Kystpraksis Søterritoriet Nordfyn Kommune

Høring Søterritoriet

Høring: Ansøgning om tilladelse til etableringen af et multifunktionelt broanlæg ved Klintebjerg Efterskole, Nordfyns Kommune

Afgjort 9. juli 2026 · Journalnummer 2025-4479 · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Kystdirektoratet sendte en ansøgning efter kystbeskyttelseslovens § 16 a i høring. Ansøgningen gælder et cirkelformet, multifunktionelt broanlæg på søterritoriet ud for en specialefterskole ved Odense Fjord i Nordfyns Kommune. Anlægget skal erstatte en eksisterende bro og et slæbested og omfatter yderhavn med fortøjningspæle, inderhavn med flydebro, et lavvandsbassin med fast bund, soldæk med trappe, et vildmarksbad og et nyt slæbested i betonelementer. Desuden indgår en uddybning på ca. 30 m³ og genetablering af ca. 100 m² strandeng. Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord. Ansøgers væsentlighedsvurdering konkluderer, at der ikke er væsentlig påvirkning, når pæle vibreres i stedet for at rammes og der tages hensyn til lys og støj. Direktoratet vurderer foreløbigt, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, og beder om bemærkninger senest den 10. august 2026.

Fakta

Ejendom: Andet
Ansøger: Ukendt
Zone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Havnebad og badeanlæg Bro eller badebro Fortøjning, pæle og bøjer Havneanlæg Naturpleje eller vandhul Trappe, rampe eller slæbested Uddybning eller bypass

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Klintebjerg Efterskole

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ 3233_Klintebjerg Efterskole_Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet ] --

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

Sunke Arkitekter ApS

Adresse

Andresens Købmandsgård 1, 2. sal

Lokalt stednavn

Postnr. By

5300 [..]teminde

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

06.12.2024 [navn], forstander

D. Anlæggets placering

Adresse

[adresse]

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Nordfyns Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Klintebjerg Efterskole øns[..] at etablere et maritimt hus og et vandanlæg (multifunktionelt bro-anlæg) ud til Odense Fjord, som skal rumme plads til både undervisning, båd- og udstyrsopbevaring, vand- og kystnære aktiviteter og socialt samvær, året rundt.

Der er vedhæftet projektbeskrivelse med tilhørende bilag til nærværende ansøgning.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Med sagens størrelse og placering i vandet vil arbejdet med nyt broanlæg i vandet bliver udført arbejde i sommermånederne. Der vil i forbindelse med projektet blive brugt større udstyr og maskiner ifbm. Især pæleramning. Der vil periodevis være rystelser fra pæleramning, men det vurderes at være i en kort periode og projektetsomfang taget i betragtning vurderes det ikke at have miljømæssige konsekvenser.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

☒ Ja
☐ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives

30 m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: Alt overskydende materiale fra uddybningen og udgravningen omkring lavvandsbassin vil blive bortskaffet iht. Gældende regler. Der er regnet med at der skal uddybes omkring 0,5 meter, så bundramme til lavvandsbassin kan hejses ned og stå på bunden ca. 1 meter under normal vandstand.

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

☐ Ja
☒ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Der skal ved genetablering af strandeng forventes at blive tilført nyt sand, men mængden kendes ikke for nuværende og er et skøn på 30 m3 I. Nødvendige bilag Følgende bilag er vedlagt:

Søkort med indtegnet anlæg - Bilag 1
Matrikelkort med indtegnet anlæg - Eksisterende situationsplan bilag 2
Matrikelkort med indtegnet anlæg - Fremtidig situationsplan bilag 3
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Broanlæg bilag 4
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Illustrationer bilag 5
Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. – Delsnit broanlæg bilag 6
Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. – Brodæk, principopbygninger bilag 7
Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere – Bilag 8
Mailkorrespondance mellem Kystdirektoratet og Sunke Arkitekter – Bilag 9
Tegningsmateriale for bygning - Bilag 10 –
Skema til VVM analyse – Bilag 11 Evt. andet relevant materiale:

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

16.12.2024 [navn] SUNKE ARKITEKTER

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen s[..] der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

dimensioner
kumulation med andre projekter
anvendelse af naturressourcer
affaldsproduktion, forurening og gener
risiko for ulyk[..], navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

nuværende arealanvendelse
de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
påvirkningernes grænseoverskridende karakter
påvirkningers grader og -kompleksitet
påvirkningens sandsynlighed
påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

Søkort med anlægget indtegnet
Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget stræk[..] sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

Dansk Miljørådgivning A/S

Din rådgiver gør en forskel …

Vi er landsdækkende. Find nærmeste kontor på www.dmr.dk.

NATURA 2000-BIDRAG TIL VÆSENTLIGHEDSVURDERING Klintebjerg Efterskole, [adresse]

Rekvirent:

Klintebjerg Efterskole

Dato:

22. maj 2025 DMR-sagsnr.: 2025-1263

[adresse]

Side 1

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Indhold

1. Baggrund.......................................................................................................... 2
1.1. Lovgrundlag............................................................................................... 3
2. Projektbeskrivelse............................................................................................ 4
2.1. Bådebroanlæg............................................................................................ 5
2.2. Digeudvidelse............................................................................................. 5
3. Datagrundlag og metode................................................................................... 5
4. Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord...................................................... 6
5. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i anlægsfasen....................................... 9
5.1. Direkte påvirkninger i anlægsfasen............................................................ 9
5.2. Indirekte påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 12
6. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i driftsfasen........................................ 13
6.1. Direkte påvirkninger i driftsfasen.............................................................. 13 6.1.1.

Vurdering af behov for oprensning..................................................... 13

6.2. Indirekte påvirkninger i driftsfasen........................................................... 13
7. Bilag IV-arter.................................................................................................. 14
7.1. Flagermus................................................................................................. 14
7.2. Odder........................................................................................................ 14
7.3. Marsvin..................................................................................................... 15
7.4. Strandtudse.............................................................................................. 16
7.5. Stor kærguldsmed..................................................................................... 16
7.6. Mygblomst................................................................................................ 16
8. Vandrammedirektivet..................................................................................... 16
8.1. Miljømål.................................................................................................... 17 8.1.1.

Kemisk tilstand.................................................................................. 17 8.1.2. Fytoplankton..................................................................................... 17 8.1.3. Rodfæstede, dækfrøede planter......................................................... 18 8.1.4. Bentiske invertebrater....................................................................... 18

8.2. Vurdering ift. vandrammedirektivet........................................................... 18
9. Havstrategidirektivet...................................................................................... 19
10. Afværgetiltag.................................................................................................. 19
11. Behov for overvågning.................................................................................... 19
12. Kumulative effekter........................................................................................ 20
13. Manglende viden............................................................................................. 20
14. Alternativer.................................................................................................... 20
15. Sammenfatning.............................................................................................. 20
16. Referencer...................................................................................................... 22

[adresse]

Side 2

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

1. Baggrund Klintebjerg Efterskole øns[..] at nyopføre et bådebroanlæg og en undervisnings- og opbeva- ringsbygning ud til Odense Fjord på deres ejendom med adressen [adresse], Otterup, [matrikel]. På den baggrund har de søgt Kystdirektoratet om tilladelse til opførelsen af bådebroanlægget, inkl. fjernelse af det eksisterende slæbested og bådebro. Projektet omfatter også en udbygning af diget under og omkring den nye bygning.

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Nederst ses det planlagte bådebroanlæg. Bag dette viser luftfotoet den nuvæ- rende bådebro. Det hvide felt lige øverst til venstre for bådebroanlægget er det nuværende slæbested, som nedlægges. Lige øverst til højre for bådebroanlæg- get er skraveret mar[..]et placeringen af det nye slæbested. © Sunke Arkitekter. Klintebjerg Efterskole vil opføre dels en bygning på et varf ud fra det eksisterende dige og dels et cirkelformet bådebroanlæg fra kysten og ud i Odense Fjord. Bådebroanlægget skal erstatte en nuværende bådebro, og suppleres med bl.a. badesteder og soldæk. Projektet har til formål at bidrage til og udbygge efterskolens fokus på vandaktiviteter i undervisning og fællesskab. Anlægsfasen for bygning og varf forventes at være fra januar og otte måneder frem, så pro- jektet planlægges at stå færdigt senest til skolestart, august-september, i år 2026. For både- broanlægget forventes anlægsfasen at tage ca. tre måneder i sommerperioden samme år.

2.1. Bådebroanlæg I Figur 2.1: og Bilag 1 ses bådebroanlæggets plan, der omfatter slæbested, en inderhavn med flydebro, en yderhavn med fortøjningspæle og en ydre platform med trappenedgang til vandet.

2.2. Digeudvidelse Digeudvidelsen planlægges som et varf, som det fremgår af Figur 2.1:. Den opbygges med afsæt i det eksisterende, lave dige. Bygningen placeres dels oven på varfet og dels med en afdeling ud mod kysten, der er på det nuværende terrænniveau.

Varfet er planlagt opbygget med en opbanket gruspude, som bygningen fundamenteres på. Stampningen af gruspuden forventes udført med en pladevibrator. Sædvanligvis ved digeop- bygning dækkes gruspuden med muld og græs. Der etableres uden for bygningen en trappe fra varfet og ned til niveauet mod syd ud mod kysten. En del af digehævningen til trappe, bygning og evt. niveaufri adgang på dens vestlige side, kote 2.38, ligger inden for Natura 2000-området, som angivet vha. Figur 1.1: og Figur 2.1:.

3. Datagrundlag og metode Bidraget til væsentlighedsvurderingen er baseret på udpegningsgrundlaget for Natur 2000-om- råde 110, Odense Fjord samt det øvrige af handleplanen 2022-2027 for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord /9/ og den tilknyttede reviderede basisanalyse /10/.

[adresse]

Side 6

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Sammen med de faglige diskussioner af påvirkningen fra projektet er medtaget overvejelser om, hvordan projektets påvirkning af beskyttet natur kan og bør mindskes. Dette er opsum- meret i et kapitel om afværgetiltag. I de konkluderende vurderinger af projektet ift. Natura 2000-områder og Bilag IV-arter er brugt en terminologi med en række vurderingskategorier. Kategorierne og deres nærmere præcise- ring, inkl. sammenhængen med behov for afværgeforanstaltninger, er vist i Figur 3.1:. Vurderingskategori

Præcisering

Afværgetiltag

Positiv påvirkning

Forbedring af tilstanden

Ikke nødvendigt

Ingen påvirkning

Neutral, evt. samlet set Ikke nødvendigt Ubetydelig negativ påvirkning

Reversibel, lokal/regional påvirkning Ikke nødvendigt Mindre negativ påvirkning Reversibel regional påvirkning.

Lav i længere tid
Middel i kort tid

Ikke et krav, men kan være tilrådet Moderat negativ påvirkning Reversibel regional påvirkning

Middel i længere tid
Høj i kort tid

Påkrævede

Omfattende negativ påvirkning Påvirkning der er:

Middel national/international
Middel irreversibel
Høj i længere tid

Ændringer bør overvejes Figur 3.1: Terminologiske kategorier for vurdering af påvirkning.

4. Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord Figur 4.1: viser udbredelsen af Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord, som projektområ- det indgår i. Baggrunden for områdets naturbeskyttelsesstatus er Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og Habitatområde nr. 94. Natura 2000-området dæk[..] over ca. 53,0 km2, og ud af dette udgøres ca. 42,2 km2 af hav.

[adresse]

Side 7

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Figur 4.1:

Kort over udbredelsen af Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Blå pin angiver placeringen af projektarealet. Gul flade er Natura 2000-område. Rødlilla streg/vandret skravering er fuglebeskyttelsesområde. Grøn streg/krydsskrave- ring er habitatområde. © Danmarks Arealinformation (CC BY 4.0 KDS) & MST. Generelt er Natura 2000-området udpeget for at give beskyttelse til levesteder for en række af fuglearter, der er tilknyttet det lave vand med småøer, og både som fuglelevesteder og i sig selv for at beskytte de naturtyper, som formes af det havnære miljø med fx salt, kalk eller periodevis oversvømmelse. Langs meget af den beskyttede kyst omkring Odense Fjord er der store arealer med naturtypen ’Strandeng (1330)’, og i området ligger desuden over 5 % af det af naturtypen ’Strandvold med flerårige urter (1220)’, der forekommer inden for den kontinen- tale biogeografiske region /9//10/. I Figur 4.2 er vist, hvilke arter og naturtyper der udgør udpegningsgrundlaget. Som beskrevet i basisanalysen, er udpegningsgrundlaget dog revideret, og naturtypen ’bøg på muld (9130)’ optræder således ikke i Habitatområde H94. Tilsvarende er havørn som ynglefugl ikke til stede med en væsentlig forekomst i Fuglebeskyttelsesområde F75, nationalt og internationalt set. Ynglefuglene på udpegningsgrundlaget dæk[..] sammen over en yngleperiode fra marts til ok- tober. Træktiden er samlet fra september til april. Tre naturtyper på udpegningsgrundlaget, mar[..]et med * i Figur 4.2, er særligt truede i Europa. Den ene, ’Lagune (1150)’, dæk[..] over mindre søer afgrænset mod fjorden, mens Odense Fjord generelt har karakter som ’Bugt (1160)’ med lokale områder med ’Rev (1170)’, ’Sandbanke (1110)’ eller ’Vadeflade (1140)’. Fjorden, som den ligger indelukket bag Enebærodde, er dog forholdsvist lavvandet med en middel vanddybde i inderfjorden på mindre end 1 m. I yderfjor- den er havdybden gennemsnitligt på ca. 2,7 m, men der opretholdes en sejlrende på ca. 6 m til indsejlingen til Odense Havn.

