Kystpraksis Søterritoriet Kolding Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til etablering af Marina City på søterritoriet, Kolding Kommune

Afgjort 7. juli 2021  · Journalnummer 20-04811-12  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Kolding Kommune søgte som bygherre om tilladelse til at udvide den sydlige lystbådehavn på søterritoriet i Kolding Fjord til den nye bydel Marina City. Projektet omfatter en samlet havn med op til 1.000 bådpladser, opfyldning af ca. 80.000 m² og uddybning af ca. 310.000 m³. Der indgår også bådebroer, badebroer og op til 29 husbåde. Efter en VVM-proces med miljørapport gav Kystdirektoratet tilladelse efter kystbeskyttelsesloven med en række vilkår. Opfyldningen må kun bruges til maritime formål, boliger må kun placeres på eksisterende land, og lettere forurenet fyld må kun bruges, hvis vandkvalitetskravene overholdes. Direktoratet lagde vægt på, at miljørapporten viser, at projektet ikke medfører væsentlige negative påvirkninger af vandmiljø, marin biologi, Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Det lagde også vægt på behovet for at samle byens lystbådehavne og skabe et rekreativt maritimt samlingssted, og på at bygherre havde tilpasset projektet efter indsigelser, bl.a. med vinteruddybning og lavere bygningshøjder. Direktoratet ophævede samtidig et ældre vilkår om, at en tidligere opfyldning kun må anvendes til lystbådehavn.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Synlighed
Synlig
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AndetBro eller badebroFortøjning, pæle og bøjerHavneanlægHusbåd eller pramTrappe, rampe eller slæbestedUddybning eller bypass

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Projektet skal udføres som ansøgt og miljøvurderet, og ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Lystbådehavnen må have op til 1.000 bådpladser
  • Det opfyldte areal må kun anvendes til maritime formål, og bygninger skal have maritimt præg
  • Der skal foreligge en gyldig lokalplan, før tilladelsen udnyttes
  • Dæmning og marinapark skal opføres af rene materialer; lettere forurenet fyld må kun bruges uden overskridelse af vandkvalitetskravene og forudsætter miljøgodkendelse
  • Der må kun uddybes, hvis materialet kan bortskaffes
  • Uddybning skal varsles i lokalavisen
  • Impulsstøj fra ramning skal indberettes til Miljøstyrelsen
  • De opfyldte arealer skal matrikuleres for ansøgers regning senest 3 måneder efter anlæggets afslutning
  • Der skal gives underretning og færdigmelding til Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen
  • Arbejdet skal påbegyndes inden for 3 år og afsluttes inden for 6 år
  • Anlægget skal vedligeholdes og må ikke overdrages uden tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet og området reetableret, hvis det ikke bruges som ansøgt, ikke vedligeholdes, eller hvis vilkårene ikke overholdes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kolding Kommune

Rådhuset, Akseltorv 1 [postnr by] Kystdirektoratet J.nr. 20/04811-12 07-07-[postnr by] til etablering af Marina City på søterritoriet, Kolding Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af Marina City på søterritoriet på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet finder, at sagens samlede materiale, herunder den udarbejdede miljørapport - indeholdende blandt andet væsentlighedsvurderinger, belyser pro- jektets miljømæssige konsekvenser tilstrækkeligt til, at der på baggrund heraf kan træffes afgørelse om godkendelse af projektet efter kystbeskyttelsesloven. I det nedenstående er det samlede projekt, omfattet af Kystdirektoratets kompe- tence, benævnt ”anlægget”.

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

  • 1. Etablering af Marina City skal ske i overensstemmelse med det ansøgte og miljøvurderet, som er beskrevet i sagens samlede materiale, herunder mil- jørapporten for Marina City.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn- dringer af projektet eller anlægsmetoderne, som er beskrevet i sagens sam- lede materiale, herunder miljørapporten.
  • 3. Lystbådehavnen må indeholde op til 1.000 bådpladser.
  • 4. Det opfyldte areal må alene anvendes til maritime relaterede formål. Byg- ninger herpå skal have et maritimt relateret formål og skal fremstå med et maritimt præg.
  • 5. Der skal være tilvejebragt en samlet gyldig lokalplan for projektet, før tilla- delsen kan udnyttes.
  • 6. Der skal ved dæmningen (gult område på figur 3-30 i miljørapporten), samt til marinaparken anvendes rene materialer. Til opfyldningen (område ”vest” og ”øst”) kan der anvendes lettere forurenet materialer. Ved brug af lettere forurenet fyldmaterialer er det et krav, at der ikke sker udledning af forurenede stoffer til fjorden, som bevirker, at vandkvalitetskravene i fjor- den overskrides. Det er således en forudsætning for denne del af tilladelsen,

2 at der kan opnås en miljøgodkendelse til nyttiggørelse af lettere forurenede materiale.

