Kystpraksis Strandbeskyttelse Slagelse Kommune
Dispensation til opførelse af fire campinghytter
Sagen kort
Ejerne af en campingplads i landzone i den udvidede strandbeskyttelseszone i Slagelse Kommune søgte om dispensation til at opføre fire campinghytter på hver 29 m², i alt 116 m², som supplement til pladsens syv eksisterende hytter langs en større offentlig vej. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet henviste til den lempeligere praksis for campingpladser med over 75 enheder og fandt, at der forelå et særligt tilfælde, selvom ejendommen har arealer uden for strandbeskyttelseslinjen. Der blev lagt vægt på, at pladsen er relativt lille, at der allerede står hytter på arealet, at arealet er kloakeret og forberedt til hytterne, og at kystlandskabelige hensyn ikke taler afgørende imod placeringen op ad vejen. Natura 2000-områder og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.
Fakta
- Ejendom
- Erhverv
- Ansøger
- Virksomhed
- Zone
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 116 m² | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 29. august 2022 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opføre yderligere fire campinghytter på Korsør Lystskov Camping inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Slagelse Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til de ansøgte fire hytter.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen [matrikel] ligger på [adresse], i Slagelse Kommune. Ejendommen ligger landværts hovedvejen, i den udvidede strandbeskyttelseslinje og i landzone. Ejendommen anvendes til campingplads, som er godkendt til 81 enheder i udlejningstilladelse fra 24. januar 2003. Ejendommen er ikke lokalplanlagt.
Figur 1. Ortofoto 2023. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Ejendommen er markeret med en rød prik.
Kystdirektoratet modtog den 28. august 2022 en ansøgning om at opføre yderligere fire campinghytter på pladsen. Der er ansøgt om fire hytter på hver 29 m2, for i alt 116 m2 yderligere byggeri. Hytterne skal supplere de eksisterende syv hytter, således at der i alt er 11 hytter på pladsen. Hytterne opføres langs hegnet mod [adresse], mellem eksisterende ankomstbygning og velfærdsbygning, jf. figur 2.
Figur 2, situationsplan, fra ansøgningen.
3
Da ejendommen har arealer, der ligger uden for strandbeskyttelseslinjen, se figur 3, bad Kystdirektoratet ansøger redegøre for årsagen til placeringen inden for strandbeskyttelseslinjen.
Figur 3. Ortofoto 2023. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Der ses areal uden for strandbeskyttelseslinjen længst mod syd.
Ansøger svarede den 10. marts 2024 på henvendelsen. Af svaret fremgår følgende:
Campingpladsen har i dag 7 hytter placeret langs skel mod Skovvejen, der er landevejen ud af Korsør. De 7 hytter blev etableret af Korsør kommune der er tidligere ejer (Slagelse Kommune) og blev lagt i mellem informationsbygningen som er indgangen til campingpladsen og med sanitetsbygningen i modsatte ende af campingpladsen. Hytterne blev opstillet samlet i en klynge i det område og med mulighed for planlægningsmæssigt at kunne opføre yderligere hytter på den strækning og samtidig opføre dem diskret så de opfylder natur- og landskabsmæssige interesser. Der blev i den forbindelse nedgravet kloak og lagt vandrør ned i det område langs Skovvejen.
Det lille areal der er uden for strandbyggelinjen vil ikke kunne benyttes til at opstille hytter på grund af terræn og også på baggrund af de natur- og landskabsmæssige interesser. Derfor er de 7 eksisterende hytter blevet opført langs Skovvejen i sin tid.
4
Figur 4, facadetegninger, fra ansøgningen
Figur 5, pladskort, fra ansøgningen
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen) ligger ca. 1,8 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 100 og fuglebeskyttelsesområde nr. 73 og 98.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
5
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til området samt, at der er tale om opsætning af hytter på en eksisterende campingplads, uden at pladsens kapacitet derved forøges. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Af bemærkningerne til ”kystloven”, Lovforslag L191, 1994 fremgår, at der ”i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede beskyttelseszone om arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen.” Angående ferie- og fritidsbyggeri og andre erhverv fremgår endvidere følgende: ”Særligt i relation til campingpladser vil der blive taget hensyn til den eksisterende campingplads’ størrelse og de afholdte investeringer ved vurderingen af en ansøgt udvidelse.”
Af Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone til Kystloven fremgår følgende: For campingpladser med en kapacitet på mindre end 75 enheder ikke bør dispenseres til kapacitetsudvidelser og kun i særlige tilfælde til nybyggeri eller andre faste anlæg. For campingpladser over 75 enheder vil der derimod normalt være grundlag dispensation til udvidelser, nybyggeri mv. som er nødvendige for at campingpladsen kan gennemføre en sædvanlig produktudvikling. Der vil også kunne dispenseres til en øget kapacitet, således at den arealmæssige udvidelse i videst muligt omfang foretages landværts i pladsens eksisterende bredde og ikke står i et urimeligt til forhold hverken kapaciteten af den eksisterende campingplads eller størrelsen på de allerede afholdte investeringer i virksomheden. Endvidere må afgørende hensyn til landskabet ikke tale imod.
6
Korsør Lystskov Camping er godkendt til mere end 75 enheder, og således omfattet af ovenstående administrative lempeligere praksis. Det ansøgte forhold ligger i den udvidede strandbeskyttelseslinje.
I udgangspunktet skal forhold, der kan opføres uden for strandbeskyttelseslinjen etableres uden for. Kystdirektoratet har på den baggrund bedt ansøger redegøre for årsagen til, at de fire hytter er ansøgt etableret inden for strandbeskyttelseslinjen.
Ansøger har oplyst, at de syv eksisterende hytter ligger placeret mellem informationsbygningen og sanitetsbygningen, inden for strandbeskyttelseslinjen. Området er endvidere kloakeret, mv. i forbindelse med opførelse af hytter og sanitetsbygning, mv.
Kystdirektoratet finder, at det ansøgte udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation, uanset at der er arealer uden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen. Det er indgået i vurderingen, at der er tale om en relativt lille plads, selvom den er godkendt til mere end 75 enheder, at der allerede er hytter etableret på det ansøgte areal, samt at arealet ved kloakering, mv. er forberedt til hytternes opførelse. Kystdirektoratet finder endvidere, at der ikke er kystlandskabelige hensyn, der taler afgørende i mod placeringen langs og op ad en større offentlig vej.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på ovenstående baggrund, og efter en samlet vurdering, dispensation til opførelse af fire campunghytter, som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
7
Afgørelsen er også sendt til:
Slagelse Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Slagelse, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Direktør OCFF, [navn] [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 22-21771 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 717.