[adresse]

Side 8

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Figur 4.2 Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord, som det er gengivet i områdets Natura 2000-handelplan 2022-2027 fra Miljøstyrelsen og de involverede kommuner. Tal i parentes angiver arter og naturtypers kode ift. Habitatdirektivet. Y angiver fuglearter, der yngler på stedet. T angiver fuglearter, som bruger området som rastested under træk. Prioriterede naturtyper er mar- [..]et med *, dvs. de er særligt truede i Europa. © [..]teminde Kommune, Nord- fyns Kommune, Odense Kommune & MST. Fjordens bund er generelt sand, men ved indløbet er den hårdere og stenet, og i sejlrenden og Egensedyb er der mere dynd. I de sandede områder findes et sparsomt dække af klørtang beboet af strandsnegl, dværgkonk, sønellike, søstjerner, heste- og blåmusling, rejer, nældedyr, dyriske svampe, rurer, tangnål, kutling og ulk. Hvor der er sten, er der et større dække af savtang, strengetang, blodrød ribbeblad og gaffeltang med blåmusling, strandsnegl, søstjerner og kutling. Der er kun observeret ålegræs inderst, ved Seden Strand, og lige syd for Enebær- odde. På udpegningsgrundlaget optræder også arten skæv vindelsnegl, der er tilknyttet lysåbne, fug- tige, kalkrige naturtyper på land. I de forskellige databaser kan det ses, at arten inden for området er registreret på Enebærodde og med flere observationer i rigkærene i Fjordmarken. Det vurderes i basisanalysen ikke, at der er trusler mod artens forekomst i området. Det vur- deres desuden, at der ikke er trusler mod udpegningsgrundlagets yngle- og trækfugle. Dog er der her ikke sket en levestedskortlægning for rørdrum. I basisanalysen er halvdelen af de lysåbne naturtyper vurderet med god-høj naturtilstand, og for den resterende del er det primært vurderet i moderat tilstand. Der er et mindre areal med ringe tilstand. Der er ca. 3 km vandløb i området. Laguner og søer er generelt præget af næ- ringstilførsel, og kun en enkelt af dem er i god tilstand. Bugten vurderes generelt i en ringe økologisk tilstand, der primært skyldes næringsforurening. Pga. den lave vanddybde bliver hele vandsøjlen i Odense Fjord let omrørt med vind og dermed iltet, så på trods af de meget næ- ringsrige forhold, optræder der sjældent iltsvind i området, men det lave vand er i sommermå- nederne uklart af alger og præget af fedtemøg.

[adresse]

Side 9

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Målsætningen for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord er overordnet, at der opnås gun- stig bevaringsstatus ift. den biogeografiske sammenhæng. Mere konkret er det opstillet som:

Sikring af kyst- hav- og lysåben natur, som et sammenhængende naturområde med udbredte levesteder for fugle, dynamisk kystudvikling samt hydrologisk og naturmæssig sammenhæng mellem hav og kyst.
Sikring af økologisk integritet via lav næringsbelastning, gode sprednings- og etable- ringsmuligheder, hydrologi samt drift og pleje, som er hensigtsmæssig ift. den konkrete naturtype.
Sikring af god vandkvalitet via nedsat tilførsel af næring og andre miljøfarlige stoffer, reguleret gennem vandområdeplaner.
Sikring af naturtyper med særlig forekomst i Danmark eller med biogeografisk set store arealer i området, inkl. sammenhæng mellem dem. Særligt strandeng, enebærkrat, våd hede, tør hede og rigkær, hvor de tre sidstnævnte prioriteres højt.
Sikring af lysåbne naturtyper mod opvækst af træer. Særligt tør hede i mosaik med enekrat.
Sikring af uforstyrrede levesteder for ynglefugle på strandenge og øer.
Sikring af en veludviklet fauna og bundvegetation for marine naturtyper, som alle har særlig forekomst i Danmark og positiv udvikling for dem, der har en stærkt ugunstig bevaringsstatus.
Udvikling og arealudvidelse af naturtyper, så de kan flyttes ud af en stærkt ugunstig bevaringsstatus.
Udvikling af gode levesteder med rige fødesøgningsmuligheder for knopsvane, sang- svane, blishøne, hjejle, trækkende vandfugle samt for ynglefugle, fx havterne og klyde.
Udvikling af urørt skov.
Lokal udvikling af mosaik af naturtyper på hhv. Enebærodde og Fjordmarken.

Det del af Natura 2000-området, som konkret udgør projektområdet, er for bådebroanlægget en lavvandet del af bugten med sandbund og en kort sandstrand med enkelte større sten og en lav skrænt. For digehævningen/bygningen er der tale om et lysåbent og sædvanligvis tørt græs- areal med en slået/brugsslidt overflade. De *-mærkede naturtyper forekommer altså ikke på projektarealet. Der ligger beskyttet strandeng ud til kysten hhv. ca. 330 m mod vest og ca. 230 m i den modsatte retning fra projektområdet, men ikke på matriklerne selv.

5. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i anlægsfasen Anlægsfasen omfatter dels opførelsen af bådebroanlægget og dels opbygningen af varf og trappe ifm. den nye bygning.

I forbindelse med de forskellige projektdele vil der skulle køre maskiner til og fra og dermed igennem Natura 2000-delen af projektområdet, inkl. vending af køretøjet. Der vil desuden være arbejde med gravemaskiner, af- og pålæsning, komprimering af gruspude, nedrivning af både- bro, optag af gamle bropiller, opstilling af nye bådebrostammer og fortøjningspæle, sammen- bygning af bådebroanlæggets dele og undervejs evt. deponering af materialer tæt ved.

DMR A/S

Det vurderes på dette grundlag, at støjpåvirkningen fra projektområdet generelt i hele anlægs- fasen ikke vil give en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Støj bør dog holdes under max 120 dB(A) i anlægsfasen, fortøjningspæle og stammer til bådebroanlægget o.l. bør vibre- res på plads i havbunden for at undgå impulsstøj fra ramning. Derudover bør savearbejde o.l. ske uden for Natura 2000-arealet. Stampning af grusbanke bør tilsvarende ske uden impulsstøj. Anlægsfasen for bådebroanlægget bør på samme baggrund begrænses til de planlagte max tre måneder hen over sommeren og i perioden maj-august, så det er uden for træktiden. Lys er en væsentlig forstyrrelse for forskellige pattedyr og fuglearter, hvoraf nogle er på ud- pegningsgrundlaget. Det gælder navnlig ved kysten, hvor sol og måne ofte er fremtrædende, og hvor lys kan ses på lange afstande. Etableringen af digehævningen og bådebroanlægget bør derfor ikke bidrage til lysforurening, dag eller nat. Under hele anlægsfasen bør belysningen på den baggrund være strengt begrænset i projektområdet, så der ikke forekommer lysspild uden for selve byggearealet. Evt. lys på projektområdet bør på alle tidspunkter være ’varm hvidt’ og begrænset til max 3.000 K, og al udvendigt lys bør være nedadrettet, fuldt afskærmet, med lille spredning og ikke omnidirektionel belysning, ’uplights’ e.l. Ifølge planen forventes somme- rens lys at gøre brug af kunstigt lys unødvendigt i den del af anlægsfasen, men inden for oven- stående, burde der i anlægsfasen evt. kunne opsættes kunstigt lys i Natura 2000-området, da der er tale om en midlertidig forstyrrelse. Der bør ikke ske midlertidig eller varig opbevaring eller deponering af byggematerialer, maski- ner og forskellige former for jordmateriale inden for Natura 2000-området. Hvis opbevaringen er nødvendig, kan det, ligesom savearbejde, foregå uden for Natura 2000-området, fx ved adgangsvejene nordvest for projektområdet.

5.2. Indirekte påvirkninger i anlægsfasen Der er ikke, inkl. ifm. basisanalysen ellers dens revision, gennemført undersøgelser for indhol- det af miljøfarlige stoffer i sedimentet, hvor bådebroanlægget og slæbestedet opføres. Ved anlægsprocessen vil der blive hvirvlet op i sandbunden, og derfor vil der blive opblandet og opløst forskellige kemiske stoffer fra sedimentet i vandfasen. Dette kan transporteres med van- det væk fra stedet, og vil så evt. få en lavere koncentration, men både lokalt og længere væk kan frigivelse af miljøfarlige stoffer gøre, at deres respektive niveauer kommer over deres grænseværdier. Hvis der er tale om giftstoffer, kan det betyde en dødelig eller anden væsentlig påvirkning af individer, bestande, samfund og naturtyper.

Enhver spredning af materiale fra projektområdet til det øvrige Natura 2000-område bør und- gås, fordi det kan tilføre næring til vandmiljø eller næringsfattige naturtyper. Etableringen af digeudvidelsen vil kunne betyde, at der spredes jord og sediment ind i eller inden for Natura 2000-området. Det samme kan ske, hvis der ved opsætningen af bådebroanlægget opslemmes sand og andet bundmateriale i vandet, og det spreder sig derfra. Det vurderes dog, at der vil være tale om så små mængder af passiv spredning i en relativt kort periode, at det ikke vil ændre den samlede dynamik i området eller væsentligt påvirke udpegningsgrundlagets natur- typer eller arter. Jordmateriale, der evt. hentes ind i Natura 2000-området til opbygning af varfet, kan indeholde frø eller roddele fra uønskede ikke-hjemmehørende arter, fx kæmpebjørneklo, rynket rose eller invasive arter af gyldenris, pileurt og fyr. Evt. jordmateriale bør derfor hentes fra kilder, hvor der ikke forekommer ikke-hjemmehørende arter. Som udgangspunkt bør der af samme grunde ikke importeres muld o.l. jord til et Natura 2000-område, og digeudvidelsen bør derfor ske uden at bruge muld som materiale. Hvis Kystdirektoratet alligevel vurderer, at det er nødvendigt at bruge muld for digets funktionelle opbygning, bør det sikres, at der ikke indføres invasive arter, fx ved varmebehandling af jorden, eller at jorden hentes fra et sted, hvor der ikke forekommer ikke-hjemmehørende arter. Det samme gælder for græs, der evt. udlægges på arealet.

[adresse]

Side 13

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

De brugte maskiner til både digeudvidelsen og opbygningen af bådebroanlægget kan også i jordmateriale i og på maskinen medbringe plantedele og dyr, der er uønskede, fx invasive arter af klørtang, vadegræs, snegle, muslinger, rejer, krabber eller fisk som sortmundet kutling. Alle maskiner, til arbejde på land eller i vand, bør derfor rengøres grundigt efter seneste arbejds- opgave, inden de opstarter projektet inde i Natura 2000-området.

6. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i driftsfasen Påvirkninger i driftsfasen omfatter forholdene, når den nye bygning på sit varf og den nye bådebro er opført og området tages i brug. Der vil så kunne komme direkte og indirekte lokale påvirkninger af Natura 2000-området pga. den aktivitet, som er på stedet.
6.1. Direkte påvirkninger i driftsfasen Der har også hidtil været bådebro og slæbested ved det samme stykke af kysten, og det for- ventes ikke, at de nye anlæg vil føre til en markant øget påvirkning af naturen på stedet med støj eller kørsel i driftsfasen. Brug af maskiner til græsslåning, bådmotorer o.l. på det beskyt- tede areal bør dog begrænses.

Hvis der installeres faste kilder til kunstigt lys i Natura 2000-området, kan det føre til de samme gener, som er beskrevet under anlægsfasens brug af lys, evt. endda mere permanente forstyr- relser. Inden for Natura 2000-området bør der derfor ikke være opsat kunstigt lys på bådebro- anlægget eller naturarealerne, inkl. varfet. Udendørs på bygningen kan evt. opsættes få lamper med ’varm hvidt’ lys, begrænset til max 3000 K, som er nedadrettet, fuldt afskærmet og med lille spredning. Udendørs lys uden for Natura 2000-området bør ikke pege ind i det beskyttede område. 6.1.1.

Vurdering af behov for oprensning

Ved et erosionsbeskyttet kystareal, som ved Klintebjerg Efterskole, vil der naturligt bundfældes sand og sediment i vandet, men et anlæg ude på søterritoriet kan i nogle tilfælde føre til en øget bundopfyldning ved stolper og læsteder med stillestående vand. For at et bådebroanlæg som det planlagte kan bevare sin funktion med en tilpas havdybde og bund, kan det i driftsfasen derfor være ønskeligt med mellemrum at oprense sand og fjerne det fra stedet. I projektområdet ligger inden projektets gennemførelse den nuværende bådebro, der, jf. Figur 1.1:, går næsten lige så langt ud i vandet som den planlagte nye. Det vurderes derfor, at der med projektet ikke umiddelbart vil blive ændret i bundfældning på stedet. Dette gælder for de ydre dele af det planlagte bådebroanlæg. Det nye anlæg har dog en cirkelform med et bassin, der er indelukket i anlægget, hvilket gør, at vandet her bliver mere stillestående, og bundfæld- ningen derfor vil øges. I bassinet planlægges imidlertid en fast bund, som der vil ske bundfæld- ning på, og på denne bund vil der jævnligt være behov for skulle rydde for sand m.m. Det vurderes, at et passende interval er ca. en gang om året. Evt. sandrydning bør ske inden for de vilkår, der opstilles om støj, lys o.l. for driftsfasen i Natura 2000-området. Sandet, der opsamles, må spredes jævnt inden for kysten til samme matrikel. I lignende sager stilles der ikke et krav om, hvornår på året en evt. oprensning skal ske, givet at påvirkningen er meget kortvarig og uden impulstøj, og fordi området ikke indeholder yngle- steder for udpegningsgrundlagets arter.

6.2. Indirekte påvirkninger i driftsfasen Det vurderes generelt, at hverken det udvidede dige eller bådebroanlægget med de nuværende planer vil medføre en væsentlig øget transport af sediment og jord ind i eller inden for Natura 2000-området. En evt. årlig oprensning i bådebroanlæggets centrale bassin og udlægning af det fjernede sandmateriale vil ophvirvle sand m.m. i vandfasen, som kan spredes til

[adresse]

Side 14

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S omgivelserne til aflejring og give nedsat sigtbarhed i vandet for jagende dyr. Da påvirkningen vil være meget kortvarig, vurderes det ikke at give en væsentlig påvirkning af Natura 2000- området.

