Tilladelse til ændring af nordre og sydlige mole i Korsør Lystbådehavn

Korsør Lystbådehavn

Att. [navn]

Kystdirektoratet

J.nr. 23/06873-18

Ref. [navn]

28-02-[postnr by] til ændring af nordre og sydlige mole i Korsør Lystbådehavn

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til ændring af nordre og sydlige mole, Korsør Lystbådehavn, [matrikel], [adresse], Slagelse Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af molekonstruktioner på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

3

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at udvide havnens areal ved at udrette den ene mole, således at denne ikke går ind i havnen. I forbindelse med høringen er Miljøstyrelsen kommet med bemærkninger til projektets betydning på Natura 2000-området. Ansøger bemærker at ombygningen af molen vurderes ikke at medføre stor ophvirvling eller i øvrigt flytning af materiale, hvorfor ombygningen af molen vurderes ikke, at have nogen væsentlig negativ påvirkning på nærmeste Natura 2000-område. Miljøstyrelsen er ligeledes kommet med bemærkninger til forekomsten af undervandsstøj i forbindelse med projektets, og dets betydning på bilag IV arten marsvin. Ansøger har hertil bemærket følgende: ” I forbindelse med projektet vil der kunne forekomme undervandsstøj under ramme- og stenarbejdet i udførelsesperioden. Støjende og vibrerende arbejder udføres indenfor alm. arbejdstid, dvs. hverdage mellem 7:00 til 17:00. Et notat udarbejdet af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) som er rekvireret af Miljøstyrelsen viser, at der er meget få observationer af marsvin tæt inde ved Korsør Lystbådehavn, samt at marsvinene typisk kun befinder sig i området om natten. Der henvises til afsnit 4.2.1 i væsentlighedsvurderingen for yderligere beskrivelse. Til info så er det indenfor vandbygningsarbejder et standardkrav i de fleste projekter at der anvendes softstarter eller pingere i forbindelse med rammearbejder. Dette forventes også anvendt ifm. nærværende projekt.” Miljøstyrelsen har ligeledes bemærket at der mangler en vurdering af sediment spredning. Ansøger har her bemærket, at der i forbindelse med anlægsarbejdet vil være en risiko for minimal spredning af sediment, som vil være meget lokal og kortvarig. Ansøger bemærker ligeledes, at der i forbindelse med oprensningen af

4 havnen ville kunne opleves et mindre sedimentspild, som ligeledes vil være kortvarigt, og midlertidigt, samt reversible. Miljøstyrelsen er desuden kommet med bemærkninger til, at der mangler en angivelse af den mængde sediment der ønskes uddybet. Ansøger har i forbindelse med partshøringen præciseret, at der er tale om en oprensning af havnen og ikke en uddybning. Endeligt er Miljøstyrelsen kommet med bemærkninger til projektets betydning på berørte målsatte kystområder og dertil knyttede kvalitetselementer. Ansøger har i forbindelse med partshøringen oplyst følgende: ”Projektområdet ligger i Vandområdedistrikt II som omfatter Sjælland. Inden for vandområdedistriktet er projektområdet en del af hovedvandoplandet smålandsfarvandet. Den samlede tilstand af hovedvandområdet er ringe økologisk tilstand med et miljømål om at blive i god økologisk tilstand. Hovedvandområdet er i ikke-god kemisk tilstand og har et mål om at komme i god kemisk tilstand. Det vurderes, at projektet ikke vil ændre eller forværre tilstanden i hovedvandområdet. Oprensningen af havnen vil foregå inden for dækkende værker. Dette medfører kun lokal sedimentspredning inden for de dækkende værker. Oprensningen vil derved ikke påvirke området uden for dækkende værker. I projektet indbygges rene materialer i form af sten, træ, beton og stål der dermed ikke tilfører miljøfarlige forurenende stoffer. Anlæggets udformning vurderes ikke at medføre nævneværdige påvirkninger af strømforholdene i vandområdet. Funktionen og brugen af havnen forbliver den samme og vil derfor ikke påvirke tilstanden i hovedvandområdet eller i vandområdedistriktet. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet ringe, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet kunne opleves en kortvarig og midlertidig ophvirvling af sediment i vandsøjlen. Kystdirektoratet vurdere, at denne ophvirvling ikke vil have væsentlig negativ indflydelse på målopfyldelsen af god kemisk samt god økologisk tilstand, da sediment i vandfasen vil være af mindre omfang, samt alene pågå i anlægsfasen. Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejder af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt.

