Kystpraksis Søterritoriet Slagelse Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til etablering af dige og højvandsmur m.v. Slagelse Kommune

Afgjort 11. december 2024  · Journalnummer 24-05396  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Det statsejede selskab bag Storebæltsforbindelsen søgte om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til højvandsbeskyttelse i form af et jorddige, en højvandsmur og en mobil beredskabsløsning på en ca. 90 m lang strækning mellem motorvejen og en parkeringsplads ved betalingsanlægget ved Korsør i Slagelse Kommune for at sikre Storebæltstunnelen mod stormflod svarende til en 10.000-års-hændelse i 2050. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår om bl.a. vedligeholdelse, færdigmelding og fjernelse ved ophør, og tilladelsen erstatter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen for en mindre del af diget. Direktoratet lagde vægt på behovet for beskyttelse og den tekniske kvalitet og accepterede de stejle digeskråninger, fordi der ikke er bølgepåvirkning. Projektet ligger ca. 500 m fra kysten i et stærkt forstyrret område ved infrastruktur, og direktoratet vurderede, at landskab, natur, Natura 2000-område og bilag IV-arter ikke påvirkes væsentligt, hvorfor hverken konsekvensvurdering eller miljøkonsekvensvurdering var nødvendig.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Stat
Afstand til kysten
500 m
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Kystbeskyttelse

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
  • Kystdirektoratet og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning, og der skal indsendes færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal i så fald reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

SUND OG BÆLT A/S

Att. [navn]

[adresse]

Sendt på mail til: [email]

Kystdirektoratet

J.nr. 24/05396-16

Ref. [navn]

11-12-[postnr by] til højvandsbeskyttelse på [matrikel], [adresse], Slagelse Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til højvandsbeskyttelse i form af et jorddige, højvandsmur samt mobil løsning på en strækning på ca. 90 m på [matrikel](syd for betalingsanlægget). Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af kystbeskyttelse, der udføres med staten som bygherre kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 3, stk. 1 og stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (lbk. nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 3 stk. 6, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3. En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 erstatter i overensstemmelse med reglerne herom i naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om jagt og vildtforvaltning og regler fastsat i medfør af disse love tilladelser, godkendelser m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af tilladelsen efter § 3. En tilladelse efter lovens § 3 skal indeholde oplysninger om, hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter. I tilladelsen til etablering af kystbeskyttelse kan der stilles vilkår, der varetager de hensyn, som de inkluderede regler varetager. En mindre del af projektet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Denne afgørelse erstatter jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a, stk. 3 en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15 (lbk. nr. 927 af 28. juni 2024).

2

Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer, at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse.

3

I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt.

Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]) og Geodatastyrelsen

([email]) dokumentation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på høringssvaret fra Museum

Vestsjælland.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står: § 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

  • 1) Behovet for kystbeskyttelse.
  • 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a.
  • 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
  • 4) Rekreativ udnyttelse af kysten.
  • 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
  • 6) Andre forhold.

I Kystdirektoratets konkrete vurdering af ansøgningen om tilladelse til højvandsbeskyttelse i form af et jorddige, højvandsmur samt mobil løsning har hensynet til behov og den tekniske og miljømæssige kvalitet vægtet højest. Området, hvor projektet finder sted ligger tilbagetrukket fra kysten og mellem betalingsanlægget for Storebæltsbroen og en parkeringsplads. Derfor er det vurderet, at den rekreative udnyttelse af kysten samt sikring af den eksisterende

4 adgang til og langs kysten ikke tillægges vægt ift. det konkrete projekt. Under andre forhold afvejes bl.a. hensynet til strandbeskyttelseslinjen.

Hensyn nr. 1: Behov

Formålet med projektet er at sikre Storebæltstunnelen mod oversvømmelse fra stormflod til en 10.000 års hændelse i 2050 (84 pct. percentil). Der har været drøftelser mellem Kystdirektoratet og ansøger ift. valg af kote, højvandsstatistik og tidshorisont. Ansøger har præciseret, at der er taget hensyn til sammenhæng med den eksisterende løsning omkring selve bygningen, som er udført tidligere. Endvidere har ansøger lagt vægt på, at området er sikret de næste 25 år, til samme niveau på hele arealet, altså både med tidligere og nuværende løsninger. Kystdirektoratet vurderer, at der er behov for højvandsbeskyttelse, og at området dermed bliver sikret mod en 10.000 års hændelse de næste 25 år, hvilket ansøger er bevidst om.