  • 7. Der må kun foretages uddybning, hvis materialet kan bortskaffes
  • 8. Bygherre skal, i god tid før uddybningsaktiviteterne igangsættes, varsle om dette i lokalavis.
  • 9. Der skal ske indberetning af impulsstøj i forbindelse med, at der foretages ramning. Indberetningen skal som minimum omfatte:
  • • Tidspunkt for den støjende aktivitet (dag),
  • • Position,
  • • Lysniveau om muligt og
  • • En angivelse af hvilken aktivitet, der har forårsaget impulsstøjen.

Efter endt aktivitet kan vedlagte registreringsskema bruges til indberetning for impulsstøj og indberetningen sendes til Miljøstyrelsen, [email] med cc til [email] Spørgsmål til indberetningen kan sendes til Miljøstyrelsen, [email], med cc til [email]

10. De opfyldte arealer skal senest 3 måneder efter anlægsarbejdet afslutning søges matrikuleret hos en praktiserende landinspektør.

Matrikuleringen betales af ansøger. Dokumentation herfor skal indsendes til Kystdirektoratet.

  • 11. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i over- ensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 12. Anlægsarbejdet skal være påbegyndt inden for 3 år, og tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 6 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 13. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 14. Denne tilladelse til at etablere projektet, og det opførte anlæg, må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

15. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller de ødelægges og ikke straks gen- etableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

3

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. I miljørapporten, samt i den sammenfattende redegørelse, er der beskrevet en række forudsætninger for projektet bl.a.:

  • anvendelsen af ”soft start” procedure i forbindelse med ramningsaktivite- ter.
  • begrænsning af anlægsarbejder til dagtimerne, dog undtaget uddybnings- arbejdet, som kan foregå døgnet rundt i perioden december-marts.

Idet disse forudsætninger er indeholdt i vurderingerne, er det forudsat, at de over- holdes i forbindelse med projektets udførelse. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov- givning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for de projekterede konstruktioners sikker- hed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i dan- ske farvande.

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod pro- jektet. Kystdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er udarbejdet en mil- jørapport mv. for det samlede projekt, og at det heraf fremgår, at det ansøgte pro- jekt efter kystbeskyttelsesloven samlet set ikke vil medføre væsentlige negative på- virkninger på miljøet hverken i anlægs- eller driftsfasen. Kystdirektoratet har ved afgørelsen videre lagt vægt på, at det er oplyst, at der er behov for at udbygge den sydlige lystbådehavn (”Sydhavnen”), da den nordlige

4 havn (”Nordhavnen”) ønskes flyttet, idet den er utidssvarende og miljømæssigt un- der pres af naboskabet til erhvervshavnen, jernbanen og større vejanlæg. Det er li- geledes vægtet, at det ansøgte projekt skal være medvirkende til, at der skabes et samlingssted for mange rekreative maritime aktiviteter (”Marina City”). Derudover skal havneudvidelsen være med til at gøre havnen til et mere attraktivt sted for be- søgende, både de sejlende gæster og for byens borgere. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at vilkår 1 og 2 i denne tilladelse medfø- rer, at projektet skal opføres om ansøgt og miljøvurderet, og at der ikke uden Kyst- direktoratets tilladelse kan ændres på projektets udformning og karakter mv. Vedr. opfyldning af søterritoriet har Kystdirektoratet tillagt det vægt, at bygherre har tilrettet projektet, så der ikke etableres boliger eller lignende på opfyldningen, men alene placeres maritime faciliteter i form af blandt andet vinteropbevarings- arealer, servicebygninger og andre relevante faciliteter, der er naturligt forekom- mende i en lystbådehavn. Opfyldningen skal dermed være medvirkende til skabe rammerne for udvidelsen af Sydhavnen, samt de maritime og rekreative aktiviteter, som havnen fremadrettet skal understøtte som ”Marina City”. Det er i den forbin- delse vægtet, at bygningerne mv. på opfyldningen skal understøtte de maritime funktioner, som havnen skal indeholde. Til opfyldelse af ovenstående har Kystdirektoratet valgt at stille vilkår nr. 4, som si- ger at det opfyldte areal alene må anvendes til maritime relaterede formål, samt at bygninger opført herpå skal fremstå med et maritimt præg. Kystdirektoratet kan oplyse, at det nye opfyldte areal i sin helhed vil blive omfattet af strandbeskyttelseslinjen i overensstemmelse med praksis. Tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen kræver som udgangspunkt en forudgående dispensation fra Kystdirektoratet, men på arealer, der ved lokal- plan er udlagt til havneformål, gælder der en række undtagelser, jf. naturbeskyttel- seslovens § 15b. Det betyder, at bebyggelse og anlæg og lign. til havneformål ikke kræver en forudgående dispensation fra Kystdirektoratet (jf. § 15b, stk. 1). Matriku- lære ændringer er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Derudover kan der - uden dispensation - opføres klubhuse m.v. til foreninger, der har tilknytning til ha- vet og kysten (jf. § 15b stk. 2, nr.1) samt mindre anlæg som legepladser, shelters og lign. til brug for institutioner og andre besøgende på havnen (jf. § 15b stk. 2, nr.2). Kystdirektoratet gør opmærksom på, at de nævnte undtagelser ikke åbner mulig- hed for hotelbyggeri, ferie- og fritidsbebyggelse og boligbebyggelse, idet projekter af denne type ikke henregnes til havneformål. Vedr. husbådene har Kystdirektoratet tillagt det vægt, at disse placeres inden for lystbådehavnens dækkende værker, samt at der er tale om et passende antal i for- hold til havnens størrelse. I 2. offentlighedsfase er der indkommet høringssvar indeholdende både positive til- kendegivelser samt indsigelser/bekymringer til projektet fra lokale borgere og virk- somheder. Der er udarbejdet et høringsnotat, der opsummerer de indkomne hø- ringsvar samt Kystdirektoratets bemærkninger hertil. Høringsnotatet er vedlagt af- gørelsen. Kystdirektoratet har i afgørelsen været opmærksom på, at der er tale om et meget omfangsrigt projekt, hvorfor det kan være svært at opnå alles fulde opbakning til