7. Bilag IV-arter Væsentlighedsvurderingen skal også indtænke, om projektet påvir[..] raste- eller yngleområder for arter listet på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV. Et ’rasteområde’ defineres, jf. Habitatvejled- ningen /15/, som et areal, hvor et individ eller en bestand kan eller ville kunne overvintre, hvile, sove, skjule sig i flok eller opfylde vigtige livsfunktioner. Et ’yngleområde’ defineres tilsvarende som et areal, som individer eller bestande benytter eller kan bruge til parring, kurtisering, hule/redebygning, æglægning/fødsel eller opvækst af yngel/unger.

Ingen af udpegningsrundlagets arter for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord er listet på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV. En tabel med de øvrige Bilag IV-arter for Danmark er vist i Bilag 2 til rapporten her og oplister den afstand, der er fra projektarealet til nærmeste tidligere registrering /11//12/. I tabellen er mar[..]et de artsgrupper, som optræder siden år 2005 inden for 10 km fra projektområdet. Disse artsgrupper er gennemgået i det øvrige af kapitlet. For de øvrige arter i figuren vurderes det, at afstand eller fundhistorik gør, at projektet ikke kan have indflydelse på artens levesteder.

7.1. Flagermus Der lever i Danmark 17 arter af flagermus, der alle tilhører underordenen Småflagermus. Ar- terne adskiller sig på størrelse og først og fremmest på forskelle i fødesøgning. Aller danske flagermus lever af insekter, men nogle arter søger og fanger dem i luften i åbent land eller over søer, andre flyver og fanger blandt bevoksning og enkelte ved at plukke byttet direkte fra blade og andre overflader. Småflagermus jager om natten og bruger ekkolokalisering til at søge bytte.

Afhængig af foretrukne jagtområde og fødeadfærd bruger de forskellige danske arter flagermus forskellige ekkolokaliseringskald, og arterne kan bestemmes ud fra kaldenes frekvens og form. Alle danske flagermusarter overvintrer i dvale. Enkelte arter træk[..] sydpå, men generelt fo- regår deres vinterhi i hulheder i træer og bygninger med en tilpas temperatur. Fra april til oktober, uden for perioden med vinterhi, er flagermus fremme og kan observeres fra solned- gang til solopgang. I dagtimerne raster de i træer og bygninger, ofte forskellige steder fra nat til nat, og evt. blot i spræk[..] i bark eller murværk. De nærmeste registreringer af flagermus er hhv. 5,2 km sydøst og 6,7 km nord for Klintebjerg Efterskole. Individer af de flagermusarter, der jager i åbent land, kan søge føde i kystlandskabet ved projektområdet, men deres fødesøgning vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af pro- jektet. Hvis der arbejdes på projektområdet i skumring og nattetid, hvor flagermus søger føde, kan støjudviklingen i anlægsfasen være en forstyrrelse for flagermusarters ekkolokalisering, men det vurderes ikke, at projektarealet er et centralt fødesøgningssted, og at dyrene let kan søge føde alternative steder i nærheden. Der er ikke nuværende bygninger på projektområdet, og projektet omfatter ikke, at der skal fældes træer, og derfor vurderes det, at der ikke vil være yngle-, raste- eller overvintringssteder for flagermus, som berøres af projektet. Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på flagermus.

7.2. Odder Arten er tilknyttet vandløb og tætliggende søer, hvor den både yngler og søger føde i form af fisk og vandlevende smådyr. Den kan også optræde i brakvand ved åmundinger eller i beskyt- tede, lavtvandede fjorde. Nærmeste registrering er ca. 3,8 km mod øst, midt i Odense Fjord,

[adresse]

Side 15

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S så der vil tilsvarende også kunne findes individer af arten inden for projektområdets vanddæk- kede område. Individer af arten vil desuden kunne passere stranden eller gennem græsbevoks- ningen på stedet. Det vurderes dog, at fjorden, inkl. projektområdet, ikke udgør et væsentligt fødesøgningssted for arten, da forekomsten af føde her er begrænset. Projektområdet er heller ikke en egnet ynglelokalitet for odder. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke individer af eller levesteder for odder væsentligt.

7.3. Marsvin Marvin er den almindeligste hvalart i de danske farvande. Den udgøres af tre populationer, hhv. i Østersøen, Nordlige Kattegat-Skagerak-Nordsøen og Bælthavet-Øresund-Sydlige Kattegat.

Bestanden i Odense Fjord tilhører den sidstnævnte. Marsvin lever af fisk og bunddyr, som den aktivt jager, inkl. undertiden tæt på kysten. Fødesøgningen s[..] vha. ekkolokalisering og på kort afstand også med synet. Marsvin vil ifølge den nuværende forskningsmæssige forståelse /16/ kunne få permanent hø- reskade ved et kumulativt lydniveau på SEL1h: 190 dB re. 1µPa^2s, midlertidig høreskade ved SEL1h: på 175 dB re. 1µPa^2s, og adfærdsændringer vil kunne forventes ned til SELss: på 145 dB re. 1µPa^2s. Dette kan være forstyrrelser af deres ekkolokalisering eller af deres kommuni- kation med artsfæller. Da lyd flytter sig meget hurtigere gennem vand end gennem luft, vil marsvin påvirkes længere væk end de afstande, som tidligere er vurderet for fugle. Ved ramning af pæle (SELss: på 198 dB re. 1µPa^2/s og SEL1h: på 227 dB re. 1µPa^2/s) skal der ifølge modelberegninger så være en afstand af ca. 8 km, for at der ikke s[..] adfærdsændringer hos marsvin. Midlertidige og per- manente høreskader for marsvin kan ved ramning ske inden for hhv. 1.300 m og 500 m, men hvis pæle til bådebroanlæggets pæle i stedet vibreres på plads (SELss: på 176 dB re. 1µPa^2/s og SEL1h: på 211 dB re. 1µPa^2/s) er tallene for marsvin hhv. ca. 50 m for permanente og ca. 200 m for midlertidige høreskader. Den nærmeste registrering af marsvin er umiddelbart inden for udmundingen af Odense Fjord, ca. 8,3 km nord for projektområdet, og individer af arten forekommer derfor, inden for måle- usik[..]heden, i områder, hvor ramning fra det pågældende projekt vil kunne forstyrre deres adfærd. Derfor bør der stilles et vilkår, om at pæle o.l. vibreres på plads under byggeprocessen. Tætheden af individer af marsvin er generelt høj og stabil i det sydlige Kattegat ved og på den anden side af Enebærodde /17/. Bestanden i selve Odense Fjord vurderes dog som lav, og fjorden i øvrigt med middel-lav betydning for marsvin i Danmark. Inden for den kritiske afstand på 200 m for høreskader for marsvin, når der ikke foretages ramning, vurderes der derfor kun at være en lille forekomst af arten. Det samme gælder i resten af det indre af Odense Fjord, hvor der, selv uden ramning, kunne være støjniveauer, der kan påvirke marsvins adfærd. Det vurderes i øvrigt, at individer af arten let vil kunne søge væk fra støjpåvirkningen fra projekt- arealet. Dette kan fremmes af, at arbejdsprocesser med høje støjniveauer generelt bør startes gradvist op, så det ikke får karakter af impulsstøj, og så et jævnt stigende lydniveau kan få marsvinindivider til at søge væk, før maxpåvirkningen nås. De evt. få individer i Odense Fjord kan generelt let midlertidigt flytte sig derfra, for evt. senere at vende tilbage. Sedimentspild og sand i vandet fra bygning af bådebroanlægget kan lokalt mindske sigtbarheden for marsvin, men det vurderes at være kortvarigt og i så lille grad, at det ikke er en væsentlig påvirkning. Det vurderes ikke, at projektområdet er et væsentligt levested for marsvin, og med tiltag om ikke at nedramme pæle samt at undgå impulsstøj og modvirke anden pludselig støjpåvirkning vil projektet derfor ikke påvirke arten væsentligt.

[adresse]

Side 16

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

7.4. Strandtudse Dette er en opportunistisk art, der yngler i midlertidige vandansamlinger i lavninger, kørespor o.l. Formentlig fordi det sikrer, at der ikke er fisk til stede, som ellers vil æde æg og haletudser.

Æggene lægges typisk i maj, men i kolde eller tørre forår kan det skydes helt til sidst i juni eller helt springes over. Udviklingstiden er kort, idet æggene klækkes efter kun 3-4 dage, og efter ca. 35-40 dage har haletudserne gennemført fuld forvandling og forlader ynglestedet. Den hur- tige udvikling fremmes af, at ynglestederne er relativt varme pga. soleksponering. De voksne individer jager smådyr på jordoverfladen, og levestedet er arealer med lav vegeta- tion i umiddelbar nærhed af, hvor ynglesteder kan opstå. Arten kan tolerere, at levested og ynglevand indeholder en del salt, men trives også fint under saltfrie forhold. Hunner og første- gangsynglende hanner kan vandre flere km omkring efter nye yngleområder. Arten overvintrer i tørre sandede-grusede skrænter, hvor de graver sig 60-120 cm ned. Nærmeste registrering af strandtudse er 4,6 km syd for projektområdet, på den anden side af fjorden. Arten vil ikke bruge selve fjordvandet som levested, og der vil generelt ikke være stående vand i mere end få dage ad gangen på arealet mellem dige og vandkant. Det vurderes derfor, at arten ikke kan trives på projektarealet. Det vurderes ikke, at strandtudse påvirkes væsentligt af projektet.

7.5. Stor kærguldsmed Alle danske guldsmede yngler i søer eller vandløb, men som voksne kan de hen over sommeren søge føde langt fra ynglestederne, fx i åbent land. Stor kærguldsmed er dog tæt knyttet til solbeskinnede, vandplanterige søer, ofte i tørvegrave eller skove. Arten er registret på en iso- leret lokalitet ca. 8,8 km nordvest for Klintebjerg Efterskole. Projektområdet indeholder ikke ferskvandsområder, og det vurderes, at projektområdet ikke er et godt fødesøgningssted for guldsmede.

Det vurderes, at projektet ikke har en væsentlige betydning for stor kærguldsmed.

7.6. Mygblomst Der er tale om en 3-30 cm høj, gulgrøn orkidé, der i Danmark vokser i kildevæld, klitlavninger og kær, der er præget af meget kalk. Nærmeste registrering er ca. 6,3 km nordvest for pro- jektområdet. Der er dog ikke forhold med fugtige, kalkholdige steder mellem fjorden og diget i projektområdet.

Det vurderes ikke, at der kan ske væsentlig påvirkning af mygblomst ved projektet.

8. Vandrammedirektivet EU’s Vandrammedirektiv /18/ er medlemslandenes grundlæggende lov for grundvand, fersk- vandsområder og det kystnære hav. Medlemslandene er forpligtede til at forebygge yderligere forringelse af og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand samt at iværksætte, hvad der er nødvendigt for dette. I Danmark er det udmøntet i flere love, bl.a. Lov om vandplanlæg- ning /19/, som indeholder miljømål og indsatsprogrammer for målsatte vandområder. Der er ikke grundvands- eller drikkevandsinteresser inden for projektområdet, men det kystnære hav på stedet er der vandplaner og undersøgelser for. Det pågældende projektareal er omfattet af Vandområdeplan 2021-2027 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn i udpegningsområdet Odense Fjord, Seden Strand (DK Vandområde ID: 93), der omfatter det inderste af Odense Fjord /13/.

[adresse]

Side 17

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

8.1. Miljømål Miljømålene for kystnære vande fastsættes ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs, og den økologiske tilstand gælder ud til 1 sømil fra basislinjen, mens den kemiske tilstand gælder til 12 sømil. For den kemiske tilstand er der miljøkvalitetskrav for en række miljøfarlige stoffer, som er angivet i vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer, eller hvor der er fælles opstillede miljøkvalitetskrav. I Vandplandata.dk /20/ angives, at området har miljømål om hhv. ’God kemisk tilstand’ og ’God økologisk tilstand’, men at de er bestemt til samlet at være hhv. ’Ikke-god kemisk tilstand’ og ’Ringe økologisk tilstand’. De enkelte økologiske kvali- tetselementer er, som vist i Figur 8.1, og gennemgås herefter.

Kvalitetselement

Tilstand

Miljømål

Kemisk tilstand

Ikke-god økologisk til- stand God økologisk tilstand Fytoplankton God økologisk tilstand God økologisk tilstand Rodfæstede, dækfrøede planter Ringe økologisk tilstand God økologisk tilstand Bentiske invertebrater Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand Figur 8.1 Resultater fra vandrammedata for Odense Fjord, Seden Strand. 8.1.1.

Kemisk tilstand

For området Odense Fjord, Seden Strand foreligger der i Vandrammedata.dk kun tilgængelige analyser for indholdet i levende organismer, for seks forskellige kemiske stoffer og fra år 2015. Data er vist i Figur 8.2, og her ses en overskridelse for de to tungmetaller cadmium og bly.

Kemisk stof

Miljøkvalitetskrav

(µg/kg vådvægt)

Målt værdi i år 2015

(µg/kg vådvægt)

Antracen (CAS 120-12-7) < 2400 2 Benz(a)pyren (CAS 50-32-8) < 5 2 Bly (CAS 7439-92-1) < 110 217 Cadmium (CAS 7440-43-9) < 160 174 Flouranthen (CAS 206-44-0) < 30 44 Naphtalen < 2400 2 Figur 8.2 Data fra kemiske vandrammedata for Odense Fjord, Seden Strand, målt i le- vende organismer. Røde tal angiver overskridelse af miljøkvalitetskravet. Tungmetaller kan for alle levende væsener i for høje mængder give forgiftninger af stofskifte- veje i kroppen, som kan medføre adfærdsændringer, svækkelse og evt. død. Området får på den baggrund et resultat som ’Ikke-god kemisk tilstand’. 8.1.2.

