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver 
anlæggets endelige position.  
6. 
Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig 
stand.  
7. 
Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden 
tilladelse fra Miljøstyrelsen overdrages til andre.  
 
8. 
Anlægget eller dele heraf kan af Miljøstyrelsen kræves fjernet, for ejers 
regning, såfremt:  
• 
anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. 
• 
anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks 
genetableres, eller 
• 
vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. 
Miljøstyrelsen ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes 
umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. 
I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand 
så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som 
muligt.  
Der skal tilsendes Miljøstyrelsen ([email]), Beredskabsstyrelsen – 
Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) 
dokumentation for reetableringen.   
Fælles bemærkninger: 
Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for 
tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden 
lovgivning.  

 
 
3 
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for 
et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt 
ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions 
sikkerhed eller stabilitet. 
Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 
om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske 
farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Miljøstyrelsen har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med 
den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod 
projektet. Miljøstyrelsen har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn 
som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler 
imod projektet.   
I forbindelse med Miljøstyrelsens vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de 
indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at skabe et rekreativt 
anlæg til Klintebjerg Efterskole, særligt i forbindelse med maritime aktiviteter. 
Miljøstyrelsen har i forbindelse med sagen særligt lagt vægt på at Klintebjerg 
Efterskole er en specialefterskole for unge mellem 14 og 18 år med særlige behov. 
Undervisningen er praktisk orienteret og fokuseret på at udvikle den enkelte elevs 
stærke sider, men også at motivere til at udvikle nye sider. Skolens beliggenhed lige 
ud til Odense Fjord gør det oplagt at lave aktiviteter på, i og ved vandet. 
Skolen har i dag både kanoer, kajakker og joller, og eleverne bliver undervist i 
vandsportsaktiviteter, og derfor ønskes der ligeledes. Ligeledes foregår en del af de 
sociale aktiviteter, især i sommerhalvåret, med vandet og kysten som 
omdrejningspunkt. 
Det er i forbindelse med sagen oplyst at skolen ønsker at udbygge og dyrke de 
maritime og kystnære aktiviteter, så man i langt højere grad får mulighed for at 
bruge og inddrage vandet og kysten i både undervisningen og det sociale 
fællesskab. Det er på baggrund heraf vurderet, at projektet i dette tilfælde kan 
rumme de rekreative elementer, herunder badeområdet som er indbygget inderst i 
broanlægget.  
Det er oplyst i forbindelse med sagen, at boranlæggets cirkulære udformning, samt 
beklædning særligt skal være med til at, skabe en sikkerhed for unge der ønsker at 
lære at sejle i kajak, således de sikkert og trygt er kan opbygge selvtillid inden de 
sejler ud hvor der er større bølgepåvirkning. Videre har Miljøstyrelsen tillagt det 
betydning, at der i forvejen er en del rekreative anlæg i området. Anlægget placeres 
således ikke langs en uberørt kyststrækning, hvorfor det vurderes at anlægget ikke 
vil virke visuelt skæmmende.  
Miljøstyrelsen har i forbindelse med sagen valgt at indsætte vilkår nr. 4, idet vi ikke 
har praksis for at give tilladelse til indretning af broanlæg, herunder møblering.  
Ifølge vedtaget genbesøgt vandområdeplan2021-2027 er den samlede økologiske 
tilstand ringe for Odense Fjord, Seden Strand, mens den kemiske tilstand er ikke 

 
 