5

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det nærmeste marine Natura 2000-område er nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen” Udpegninggrundlaget er følgende:

Af marine habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget er sandbanke, bugt, lagune og rev. Den nærmeste habitatnaturtype er rev. Det vurderes, at projektet ikke at have en væsentlig negativ betydning på nærliggende rev, da der i forbindelse med anlægsarbejdet af molen forventes minimal ophvirvling af sediment eller flytning at materiale. Af arter på udpegningsgrundlaget er marsvin. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig negativ betydning på arten, da det er et område som i forvejen oplever støj og trafik fra sejlads, hvorfor området vurderes ikke at være attraktivt for marsvin. Ansøger har ligeledes oplyst at det er en del at anlægsproceduren at der anvendes soft-start til nedramningen af pæle. Af fugle på udpegningsgrundlaget er edderfugl, klyde, dværgterne, splitterne, fjordterne og havterne. Projektet vurderes ikke at have en væsentlig negativ betydning på klyde, dværgterne, fjordterne da det nærmeste yngleområde og levested er i en afstand af 5 km til projektområdet. Projektet vurderes ligeledes ikke at have nogen væsentlig negativ påvirkning på splitterne, da det nærmeste yngle-og rasteområde er i en afstand af ca. 9 km til projektområdet. Projektet vurderes desuden ikke, at påvirke edderfugl, da projektområdet ligger uden for dets raste- og fourageringsområder.

6

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets karakter og placering i forlængelse af eksisterende lystbådehavn.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at forlængelsen af molen, etablering af nyt molehoved, samt dækværk ikke vil medføre et væsentligt negativt tab af omkringliggende natur, eller forstyrrelser i øvrigt. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at projektet sker i forlængelse af eksisterende lystbådehavn, samt at området ikke kan anses for at være jomfruelig natur. Det vurderes at området kortvarigt vil opleve støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet, men at arbejdet i sin helhed ikke vil forstyrre mere end almindelig havneaktivitet. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet kunne opleves en mindre og lokal ophvirvling af sediment, hvilket vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på fauna eller flora. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

7

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter ændring af nordre og sydlige mole, Korsør Lystbådehavn, [matrikel], [adresse], Slagelse Kommune

Ved ombygningen af den eksisterende mole vil der på søterritoriet være tre delelementer:

Nordre molehoved

Den nordlige mole suppleres med et molehoved med en diameter på ca. 10 meter. Den nordlige mole forlænges derved med 15 meter. Molehovedet opbygges med spredte pæle, hvor der imellem pælene fyldes op med stenfyld. Arbejdet udføres fra søsiden.

Sydlige mole

Den sydlige mole rettes ud, således der ikke længere er et knæk ind i havnebassinet. Molen etableres som en stenkastning, som bygges op af en kerne af stenmaterialer, oven på lægges et lag af filtersten, mens det yderste dæklag består af et eller flere lag af store sten. For enden af den sydlige mole etableres et molehoved. Molehovedet etableres efter samme metode som det nordlige.

8

Molen inkl. molehoved udgør ca. 160 meter. Arbejdet udføres fra søsiden. Dækværker

På den nordlige og sydlige mole etableres der to indre dækværker. De indre dækværker opbygges hovedsageligt som spredte pæle med stenfyld. En mindre del etableres som en stenkastning med samme opbygning som den sydlige mole. Arbejdet udføres fra søsiden. I projektbeskrivelsen har ansøger desuden skrevet, at der skulle uddybes i havnen. Ansøger har senere, i forbindelse med partshøringen præciseret, at der er tale om en oprensning i havnen, og ikke en uddybning. Oprensningen af havnen kræver ikke Kystdirektoratets tilladelse, da dette anses for, at være almindelig vedligehold af den tilladte dybde. Ansøger har ligeledes oplyst, at sedimentet bypasses jf. tilladte i havnens bypass tilladelse.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Korsør Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 13. november 2023 følgende:

”Søfartsstyrelsen ser intet sejladsmæssigt til hinder for ansøgningen, men skal gøre opmærksom på, at vedlagte bekendtgørelse og vurderingsskema skal efterleves i relevant omfang. Derudover skal Søfartsstyrelsen henlede opmærksomheden på, at der skal sendes ansøgning om ændring af molefyr til Søfartsstyrelsen. Relevant information kan også finde på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Se også https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes ”

Miljøstyrelsen skrev den 28. november 2023 bl.a. følgende:

”(…) I vedlagte væsentlighedsvurdering mangler der en sådan beskrivelse af projektets potentielle påvirkninger. I vurderingen af påvirkningen på marsvin, er

9 der ikke redegjort for, hvorvidt projektet genererer undervandsstøj, som potentielt kan medføre høreskader hos marsvin og fortrængning af disse fra området. En sådan vurdering bør foretages på baggrund af objektive kriterier, såsom varigheden og intensiteten af støj. Ligeledes er effekten af sedimentspredning ikke vurderet. Ansøger har angivet at der skal uddybes, men ikke beskrevet hvor mange kubikmeter det drejer sig om. Ansøger beskriver yderligere, at uddybningen går ind under allerede eksisterende bypass tilladelse. Hvis der under projektet opstår behov for nyttiggørelse eller klapning gør Miljøstyrelsen opmærksom på, at ansøger skal indsende en ansøgning til Miljøstyrelsen om genplacering af havbundsmaterialer. Ansøgningsmaterialet for ændring af mole i Korsør Lystbådehavn mangler en redegørelse for og vurdering af projektets overensstemmelse med vandplanlægningen for berørte målsatte vandforekomster. Der mangler ligeledes en redegørelse for og vurdering af projektets og tilladelsens overensstemmelse med den danske havstrategi for berørte havområder. Der mangler specifikt en redegørelse for og vurdering af projektets påvirkninger af de berørte målsatte kystvandområder og de dertil knyttede kvalitetselementer. I redegørelsen og vurderingen af påvirkning skal vandforekomsternes tilstand inddrages, og der skal fremgå en vurdering af om projektet kan forårsage tilstandsforringelse og/eller hindre målopfyldelse for de direkte og indirekte berørte vandforekomster (…)”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 7. november 2023 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; ansøgning om tilladelse til ændring af mole i Korsør Lystbådehavn.”