Hensyn nr. 3: Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet Selve diget opbygges af en ler/klæg-kerne, der er ført til 50 cm under terræn for at sikre mod understrømning. På begge sider af kernen udlægges jordfyld, så digehældningen bliver 1:2 på vandsiden og 1:1,5 på bagsiden. Kystdirektoratet vil i udgangspunktet vurdere, at diget er for stejlt ift. vedligeholdelse og stabilitet. Ansøger har dog supplerende gjort rede for, at det er af hensyn til den begrænsede plads mellem autoværn og parkeringsplads. Kystdirektoratet vurderer i den konkrete situation, at idet der ikke er bølgepåvirkninger, er digehældningerne acceptable. Ansøger oplyser ift. den mobile løsning, at eksisterende beredskabsplan for selve bygningen opdateres. Beskrivelser af opbevaring og personale er de samme som i allerede beskrevet procedure, som ansøger anvender. Dermed er der sikret til samme niveau, således at varsel og procedurer er ens. Kystdirektoratet vurderer, at det er tilstrækkelige tiltag for at have en samlet oversvømmelsesbeskyttelse.

Hensyn nr. 6: Andre forhold

Inkluderet lovgivning

En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 erstatter i overensstemmelse med reglerne herom i naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om jagt og vildtforvaltning og regler fastsat i medfør af disse love tilladelser, godkendelser m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af tilladelsen efter § 3.

En mindre del af projektområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Det drejer sig om en et lille areal af jorddiget. Det følger af lovbemærkninger til ændring af kystbeskyttelsesloven, at en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven også skal rumme de hensyn, som de inkluderede regler varetager. Kystdirektoratet

5 vurderer, at projektet pga. dets beliggenhed ved infrastruktur og anlæg ikke vil påvirke landskabet og naturen. Derudover vil størstedelen af højvandsbeskyttelsen være i form af jorddige, og en lille strækning mellem motorvej og parkeringsplads er højvandsmur og mobil beskyttelse.

Vandforekomster

Der er ingen målsatte søer i projektområdet. Projektet foregår ca. 160 m fra den gamle færgehavn ved Halsskov og ca. 500 m fra kysten (Hovedvandopland, Smålandsfarvandet, ID206). Pga. afstanden til kysten vil projektet ikke påvirke vandområdet. Projektområdet ligger oven på terrænnær grundvandsforekomst i ukendt kemisk tilstand og god kvalitativ tilstand. Det vurderes ikke, at anlægsarbejdet vil påvirke hverken den kemiske eller kvantitative tilstand af grundvandsforekomsten. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablere højvandsbeskyttelsen med henblik på at beskytte Storebæltstunnelen.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 600 m fra Natura 2000-område (nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen). Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 2. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Begrundelsen er afstanden til projektområdet, projektets begrænsede omfang, og at projektet ligger i et område, der i forvejen er stærkt forstyrret, da det ligger mellem parkeringspladsen og motorvejen. Dermed vil projektet heller ikke forstyrre de fugle eller marsvin, der er på udpegningsgrundlaget. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I en afstand op til ca. 310 m er der kendskab til forekomst af bilag IV-arterne sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus og stor vandsalamander. Derudover er der registreret marsvin i Storebælt. Kystdirektoratet vurderer, at bilag IV-arterne ikke påvirkes på individniveau. Endvidere vil deres yngle- og rasteområder heller ikke blive påvirket. Begrundelsen er afstanden til de registrerede arter, og at området ikke er egnet som yngle- og rasteområde, da det er stærkt forstyrret. Endvidere vil anlægsarbejdet ikke omfatte fældning af træer eller have en stor støjudbredelse til det marine miljø.

6

Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering samt afstanden til Natura 2000-området og registrerede bilag IV-arter.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at anlægsarbejdet og senere driftsfase ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at det er et mindre projekt på en 90 m strækning. Anlægsarbejdet er kortvarigt (ca. 3 måneder) og finder sted i et forstyrret område mellem motorvej og parkeringsplads. Endvidere vil projektet ikke påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område samt bilag IV-arter. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

7

Projektbeskrivelse

Projektet omfatter anlæg af et jorddige og højvandsmur på en ca. 90 m lang strækning i rabatten mellem A/S Storebælts parkeringsplads og motorvejen (se figur 1). Endvidere etableres en beredskabsløsning på 10 m til motorvejen. Beredskabsløsningen består af søjler med en center til center afstand på omkring 2,5 m. Imellem søjlerne indsættes svinerygsplanker. Søjlerne indsættes i baser indstøbt i betonfliser, hvorved søjlerne kan monteres, når systemet skal tages i brug.

