Tilladelse til renovering og ændringer af Hesnæs Havn, Guldborgsund Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at renovering, samt ændringer af anlæg, [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af A1 Consult A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af servicekaj, ændringer af havneanlæg og nyttiggørelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, samt stk. 3, nr. 1 og § 16 b, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l og nr. 12, pkt. b.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– dokumentation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, som hovedsageligt er renovering og forbedring af eksisterende havneanlæg. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Det vurderes ikke, at der er risiko for spredning af sediment eller der er anden forurening. Der benyttes vanlige materialer til havneanlæg og rent sediment til indbygning. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at renovere og modernisere havnen, som blev delvist ødelagt efter seneste storm. Havnen ændrer ikke funktion eller udtryk i kys[..]ndskabet. Renoveringen bevirker, at havnen er bedre rustet til fremtidens vejr, og dermed i højere grad kan benyttes til formålet som lystbådehavn. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til den ansøgte renovering, samt nyttiggørelse til opfyldning med oprensede rene sedimenter.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller der er kendskab til forekomst af bilag IV arter i området, vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Afstanden er mere end 2 km, og afstanden sammenholdt med projektets arbejde har ingen relevant sammenhæng. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, samt at det er renovering og mindre ændringer af eksisterende anlæg. Opfyldsmaterialer sker gennem oprensede materialer, som findes i bassin.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at renoveringen sker for det eksisterende anlæg, og der ikke er risiko for påvirkning af sediment uden for havnen, samt at det sediment som benyttes til opfyld vurderes rent og egnet til opfyld. Havnens placering sker ikke i et tætbefolket område og det vurderes ligeledes, at der ikke er en særlig påvirkning i form af støj i anlægs- eller driftsfasen. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

I forbindelse med renoveringen af havnen hæves terrænkoten i bagarealet med 50- 60 cm, samtidigt med at de ydre dækkende værkers topkote hæves til henholdsvis kote +2,5 m fra ca. kote +1,5 m og kote +3,0 m fra ca. kote +2,0 m, for at imødekomme storme og højvandsituationer. Udover renovering og fremtidssikringen af havnen foretages der en mindre landindvending. Oprenset sediment fra havnen genplaceres i nye kajindfatninger. Projektet omfatter primært renovering af eksisterende konstruktioner. Havnens overordnede funktion og struktur fastholdes. Som en del af projektet forlænges tracéet for den nordlige kaj, så det støder retvinklet på kajen langs østmolen. I den forbindelse etableres en ny spunsvæg, og havnebassinet mellem eksisterende og ny spuns indvindes ved opfyldning. Det indvundne areal inddrages som nyt bagareal og udlægges med betondæk. Det samlede areal udgør 1400 m2 og afsluttes i samme terrænkote, som det omkringliggende terræn og belægninger. Opfyldningen sker primært med materialer fra havbunden, hvorved det oprensede sediment nyttiggøres. De nye kajindfatninger udføres som en fri stålspunsvæg, placeret så tæt som muligt på eksisterende tracé. Der opfyldes med nyttiggjort materialer mellem ny og gammel kajindfatning. Foran de nye kajindfatninger rammes agterfortøjringspæle samt der etableres en bølgeskærm på ca. 10 m ved indsejlingen for at skabe læ for de yderste både i havnebassinet. Stenmolernes profiler afrettes, og molernes topkoter hæves til henholdsvis +2,5 m for sydmolen og +3,0 m for østmolen. I forbindelse med renoveringen genanvendes de eksisterende sten primært som filtersten. Der suppleres med sprængsten som dæksten, men afsluttes med runde sten på toppen af molen for at bibeholde havnens udtryk. Ved etableringen af den nye østmolen føres den yderste del af molens tå ned under havbundsniveau. Det forventes der afgraves ca. 0,5-1 meter materiale pr. m2, svarende til mellem ca. 450-900 m3. Det opgravet materiale sideflyttes og genudlægges over den nye tå. Bølgeskærmen langs østmolen renoveres og genetableres som en del af stenmolen. Den udføres som en betonstøttemur som inddækkes i granit, så det eksisterende udtryk af bølgeskærmen bibeholdes. Yderligere skabes der adgang til stranden nord for havnen ved en overgang over den eksisterende bølgeskærm. Langs den indvendige stenkastning i den vestlige del af havnen etableres der en lavbro i træ så der skabes fortøjningsmuligheder for mindre joller.

Anlægget etableres ved [matrikel]

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Guldborgsund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande skrev den 14. august 2025 følgende:

”Beredskabsstyrelsens sagsnummer: 2025137561

Beredskabsstyrelsen har følgende nedennævnte bemærkninger til sagen, og skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges. følgende ca. 4-6 uger før arbejdet påbegyndes:

• Med henvisning til sag nr. 2025137561 oplyses om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning

• Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres
• Oplysninger om evt. oprettelse af andre midlertidige arbejds- /forbudsområder og afmærkning heraf.
• Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne
• Oplysninger om midlertidig eller ændringer i permanet afmærkning.

(Denne skal være godkendt af Beredskabsstyrelsen på forhånd)

Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til [email], ligesom der sendes tegninger/koordinater til Geodatastyrelsen med henblik på opdatering af søkort og havneplan. Ved alle fremtidige henvendelser til Beredskabsstyrelsen vedrørende denne sag, bedes der venligst refereret til følgende sagsnummer: 2025137561. Dette sagsnummer skal tydeligt anføres i toppen af henvendelsen for at effektivisere sagsbehandlingen og sikre rettidige svar på fremtidige henvendelser”.

Geodatastyrelsen skrev den 15. august 2025 følgende:

”Geodatastyrelsens kontor for Ejendomsregistrering og -lovgivning har ingen bemærkninger til det ansøgte. Geodatastyrelsen vil dog gøre opmærksom på kravene i udstykningsloven, der finder anvendelse, når et areal indvindes fra søterritoriet eller afgives til søterritoriet på anden måde end ved naturlig fraskylning. Ejeren er i disse situationer forpligtiget til at rekvirere en praktiserende landinspektør inden 3 måneder efter indvindingsarbejdets eller anlægsarbejdets afslutning, for at få de nødvendige matrikulære forandringer registreret i matriklen. Det fremgår af udstykningslovens § 21”.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 9. september 2025 følgende: ”Efter modtagelse af din henvendelse, har denne været sendt i intern høring ved berørte fagkontorer. Disse kontorer er nu vendt retur med bemærkningen om, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ingen bemærkninger har til det ansøgte.”.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 9. september 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte”.

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 8. september 2025 følgende:

”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til renovering og ændringer i Hesnæs Havn.”. -

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger fra rådgiver: ”I forhold til oprensning og nyttiggørelsen, så nyttiggøres materialerne fra havnebassin og indsejling bag de renoverende konstruktioner samt i det nye landindvendingsområde. Der vil ifm. oprensningsarbejdet hovedsageligt blive prioriteret materialer fra sejlrenden og østlige del af havnebassinet. Da der forventeligt er et overskud af oprensningsmaterialer, for at opnå bassinkoter iht. den danske havnelods, vil disse blive søgt behandlet i dialog med MST”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Chefkonsulent – Kystzoneforvaltning, Søterritoriet

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi: A1 Consult, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen

• Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Guldborgsund Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen.

Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k og l, samt nr. 12, pkt. b og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?