5 det. Kystdirektoratet har i den forbindelse vægtet, at bygherre undervejs i proces- sen, og særligt efter 2. offentlighedsfase, har foretaget projekttilretninger for at imødekomme nogle af indsigelserne/bekymringerne. Bygherre har bl.a. reduceret antallet af boliger, reduceret bygningshøjden samt placeret uddybningsaktivite- terne i vinterperioden (december-marts). Ved afgørelsen har Kystdirektoratet vurderet, om der er væsentlige kumulative ef- fekter af andre projekter i området. Idet klapningen af uddybningsmaterialet på klappladsen Trelde Næs er medtaget i miljørapporten som en del af det samlede miljøvurderede projekt, så er der aktuelt ikke kendskab til andre projekter, der vil kunne medføre kumulative påvirkninger ift. anlægsarbejdet på søterritoriet. Det kan i den forbindelse oplyses, at det er Miljøstyrelsen, der er myndighed for den del af projektet, som vedrører klapning af havbundsmaterialet. Det er derfor dem, der skal træffe afgørelse vedr. klapningen. Kystdirektoratet har endvidere ved afgørelsen videre lagt vægt på, at projektet ikke strider mod havplanen. Kystdirektoratets samlede vurdering af projektet er således, at betingelserne for at meddele tilladelse efter kystbeskyttelsesloven er opfyldt og at projektet samlet set ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på det omkringliggende miljø. I miljørapporten mv. er der foretaget en vurdering af påvirkninger af en lang række emner, herunder de emner, som myndighederne stillede krav om skulle belyses. I det følgende redegøres for de væsentligste vurderinger i forhold til afgørelsen. Byg- herre har desuden belyst 0-alternativet, samt fem alternativer, i rapporten. For yderligere oplysninger henvises til miljørapportens kapitel 4, hvor alternativerne behandles.

Støj

I anlægsfasen vil det hovedsageligt være nedramning/nedvibrering af spuns, pilote- ring, uddybning og indspuling af sømaterialer samt kørsel med entreprenørmaski- ner, der bidrager til det eksterne støjniveau på land. Miljørapporten konkluderer, at støjpåvirkningen fra anlægsarbejderne samlet set vurderes at være væsentlig, idet sædvanligt anvendte grænseværdier for anlægsstøj ikke kan overholdes i forbindelse med uddybningsarbejder om natten. Det kan i den forbindelse oplyses, at der ikke findes vejledende støjgrænser for anlægsarbej- der til søs. Kystdirektoratet vurderer, at uddybningsarbejderne kan medføre væsentlige støj- påvirkninger af de borgere, der bor tættest på projektområdet. De udarbejdede be- regninger vurderes dog at være et udtryk for den værst tænkelige situation. Støjpå- virkningen vil endvidere være af midlertidig karakter, idet arbejdet flytter sig lø- bende, samt foregår i en begrænset periode. Kystdirektoratet har videre tillagt det vægt, at arbejdet sker op ad en eksisterende erhvervshavn samt udføres i vinterpe- rioden december-marts. Kystdirektoratet finder, at bygherre af hensyn til områ- dets beboere, via lokalavis skal varsle om arbejdets igangsættelse, hvorfor Kystdi- rektoratet har indsat vilkår 8.

6

For øvrige anlægsarbejder vurderes støjen ikke at give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning. Forøgelsen i trafikken på det omkringliggende vejnet med trafik til Marina City i anlægsfasen vurderes at være minimal, hvorved stigningen i vejtra- fikstøjen også vil være minimal. Der har været udtrykt bekymringer om støj fra liner og presenninger på både i lyst- bådehavnen. Rapporten beskriver, at der i Kolding Lystbådehavns eksisterende or- densregler er indskærpet for både på land og vand, at ejerne er forpligtede til at sikre/fastgøre fald, presenninger m.v., således, at det er ordentligt fastgjort og ikke støjer unødigt. Kystdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er oplyst, at det eksisterende regulativ eller et revideret regulativ vil blive gældende for eksiste- rende og nye lystsejlere i Marina City, hvorved det er håndteret i et regulativ, som Kolding Lystbådehavn kan henstille sejlerne at efterleve. Det er videre vægtet, at eventuelle interne miljøkonflikter er søgt begrænset ved bl.a. at sikre god afstand mellem boliger og henholdsvis både på vandet og vinteroplagte både på land.

