Dispensation til klima-lavbundsprojekt.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til klimalavbundsprojekt inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] og 1a Strandegård Hgd, Roholte, Feddet, i Faxe Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Cowi søger på vegne af Naturstyrelsen om dispensation til at udføre et klimalavbundsprojekt, hvor et delområde er inden for strandbeskyttelseslinje. Der ansøges inden for strandbeskyttelseslinjen om at fritlægge et dræn på [matrikel]. Der ansøges også om at etablere erosionssikring ved udløbet af Orup bæk på [matrikel], Roholte. Anlægsarbejdet foregår i sensommeren/tidlige efterår, da det ifølge ansøger er det tidspunkt, hvor vandstanden erfaringsmæssigt er lavest.

Præstø Fjord brød igennem diget ved pumpehuset ved stormfloden i oktober 2023. Hvorefter der har været en naturlig dynamik ved Orup bæk. De ansøgte forhold skal medvirke til at oprette og opretholde en naturlig hydrologi i projektområdet.

På figur 1 ses et kort over de ansøgte matrikler og det omkringliggende område.

På figur 2 ses et tilsendt kort fra ansøger over hele projektområdet med indtegnede tiltag.

På figur 3 ses et området på et historisk kort af høje målebordsblade fra 1842- 1899.

På figur 4 ses en tilsendt illustration af hvorledes dræn håndteres og brønd fjernes.

På figur 5 ses en tilsendt illustration af erosionssikringen ved udløbet af Orup bæk.

På figur 6 ses et tilsendt kort over den ansøgte strækning for erosionssikring ved Orup bæk.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. I projektet ansøges om ændring af forhold på matriklerne med røde prikker.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Kort over hele projektområdet med tiltag indtegnet. Det midlertidige jorddeponi er flyttet ud af strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 3. Historisk målebordsblade (1842 -1899) kortudsnit af projektområdet.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Illustration af håndtering af mindre dræn og sløjfning af brønd. Øverste billede viser nuværende hydrologiske forhold og nederste viser ansøgte hydrologiske forhold.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Illustration af erosionssikring ved udløbet af Orup bæk med østsiden til højre og den gamle pumpestation til venstre.

Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. Kort over den ansøgte strækning for erosionssikring mod øst. Erosionssikringen ved pumpestationen anlægges i vandløbet under vandoverfladen.

Ansøger skriver følgende om projektet i den supplerende tekniske forundersøgelse og detailprojekt for Klimalavbundsprojekt Orup Bæk:

” 1 Baggrund

COWI har i 2012 gennemført en teknisk og biologisk forundersøgelse af et vådom-rådeprojekt i området (COWI 20121) suppleret med jordbundsanalyser for CO₂ og fosfor fra 2022. Naturstyrelsen har indgået projektaftaler med samtlige lodsejere.

Ved stormfloden i oktober 2023 brød Præstø Fjord igennem diget ved pumpehuset og i dag er der således fri hydraulisk forbindelse mellem fjorden og projektområdet. Dette ændrede forudsætningerne for projektet væsentligt.

Denne supplerende forundersøgelse beskriver et revideret projekt. Dets formål er at sikre, at det naturmæssige potentiale i området bliver fuldt udnyttet ved fortsat fri dynamik mellem fjord og ådal samt, at ejendomme og tekniske anlæg sikres mod senere stormflodshændelser.

(…)

2 Eksisterende forhold

2.1 Områdets historie Projektområdet kan naturgeografisk opdeles i to områder, der er delt af [adresse]. Området sydøst for [adresse] består af sandede marine aflejringer. Dette område er en tidligere fjordarm, der ved landhævningen er blevet tørlagt. Indtil omkring 1960 var der stadig en sø (Grønnemose) i den nordlige del af området, og området blev anvendt til græsning og høslet. Det er kun dette område, der er en del af Natura 2000-området.