4 
god. Målsætningen for dette område er, at der skal være god økologisk tilstand og 
god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske og kemiske tilstand er 
således ikke opfyldt. Ansøger har i forbindelse med sagen oplyst følgende: ”Det 
vurderes, at der vil være en næringsfrigivelse ved etableringen af 
bådebroanlægget på projektområdet, men den vurderes samtidig så lille og 
kortvarig, at påvirkningen af algeopblomstring og sigtbarhed ikke er væsentlig. 
Dermed vurderes det, at projektet ikke vil føre til ændring i udbredelse af 
habitater med ålegræs eller bunddyr.” 
Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet kunne opleves ophvirvling af sediment og 
dermed frigivelse af næringsstoffer. Påvirkningerne vurderes alene at være 
tilknyttet til anlægsfasen, hvor der skal nedrammes pæle, samt ske mindre 
gravning i havbunden, hvorfor det Miljøstyrelsens vurdering, at projektet ikke vil 
hindre målopfyldelse af god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand.  
Det ansøgte vurderes ikke at forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II 
kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer. 
Projektet foregår i Natur- og miljøbeskyttelsesområder N130 i Danmarks Havplan. 
Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at 
havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 
2000-områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. 
Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke er i strid med intensionerne med den 
fremlagte Havplan. 
Miljøstyrelsen finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.  
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er 
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn 
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Miljøstyrelsen efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at 
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet 
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 110 ”Odense Fjord”. 

 
 
5 
Udpegningsgrundlaget er følgende:  
 
Anlægget placeres på den marine habitatnaturtype bugt (1160). Der vil derfor i 
forbindelse med projektet ske arbejde på habitatnaturtypen i form af nedramning 
af pæle, etablering af et slæbested, samt gravning i et mindre omfang inde ved 
kysten. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
negativ påvirkning på habitatnaturtypen bugt (1160), idet der er tale om 
etableringen af et broanlæg, hvor det alene er pælene der kommer i kontakt med 
havbunden. Det vurderes ligeledes at etableringen af slæbestedet, samt gravningen, 
ikke vil påvirke naturtypens funktionalitet, da der er tale om udskiftningen af et 
eksisterende slæbested, samt en mindre gravning på 30 m3.  
Ansøger har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at anlægsarbejdet vil være i 
perioden maj-august, det er derfor indledningsvist vurderet, at arbejdet ikke vil 
påvirke trækfuglearter på udpegningsgrundlaget, herunder blishøne, hjejle, 
sangsvane, knopsvane og havørn.  
Der forekommer ikke registrerede yngleområder for rørdrum, rørhøg, klyde, 
splitterne, havterne og fjordterne i umiddelbar nærhed af projektområdet, inden 
for en 375 meter zone. Det er desuden oplyst, at der ikke forekommer 
småøer/holme, som kan være en potentiel ynglelokalitet for ternearterne i 
kommende år. Der er heller ikke større områder med vade eller rørsump, hvor hhv. 
klyde eller rørdrum og rørhøg kan have ynglerelaterede levesteder nu eller under 
anlægsfasen. 
Det oplyses videre, at på nær rørdrum er alle ynglefuglene på 
udpegningsgrundlaget registreret ved Klintebjerg Efterskole, og arterne benytter 

 
 