Visuelle forhold

Etablering af nye anlæg og bebyggelse på opfyldt land vil ændre opfattelsen af land- skabet ved Marina City. Det medfører videre, at udsigtsforholdene bliver ændret for en række borgere i området. Miljørapporten konkluderer, at påvirkningen af visuelle forhold i anlægsfasen vur- deres væsentlig for de mest kystnære eller kystorienterede dele af bydelene Rebæk, Tved og Fjordparken/Strandparken, da områderne ligger relativt tæt på projektom- rådet, sammenholdt med projektområdets størrelse og anlægsaktivitetens karakter og omfang. Påvirkningen vil variere i forskellige dele af anlægsfasen, men vurderes generelt væsentlig. På større afstand aftager påvirkningen af landskabet. Rapporten konkluderer videre, at påvirkningen af landskabets karakter i driftsfasen vurderes væsentlig inden for en radius på ca. 2 km, idet den visuelle påvirkning vurderes at have et stort omfang grundet projektets omfang. For den øvrige del af landskabet vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig, idet den visuelle påvirk- ning aftager med stigende afstand til projektet. Kystdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at udsigten på tværs af fjorden mod nord mange steder vil være uændret, idet man kigger forbi projektområdet til Strandhuse på modstående kyster. De højeste bygninger i Marina City vil være pla- ceret i den vestlige del af projektområdet og vil fra Rebæk set stå i sammenhæng med byens andre høje bygninger. Kystdirektoratet er opmærksom på, at Marina City i høj grad vil begrænse en visuel relation mod Kolding Fjord set fra Skamling- vejen udfor Marina City, idet den visuelle relation med fjorden fremover vil skulle opleves fra Promenaden og Marinaparken. Der vil således være en negativ visuel påvirkning set fra Skamlingvejen/for bilister, mens der vil være en positiv visuel påvirkning for gående og cyklende, der færdes og opholder sig langs den nye kyst- linje i Marina City. Kystdirektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at den vi- suelle relation til fjorden ikke fjernes, men blot ændres. Det er videre vægtet, at bygherre i videst muligt omfang har forsøgt at mindske påvirkningen ved at stille krav til maksimale byggehøjder inden for afgrænsede felter med det formål at bi- drage til en landskabelig og visuel tilpasning.

7

Vandmiljø

Vandrammedirektivet har til formål at tilvejebringe en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og de kystnære farvande i alle EU medlemslandene. Den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet sker i Danmark gennem de stats- lige vandområdeplaner. Disse er udarbejdet i henhold til lov om vandplanlægning, som implementerer vandrammedirektivet i Danmark. Miljømålene i vandområde- planerne omfatter økologisk og kemisk tilstand. I forhold til den økologiske tilstand, så vurderes det i rapporten, at påvirkningen fra sedimentspild fra gravearbejdet på ålegræs, bundfauna, klorofyl-a samt kvælstof- og fosfortilførsel ikke vil være væsentlig og dermed ikke vil hindre målopfyldelse for vandområdet. Det vurderes videre, at projektet ikke vil forværre den økologisk tilstand. I forhold til den kemiske tilstand, så vurderes det i rapporten, at miljøkvalitetskrav for vand, sediment og biota (levende organismer) vil kunne overholdes for alle rele- vante stoffer, dog med undtagelse af TBT, hvor der vil være en kort overskridelse på mindre end 10 dage af maksimumkoncentrationen i vand tæt på anlægsarbejderne. På trods af dette vurderes anlægsarbejderne samlet set at have en mindre og ikke væsentlig miljøpåvirkning. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil være til hinder for målopfyldelsen eller vil forværre den kemiske tilstand for vandområde 124 og 125 i Kolding Fjord dækkende hhv. Kolding Indre Fjord og Kolding Ydre Fjord i vandområdeplanerne. Kystdirektoratet har i afgørelsen således lagt vægt på, at miljørapporten har rede- gjort for, at projektet ikke vil være til hinder for målopfyldelse eller forværre den økologiske og kemiske tilstand i vandområderne i Kolding Fjord.