Figur 2: Beredskabsløsning Figur 2: Beredskabsløsning Figur 1: Situationsplan

8

Selve diget opbygges af en ler/klæg-kerne, der er ført til 50 cm under terræn for at sikre mod understrømning. På begge sider af kernen udlægges jordfyld, så digehældningen bliver 1:2 på vandsiden og 1:1,5 på bagsiden.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Museum Vestsjælland og Slagelse Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Museum Vestsjælland oplyste den 12. september 2024 følgende ”Ved kontrol i arkiver og kort kan vi se at arealet er terrænreguleret ifm. opførelse af betalingsanlæg administrationsbygning og parkeringsplads til Storebæltsforbindelsen. Museet vurderer derfor umiddelbart, at der ikke er risiko for ødelæggelse af væsentlig arkæologisk information ved jordarbejderne ifm. Figur 3: Tværsnitstegning fra højvandsmur og jorddige

9 projektet. Bygherre kan bede museet om en juridisk bindende udtalelse jf. Museumslovens §25 (…).”

Bemærkningen blev sendt i partshøring.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

10

 Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. Med venlig hilsen

[navn]

11

Vedlagt:

Bilag 1 – VVM screeningsskema. Bilag 2 – Udpegningsområde for Natura 2000-område nr.

Kopi: Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Museum Vestsjælland, Slagelse Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

KriteriumSvarBemærkninger
1. Projektets karakteristika:
DimensionerNejDet samlede projekt omfatter et jorddige og en højvandsmur på i alt 90 m. Endvidere en 10 m bred beredskabsløsning ved åbning til motorvejen. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet og driftsfasen ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at det er et mindre projekt på en 90 m strækning. Anlægsarbejdet er kortvarigt (ca. 3 måneder) og finder sted i et område mellem motorvej og parkeringsplads. Endvidere vil projektet ikke påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område samt bilag IV-arter.
Kumulation med andre projekterNejKDI har ikke kendskab til igangværende projekter i området.
Anvendelse af naturressourcerNejJord: genanvendelse fra beton opgravning, tilkørsel af 20-40 m³ Der benyttes således almindelige materialer til anlægsarbejdet og der benyttes ikke knappe ressourcer. Derudover andre materialer: Beton/stål til mur, asfalt reparation efterfølgende. Beton: 50*1,5*0,3=22,5 gange 1,5= 34 ³ Asfalt: 7-10 m³

12

KriteriumSvarBemærkninger
AffaldsproduktionNejDer produceres ikke affald eller spildevand i forbindelse med projektet
Forurening og generNejProjektet ligger op af motorvejen. Det oplyses, at der er en baggrundstøj om dagen på 68-73 dB og om natten 60-65 dB. Det oplyses endvidere, at der kan være risiko for støvgener under tørre vejrforhold i anlægsperioden. Disse bekæmpes ved vanding af arbejdspladsarealerne, når der er behov for det. Der vil ikke være støvproblemer i driftsfasen. Kystdirektoratet vurderer ikke, at anlægsarbejdet vil give anledning til yderligere støj eller vibrationsgener.
Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologierNejAnlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med det normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde.
2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig:
- nuværende arealanvendelseNejOmrådet ligger mellem motorvejen og parkeringspladsen ved administrationsbygningen. Kystdirektoratet vurderer ikke, at der en væsentlig påvirkning ift. den nuværende arealanvendelse.
-naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i områdetNejDa projektet ligger inden for et område med motorvej og parkeringsplads ved administrationsbygning, vurderes der ikke at være naturressourcer i området som vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet.
- det naturlige miljøs bæreevne med særlig

13

KriteriumSvarBemærkninger
opmærksomhed på følgende områder:
a) vådområderNejIkke relevant
b) kystområderNejProjektområdet ligger ikke ud til kysten, men inden for kommuneplanramme ”Storebæltsvej – Betalingsanlæg”. Kystdirektoratet vurderer ikke, at projektet vil ændre den visuelle påvirkning af kysten og kystmorfologien i området.
c) bjerg- og skovområderNejIkke relevant
d) reservater og naturparkerNejIkke relevant
e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØFNejDet ansøgte projekt vil finde sted ca. 600 m fra Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen. Udpegningsgrundlaget fremgår af denne afgørelse. I en afstand op til ca. 310 m er der endvidere kendskab til forekomster af bilag IV arterne sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus og stor vandsalamander. Endvidere er der registreret marsvin i Storebælt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at udpegningsgrundet for området samt bilag IV- arterne ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets begrænsede omfang og placering i et i forvejen stærkt forstyrret område mellem parkeringspladsen og motorvejen, hvor arterne opholder sig. Endvidere omfatter projektet ikke fældning af træer. Derudover vil anlægsarbejdet ikke give anledning til stor støjudbredelse, som vil kunne påvirke det marine miljø.
f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredetNejProjektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse.
g) tætbefolkede områderNejProjektet grænser op til motorvejen E20. Området er ikke tætbefolket.

14

KriteriumSvarBemærkninger
h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.NejI kommuneplanen er anvendelsen anført som ”Tekniske anlæg”. Der vurderes derfor, at vigtige landskaber ikke bliver berørt.

15

16

Bilag 2 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-05396 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 362.