Fytoplankton

En høj tilstedeværelse af fytoplankton, dvs. planteplankton, skyldes som regel en næringsfor- urening. Tilførsel af næring, som organisk stof eller næringssalte med phosphor eller nitrogen, også kaldet ’kvælstof’, stammer fra især landbrug, men også anden industri eller husholdnings- spildevand. Næringen giver byggesten til, at fytoplanktonen kan formere sig til store mængder, dvs. en algeopblomstring, og dette påvir[..] vandmiljøet ved, at sigtbarheden og lysets udbre- delse i vandet mindskes. Dermed har det betydning for dybdeudbredelsen af bundplanter som fx ålegræs. Desuden kan nedbrydningen af de store mængder plankton føre til iltsvind. Som mål for fytoplanktonmængden bruges ’klorofyl a’, som er et kemisk indholdsstof for plan- ter, der bruges i deres fotosyntese. For hele området er klorofyl-a-værdien målt til 6,2 µL, hvilket er bedre end det konkrete krav på stedet, som er fastsat til 7 µL. Derfor er tilstanden for fytoplankton ’God økologisk tilstand’.

[adresse]

Side 18

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

8.1.3. Rodfæstede, dækfrøede planter Rodfæstede, dækfrøede planter er først og fremmest ålegræs, der kan danne bestande på hav- bunden og dermed giver læ, ly og levesteder for samfund af mange andre marine arter. Ålegræs og andre bundplanter er dog begrænset til kun at vokse, hvor lyset kan nå ned gennem vand- søjlen. Jo mindre algeopblomstring, desto længere ud fra kysten, på dybere vand, kan der derfor være et udbredt ålegræssamfund. Som mål bruges her dybdegrænsen for lys, og denne er målt til 2 m i området, hvor kravet er 4 m. Dermed opnås ’Ringe økologisk tilstand’ for dette kvalitetselement. 8.1.4.

Bentiske invertebrater

Hvirvelløse dyr, der lever på havbundens overflader af sand, sten og planter, kaldes ’bentiske invertebrater’. De forekommer især, hvor der er ålegræs, stenbund, rev e.l. der giver en vari- eret havbund med skjulesteder og føde. Dyrene er følsomme overfor ødelæggelser af deres levesteder og overfor miljøfarlige stoffer i omgivelserne eller mangel på ilt, der ofte skyldes nedbrydning ifm. en algeopblomstring. Bentiske invertebraters værdi angives med ’økologisk kvalitetsratio (Ecological Quality Ratio, EQR)’, hvor 0 er dårligst og 1 er bedste, svarende til uberørt, økologiske tilstand. Den beregnede EQR-værdi for Odense Fjord, Seden Strand er 0,63, som er lidt under kravet på 0,68. Det gør, at der på stedet er ’Moderat økologisk tilstand’.

8.2. Vurdering ift. vandrammedirektivet Hovedvandoplandet Odense Fjord afvander ca. 1.060 km2 ud i Natura 2000-området, hvor det største tilløb er Odense Å. Fjorden modtager renset processpildevand fra industri og renset regn- og spildevand fra ca. 250.000 mennes[..] via flere opsamlende rensningsanlæg samt overfladevand fra et stort landbrugsareal omkring. Den vigtigste faktor i, at der er hhv. ’Ringe økologiske tilstand’ og ’Ikke-god kemisk tilstand’ i Odense Fjord, er, ifølge den lokale vandom- rådeplan, tilførsel af nitrogen i form af næringssalte.

I Vandplandata.dk er angivet, at for området er der manglende viden om de konkrete kilder til næringstilførsel og miljøfarlige stoffer. Projektet her vurderes dog ikke at påvirke nitrogen- eller anden næringsstoftilførsel til Odense Fjord generelt eller, mere konkret, Odense Fjord, Seden Strand, idet der ikke udledes spildevand eller ligger landbrug på den berørte kyststrækning for projektet. Der er desuden ikke udmunding af vandløb på stedet. Det vurderes, at der vil være en næringsfrigivelse ved etableringen af bådebroanlægget på projektområdet, men den vurderes samtidig så lille og kortvarig, at påvirkningen af algeop- blomstring og sigtbarhed ikke er væsentlig. Dermed vurderes det, at projektet ikke vil føre til ændring i udbredelse af habitater med ålegræs eller bunddyr. Der bør dog ikke gødes inden for Natura 2000-området, og der bør generelt, som med det eksisterende græsareal mellem dige og kyst, opretholdes en vegetation, der kan optage næringsstoffer fra overfladevand, der løber naturligt mod havet. Der er ikke fis[..]i med bundslæbende redskaber i Odense Fjord, og derfor ingen påvirkning herfra. Nordfyns Kommune har desuden ikke lavbundsprojekter ved Kildebjerg Efterskole. Der er dog i år 2024 påbegyndt en forundersøgelse ved Lumby i nærheden, men det vurderes, at en evt. lavbundsudtagning her ikke vil blive påvirket af projektet ved Klintebjerg Efterskole. Påvirkning fra andre miljøfarlige og forurenende stoffer på det konkrete sted afhænger af ind- holdet i sandbundens sediment på stedet og kan først vurderes ved, at dette bliver bestemt.

[adresse]

Side 19

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

9. Havstrategidirektivet EU’s Havstrategidirektiv /21/ er i Danmark udmøntet i Havstrategiloven /22/ og fastlægger rammerne for udvikling og opretholdelse af god miljøtilstand i havet. Loven danner baggrund for en gældende havstrategi med basisanalyse, mål, overvågningsprogram og indsatser med mere konkrete mål og tiltag. Senest er der i år 2024 udkommet den tredje del af Havstrategi II /23/, der indeholder det gældende indsatsprogram.

Havstrategiloven gælder imidlertid ikke for havområder inden for 1 sømil fra land, hvis de er omfattet af lov om vandplanlægning og er indsatser for områder, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan, jf. § 2, stk. 2 /22/. Dette er tilfældet for det pågældende projektområde. Havstrategiens opstillede deskriptorer omfatter, om projektet har en negativ påvirkning på hhv. biodiversiteten af hjemmehørende arter, inkl. fiskebestande, havets fysiske egenskaber, inte- gritet og fødenet, forurening med affald eller næringsforurening. Det er ud fra Vandrammedi- rektivet og Natura 2000 tidligere i rapporten vurderet, at der ikke er en væsentlig negativ påvirkning ift. disse. Som påpeget, både ifm. Vandrammedirektivet og Natura 2000-vurderingen, kan der være en frigivelse af miljøfarlige stoffer fra sedimentet, når det nye bådebroanlæg opføres, men hvis dette skal belyses nærmere, bør der ske en undersøgelse af havbundens kemi på stedet. Dette er særligt gældende, når værdierne for giftige stoffer, som bly og cadmium, i forvejen har overskredet grænseværdien. Som vurderet under anlægs- og driftsfasens påvirkninger, kan der desuden ske negativ påvirk- ning med spredning af ikke-hjemmehørende arter eller støjforurening. Dette vurderes dog upro- blematisk, hvis projektet gennemføres under med de opstillede afværgetiltag.

10. Afværgetiltag For at modvirke import af invasive arter bør alt jordmateriale, der importeres til Natura 2000- området, varmebehandles og/eller hentes fra steder uden ikke-hjemmehørende arter. Af samme grund bør alle maskiner rengøres grundigt for organisk materiale, inden de indgår i projektet på området.

For at modvirke skader på naturtyper, samfund, bestande og individer bør der ikke ske midler- tidig eller varig deponering i Natura 2000-området, fx af jord, anden byggemateriale eller ma- skiner. Dette vil også modvirke lokal næringspåvirkning. For at undgå adfærdsforstyrrelser pga. lysforurening bør der være mindst mulig kunstig belys- ning i Natura 2000-området. I anlægsfasen bør belysningen begrænses til være ’varm hvidt’ og max 3000 K, og al udvendigt kunstigt lys skal være nedadrettet, fuldt afskærmet op ad og med lille spredning. For at undgå at støj påvir[..] de beskyttede arters fødesøgning, fx ifm. yngletid, bør støjniveauet i anlægsfasen være under max 120 dB(A). Det vurderes, at påvirkningen af naturtyper og arter ikke giver grund til, at der skal udlægges erstatningsnatur.

11. Behov for overvågning Der er ikke arter eller naturtyper, som påvirkes i en grad af dette projekt, så der er behov for at monitere tilstanden/bestanden i de efterfølgende år.

[adresse]

Side 20

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

12. Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan have kumulative effekter ift. påvirkningen af naturen i området. Da opførelsen af den planlagte bygning på projektområdet forventes at foregå sideløbende med etableringen af bådebroen, er det påvirkningen fra aktiviteten for det samlede anlægsarbejde, der ikke må overskride de vurderede værdier og niveauer.
13. Manglende viden Der er ikke undersøgt forekomsten af miljøfarlige stoffer i sedimentet, hvor bådebroanlægget planlægges. Dette bør undersøges, og det bør vurderes, om fx anlægsfasen fører til en øget frigivelse af miljøfarlige stoffer, fx cadmium eller bly, der samlet vil ligge over grænseværdierne.
14. Alternativer 0-alternativet er dels, at den planlagte bygning ikke opføres eller opføres uden, at der opbygges et varf med trappe ud fra diget. Det vurderes dog, at digeudvidelsen og trappen vil give en tilsvarende som hidtil påvirkning på Natura 2000-området i driftsfasen og anlægsfasen, under de afværgetiltag om aktivitet, støj og lys, der tidligere er nævnt og vurderet.

Dels er 0-alternativet at bevare og benytte de nuværende faciliteter med bådebro, slæbested og evt. den nærliggende, offentlige havn. Bådebroanlægget kunne alternativt have en anden form og indretning eller placeres et andet sted. Tilsvarende med det nye slæbested. Der vur- deres dog ikke, at påvirkningen fra anlæg og brug af det nye bådebroanlæg og slæbested vil være væsentlig anderledes end fra det nuværende, givet de tidligere nævnte, vurderede af- værgetiltag om aktivitet, støj og lys.

15. Sammenfatning Det planlægges inden for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord ved Klintebjerg Efterskole at nedtage en eksisterende bådebro og opføre et nyt bådebroanlæg og en digeudvidelse til en bygning. Bådebroanlægget opføres i naturtypen ’Bugt (1160)’, mens det øvrige projekt ikke berører udpegningsgrundlagets naturtyper. Projektdelen i kystvandet planlægges gennemført uden for træksæsonen, og der er ikke ynglelokaliteter for udpegningsgrundlagets dyr ved pro- jektområdet. Der kan på gennemvandring i projektområdet forekomme arterne odder og mar- svin, der er listet på EU’s Habitatdirektivs Bilag IV, men det vurderes, at fjernelsen af den eksisterende bådebro, opførelsen af det nye bådebroanlæg og digeudvidelsen til den nye byg- ning ikke har en væsentlig påvirkning på arterne eller deres levesteder. Herunder, at der ikke i væsentlig grad er hhv. kumulative effekter eller mulighed for mere skånsomme alternativer.

Dette er givet, at der ikke vil komme en væsentlig effekt fra miljøfarlige kemiske stoffer i sedi- mentet ved projektarealet. Der foreligger ikke undersøgelser af sedimentets kemiske indhold, og der er derfor i dette dokument ikke vurderet nærmere på denne del. Givet at der ikke er væsentlige effekter af frigivelse af miljøfarlige kemiske stoffer fra sedimen- tet, og givet at opførelsen af projektet gennemføres som oprindeligt planlagt, uden afværgetil- tag, på de planlagte otte måneder, hvoraf opførelsen af bådebroanlægget s[..] inden for perio- den maj-august, vurderes projektet at have en moderat negativ påvirkning på Natura 2000- området og Bilag IV-beskyttede arter:

Der er høj sandsynlighed for en moderat negativ påvirkning fra deponi og import af næring og uønskede arter i anlægsprocessen.
Der kan ske en moderat negativ påvirkning fra støj i anlægsprocessen.
Der kan ske en moderat negativ påvirkning fra lys i anlægsprocessen og i driftsfasen.

[adresse]

Side 21

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Hvis følgende afværgetiltag efterleves, vurderes projektet under samme øvrige vilkår at have en mindre negativ påvirkning af integritet og målsætning af Natura 2000-området og Bilag IV-beskyttede arter:

Der må ikke ske midlertidig eller varig deponering af byggematerialer eller arbejdsma- skiner i Natura 2000-området.
Alt tilført jordmateriale skal ske fra steder uden forekomst af ikke-hjemmehørende ar- ter. Det samme gælder for udlagt græs. Ved evt. udlægning af muld kan dette varme- behandles forinden.
Alle maskiner skal rengøres grundigt fra foregående opgave, inden de indgår i projektet.
Støjniveauet i anlægsfasen må generelt ikke overstige sædvanlige max 120 dB(A) og skal være uden impulsstøj.
I anlægsfasen skal evt. kunstigt lys være ’varm hvidt’ og begrænset til max 3000 K, og al udvendigt kunstigt lys skal være nedadrettet, fuldt afskærmet op ad og med lille spredning.
I driftsfasen må der ikke være kunstigt lys på bådebroanlæg og naturarealer inden for Natura 2000-området. Øvrigt kunstigt lys i og ind i Natura 2000-området skal være begrænset som i anlægsfasen.

Hvis de vurderede forholdsregler om støj, lys og aktivitet overholdes, kan en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og de beskyttede arter på stedet af- vises, med forbehold for at der ikke er væsentlige påvirkninger fra miljøfarlige kemiske stoffer i sedimentet.