Marin biologi

Graveaktiviteterne i anlægsfasen vil resultere i suspenderet sediment i vandsøjlen. Dette vil reducere sigtbarheden og dermed påvirke fødesøgningen for eventulle dyr, der måtte befinde sig i området. Det suspenderede sediment vil over tid aflejres på havbunden og kan potentielt påvirke bundlevende dyr og planter og derved de dyr, der lever af dem. Havbunden i Kolding Fjord består hovedsageligt af blødt, mudret sediment, hvor der kan forekomme større pletter af svovlbakterier, som er et tegn på lokalt dårlige iltforhold. Idet makroalger hæfter på hårdt substrat som sten og andre hårde over- flader på havbunden, er forekomsten af makroalger lav. Ligeledes er tilstedeværel- sen af bundfauna begrænset. De forekommende arter i området anses for at være tolerante over for suspenderet sediment, idet der naturligt forekommer både høje koncentrationer af, samt store variationer i, suspenderet sediment i vandsøjlen. Sedimentspredningsmodelleringer viser, at gravearbejdet vil medføre øget koncen- tration af suspenderet sediment i Kolding inderfjord i hele graveperioden samt i nogle uger derefter. Det vil hovedsageligt være området lige omkring gravearbejdet, samt et område langs kysten syd for lystbådehavnen, der påvirkes. Bygherre har fået udarbejdet supplerende vurderinger af påvirkningen af ørreders vandring i

8

Kolding Å og Dalby Møllebæk. Heri vurderes, at de mest kritiske perioder for ør- redbestandene vil være under smoltudvandringen marts – juni samt under havør- redens hovedopgang i vandløbene september – november. Bygherre har på baggrund af notatet besluttet at foretage en projekttilpasning, hvorved der kun uddybes fra december til og med marts. Som følge af projekttilpas- ningen vil der blive foretaget uddybningsarbejder i sejlrende og lystbådehavnebas- sin i vintermånederne december - februar og ved promenaden ind i marts, men dette vil ske bag spuns. Herved friholdes ørrederne for sediment og risiko for på- virkning fra eventuelle svovlbrinte i vandet fra uddybning under deres hovedop- gang i Kolding Å og Dalby Møllebæk i september - november og under smoltudvan- dringen i marts-juni. Dermed generes ørreder og ørredyngel mindst muligt. På baggrund af ovenstående har Kystdirektoratet i afgørelsen lagt vægt på, at den øget suspension ikke at ville påvirke fisk eller fødegrundlaget for fisk væsentligt, idet den er kortvarig med begrænset lokal udbredelse samt uden for ørreds van- dringsperioder. Der forventes desuden en meget begrænset aflejring af sediment, som vil være på niveau med den naturlige variation i området, og havbundens flora og fauna vurderes derfor ikke at blive påvirket væsentligt. Der forventes endvidere at ske en hurtig genkolonisering i tilfælde af tab af dyr lokalt i de mest påvirkede områder. Påvirkninger af havbund, bundflora og -fauna omfatter permanent fjernelse af leve- steder der, hvor der opfyldes til nyt landareal. Den permanente fjernelse af hav- bund er meget begrænset i forhold til fjordens samlede areal, og den inddragede havbund vurderes ikke et vigtigt levested for bundflora og -fauna. Kystdirektoratet har i afgørelsen således lagt vægt på, at miljørapporten har rede- gjort for, at projektet ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på områ- dets dyre- og planteliv hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Natura 2000 og bilag IV arter

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud- peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro- jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets påvirkning. Projektområdet for Marina City ligger i en afstand af mere end 6 km fra det nærme- ste Natura 2000-område, der ligger sydøst for Marina City. Der er tale om Natura 2000-område nr. 112: Lillebælt, der ligger omkring 6,3 kilometer sydøst for pro- jektområdet. Dette område består af habitatområde H96: Lillebælt og fuglebeskyt- telsesområde F47: Lillebælt. Cirka 6,5 sydvest for projektområdet for Marina City ligger Natura 2000-område nr. 226: Svanemosen. Projektets nærhed til Natura 2000-områder fremgår af kortet på næste side.

9

Klappladsens (Trelde Næs) afstand til de nærmeste Natura 2000-områder fremgår også af ovenstående kort. Der er tale om Natura 2000-område nr. 56: Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, beliggende ca. 17 km nordøst for klappladsen, Na- tura 2000-område nr. 78: Skove langs nordsiden af Vejle Fjord, beliggende ca. 8,5 km nord og nordvest for klappladsen, Natura 2000-område nr. 79: Munkebjerg Strandskov, beliggende ca. 20 km vestnordvest for klappladsen, Natura 2000-om- råde nr. 108: Æbelø, havet syd for og Nærå, beliggende ca. 7 km sydøst for klap- pladsen, Natura 2000-område nr. 111: Røjle Klint og Kasmose skov, beliggende ca. 9,5 km sydvest for klappladsen og Natura 2000-område nr. 112: Lillebælt, belig- gende ca. 20 km sydvest for klappladsen. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 78, 79, 111 og 226 findes udelukkende terrestriske arter og naturtyper. På grund af dette, sammenholdt med afstanden mellem projektområdet/klappladsen og disse Natura 2000-områder, samt at anlæg og drift af Marina City, herunder klapningsaktiviteterne, ikke vil medføre påvirkninger af et omfang, så det kan påvirke udpegningsgrundlaget for disse dette Natura 2000-område væsentligt, vurderes det, at projektet ikke vil på- virke Natura 2000-område nr. 78, 79, 111 og 226. Disse Natura 2000-område er derfor ikke vurderet yderligere i rapporten. Udpegningsgrundlagene for de reste- rende tre områder, N56, N108 og N112, fremgår af siderne 278-280 i miljørappor- ten. For alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget er der udarbejdet væ- sentlighedsvurderinger som en del af miljørapporten. Disse konkluderer, at det samlede projekt ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på Natura 2000 områderne, og der er derfor ikke udarbejdet konsekvensvurderinger for projektet. Ved afgørelsen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at det i rapporten er konkluderet, at projektet ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på Natura 2000 områderne. Kystdirektoratet er enig i rapportens konklusioner og finder således ikke, at projektet vil medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper eller arter, som er listet på udpegningsgrundlagene. Vedrørende havpattedyr, herunder bilag IV arten marsvin, der kan forekomme spo- radisk i nærheden af projektområder, har Kystdirektoratet lagt vægt på, at de ikke