Korsør Kommune skrev den 26. november 2023 følgende:

”Ansøgningen har været rundt i høring i de forskellige fagafdelinger i kommunen, hvilket dog ikke har ført til nogen kommentarer. Så ingen bemærkninger til det fremsendte herfra.”

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 22. januar 2024 følgende bemærkninger:

”(…) Separat ansøgning til Søfartsstyrelsen håndteres af bygherre. (…) Projektets potentielle påvirkninger af områdets naturtyper er beskrevet i væsentlighedsvurderingen i afsnit 4.1. Projektområdet ligger uden for Natura 2000-område nr. 116’s landfaste naturtyper. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have nogen påvirkning af habitatområdets landfaste naturtyper. Anlægsarbejdet i forbindelse med ombygningen af molen vurderes ikke at lave stor ophvirvlen eller flytning af materiale og derfor ikke at have nogen negativ indflydelse på Natura 2000-området ca. 400 meter fra projektområdet.

10

Projektets potentielle påvirkninger af området habitatarter er beskrevet i afsnit 4.2, hvor samtlige udpegningsgrundlag for området er blevet analyseret og vurderet. Det vurderes, at projektområdet ikke vil påvirke Natura 2000-område nr. 116 herunder Habitatområde H100 og Fuglebeskyttelses-område F73 og F98. (…) I forbindelse med projektet vil der kunne forekomme undervandsstøj under ramme- og stenarbejdet i udførelsesperioden. Støjende og vibrerende arbejder udføres indenfor alm. arbejdstid, dvs. hverdage mellem 7:00 til 17:00. Et notat udarbejdet af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) som er rekvireret af Miljøstyrelsen viser, at der er meget få observationer af marsvin tæt inde ved Korsør Lystbådehavn, samt at marsvinene typisk kun befinder sig i området om natten. Der henvises til afsnit 4.2.1 i væsentlighedsvurderingen for yderligere beskrivelse. Til info så er det indenfor vandbygningsarbejder et standardkrav i de fleste projekter at der anvendes softstarter eller pingere i forbindelse med rammearbejder. Dette forventes også anvendt ifm. nærværende projekt. (…) Det vurderes at der i forbindelse med anlægsarbejdet vil være risiko for minimal lokal spredning af sediment. Ved oprensningsarbejde vil der forekomme minimal sedimentspredning som kortvarig vil være til gene for flora og fauna i nærheden af projektområdet. Gener fra sedimentspredningen vurderes at være midlertidige og reversible. Korsør Lystbådehavn ligger ca. 400 meter fra Natura 2000-området, derfor vurderes det, at anlægsarbejdet ikke vil påvirke området. (…) Med hensyn til spørgsmålene fra Miljøstyrelsen om uddybning, skal jeg korrigere en misforståelse fra vores side, idet vi i vores oprindelige ansøgning ikke har skelnet mellem termerne ”uddybning” og ”oprensning”. I løbet af indeværende år skal vi have oprenset sand, som er tilflydt havnen over de seneste pr. år. Noget af dette sand har lagt sig ved molen, som skal ændres. Oprensningen sker i henhold til vores bypass tilladelse af 15-11-2019, som rummer mulighed for at oprense op til 8.000 m3/år. Der er således ikke tale om uddybning. (…) Såfremt der opstår behov for nyttiggørelse eller klapning af sediment ansøges dette separat hos Miljøstyrelsen. (…) Projektområdet ligger i Vandområdedistrikt II som omfatter Sjælland. Inden for vandområdedistriktet er projektområdet en del af hovedvandoplandet Smålandsfarvandet. Den samlede tilstand af hovedvandområdet er ringe økologisk tilstand med et miljømål om at blive i god økologisk tilstand. Hovedvandområdet er i ikke-god kemisk tilstand og har et mål om at komme i god kemisk tilstand. Det vurderes, at projektet ikke vil ændre eller forværre tilstanden i hovedvandområdet. Oprensningen af havnen vil foregå inden for dækkende værker. Dette med-fører kun lokal sedimentspredning inden for de dækkende værker. Oprensningen vil derved ikke påvirke området uden for dækkende værker. I projektet indbygges rene materialer i form af sten, træ, beton og stål der dermed ikke tilfører miljøfarlige forurenende stoffer. Anlæggets udformning vurderes ikke at medføre nævneværdige påvirkninger af strømforholdene i vandområdet.

11

Funktionen og brugen af havnen forbliver den samme og vil derfor ikke påvirke tilstanden i hovedvandområdet eller i vandområdedistriktet (…)”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,

12

• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

13

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Korsør Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt. VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

14

15

16

17