Sagsbehandler

Kvalitetskontrol

[navn]

Projektleder og biolog

Miljøvurdering, industrimiljø & natur [email]

[navn]

Afdelingsleder

Miljøvurdering, industrimiljø & natur [email]

[adresse]

Side 22

Hasselmus >30

Odder

3,8

Ulv >30

Marsvin og andre hvaler

8,3 Krybdyr Markfirben 14,3

Europæisk sumpskilpadde

Ingen nutidige fund i DK

Glatsnog

Ingen nutidige fund i DK

Æskulapsnog >30 Padder Klokkefrø >30

Løgfrø >30

Løvfrø

11,2

Spidssnudet frø

12,8

Springfrø

12,4

Strandtudse

4,6

Grønbroget tudse >30

Stor vandsalamander

12,2 Fisk Snæbel >30 Insekter Bred vandkalv Ingen nutidige fund i DK

Lys skivevandkalv >30

Eremit >30

Sortplettet blåfugl >30

Grøn mosaikguldsmed

26,8

Stor kærguldsmed

8,8

Grøn kølleguldsmed >30 Bløddyr Tykskallet malermusling 9,9 (ikke genfundet her siden år 2007) Planter Enkelt månerude >30

Liden najade

Ingen nutidige fund i DK

Fruesko >30

Mygblomst

6,3

Vandranke >30

Gul stenbræk >30

Krybende sumpskærm

Ingen nutidige fund i DK

Side 1 af 8

NORDFYNS KOMMUNE

KLINTEBJERG EFTERSKOLE –

NYT BROANLÆG, SLÆBESTED OG STRANDENG

Beliggende [adresse]

ANSØGNING OM TILLADELSE AF ETABLERING AF ANLÆG PÅ SØTERRITORIET

INDHOLD

1 Indledning 2

1.1 Placering af broanlæg i tilknytning til ny bygning 3
1.2 Bebyggelsens omfang, materialer og udseende 5 2 Beliggenhed - udpegninger og bindinger 6
2.1 Strandbeskyttelse 6
2.2 Kommuneplan 2021-2033 6
2.3 Habitatdirektivet 6
3. Proces, tid og økonomi 7
4. Bilag 8

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.1

12. dec [postnr by] [..] AS AS -- AKT [telefon]-- BILAG 4 -- [ [postnr by] Efterskole_Kystdirektoratet projektbeskrivelse ] --

Side 2 af 8

Indledning

På vegne af Klintebjerg Efterskole, se ”Bilag 8 - Fuldmagt, underskrevet” - fremsendes hermed ansøgning om nedtagning af eksisterende bro og etablering af ny broanlæg på søterritoriet, samt slæbested og strandeng i forbindelse med projektet, se ”Bilag 1 – Søkort” for placering på søterritorie samt ”Bilag 2 - A.01.01 - Eksisterende situationsplan” for eksisterende forhold. Ansøgning om dette er i sammenhæng med ansøgning om opførelse af en ny bygning til brug for undervisning samt oplag af kanoer, materiel til vandsportsaktiviteter samt joller, som ansøges separat ved Nordfyns Kommune.

Projektet omhandler i sin helhed derved også en ny undervisningsbygning med tilhørende omklædning og køkken på i alt 265 m² bebyggelse, herunder tilhørende udhuse og overdækninger på i alt 112 m², se ”Bilag 10 - Tegningsmateriale for bygning”.

Nærværende ansøgningen vedrører broanlæg i søterritoriet ved ejendommen på [matrikel]by, skeby, beliggende [adresse] der ejes af Klintebjerg Efterskole.

Ejendommen har et grundareal på ca. 44.011 m².

Indledende dialog

Der har tidligere været dialog omkring projektet med Kystdirektoratet, hvor der er givet positive tilbagemeldinger på projektet. Se ”Bilag 9 - Mailkorrespondance kystdirektoratet”.

Formål

Klintebjerg Efterskole, beliggende på det nordlige Fyn ud til Odense Fjord, er en specialefterskole for unge mellem 14 og 18 år med særlige behov. Skolens værdigrundlag bygger på gensidig respekt, samvær og ligeværd, og missionen er at give den fornødne tryghed, stabilitet og tillid, så unge med særlige behov får mulighed for at blomstre. Undervisningen er praktisk orienteret og fokuseret på at udvikle den enkelte elevs stærke sider, men også at motivere til at udvikle nye sider. Skolens beliggenhed lige ud til Odense Fjord gør det oplagt at lave aktiviteter på, i og ved vandet. Skolen har i dag både kanoer, kajak[..] og joller, og eleverne bliver undervist i vandsportsaktiviteter, og derfor ønskes der ligeledes. Ligeledes foregår en del af de sociale aktiviteter, især i sommerhalvåret, med vandet og kysten som omdrejningspunkt. Skolen øns[..] at udbygge og dyrke de maritime og kystnære aktiviteter, så man i langt højere grad får mulighed for at bruge og

Side 3 af 8 inddrage vandet og kysten i både undervisningen og det sociale fællesskab. Ved at integrere vand- og kystnære aktiviteter i de pædagogiske og læringsmæssige metoder, får skolen endnu bedre mulighed for at styrke de unge i deres personlige udvikling og glæden ved at mestre en disciplin eller faglighed. Klintebjerg Efterskole har allerede i det tidlige stadie af projektet involveret naboer og lokalområdet generelt ved at indkalde til en præsentation af ideerne og omfanget af projektet. Der blev på mødet givet udtryk for begejstring og stor opbakning til projektet. Ligeledes har Klintebjerg Havn givet udtryk for at anlægget ikke er til gene for dem. Klintebjerg Efterskole har en klar holdning til at lokalsamfundet og offentligheden derved også kan få gavn af anlægget til lejlighedsvise formål - Primært i weekenderne pga. egne aktiviteter i hverdagene. Den primære brugstid på anlægget vil for efterskolen være i hverdagene i dagtimerne, og derfor vurderes broanlægget ikke at være til gene for øvrige beboere i området.

Introduktion

Klintebjerg Efterskole øns[..] at etablere et maritimt hus og et havneanlæg ud til Odense Fjord med tilhørende fortøjningspæle og slæbested, som skal rumme plads til både undervisning, båd- og udstyrsopbevaring, vand- og kystnære aktiviteter og socialt samvær, året rundt. Anlægget skal i sin udformning understøtte skolens formål og værdier. Se ”Bilag 5 – Illustrationer” for yderligere information om projektets omfang.

Som pejlemær[..] for projektet er der opstillet en række nøgleord for både det værdimæssige og æstetiske afsæt:

• Inkluderende, inviterende, motiverende
• Tryghed, stabilitet, tillid
• Fællesskab
• Læring og mestring
• Mod og udfordring
• Glæden ved vand og natur
• Forbundethed med naturen
1.1 Placering af broanlæg i tilknytning til ny bygning Fjordhuset Bygningen placeres i det åbne græsklædte areal mod vandet. Bygningen placeres med afsæt i det eksisterende dige og lægges delvist løftet op på et varf/base der anlægges som en udvidelse og forhøjelse af af diget. Se ”Bilag 3 - A.01.02 - Fremtidig situationsplan”

Side 4 af 8

Fjordhuset, der rummer undervisning og opbevaring, er placeret inden for arealet, der er omfattet af kommuneplanen i område O30 - Klintebjerg Efterskole. Bygningsmassen placeres bag strandbeskyttelseslinjen. Undervisningslokalet og badefaciliteter placeres således i den hævede del mod diget, og opbevaringsdelen placeres på fladen i det naturlige terræn. Bygningen føjer sig ind i terrænet og skaber en glidende overgang fra landskabet til efterskolens øvrige bygninger. Med sin beliggenhed på varfet er undervisningslokale og bad sikret mod oversvømmelse ved stormflod. Opbevaringsdelen, der tåler oversvømmelse, ligger lavere, så både og andet grej kan transporteres niveaufrit til og fra kysten. Det er hensigten at lave et byggeri, der i videst muligt omfang er forbundet med, og åbner op til, den omkringliggende natur. Af samme grund er huset tilpasset niveauforskelle i terrænniveau, og der er valgt grønne græs- eller sedumtage og rå, ubehandlet spån-beklædning i egetræ til facaderne. De store vinduespartier i fælleslokalet kan åbnes helt op mod udearealerne.

Broanlægget

Broanlægget med tilhørende faciliteter erstatter det nuværende simple broanlæg og slæbested på samme placering ud for skolens sydlige fløj. Anlægget samler alle de vandnære elementer og funktioner i ét samlet greb. Anlægget ligger ved siden af det offentlige broanlæg, Klintebjerg Havn til joller og småbåde. Det cirkelformede broanlæg rummer adskillige funktioner inden for et relativt beskedent areal og skaber et bølge-afskærmet bassin for begynder- sejlere og roere.

Yderhavn med fortøjningspladser til joller
Brohoved med soldæk og trappenedgang til vandet
’Inderhavn’ med flydebro, der tilpasser sig vandstanden og giver mulighed for af- og påstigning af kanoer og kajak[..] ved både høj- og lavvande.
Slæbested til joller, kanoer og kajak[..] på den dybe side af broanlægget, og i læ af det nærliggende Klintebjerg Havn broanlæg.
Lavvandsbassin med fast bund og mulighed for at lave øvelser for vandtilvænning i trygge rammer eller tekniske øvelser.
Vildmarksbad, som opvarmes med brænde, og kan anvendes hele året.

Se bilag for tegningsmateriale:

”Bilag 4 - A.01.51 – Broanlæg” ”Bilag 6 - A.03.32 - Delsnit broanlæg” ”Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning” Form- og materialeovervejelser Cirklen er den gennemgående geometriske figur for broanlægget. Cirklens bløde og skærmende formsprog er trygt, tillidsvækkende og inkluderende – og helt i tråd med skolens grundlæggende værdier.

Side 5 af 8

Den yderste brudte cirkel, som udgør hovedbroen får funktionen af den trygge favn, der skærmer for de større bølger og giver eleverne mulighed for at komme kajak[..] og joller på en tryg og sik[..] måde. Det er også muligt at øve tekniske manøvrer i det indre havnebassin, inden man begiver sig ud i fjorden.

1.2 Bebyggelsens omfang, materialer og udseende Selve bygningsmassen opføres som træbygning i certificeret bæredygtigt træ. Bygningen udformes efter traditionelt konstruktionsprincip med limtræsrammer i massivt træ. Taget udføres som sadeltag. Bygningen udformes med lidt større ”tagudhæng” på begge facader, der danner en åben overdækning til opbevaring af joller/shelterplads, udekøkken og adkomstområde. Husets facader beklædes med træ og taget udføres som grønt tag.

Figur 2 - Skitse af bygningen, der viser tagkonstruktionen

Omkring ankomstområde på den østlige facade hæves terrænet, så man niveaufrit kan komme ind til bygningen. Der etableres trappe ned til den ”lave” del af bygningen, hvor der herfra nemt og enkelt kan tilgå broanlæg og slæbested. Ved den vestlige facade hæves diget til en kote svarende til overkant af gulvet 2.38 for at kunne opnå niveaufri adgang til bygningen. Diget skal derfor hæves med ca. 38 cm ift. nuværende dige.

Fortøjningsbøjer og pæle:

Der vil i forbindelse med projektet blive etableret fortøjningspæle iht. Tegningsmaterialet. Fortøjningspæle skal hjælpe skolen i det daglige, så de slipper for at skulle trække både op efter endt brug.

Slæbesteder:

Det nye slæbested placeres iht. Tegningsmateriale.

Side 6 af 8

Placeringen af slæbestedet er lagt der, da der er et ønske om at genetablere et område med strandeng hvor nuværende slæbested er.

Slæbestedet bliver udført i beton, hvor der støbes nogle dækelementer som lægges ud i vandet.

2 Beliggenhed - udpegninger og bindinger

I det følgende gennemgås de lovmæssige bindinger i området.

2.1 Strandbeskyttelse Bygningsmassen er placeret udenfor strandbeskyttelseslinjen, men der vil være dele af diget som ønskes forhøjet der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Denne del af forhøjning af diget er derfor indeholdt i nærværende ansøgning.

Figur 3 – Mar[..]ing af strandbeskyttelseslinje med orange skravering og placering af bygning med rød mar[..]ing.

2.2 Kommuneplan 2021-[postnr by] anvendelse er område til offentlige formål. Specifik anvendelse er angivet til uddannelsesinstitutioner og områdets anvendelse fastholdes til brug for efterskole eller tilsvarende med tilhørende skolebygninger, lærer- og forstanderboliger m.v. med dertil knyttede anvendelser af de ubebyggede arealer som idrætsanlæg, have- og gartnerarealer o.lign.
2.3 Habitatdirektivet Lokaliteten for den ansøgte bygningsmasse ligger delvist i natura- 2000 område. Bebyggelsen er placeret på et græsareal udenfor strandengen. Broanlægges ligger i Natura-[postnr by] 7 af 8

Lokaliteten for det ansøgte rummer ikke beskyttet natur eller levesteder for arter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV. Der skal ikke fældes træer som rummer hulheder, der er egnede som yngle- eller rasteområder for flagermus.

Figur 4 – Mar[..]ing af Natura 2000 område med lilla skravering og bygningens placering med rød mar[..]ing.

Figur 5 – Illustration af hvordan bygningens udformning, udseende og placering lægger sig fint i landskabet

3. Proces, tid og økonomi

Broanlægget skønnes at tage ca. 3 mdr. at udføre.

Broanlægget skønnes at ville koste ca. 500.000,- inkl. moms at få nedtaget.