10 påvirkes væsentligt negativt af projektet. Hvis enkelte marsvin eller sæler skulle be- finde sig i nærheden af projektområdet i forbindelse med ramningsaktiviteter, for- ventes det at de vil flygte fra området, når aktiviteten startes. Bygherre har desuden oplyst, at der vil blive anvendt ”soft start” procedure i forbindelse med ramningsak- tiviteter for at give eventuelle individer mulighed for at flygte fra områder, inden ramningen når sit maksimale lydniveau og dermed hindre permanente høreskader. Kystdirektoratet har videre lagt vægt, at anlægsaktiviteterne, herunder transporten til klappladsen, vil være lokalt afgrænsede, midlertidige og kortvarige og der der- med ikke vurderes at være væsentlige negative påvirkninger på hverken arter eller marine habitatnaturtyper. Det er ligeledes vægtet, at sedimentspredningsmodelle- ringer har vist, at der ikke vil ske spredning af sediment fra anlægsarbejdet uden for Kolding Fjord, og der derfor ikke er risiko for påvirkninger af habitatnaturtyper. Kystdirektoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at idet bilag IV arten odder foretræk- ker at leve i uforstyrrede områder med begrænset menneskelig færdsel, så vurderes projektområdet og de nærliggende arealer ikke at være levested for arten. Det kan ikke udelukkes, at enkelte oddere kan anvende Kolding Å og/eller nærliggende are- aler til transport og fødesøgning, men det må i så fald forventes, at disse er tilpasset en vis mængde støj og menneskelig færdsel, idet projektområdet er beliggende op ad byen og eksisterende erhvervshavn. Kystdirektoratet har i afgørelsen desuden lagt vægt på, at flagermus (bilag IV), som kan befinde sig i eller i nærheden af projektområdet ikke vil blive væsentligt nega- tivt påvirket af anlægsarbejderne, idet rapporten beskriver, at disse er nataktive og anlægsarbejdet vil foregå i dagtimerne. Bygherre ønsker mulighed for at foretage uddybning døgnet rundt over en tre måneders periode. I bemærkninger til ind- komne høringssvar har bygherre præciseret, at uddybningen vil blive udført i vin- terperioden (december-marts) af hensyn til ørreders vandring. På den baggrund vurderer Kystdirektoratet, at uddybningsarbejde døgnet rundt ikke vil påvirke fla- germus væsentligt, idet arbejdet foregår i perioden december-marts og dermed i den periode, hvor flagermus er i dvale. Det er videre vægtet, at træerne langs Skam- lingsbakken, som vurderes at kunne være levested for flagermus, vil blive bevaret eller kun i begrænset omfang fjernet. Det er endvidere tillagt vægt, at såfremt de fjernes, udføres dette uden for perioder, hvor træerne potentielt anvendes som yng- lekoloni eller vinterdvalested. Kystdirektoratet vurderer dermed at eventuelle fla- germus, der har levested i disse træer, ikke vil blive påvirket væsentligt af projektet. Kystdirektoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at der i rapporten mv. er redegjort for, at projektet vil ikke påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteom- råder for flagermus og øvrige bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som Natura 2000 områderne er udpeget for. Kystdirek- toratet er derfor enig i, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurderinger for projektets påvirkning af områderne. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. afstanden til Natura 2000-områderne, samt projektets karakter og omfang.

11

Ressourcer

Der er behov for 1 mio. ton materialer til opfyld. Heraf kan ca. 750.000 ton jomfruelige råstoffer, svarende til 3/4, erstattes af nyttiggjorte jordlignende materialer i form af lettere forurenet jord, flyveaske, betonsand, bagharp, finstof, byggeaffald, slagge og ikke forurenet overskudsjord. Denne nyttiggørelse medvirker til at opfylde miljøbeskyttelseslovens formål om at begrænse anvendelse af råstoffer og fremme genanvendelse. Kystdirektoratet har ved afgørelse lagt vægt på, at anvendelsen af det lettere forurenet materiale til opfyldningen ikke vil hindre målopfyldelsen i vandområde 124 Kolding Indre Fjord. Kystdirektoratet har på den baggrund indsat vilkår nr. 6. Kystdirektoratet har endvidere lagt vægt på, at der, ud over materialer til opfyldningen, anvendes ressourcer som sten, sand, grus, stål, træ, beton mm. ved etablering af spuns, dækmoler, kajer, stenkastninger, bådebroer mv., som sædvanligvis anvendes i forbindelse med opfyldning og etablering af havneanlæg. Det er videre vægtet, at bygherre har fokus på at anvende bæredygtige materialer. Danmark er jf. havstrategidirektivet forpligtet til at overvåge, vurdere og opnå god miljøtilstand for undervandsstøj. På den baggrund er der behov for indsamling af data vedr. impulsstøj. Der er derfor stillet vilkår nr. 9 vedr. indberetning til Miljøstyrelsen af impulsstøj fra ramning.