6 
området til fødesøgning. Det vurderes, at fuglearterne på udpegningsgrundlaget 
ikke vil blive væsentlig negativt påvirket af projektet, idet der ikke er kortlagt 
yngleområder i umiddelbar nærhed af projektet området. Det er hertil vægtet, at 
individer, som skulle befinde sig i eller i nærheden mens anlægsarbejdet pågår vil 
kunne fortrække til øvrige dele af Natura 2000-området for fødesøgning.  
Projektet vurderes ligeledes ikke, at påvirke fuglearter i driftsperioden, da der i 
forvejen forekommer en del rekreativ aktivitet. Det er derfor vurderet at de 
individer der færdes i området, vil være vant til støj i forbindelse med en rekreativ 
brug af kysten.  
Ansøger oplyser, at den nærmeste registrering af bilag IV arten odder er ca, 3,8 km 
fra projektområdet. Det kan dog ikke afvises at enkelte individer benytter området 
ved Klintebjerg. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering at projektet ikke vil påvirke 
arten, da enkelte individer der skulle befinde sig i eller i nærheden af 
projektområdet, ville kunne fortrække sig til øvrige områder, mens arbejdet pågår. 
Det er hertil vægtet at området vurderes ikke at have væsentlig betydning for arten, 
idet området allerede benyttes rekreativt. Arbejdet vil desuden udføres i 
dagtimerne og odderen er nataktiv.  
Den nærmeste registrering af flagermus er 5,2 km fra projektområdet. Projektet 
vurderes ikke at påvirke bilag IV arterne flagermus, idet der ikke vil være yngle-, 
raste- eller overvintringssteder for flagermus, som berøres af projektet. Det er 
hertil vægtet at individer der skulle befinde sig i projektområdet, ville kunne 
fortrække til øvrige områder, mens arbejdet pågår. Flagermus er desuden nataktive 
og arbejdet pågår i dagtimerne, hvorfor arterne har mulighed for fødesøgning over 
havet i nattimerne, uden at blive forstyrret. 
Ansøger har i ansøgningen oplyst, at den nærmeste registrering af bilag IV arten 
marsvin er umiddelbart inden for udmundingen af Odense Fjord, ca. 8,3 km nord 
for projektområdet. Odense Fjord er generelt lavvandet, hvor marsvin foretrækker 
dybere områder uden for fjorden. Ansøger oplyser ligeledes, at området ved 
Klintebjerg ikke er af særlig betydning for arten. Det er Miljøstyrelsens vurdering, 
at individer der skulle befinde sig i eller i nærheden af projektområdet, ville kunne 
fortrække til øvrige områder af fjorden i forbindelse med anlægsarbejdet. Arten vil 
kunne benytte området som tidligere, efter endt anlægsperiode.  
Miljøstyrelsen har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne odder, flagermus og 
marsvin. Miljøstyrelsen vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse 
af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der 
har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV 
arterne odder, flagermus og marsvin. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der ikke 
skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.  
Miljøstyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger 
og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
Miljøstyrelsens vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, 
skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, placering og karakter.   
 
 
 

 
 
7 
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven 
Det ansøgte projekt er efter Miljøstyrelsens vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 
i miljøvurderingsloven. 
Miljøstyrelsen har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et 
større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. 
Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hverken funktionel 
sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng 
med andre projekter. 
Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Miljøstyrelsens kendskab til 
området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved 
kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, 
som ikke har oplyst om andre projekter. 
 
 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter anlæg af et multifunktionelt broanlæg ved Klintebjerg 
Efterskole. 
Det samlede anlæg omfatter et slæbested, en cirkelformet bro med fortøjningspæle 
og en ydre platform med trappenedgang til vandet. 
Inde i det cirkelformede anlæg anlægges et bassin med fast bund af galvaniseret 
stål. Siderne på bassinet planlægges med elefantriste med maskestørrelse på ca. 
30x30 mm, og anlæggets sider ønskes med åben beklædning, så vand kan strømme 
ind og ud af det.  
Hele konstruktionen opbygges på afbarkede stammer, og alt træ, der bruges, er 
azobetræ. Broanlægget skal desuden udvendigt beklædes med afskærmende 
planker.  
Det nye slæbested, øst for bådebroanlægget, udføres i udlagte betonplader.  
 

 
 
8 
For yderligere beskrivelse af anlægget henvises til ansøgningsmaterialet.  
 
Sagsgennemgang 
Efter Miljøstyrelsen modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos 
Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, 
Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og 
Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Nordfyns Kommune samt sendt til 
orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin 
Natur og Geodatastyrelsen. 
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.  
 
Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 10. juli 2026 følgende:  
”SIFA/BRS har ingen sejladssikkerhedsmæssige bemærkninger ifm. ansøgning 
om etablering af multifunktionelt broanlæg ved Klintebjerg Efterskole, Nordfyns 
Kommune. 
SIFA/BRS henviser generelt til bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om 
sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske 
farvande. Derudover henvises til vedhæftede vurderingsskema for 
sejladssikkerhed, som kan bruges til vurdering af sejladssikkerheden og evt. 
Efterretning for Søfarende. 
Inden arbejder påbegyndes skal det meldes til Efterretninger for Søfarende, 
[email] med cc Sikre Farvande, [email], ca. 4 uger før arbejdet 
påbegyndes: 
• 
Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet 
tidspunkt for afslutning  
• 
Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres, samt 
koordinater for projektområdet 
• 
Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. 
skibsnavne 
Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til 
[email]” 
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 15. juli 2026 bl.a. 
følgende:  
”(…) Som følge af politisk prioriteret opgavebortfald jf. Finansloven for 2025, skal 
SGAV fremover informere om, at SGAV efter en konkret vurdering, kun i visse 
sager, vil afgive bemærkninger i høringer som berørt myndighed. Det vil navnlig 
være høringer over anlægslove (…)”. 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 4. auguat 2026 følgende:  

 
 
9 
”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen 
vedrørende; etableringen af et multifunktionelt broanlæg ved Klintebjerg 
Efterskole.” 
 
Nordfyns Kommune skrev den 30. juli 2026 bl.a. følgende: 
”(…) Projektet ligger inden for Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord. Der er 
ikke registreret §3-beskyttet natur på land inden for projektområdet, og arealet 
omkring den planlagte bygning fremstår som eksisterende græsareal. Projektet 
placeres desuden i umiddelbar tilknytning til det eksisterende havneanlæg og i et 
område, der allerede anvendes til maritime og rekreative aktiviteter. 
På den baggrund vurderes det umiddelbart ikke, at projektet vil medføre 
væsentlige yderligere forstyrrelser af områdets fugleliv sammenlignet med den 
nuværende anvendelse af området. 
Det kan være relevant at se nærmere på følgende emner, i det omfang de ikke 
allerede er dækket af det fremsendte materiale: 
- påvirkningen af de marine naturtyper i Natura 2000-området, 
- eventuelle forstyrrelser af fugle på udpegningsgrundlaget, 
- forekomst af marsvin i nærområdet i forbindelse med anlægsarbejdet (…)”. 
 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Miljøstyrelsen modtog den 26. 
august 2026 følgende bemærkninger:  
”Nordfyns Kommune, anfører i høringssvaret følgende: 
Det kan være relevant at se nærmere på følgende emner, i det omfang de ikke 
allerede er dækket af det fremsendte materiale: 
- påvirkningen af de marine naturtyper i Natura 2000-området, 
- eventuelle forstyrrelser af fugle på udpegningsgrundlaget, 
- forekomst af marsvin i nærområdet i forbindelse med anlægsarbejdet. 
Svar: 
Ovenstående emner er dækket af det fremsendte materiale jf. bilaget fra Dansk 
Miljørådgivning A/S ”NATURA 2000-BIDRAG TIL 
VÆSENTLIGHEDSVURDERING Klintebjerg Efterskole, [adresse]” 
Nordfyns Kommune anfører desuden i høringssvaret at: 
”Der er den 4. marts 2025 meddelt landzonetilladelse til ny undervisningsbygning 
og ændring af diget på land. Se Landzonetilladelse til ny undervisningsbygning 
samt terrænregulering ved Klintebjerg Efterskole på [matrikel], beliggende [adresse]. Der er endnu ikke meddelt 
byggetilladelse.” 
Svar: 
 

 
 
10 
Vi vil gerne præcisere at der er givet byggetilladelse til undervisningsbygningen. 
Der er desuden foretaget anmeldelse påbegyndelse. for bygningen [adresse] - d. 08.05.2026 - BOMnr. byg-2025-715486”. 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens 
anvendelsesområde 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Miljøstyrelsens afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 

 
 
11 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, 
som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 
medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Miljøstyrelsen.  Miljøstyrelsen videresender herefter anmodningen 
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt 
anmodningen kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
12 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Miljøstyrelsen eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret 
bestemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kopi: Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre 
Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- 
og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Nordfyns Kommune, 
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, 
Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for 
Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og 
Geodatastyrelsen. 
 
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4479 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 591.