Side 8 af 8

4. Bilag

Bilag 1 – Søkort

Bilag 2 - A.01.01 - Eksisterende situationsplan

Bilag 3 - A.01.02 - Fremtidig situationsplan

Bilag 4 - A.01.51 – Broanlæg

Bilag 5 – Illustrationer

Bilag 6 - A.03.32 - Delsnit broanlæg

Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning

Bilag 8 - Fuldmagt, underskrevet

Bilag 9 - Mailkorrespondance kystdirektoratet

Bilag 10 - Tegningsmateriale for bygning

Bilag 11 – Skema til VVM analyse

Dansk Miljørådgivning A/S

Din rådgiver gør en forskel …

Vi er landsdækkende. Find nærmeste kontor på www.dmr.dk.

NATURA 2000-BIDRAG TIL VÆSENTLIGHEDSVURDERING Klintebjerg Efterskole, [adresse]

Rekvirent:

Klintebjerg Efterskole

Dato:

1. september 2025 DMR-sagsnr.: 2025-1263

[adresse]

Side 1

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Indhold

Direkte påvirkninger i anlægsfasen......................................................... 12 4.1.2. Indirekte påvirkninger i anlægsfasen....................................................... 14

4.2. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i driftsfasen............................................ 15 4.2.1.

Direkte påvirkninger i driftsfasen............................................................ 15 4.2.2. Vurdering af behov for oprensning.......................................................... 15 4.2.3. Indirekte påvirkninger i driftsfasen.......................................................... 15

5. Bilag IV-arter.................................................................................................. 17
5.1. Flagermus (Orden: Chiroptera)...................................................................... 17
5.2. Odder (Lutra lutra)....................................................................................... 17
5.3. Marsvin (Phocoena phocoena)........................................................................ 18
5.4. Strandtudse................................................................................................ 18
5.5. Stor kærguldsmed........................................................................................ 19
5.6. Mygblomst.................................................................................................. 19
6. Vandrammedirektivet..................................................................................... 20
6.1. Miljømål...................................................................................................... 20 6.1.1.

Kemisk tilstand.................................................................................... 20 6.1.2. Fytoplankton........................................................................................ 21 6.1.3. Rodfæstede, dækfrøede planter.............................................................. 22 6.1.4. Bentiske invertebrater........................................................................... 22

6.2. Vurdering ift. vandrammedirektivet................................................................. 22
7. Havstrategidirektivet...................................................................................... 24
8. Kumulative effekter........................................................................................ 25
9. Alternativer.................................................................................................... 26
10. Behov for overvågning.................................................................................... 27
11. Manglende viden............................................................................................. 28
12. Sammenfatning.............................................................................................. 29
13. Referencer...................................................................................................... 30

[adresse]

Side 2

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Desuden er de tilgængelige databaser i Danmarks Arealinformation, Danmarks Miljøportal/Na- turdata /11/ og Arter.dk /12/ gennemgået for viden om de relevante naturtyper og arter. Hvor det er relevant, er der indhentet øvrig forskningsbaseret viden og bestandsvurderinger af ar- terne. Vurderinger ift. vandrammedirektivet og havstrategidirektivet er sket ud fra Vandområdeplan 2021-2027 /13/ samt Udkast til genbesøg af Vandområdeplan 2021-2027 /14/, som har været i høring i perioden 20. december 2024-20. juni 2025. I den konkluderende vurdering af projektet ift. Natura 2000-områder og Bilag IV-arter er brugt en terminologi med en række vurderingskategorier. Kategorierne og deres nærmere præcise- ring, inkl. sammenhængen med behov for afværgeforanstaltninger, er vist i Figur 3.1:. Vurderingskategori

Præcisering

Afværgetiltag

Positiv påvirkning

Forbedring af tilstanden

Ikke nødvendigt

Ingen påvirkning

Neutral, evt. samlet set Ikke nødvendigt Ubetydelig negativ påvirkning

Reversibel, lokal/regional påvirkning Ikke nødvendigt Mindre negativ påvirkning Reversibel regional påvirkning.

Lav i længere tid
Middel i kort tid

Ikke et krav, men kan være tilrådet Moderat negativ påvirkning Reversibel regional påvirkning

Middel i længere tid
Høj i kort tid

Påkrævede

Omfattende negativ påvirkning Påvirkning der er:

Middel national/international
Middel irreversibel
Høj i længere tid

På udpegningsgrundlaget optræder også arten skæv vindelsnegl, der er tilknyttet lysåbne, fug- tige, kalkrige naturtyper på land. I de forskellige databaser kan det ses, at arten inden for området er registreret på Enebærodde og med flere observationer i rigkærene i Fjordmarken. Det vurderes i basisanalysen ikke, at der er trusler mod artens forekomst i området. Det vur- deres desuden, at der ikke er trusler mod udpegningsgrundlagets yngle- og trækfugle. Dog er der her ikke sket en levestedskortlægning for rørdrum. I basisanalysen er halvdelen af de lysåbne naturtyper vurderet med god-høj naturtilstand, og for den resterende del er det primært vurderet i moderat tilstand. Der er et mindre areal med ringe tilstand. Der er ca. 3 km vandløb i området. Laguner og søer er generelt præget af næ- ringstilførsel, og kun en enkelt af dem er i god tilstand. Bugten vurderes generelt i en ringe økologisk tilstand, der primært skyldes næringsforurening. Pga. den lave vanddybde bliver hele vandsøjlen i Odense Fjord let omrørt med vind og dermed iltet, så på trods af de meget næ- ringsrige forhold, optræder der sjældent iltsvind i området, men det lave vand er i sommermå- nederne uklart af alger og præget af fedtemøg. Målsætningen for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord er overordnet, at der opnås gun- stig bevaringsstatus ift. den biogeografiske sammenhæng. Mere konkret er det opstillet som:

Sikring af kyst- hav- og lysåben natur, som et sammenhængende naturområde med udbredte levesteder for fugle, dynamisk kystudvikling samt hydrologisk og naturmæssig sammenhæng mellem hav og kyst.
Sikring af økologisk integritet via lav næringsbelastning, gode sprednings- og etable- ringsmuligheder, hydrologi samt drift og pleje, som er hensigtsmæssig ift. den konkrete naturtype.
Sikring af god vandkvalitet via nedsat tilførsel af næring og andre miljøfarlige stoffer, reguleret gennem vandområdeplaner.
Sikring af naturtyper med særlig forekomst i Danmark eller med biogeografisk set store arealer i området, inkl. sammenhæng mellem dem. Særligt strandeng, enebærkrat, våd hede, tør hede og rigkær, hvor de tre sidstnævnte prioriteres højt.
Sikring af lysåbne naturtyper mod opvækst af træer. Særligt tør hede i mosaik med enekrat.
Sikring af uforstyrrede levesteder for ynglefugle på strandenge og øer.
Sikring af en veludviklet fauna og bundvegetation for marine naturtyper, som alle har særlig forekomst i Danmark og positiv udvikling for dem, der har en stærkt ugunstig bevaringsstatus.
Udvikling og arealudvidelse af naturtyper, så de kan flyttes ud af en stærkt ugunstig bevaringsstatus.
Udvikling af gode levesteder med rige fødesøgningsmuligheder for knopsvane, sang- svane, blishøne, hjejle, trækkende vandfugle samt for ynglefugle, fx havterne og klyde.
Udvikling af urørt skov.
Lokal udvikling af mosaik af naturtyper på hhv. Enebærodde og Fjordmarken.

Den del af Natura 2000-området, som konkret udgør projektområdet, er for bådebroanlægget en lavvandet del af bugten med sandbund og en kort sandstrand med enkelte større sten og en lav skrænt. For digehævningen/bygningen er der tale om et lysåbent og sædvanligvis tørt græs- areal med en slået/brugsslidt overflade. De *-mærkede naturtyper forekommer altså ikke på projektarealet. Der ligger beskyttet strandeng ud til kysten hhv. ca. 330 m mod vest og ca. 230 m i den modsatte retning fra projektområdet, men ikke på matriklerne selv.

4.1. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i anlægsfasen Anlægsfasen omfatter dels opførelsen af bådebroanlægget og dels opbygningen af varf og trappe ifm. den nye bygning.

[adresse]

Side 12

Der er ikke, inkl. ifm. basisanalysen eller dens revision gennemført undersøgelser for indholdet af miljøfarlige stoffer i sedimentet, hvor bådebroanlægget og slæbestedet opføres. Ved anlægs- processen vil der blive hvirvlet op i sandbunden, og derfor vil der blive opblandet og opløst forskellige kemiske stoffer fra sedimentet i vandfasen. Dette kan transporteres med vandet væk fra stedet, og vil så evt. få en lavere koncentration, men både lokalt og længere væk kan frigivelse af miljøfarlige stoffer gøre, at deres respektive niveauer kommer over deres grænse- værdier. Hvis der er tale om giftstoffer, kan det betyde en dødelig eller anden væsentlig på- virkning af individer, bestande, samfund og naturtyper. Frigivelse af miljøfarlige stoffer vurde- res nærmere i kapitlet 6 om påvirkning ift. vandrammedirektivet. Etableringen af digeudvidelsen vil kunne betyde, at der opslemmes og spredes jord og sediment ind i eller inden for Natura 2000-området, hvilket kan tilføre næring til vandmiljø eller nærings- fattige naturtyper. Det vurderes dog, at der vil være tale om så små mængder af passiv spred- ning i en relativt kort periode, at det ikke vil ændre den samlede dynamik i området eller væ- sentligt påvirke udpegningsgrundlagets naturtyper eller arter. Hvis der indføres uønskede ikke-hjemmehørende arter, fx kæmpebjørneklo, rynket rose eller invasive arter af gyldenris, pileurt og fyr til et Natura 2000-område, kan de give uønsket kon- kurrence til naturtypernes arter, herunder nøglearter og arter, der karakteriserer naturtypen. Dette vil kunne svække en naturtypes struktur og udbredelse og kan evt. helt ødelægge den. I og med at al import af jord i projektet s[..] med varmebehandling af jorden, eller at jorden

[adresse]

Side 15

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S hentes fra et sted, hvor der ikke forekommer ikke-hjemmehørende arter, vurderes den impor- terede jord ikke at indeholde frø eller roddele fra uønskede planter. Maskiner til både digeudvidelsen og opbygningen af bådebroanlægget kan også i jordmateriale i og på maskinen medbringe plantedele og dyr, der er uønskede, fx invasive arter af klørtang, vadegræs, snegle, muslinger, rejer, krabber eller fisk som sortmundet kutling. Da alle maski- ner, til arbejde på land eller i vand, rengøres grundigt efter seneste arbejdsopgave, inden de opstarter projektet inde i Natura 2000-området, vurderes der ikke at være en væsentlig risiko for indførsel af de nævnte artsgrupper.

4.2. Påvirkninger af udpegningsgrundlaget i driftsfasen Påvirkninger i driftsfasen omfatter forholdene, når den nye bygning på sit varf og den nye bådebro er opført og området tages i brug. Der vil så kunne komme direkte og indirekte lokale påvirkninger af Natura 2000-området pga. den aktivitet, som er på stedet. 4.2.1.

Direkte påvirkninger i driftsfasen

Der har også hidtil været bådebro og slæbested ved det samme stykke af kysten, og det vur- deres ikke, at de nye anlæg vil føre til en markant øget påvirkning af naturen på stedet med støj eller kørsel i driftsfasen. Der installeres ikke faste kilder til kunstigt lys i Natura 2000-området, inkl. på bådebroanlæg- get, naturarealerne eller varfet, og evt. udendørs lys på bygninger vil være nedadrettet og ikke pege ind i det beskyttede område. Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme de gener, evt. mere permanent, som er vurderet under anlægsfasens brug af lys. 4.2.2.

Vurdering af behov for oprensning

Ved et erosionsbeskyttet kystareal, som ved Klintebjerg Efterskole, vil der naturligt bundfældes sand og sediment i vandet, men et anlæg ude på søterritoriet kan i nogle tilfælde føre til en øget bundopfyldning ved stolper og læsteder med stillestående vand. For at et bådebroanlæg som det planlagte kan bevare sin funktion med en tilpas havdybde og bund, kan det i driftsfasen derfor være ønskeligt med mellemrum at oprense sand og fjerne det fra stedet. I projektområdet ligger inden projektets gennemførelse den nuværende bådebro, der, jf. Figur 1.1:, går næsten lige så langt ud i vandet som den planlagte nye. Det vurderes derfor, at der med projektet ikke umiddelbart vil blive ændret i bundfældning på stedet. Dette gælder for de ydre dele af det planlagte bådebroanlæg. Det nye anlæg har dog en cirkelform med et bassin, der er indelukket i anlægget, hvilket gør, at vandet her bliver mere stillestående, og bundfæld- ningen derfor vil øges. I bassinet planlægges imidlertid en fast bund, som der vil ske bundfæld- ning på, og på denne bund vil der jævnligt være behov for skulle rydde for sand m.m. Et passende interval for sandrydningen her er ca. en gang om året. I lignende sager stilles der ikke et krav om, hvornår på året en evt. oprensning skal ske, givet at påvirkningen er meget kortvarig og uden impulstøj, og fordi området ikke indeholder yngle- steder for udpegningsgrundlagets arter. Evt. sandrydning vil ske inden for forhold om støj, lys o.l. der er planlagt for driftsfasen i Natura 2000-området af projektområdet, og det vurderes på det grundlag ikke at forstyrre Natura 2000-området. Det oprensede sand bortkøres til jordbehandling eller deponi. 4.2.3.