Området nordvest for [adresse] består af en blanding af ferske aflejringer med højt organisk indhold og moræneaflejringer. Dette område har haft karakter af en ådal med moser, indtil det blev afvandet. Den første afvanding startede med grøftning. Området blev brugt til græsning og høslet, indtil pumpelaget blev etableret i 1961.

Efter etablering af pumpelaget har stort set hele området været i omdrift med det resultat, at terrænet nordvest for vejen har sat sig med op til 1 meter pga. afbrænding af organiske jorde.

2.2 Digebrud Ved gennembruddet af diget under stormen i oktober 2023 forvandledes store dele af projektområdet dramatisk. Området sydøst for [adresse] er i dag genskabt som en fjordarm med fri hydraulisk forbindelse med Præstø Fjord.

Området nordvest for vejen er en våd ådal med Orup Bæk løbende gennem et vådområde med vandstande på op til 1 m eller mere.

2.3 Natur Sivet Syd for den gamle brandvej løber det nye vandløb gennem en kultureng (Sivet), der er § 3-udpeget i den nordvestlige del. Engen har været omlagt (…) og tilsået og er domineret af eng-svingel og almindeligt rajgræs. Der blev fundet 50 arter.

De fleste arter blev fundet langs den nordlige kant, der også er omfattet af § 3, mens der blev fundet 29 arter i de centrale dele af engen med en blanding af arter, som kræver nogen næring, men også arter, der klarer sig bedre med mindre. Arealet har udviklet sig til vigtige fuglerasteområder. Engen bliver afgræsset med kvæg.

I den sydligste del af engen ud mod fjorden er der kortlagt strandeng (habitatnaturtype 1330) foran diget. Engen er vokset til i tagrør. På diget er der en strandoverdrevlignende vegetation, der dog er groet en del til i vedplanter, brombær og tagrør. Diget er ikke kortlagt som habitatnaturtype.

(…)

2.6 Næringsstoffer og CO2 Kvælstof Ved forundersøgelsen i 2012 blev det vurderet, at gennemførelse af vådområdeprojektet ville reducere kvælstofbelastningen til Præstø Fjord med 19.483 kg N/år. Heraf ville omtrent 12.500 kg N ville blive omsat i sø- og engområderne, mens de resterende ca. 7.000 kg N ville blive reduceret som følge af ændret arealanvendelse.

Man må antage, at disse vurderinger er gældende for forholdene i dag, dog med den ændring, at der ved det gamle projekt var etableret en højvandsklap ved udløbet af Orup Bæk, hvor der i dag er fri hydraulisk forbindelse mellem fjord og vådområdet. Der er derved mulighed for at vandstanden kan stå og fluktuere, samtidig med, at saltholdigheden vil variere i Grønnemose og Sivet.

(…)

Fosfor

Der blev i 2022 foretaget en opdatering af beregningen af fosfor-balancen for området ved gennemførelse af et projekt svarende til forundersøgelsen i [postnr by] resulterede i et forventeligt fosfortab på 514 kg P/år med det gældende regneark på daværende tidspunkt. (…). Vandstanden i dag er højere end ved forudsætningen for beregningen, og fosfortabet kan derfor forventes, at være lidt større i dag. Men denne udledning er ikke en konsekvens af dette projekt, men en konsekvens af digegennembruddet ved stormfloden oktober 2023.

CO2

Der er ligeledes i 2022 foretaget en beregning af CO₂-balancen for området ved gennemførelse af et projekt svarende til forundersøgelsen i 2012, der gav en samlet CO₂-reduktion på 1.595 tons CO₂-ækv./år med det gældende regneark på daværende tidspunkt. (…). Vandstanden i dag er højere end ved forudsætningen for beregningen og CO₂-reduktionen kan derfor forventes at være lidt større i dag. Men denne reduktion er ikke en konsekvens af dette projekt, men en konsekvens af digegennembruddet ved stormfloden oktober 2023.