Ophævelse af vilkår i tilladelse af 10. november [postnr by] er udstedt tilladelser til Lystbådehavn Syd henholdsvis d. 10. november 1976 og d. 27. oktober 1977 med vilkår om, at anlægget kun må anvendes til lystbådehavn (vilkår nr. 7 i tilladelse af 10. november 1976). Kystdirektoratet har vurderet, at det omtalte ”anlæg” i ovennævnte vilkår også omfatter den opfyldning, der blev foretaget som del af projektet – i dag del af [matrikel]For at bygherre kan anvende arealet til ikke maritime formål, vil det kræve at Kystdirektoratet ophæver vilkåret. I dette konkrete tilfælde er det Kystdirektoratets vurdering, at den pågældende opfyldning er overgået til land permanent, idet opfyldningen er sket for mere end 40 år siden, samt at der ikke er andre forhold, der taler imod det. Kystdirektoratet ophæver derfor vilkår nr. 7 i tilladelse af 10. november 1976.

Projektbeskrivelse

Kolding Kommune vil gerne sammenlægge byens to lystbådehavne og flytte ca. 500 bådpladser fra Nordhavnen til Sydhavnen, så man får en samlet lystbådehavn med ca. 1000 bådpladser. I forbindelse med sammenlægningen ønsker bygherre at etab- lere en ny bydel ” Marina City”. Illustrationsplanen på næste side viser det foreslåede layout af Marina City, herun- der lystbådehavnen med dækværker, broer, bådpladser, slæbested, p-pladser, grønne områder mv. (detaljerede kortudsnit i høj opløsning fremgår af bilag 14 til miljørapporten). På opfyldningen skal der anlægges en havnepromenade med ma-

12 ritimt orienterede formål som bl.a. klubber, grejhuse, havnekontor, servicebygnin- ger, butikker med proviant, båd- og sejlerudstyr, kajakker og surf, virksomheder med maritime ydelser som f.eks. reparation, bådservice, bådcharter og bådsalg, events på vandet, showroom, formidlingssteder omkring Naturpark Lillebælt, na- turskole og lignende og en offentligt tilgængelig marinapark.

Det samlede opfyldningsareal er ca. 80.000 m2. Til en del af opfyldningen anven- des lettere forurenede materialer. Det er vurderet, at ca. ¾ svarende til ca. 750.000 t af det samlede behov på ca. 1 mio. t råstoffer til opfyldning vil kunne erstattes af nyttiggjorte materialer. Bådebroer i den udvidede lystbådehavn kommer primært til at bestå af betonflyde- broer. Landgangsbroer udføres i stål/aluminium med træværn. Fortøjning af både forudsættes etableret som en kombination af Y-bomme og agterpæle. På den øst- vendte strand etableres tre traditionelle badebroer på pæle (stål eller træ), Der skal placeres op til 15 husbåde i maks. 7,5 meters højde og op til 14 husbåde i maks. 4,5 meters højde. Disse placeres i den østlige side af havnen tættest på dæk- molen jf. ovenstående illustrationsplan, samt miljørapportens figur 3-26. I projektområdet skal der uddybes for dels at fjerne bløde og stærkt sætningsgi- vende materialer under den fremtidige opfyldning og dels at etablere nødvendig vanddybde i fremtidig lystbådehavn og sejlrende. Uddybningsområderen fremgår af miljørapportens figur 3-3 og 3-4. Der skal uddybes ca. 310.000 m3 materiale. Det opgravede havbundsmateriale skal bortskaffes ved klapning, idet materialet ikke egner sig som fyld i anlæg på grund af dets dårlige bæreevne. Miljøstyrelsen er ansøgt om denne del af projektet. For en nærmere beskrivelse af projektets karakteristika henvises bl.a. til miljørap- portens kapitel 3: ”Projektbeskrivelse”.