Indirekte påvirkninger i driftsfasen

Det vurderes generelt, at hverken det udvidede dige eller bådebroanlægget med de nuværende planer vil medføre en væsentlig øget transport af sediment og jord ind i eller inden for Natura 2000-området. En evt. årlig oprensning i bådebroanlæggets centrale bassin og udlægning af

[adresse]

Side 16

Sagsnr.: 2025-1263

I Vandplandata.dk /21/ angives, at området har miljømål om hhv. ’God kemisk tilstand’ og ’God økologisk tilstand’, men at de er bestemt til samlet at være hhv. ’Ikke-god kemisk tilstand’ og ’Ringe økologisk tilstand’. I forslaget til genbesøg af vandområdeplanerne er der ligeledes for Odense Fjord, Seden Strand samlet angivet en ’Ringe økologisk tilstand’ og en ’Ikke-god kemisk tilstand’. De enkelte økologiske kvalitetselementer er, som vist i Figur 6.1, og vurderingen af dem er alle uændrede fra vandområdeplanerne for perioden 2021-2027 til i materialet for genbesøget. Der er dog enkelte forskelle i de målte værdier for de enkelte kvalitetselementer, som gennemgås herefter.

Kvalitetselement

Tilstand

Miljømål

Kemisk tilstand

Ikke-god kemisk tilstand

God kemisk tilstand

Fytoplankton

God økologisk tilstand

Rodfæstede, dækfrøede planter

Ringe økologisk tilstand

God økologisk tilstand

Bentiske invertebrater

Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand

Figur 6.1 Resultater fra vandrammedata for Odense Fjord, Seden Strand. 6.1.1.

Kemisk tilstand

For området Odense Fjord, Seden Strand foreligger der i Vandrammedata.dk tilgængelige ana- lyser for 11 forskellige kemiske stoffer.

[adresse]

Side 21

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Data er vist i Figur 6.2, og her ses en overskridelse for de to tungmetaller cadmium og bly samt af tributyltin. Der er ikke oplyst værdier ifm. genbesøget af vandrammeplaner 2021-2027.

Kemisk stof

Målt i Miljøkvalitetskrav Målt værdi Antracen (CAS 120-12-7) Levende < 490 µg/kg vådvægt 0,1 µg/kg vådvægt Benz(a)pyren (CAS 50-32-8) Levende < 5 µg/kg vådvægt 0,7 µg/kg vådvægt Bly (CAS 7439-92-1) Levende < 110 µg/kg vådvægt 176 µg/kg vådvægt Cadmium (CAS 7440-43-9) Levende < 18 µg/kg vådvægt 280 µg/kg vådvægt DEHP (CAS 117-81-7) Sediment < 0,21 mg/kg tørvægt 0,11 mg/kg tørvægt Flouranthen (CAS 206-44-0) Levende < 30 µg/kg vådvægt 3 µg/kg vådvægt Naphtalen (CAS 91-20-3) Levende < 2400 µg/kg vådvægt 6 µg/kg vådvægt Nikkel (CAS 7440-02-0) Levende < 328 µg/kg vådvægt 450 µg/kg vådvægt Nonylphenoler, sum

Sediment < 0,1 mg/kg tørvægt 0,033 mg/kg tørvægt Octylphenoler, sum (EEA 3 3-55-6) Sediment < 0,08 mg/kg tørvægt 0,0005 mg/kg tørvægt Tributyltin (36643-28-4) Levende < 3 µg/kg vådvægt 16 µg/kg vådvægt Figur 6.2 Data fra kemiske vandrammedata for Odense Fjord, Seden Strand. Røde tal an- giver overskridelse af miljøkvalitetskravet. Tributyltin bruges i bundmaling på skibe og i visse svampebekæmpelsesmidler i landbrug. Der er dokumenteret effekter af dette kemiske stof på dyrelivet i form af hormonforstyrrelser, fo- stermisdannelser og immunforsvarsdefekter samt kønsændringer af snegle. Tungmetaller kan for alle levende væsener i for høje mængder give forgiftninger af stofskifte- veje i kroppen, som kan medføre adfærdsændringer, svækkelse og evt. død. Området får på den baggrund et resultat som ’Ikke-god kemisk tilstand’. 6.1.2.

Fytoplankton

En høj tilstedeværelse af fytoplankton, dvs. planteplankton, skyldes som regel en næringsfor- urening. Tilførsel af næring, som organisk stof eller næringssalte med phosphor eller nitrogen, også kaldet ’kvælstof’, stammer fra især landbrug, men også anden industri eller husholdnings- spildevand. Næringen giver byggesten til, at fytoplanktonen kan formere sig til store mængder, dvs. en algeopblomstring, og dette påvir[..] vandmiljøet ved, at sigtbarheden og lysets udbre- delse i vandet mindskes. Dermed har det betydning for dybdeudbredelsen af bundplanter som fx ålegræs. Desuden kan nedbrydningen af de store mængder plankton føre til iltsvind. Som mål for fytoplanktonmængden bruges ’klorofyl a’, som er et kemisk indholdsstof for plan- ter, der bruges i deres fotosyntese. For hele området er klorofyl a-værdien målt til 6,2 µL, hvilket er bedre end det konkrete krav på stedet, som er fastsat til 7 µL. Ifm. forslaget til genbesøg af vandområdeplanerne er den målte værdi for klorofyl a i Odense Fjord, Seden Strand angivet som 5,9 µL. I begge tilfælde svarer det til, at tilstanden for fytoplankton er ’God økologisk tilstand’.

[adresse]

Side 22

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

6.1.3. Rodfæstede, dækfrøede planter Rodfæstede, dækfrøede planter er først og fremmest ålegræs, der kan danne bestande på hav- bunden og dermed giver læ, ly og levesteder for samfund af mange andre marine arter. Ålegræs og andre bundplanter er dog begrænset til kun at vokse, hvor lyset kan nå ned gennem vand- søjlen. Jo mindre algeopblomstring, desto længere ud fra kysten, på dybere vand, kan der derfor være et udbredt ålegræssamfund. Som mål bruges her dybdegrænsen for lys, og denne er målt til 2 m i området, hvor kravet er 4 m. Dermed opnås ’Ringe økologisk tilstand’ for dette kvalitetselement. 6.1.4.

Kvalitetskontrol

[navn]

Projektleder og biolog

Miljøvurdering, industrimiljø & natur [email]

[navn]

Afdelingsleder

Miljøvurdering, industrimiljø & natur [email]

[adresse]

Side 30

Sagsnr.: 2025-1263

Side 33

Sagsnr.: 2025-1263

DMR A/S

Overordnet artsgruppe Artsgruppe/art

Nærmeste forekomst fundet ved screening af databaser (km)

Pattedyr

Flagermus (alle 17 danske arter)

5,2

Birkemus >30

Hasselmus >30

Odder

3,8

Ulv >30

Marsvin og andre hvaler

8,3 Krybdyr Markfirben 14,3

Europæisk sumpskilpadde

Ingen nutidige fund i DK

Glatsnog

Ingen nutidige fund i DK

Æskulapsnog >30 Padder Klokkefrø >30

Løgfrø >30

Løvfrø

11,2

Spidssnudet frø

12,8

Springfrø

12,4

Strandtudse

4,6

Grønbroget tudse >30

Stor vandsalamander

12,2 Fisk Snæbel >30 Insekter Bred vandkalv Ingen nutidige fund i DK

Lys skivevandkalv >30

Eremit >30

Sortplettet blåfugl >30

Grøn mosaikguldsmed

26,8

Stor kærguldsmed

8,8

Grøn kølleguldsmed >30 Bløddyr Tykskallet malermusling 9,9 (ikke genfundet her siden år 2007) Planter Enkelt månerude >30

Liden najade

Ingen nutidige fund i DK

Fruesko >30

Mygblomst

6,3

Vandranke >30

Gul stenbræk >30

Krybende sumpskærm

Ingen nutidige fund i DK

-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ Bilag 1 - Søkort Rev. 2026.06.24 ] --

Bygherre:

Emne:

Udarb. af.:

[adresse]

Mail: [email]

Sags nr.:

Tegn. nr.:

Mål:

Dato:

Rev. dato:

☒ Adresse:

Fase:

Rev nr.:

Format

Sag:

1: 250 Klintebjerg Efterskole Eksisterende situationsplan [..] A.01.[telefon].12.2024 [adresse] Myndighedsprojekt Klintebjerg efterskole N Rev. nr.: Rev. dato:

Rev. beskrivelse

1: 250 Situationsplan, eksisterende Stamdata Matrikel-ejerlav: [matrikel] Zone: Landzone Adresse: [adresse] -- AKT [telefon]-- BILAG 3 -- [ Bilag 2 - A.01.01 - Eksisterende situationsplan - Rev. 2026.06.24 ] --

Strandbeskyttelse

1.03 5u 33 37a Strandbeskyttelse Strandbeskyttelse Slæbested udlægges 2 stk. beton huldæk i bredde 1200 mm med 600 mm mellemrum Lavvandsbassin Flydebro Rampe Rampe Pælepladser SKEL SKEL OG STRANDBESKYTTELSESLINJE Eksisterende grusvej/adgangsvej til vandet 42353 Eksisterende bro Eksisterende dige indenfor strandbeskyttelseslinjen ønskes forhøjet fra en gns. kote på 2 meter ca. til en kote på 2.38 tæt ved den nye bygning for at sikre niveaufriadgang.

Diget falder fra kote 2.38 ned til det oprindelige niveau Eksisterende dige Overkørsel på dige Skellinjer Strandbeskyttelse Reetablering af strandeng ca. 100 m2 [telefon] [postnr by] til fortøjningspæle, broanlæg Klintebjerg Havn 17310 Afstand til broanlæg, Klintebjerg Havn 27338 Kajakrampe Kajakrampe Note, Situationsplan Arealoplysninger iflg BBR Der ansøges med udgangspunkt i kommuneplan 2021-2023 - O30 - Klintebjerg efterskole Bebyggelsen anses for at være én samlet ejendom med samme ejer og derved beregnes bebyggelsesprocent ud fra det. Opgørelse er lavet ud fra følgende matrikler: Bygning 1: 848 m2 Bygning 2: 1437 m2 Bygning 3: 545 m2 Bygning 4: 178 m2 Bygning 5: 1008 m2 Bygning 6: 145 m2 Bygning 7: 848 m2 Bygning 10: 695 m2 Bygning 12: 32 m2 Bygning 14: 60 m2 Samlet eksisterede bebyggelsesprocent:

Bebygget areal / grund

5796 / 44.011 x 100 = 13,2% Samlet ny bebyggelsesprocent:

Nye areal: 266

Bebygget areal / grund

(5796+266) / 44.011 x 100 = 13,8 % Stamdata Matrikel-ejerlav: [matrikel] Zone: Landzone Adresse: [adresse] Ny bebyggelsesprocent for matrikkel 33 Grund Eksisterende bebygget areal: 540 Nye areal: 266 806/ 4972 x 100 = 16,2% Bygherre:

Emne:

Udarb. af.:

[adresse]

Mail: [email]

Sags nr.:

Tegn. nr.:

Mål:

Dato:

Rev. dato:

☒ Adresse:

Fase:

Rev nr.:

Format

Sag:

As indicated

Klintebjerg Efterskole

Fremtidig situationsplan

[..] A.01.[telefon].12.2024 [adresse] Myndighedsprojekt Klintebjerg efterskole N 1: 250 Situationsplan, fremtidig Rev. nr.: Rev. dato:

Rev. beskrivelse

-- AKT [telefon]-- BILAG 4 -- [ Bilag 3 - A.01.02 - Fremtidig situationsplan - Rev. 2026.06.24 ] --

0.94 1.16 1.31 1.17 1.17 0.94

0.28 0.28 koten på vandspejlet på opmålingsdagen Delsnit brodæk Delsnit brodæk 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11
1.12 [telefon] [telefon] [telefon] [telefon] [telefon] 4000 B.1 B.2 B.3 B.4 B.5 B.6 B.7 B.8 B.9 B.10 B.11 B.12 8000 1.30
0.50 Slæbested udlægges 2 stk. beton huldæk i bredde 1200 mm med 600 mm mellemrum Lavvandsbassin Flydebro Rampe Rampe Pælepladser eksisterende badebro fjernes 19230 19123 13191 [postnr by]:

Emne:

Udarb. af.:

[adresse] www.sunkearkitekter.dk Mail: [email] Sags nr.:

Tegn. nr.:

Mål:

Dato:

Rev. dato:

Adresse:

Fase:

Rev nr.:

Format

Sag:

1: 200 Klintebjerg Efterskole Broanlæg [..] A.01.[telefon].12.2024 [adresse] Myndighedsprojekt Klintebjerg efterskole Rev. nr.: Rev. dato:

Rev. beskrivelse

-- AKT [telefon]-- BILAG 5 -- [ Bilag 4 - A.01.51 - Broanlæg - Rev. 2026.06.24 ] --

-- AKT [telefon]-- BILAG 6 -- [ Bilag 5 - Illustrationer Rev. 2026.06.24_ ] --

Terræn

Lavvandsbassin

Valset 20 mm fladstål monteres på RHS 80. Der forbores huller i valset stål for montage af lodrette brædder Trappevange laves i RHS 80 og svejses sammen Bunden lavet i HEB profil med elefantrist B.1 B.2 B.3 B.4 B.5 B.6 B.7 B.8 B.9 B.10 B.11 Flydebro

0.00 -0.80 0.10
2.50 Ø200 Stålrør 1.30 1.35 1.52 1.52 1.35
2.50 -0.98 1.30 1.08
1.02 [postnr by]:

Emne:

Udarb. af.:

[adresse] www.sunkearkitekter.dk Mail: [email] Sags nr.:

Tegn. nr.:

Mål:

Dato:

Rev. dato:

Adresse:

Fase:

Rev nr.:

Format

Sag:

1: 50 Klintebjerg Efterskole Delsnit broanlæg [..] A.03.[telefon].11.2024 [adresse] Myndighedsprojekt 297x1189 Klintebjerg efterskole 1: 50 Delsnit Brodæk Rev. nr.: Rev. dato:

Rev. beskrivelse

-- AKT [telefon]-- BILAG 7 -- [ Bilag 6 - A.03.32 - Delsnit broanlæg - Rev. 2026.06.24 ] --

[telefon]

10 190 Brodæk 35x150 mm 250 [postnr by] sømmes på toppen • • • • • •

Materialeopgørelse:

Ø250 afbarket stammer, 65 stk á 7000 mm. OBS Det er et gennemsnit på længder. Der kan forekomme kortere og længere pæle Skråstiver 50x150 mm 60 stk på 2400 mm Tværlas[..] 100x200 mm 300 lbm.