(…)

3.4.3 Frilægning af mindre dræn

Dræn fra oplandet omlægges, så vandet i stedet ledes ud på terræn i vådområdet. (…). Afhængigt af de konkrete forhold ved de enkelte dræn kan udløbet slutte i en fordybning i terrænet med sten (faskine)eller i en kort fordelerrende, der løber til engsøen.

(…)

3.5 Erosionssikring For at sikre mod yderligere erodering af diget ved kommende stormfloder, skal der sikres omkring den nuværende åbning ved pumpehuset. Sikringen skal foretages med kampesten i størrelsen 300 – 600 mm.

På østsiden udlægges stenene på en strækning af 30 m og 2,5 m op ad brinken. Inden udlægning rettes brinkerne til, så de får et anlæg på 1:1,5. Herefter udlægges stenene i et lag op ad brinken.

(…)”

Kystdirektoratet stillede ansøger yderligere spørgsmål vedr. projektet, blandt andet i forhold til terrænændringer ved håndtering af mindre dræn. Hertil oplyste ansøger følgende:

” Der vil ikke ske nogen væsentlig terrænændring ved frilægning af mindre dræn. Der graves ned til drænet, der i en åben grøft eller rør føres til terræn, hvor vandet ledes ud over terræn. Der hvor drænvandet ledes over terræn kaldes ”et skrab”, hvilket kommer fra bekkasinskrab, som er et sumpet område, hvor bekkasiner ynder at fouragere. Det er et mindre areal (10-20 m²), hvor det øverste muldlag fjernes.”

Kystdirektoratet har efterfølgende været i dialog med ansøger omkring etableringen af erosionssikringen ved udløbet af Orup bæk, hvor Kystdirektoratet søger en uddybning og begrundelsen for dette, hvortil ansøger oplyser følgende:

” (…) jeg har lagt en normalvandstand ind, er det kun de øverste 0,25 – 0,5 m af stensætningen, der vil være synlig ved normal vandstand på 0 - 0,25 m på østsiden. Årsagen til at højden på erosionssikringen er 2,5 m i højden er, at bundkoten er -2,1 m ved udløbet. På vestsiden vil erosionssikringen ikke være synlig. Dette er årsagen til at disse dimensioner er valgt. Længere oppe ad brinken vil vegetationen fungere som erosionssikring. (…)”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 147 og fuglebeskyttelsesområde nr. 89. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 22.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Arealet sydvest for det brudte dige er kortlagt som strandeng i moderat tilstand, strandengen fremstår tilgroet med tagrør. I strandengens nordlige hjørne overlapper arealet med den ansøgte erosionssikring af Orup bæk. Efter digebruddet er det pågældende areal i dag fuldstændig vanddækket. I det at formålet med det ansøgte er at fremme områdets naturlige dynamik og saltvandspåvirkning af arealerne bag det brudte dige, er det Kystdirektoratets vurdering at, projektet vil bidrage til en positiv udvikling af naturtypen strandeng og derved ikke skade strandengen væsentligt.

I den nordøstlige del af projektområdet, ca 850-950 m fra det ansøgte, er der tre vandhuller, der er kortlagt levesteder for stor vandsalamander. Området har siden digebruddet været udsat for saltvandspåvirkning, hvilket stor vandsalamander ikke kan tåle. Vandhullerne vurderes på den baggrund aktuelt ikke længere at udgøre levested for stor vandsalamander.

I tilgængelige databaser (dofbasen, arter.dk) foreligger et stort antal observationer af fugle i projektområdet, og antal af både arter - heriblandt arterne på udpegningsgrundlaget - og individer er stærkt øget siden digegennembruddet i 2023.

På baggrund af det omfattende materiale vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte hverken i anlægs- eller driftsfase vil påvirke yngle- eller trækfuglene på udpegningsgrundlaget væsentligt. For anlægsfasen er der lagt vægt på, at anlægsarbejdet foregår på den tid af året, hvor vandstanden forventes at være lavest, nemlig i sensommeren/tidlig efterår, hvilket er udenfor fuglenes yngletid. Derfor vil ynglefuglene ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte.