13

På baggrund af indkomne bemærkninger, bl.a. i 2. offentlighedsfase, har bygherre valgt at foretage nogle projekttilpasninger, herunder at uddybning kun vil ske i vin- terperioden (december-marts), samt at uddybningsmængden er reduceret med 45.000 m3. Antallet af boliger er desuden blevet reduceret og placeres nu kun på eksisterende landareal, dvs. alle boliger placeres vest for den blå stiplede linje, på kortet nedenfor, som markerer grænsen til eksisterende land. Der henvises endvi- dere til kommunens lokalplan 0042-21 (”Marina City – et blandet byområde og lystbådehavn”), hvori der står, at bygninger med boliger kun må placeres vest for den stiplede linje i delområde 7. På bagrund af ovenstående har bygherre d. 23. marts 2021 fremsendt en redegø- relse (”Redegørelse for arealbehov efter ændring af boligplacering”), der beskriver de arealmæssige konsekvenser i lyset af, at der er sket en mindre ændring af areal- udlægget til boliger i Marina City, idet bygherre gerne vil fastholde størrelsen af den nye opfyldning.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at projektet skal etableres og udføres som beskrevet i sagens samlede materiale, herunder miljørapporten, da det er dette, der er miljøvurderet, og tilladt efter denne afgørelse.

VVM-processen

Kolding Kommune har som bygherre ansøgt om tilladelse til en udvidelse af Kol- ding Lystbådehavn Syd (”Sydhavnen”) for at skabe bydelen Kolding Marina City. Efter VVM-reglerne skal projekter vurderes i deres helhed, og der er som følge heraf udarbejdet en samlet miljørapport for både den del af projektet, der vedrører anlæg på land og den del af projektet, der vedrører søterritoriet samt for planlæg- ningen.

14

Kystdirektoratet er VVM-myndighed for den del af projektet, der vedrører lystbåde- havnen, herunder opfyldning og uddybning, mens Kolding Kommune er VVM- myndighed for aktiviteterne på land, samt myndighed for vedtagelsen af kommu- neplantillæg og lokalplan for området. Kolding Kommune og Kystdirektoratet har koordineret VVM-processen, og Kolding Kommune har haft den koordinerende rolle, hvilket blandt andet betyder, at det er dem, der har sendt sagen i høring i 2. offentlighedsfase på begge myndigheders vegne. På baggrund af ansøgning, samt høring af berørte myndigheder og interessenter, har Kystdirektoratet foretaget en VVM-screening af den del af projektet, der om- handler lystbådehavnen jf. bilag 2 til bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (nr. 579 af 29/05/2013). Kystdirek- toratet har d. 22. marts 2017 truffet afgørelse om, at anlægget er VVM-pligtigt, da det ikke kan afvises, at projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det skal ligeledes vurderet om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesom- råde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administra- tion af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Forud for udarbejdelsen af miljørapporten har Kystdirektoratet, sammen med Kol- ding Kommune gennemført to foroffentlighedsfaser, i perioderne 22. marts-19. april 2017 og 4. oktober-1. november 2017, hvor myndigheder, interesseorganisati- oner og borgere kunne komme med bemærkninger til projektet og til indholdet af miljørapporten. På baggrund heraf blev den endelige scoping fastlagt. Kystdirektoratet modtog den endelig udgave af miljørapporten i april 2020 og har gennemgået den og fundet, at den opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013, og at de deri indeholdte oplysninger, som er væsentlige for afgørelsen, er korrekte. Der er i forbindelse med miljørapporten udarbejdet væsentlighedsvurde- ringer efter bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelses- områder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstalt- ninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Miljørapporten har været sendt i offentlig høring hos berørte myndigheder, interes- seorganisationer og naboer fra den 4. maj 2020 til den 29. juni 2020. Rapporten har i samme periode været offentliggjort på Kystdirektoratets hjemmeside. Resumé af de indkomne høringssvar, samt Kystdirektoratets bemærkninger hertil, fremgår af det udarbejdede høringsnotat (”Kystdirektoratets bemærkninger til indkomne høringssvar i 2. offentlighedsfase”), som er vedlagt denne afgørelse. På baggrund af bl.a. 2. offentlighedsfase, samt dialog med Kystdirektoratet, har bygherre foretaget enkelte projekttilpasninger, herunder at boliger kun placeres på eksisterende landareal samt at uddybning alene vil ske i vinterperioden (december- marts). Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er indkommet bemærkninger i 2. of- fentlighedsfase, der peger på nye væsentlige miljøforhold, der ikke allerede er be- lyst i sagens samlede materiale, herunder miljørapporten. Der er i øvrigt ikke ind- kommet bemærkninger, der ændrer ved, at der kan træffes afgørelse i sagen. Kolding Kommune har den 18. januar 2021 meddelt VVM-tilladelse til landdelen af projektet.

15

Lovgrundlag

Etablering/udvidelse af en lystbådehavn, etablering af broer, samt opfyldning og uddybning, på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 507 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Klagevejledning

Dette dokument indeholder to afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurderinger for nærtliggende Natura 2000-områder Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:

  • 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
  • 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.

 Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

16

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be- stemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Vedlagt: Høringsnotat samt registreringsskema til brug for indberetning for impulsstøj.

Kopi til: Søfartsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Miljøstyrelsen, Trafikstyrelsen, Langelands Museum, Slots- og Kulturstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Kolding Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening og naboer.

Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04811-12 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2616.