Angående trækfugle, så kan der være tale om forstyrrelse af rastende vand- og vadefugle, der trækker tidligt på året, dvs. ankommer allerede i det tidlige efterår, såsom grågås, knopsvane, blisgås, bramgås, blishøne, pibeand, skeand, spidsand, troldand, brushane, og hjejle. Der lægges vægt på, at anlægsfasen er meget lokal og kortvarig, og kun vedrører en meget lille del af potentielle raste- og fourageringsområder i området, således at fuglene til enhver tid ville kunne foretrække til andre velegnede arealer. Der lægges desuden vægt på, at anlægget af skrånebeskyttelsen er placeret i det yderste hjørne af området, hvor afstanden til fugle, der typisk raster i de centrale og nordlige dele af området, er meget større end kendte flugtafstande. Gæs og ænder har typisk en flugtafstand på omkring 300 m og vadefugle ca. 150 m ved forstyrrelser fra gående mennesker. Flugtafstanden ved trafik og færdsel er ofte kortere (Laursen, et al., 2013). Anlægsarbejde med maskinel antages at være sammenligneligt med færdsel og der vil derfor være en noget kortere flugtafstand.

I driftsfasen vil der ikke være negative påvirkninger af fugle, idet er hverken sker forstyrrelser eller forringelser af levestedet på grund af det ansøgte.

Der er ikke registreret andre naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget ved det ansøgte areal hvorfor det vurderes at disse ikke berøres.

Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. På arter.dk er i et 10 x 10 km kvadrat registreret følgende bilag IV-arter; Marsvin, Stor vandsalamander, Løvfrø, Spidssnudet frø, Springfrø, Dværgflagermus, Brunflagermus, Troldflagermus, Sydflagermus, Vandflagermus, Skimmelflagermus, Frynseflagermus, Bredøret flagermus, Damflagermus, Brun langøre, Bechsteins flagermus, Brandts flagermus, Nordflagermus, Stor museøre, Pipistrelflagermus, Markfirben og Hasselmus.

Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte hverken vil påvirke havet, søer eller Vandløb negativt, og vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de vandlevende pattedyr, padder og insekter der måtte være i området.

Kystdirektoratet bemærker, at der ikke skal fældes træer i forbindelse med erosionssikringen eller håndteringen af drænet, og dermed er vurdering, at flagermus ikke bliver påvirket.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at det ansøgte område er et potentielt levested for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at det ansøgte område er potentielle levesteder for hasselmus. Der er i vurderingen lagt vægt på, at registreringen af hasselmus er ca. 6 km fra det ansøgte, og at hasselmus lever på steder med løvskov og blandingsskov med undervegetation, og sjældent er at finde i ubevoksede åbne områder.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan der, på baggrund af en konkret vurdering, meddeles dispensation til etablering af vandhuller inden for strandbeskyttelseslinjen på arealer, hvor der tidligere naturligt har været søer/vandhuller og/eller hvor den naturforbedrende funktion synes ret klar.

Det ansøgte fra strandbeskyttelseslinjen er en del af et større projekt, hvor der ønskes naturlig hydrologi som opstået efter stormen i 2023. Den nyligt naturligt dannede udmunding af Orup bæk søges sikret på østsiden For at undgå yderlige erosion af arealer og infrastruktur uden for projektområdet.

Kystdirektoratet har lagt vægt på, at det fremgår af historiske kort, at Orup bæk tidligere har fungeret som en fjordarm med et forholdsvis bredt forløb med samme placering som digets brud. Kystdirektoratet vurderer heraf, at der er tale om en genetablering af områdets hydrologi. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt vil have en klar naturforbedrende funktion i området, og at der ikke er landskabelige forhold, som taler afgørende imod det samlede projekt. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at de ansøgte forhold inden for strandbeskyttelseslinjen er en del af et større projekt. Kystdirektoratet

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til ansøgte forhold.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Faxe Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Faxe, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet; Kreds Østsjælland [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Faxe, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.