Strøer for brodæk 100x200 mm 415 lbm

Brodæk, 35x150 mm 330 m2 Kantliste 50x100 275 lbm Afskærmning mod fjorden 50x150 mm 80 m2 Der skal leveres 1 stk. flydebro som vist på tegninger Alt træ leveres i Azobetræ Ovenstående er foreløbigt og ca. mål. dl

Kantliste 50x100 mm

[postnr by], kote 0 Brodæk, kote 1.3 Afdækning mod fjorden 50x150 mm 200 100 100 800 500 Brædder 35x150 mm Firkantrør 50x50 50 Bygherre:

Emne:

Udarb. af.:

[adresse] www.sunkearkitekter.dk Mail: [email] Sags nr.:

Tegn. nr.:

Mål:

Dato:

Rev. dato:

Adresse:

Fase:

Rev nr.:

Format

Sag:

1: 10 Klintebjerg Efterskole Brodæk, principopbygning [..] A.05.[telefon].12.2024 [adresse] Myndighedsprojekt Klintebjerg efterskole Rev. nr.: Rev. dato:

Rev. beskrivelse

-- AKT [telefon]-- BILAG 8 -- [ Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning ] --

-- AKT [telefon]-- BILAG 9 -- [ Bilag 8 - Fuldmagt, underskrevet ] --

Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Læs den her:

bekendtgørelse nr. 59 af 21/1 [postnr by] 1 Ansøgningsskema

Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

Basisoplysninger

Tekst

Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Se vedlagte projektmateriale Navn, adresse, telefonnr. og e- mail på bygherre Klintebjerg Efterskole, [adresse]. Navn, adresse, telefonnr. og e- mail på kontaktperson [navn] Bygningskonstruktør

Sunke Arkitekter

[adresse]

T | [telefon]

M | [email]

W | www.sunkeark.dk

Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum).

[adresse]

Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Nordfyns Kommune Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Se vedlagte projektmateriale. Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af Se vedlagte projektmateriale. -- AKT [telefon]-- BILAG 12 -- [ Bilag 11 - Skema til VVM anmeldelse ] -- anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg).

Kriterium	Svar	Bemærkninger
Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).	Nej	Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1:
om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).	–	bilag 1:
programmer og konkrete projekter (VVM).
Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).	Nej	Hvis ja, angiv punktet på bilag 2:
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr.nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m2
3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet	–	gte projektmateriale
volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden

dog ikke for strækningsanlæg).

Forholdet til VVM reglerne

Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden forventes: 01.08/2025 – 01.11/2025

Kriterium	Svar	Bemærkninger
7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning?	Nej
af selvstændig vandforsyning?
8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår eller en branchebekendtgørelse?	–	Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til punkt 10
projektet omfattet af standardvilkår eller en branchebekendtgørelse?
9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen?	–	Hvis "nej" angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes.
alle de angivne standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen?	–	kunne overholdes.
eller krav i branchebekendtgørelsen?
10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF- dokumenter?	Nej	Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til pkt. 12.
projektet omfattet af BREF- dokumenter?
11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF-dokumenter?	–	Hvis "nej" angives og begrundes hvilke BREF- dokumenter, der ikke vil kunne overholdes.
de angivne BREF-dokumenter?	–	dokumenter, der ikke vil kunne overholdes.
12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT- konklusioner?	Nej	Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til punkt 14.
projektet omfattet af BAT- konklusioner?
Projektets karakteristika	–	Tekst
13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT-konklusioner?	–	Hvis "nej" angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes.
de angivne BAT-konklusioner?	–	der ikke vil kunne overholdes.
14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser?	Ja	Hvis "ja" angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Projektet er umiddelbart omfattet af: Vejledning om regulering af visse midlertidige aktiviteter i anlægsfasen. Hvis "nej" gå til pkt. 17.
flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser?	–	vejledninger eller bekendtgørelser. Projektet er umiddelbart omfattet af: Vejledning om regulering af visse midlertidige aktiviteter i anlægsfasen. Hvis "nej" gå til pkt. 17.
vejledninger eller bekendtgørelser
om støj eller eventuelt lokalt	–	Projektet er umiddelbart omfattet af: Vejledning om
fastsatte støjgrænser?	–	regulering af visse midlertidige aktiviteter i anlægsfasen. Hvis "nej" gå til pkt. 17. Hvis "nej" gå til pkt. 17.

til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden forventes: 01.08/2025 – 01.11/2025 Projektets karakteristika

5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen:

Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen

6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand:

som følge af projektet i driftsfasen:

Farligt affald:

Andet affald:

Spildevand til renseanlæg:

Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav:

Håndtering af regnvand:

Projektets karakteristika

15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?

Kriterium	Svar	Bemærkninger
21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen?	Nej	Hvis "ja" angives omfang og forventet udbredelse.
lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen?
22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen?	Nej	Hvis "ja" angives og begrundes omfanget.
projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen?
23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016?	Nej
risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016?
Projektets placering	–	Tekst
24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål?	Nej	Hvis "nej", angiv hvorfor: Der er ingen lokalplan. Dog overholdes opstillede krav iht. Kommuneplanen ift. at der drives efterskole på området. Efterskolen har en bro nu, men øns[..] at udvide.
for lokalplanens generelle formål?	–	overholdes opstillede krav iht. Kommuneplanen ift. at der drives efterskole på området. Efterskolen har en bro nu, men øns[..] at udvide. drives efterskole på området. Efterskolen har en bro nu, men øns[..] at udvide. men øns[..] at udvide.
25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer?	Ja	Hvis "ja" angiv hvilke: Hæve en del af diget indenfor strandbeskyttelseslinje.
dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer?	–	strandbeskyttelseslinje.
og beskyttelseslinjer?
26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer?	Nej
at begrænse anvendelsen af naboarealer?

overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?

16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? grænseværdier for støj og vibrationer?
17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? regler og bekendtgørelser om luftforurening?
18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? grænseværdier for luftforurening?
19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? grænseværdier for luftforurening?
20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets karakteristika
27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder?

Kriterium	Svar	Bemærkninger
29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 2x0 m bredt.)	Nej
af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 2x0 m bredt.)
30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag?	Nej
eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag?
31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.	–	Ca. 350 meter til beskyttet strandeng mod vest og ca. 220 m til beskyttet strandeng mod øst – Begge i luftlinje.
luftlinje til nærmeste beskyttede	–	220 m til beskyttet strandeng mod øst – Begge i luftlinje.
naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.
32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke?	Nej
arter og i givet fald hvilke?
33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område.	–	Ca. 1500 meter Afgørelser – 0209200 Fredningen vedrører: Kirkefredning
luftlinje til nærmeste fredede område.	–	Afgørelser – 0209200 Fredningen vedrører: Kirkefredning
område.	–	Afgørelser – 0209200 Fredningen vedrører: Kirkefredning
34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).	–	Det nye anlæg ligger i Natura-2000 område.
luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).
35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster?	Nej	Hvis "ja" angives hvilken påvirkning, der er tale om.
påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster?
36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser?	Nej
område med særlige drikkevandinteresser?
37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening?	Nej
område med registreret jordforurening?
38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.	Nej
område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.
39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse?	Nej
område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse?
Projektets placering	–	Tekst
40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der	Nej
eller aktiviteter i området, der

hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? udlagte råstofområder?

28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? indenfor kystnærhedszonen? Projektets placering sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?
41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande?

42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet?

43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

Dato:_12.12.2024___________________

Bygherre/anmelder:Sunke Arkitekter_

Vejledning

Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne "rød/gul/grøn" angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. "Rød" angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og "grøn" en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.

Din ansøgning fremsendes digitalt til os, ellers kan vi ikke behandle den. Mail: [email]

Besvarelse af mail af. 14.02.2025

1/4 Projekt Klintebjerg Efterskole Dato 30-04-2025 SUNKE ARKITEKTER Andresens Købmandsgård 1, 2. Sal DK-5300 [..]teminde

+45 [telefon] www.sunkearkitekter.dk

Sag nr. [postnr by] til besvarelse af mangelbrev

Nedenstående besvarelser fra Sunke Arkitekter er med rød. Tekst med sort er mangler iht. Mail af d. 12.04.2025

a. Først skal vi bede jer om at redegøre for forskellene i tegningerne (Bilag 3) og illustrationerne (Bilag 5). Dette skal blandt andet ses i relation til placeringen af vildmarksbadet, hvor det i illustrationerne placeres i broanlægget og derfor på søterritoriet, hvorimod det på tegningerne placeres inde på land og halvt i broanlægget, hvorfor badet vil kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Det skal hertil knyttes, at det umiddelbart ikke vil være muligt at imødekomme dispensationen. Ligeledes skal det afklares, hvorvidt der skal etableres kajakramper, som vises i Bilag 5, men som ikke vises i Bilag 3.

Vi skal altså bede jer om at forklare materialevalg, dimensioner og udformning, samt opdatere tegningerne/illustrationerne for projektet, således der ikke opstår misforståelser.

Tegningsmateriale er tilrettet således at tegningsmaterialet er entydigt. Der er vedlagt materiale med revisioner. Herunder er oplistet bilag som er tilrettet:

Bilag 3 - A.01.02 - Fremtidig situationsplan Bilag 4 - A.01.51 – Broanlæg Bilag 5 - Illustrationer Bilag 6 - A.03.32 - Delsnit broanlæg

Vildmarksbadet er rykket ud på broanlægget og dermed ud på søterritoriet, således at det ikke kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Der skal etableres kajakramper, som er en form for flåde, som er fortøjet til øvrig flydebro. De er indtegnet.

Konstruktionsopbygninger kan ses på Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning

b. Vi skal desuden bemærke, at Kystdirektoratet har en restriktiv praksis over for sidebeklædning på broanlæg, da anlægget således vil fremstå som dominerende i kystlandskabet. Vi skal derfor bede jer om at begrunde behovet herfor, såfremt der stadig ønskes at medtage dette i projektet.

Sidebeklædningen har til formål at agere bølgebrydere for den indre del af området i det nye anlæg. Den indre del af området skal bruges som ”kravlegård” og derved træningsanlæg for småbådssejlads til nye og uerfarne elever inden de skal ud på fjorden og sejle. -- AKT [telefon]-- BILAG 16 -- [ Besvarelse af mangelbrev ] --

Besvarelse af mail af. 14.02.2025

2/4 Det kan konstateres ved besigtigelse af Klintebjerg havn at der på molen mod fjorden også er sidebeklædning. Generelt er der kigget på opbygningen af Klintebjerg havn og grundprincipper for konstruktioner og materialevalg vil være ens med havnen for at harmoni mellem de to broanlæg. Se Bilag 7 - A.05.01 - Brodæk, principopbygning

c. Herudover skal arbejdsmetoder for alle delelementer og den forventede anlægsperiode beskrives samt projektets nøjagtige placering skal angives i geografiske koordinater i grader, minutter og decimaler af minutter, i datum WGS 84 med 3 decimaler. Derudover skal vi også bede jer om, at forholde jer til anlæggets påvirkning på kystens udvikling.

Arbejdsgang og metoder:

Arbejderne forventes at pågå hurtigst muligt efter alle tilladelser er indhentet, og i bedste fald allerede fra september måned 2025, hvor yngleperiode for marsvin er overstået.

1. Byggepladsforanstaltninger og materiel for udførelse:

Der vil i anlægsperioden forekomme maskinelt arbejde i større og mindre omfang, men aktiviteter af større maskiner i fjorden er størst ved nedvibrering af pæle.

2. Ramning af pæle:

Ramning af pæle bliver udført fra rammeflåde på vandet. Den forventede anlægsperiode for ramning af pæle er ca. 5-7 arbejdsdage. Der vil naturligt ifbm. Ramning af pæle forekomme støj og vibrationer. I forbindelse med anlægsarbejdet vil ramning af de bærende stolper ikke blive udført marsvins (bilag IV-art, habitatdirektivet) yngleperiode fra den 1. maj til den 31. august.

3. Opbygning af bundkonstruktion:

Opbygning af underkonstruktion for brodækket udføres ligeledes fra en flåde, hvor skråbånd og tænger monteres derfra.

4. Beklædning af dæk og sider

Dækket monteres uden brug af flåder, og udføres successivt.

5. Opbygning af lavvandsbassin

Opbygningen af lavvandsbassin s[..] på værksted og der vil derfor ikke ifm. Produktionen af bassinet komme larm og støj.

Bassinet samles på land og hejses ned i brodækket i sin helhed.

6. Udførelse af nyt slæbested

Besvarelse af mail af. 14.02.2025

3/4 Nyt slæbested udføres med betonelementer som hejses ned på bunden af fjorden. Terrænet på land justeres til, så det passer med slæbestedets højde. Der er ansøgt særskilt om slæbested.

Projektets nøjagtige placering er:

[..]

d. Vi skal ligeledes bede om en beskrivelse af sik[..]hedsmæssige forhold ifm. anvendelse af anlægget, specielt i relation til badesik[..]heden ved brug af vippen placeret yderst på anlægget.

Vippen udgår og bliver derfor ikke relevant at beskrive sik[..]hed omkring. Hvis der fortsat vil være brug for sik[..]hedsmæssige foranstaltninger i relation til badesik[..]heden vil vanddybder kunne måles helt lavpraktisk med en målepind nemt og effektivt vil kunne måle vanddybden.

Det er ikke meningen der skal laves udspring fra broen.

e. Vi skal desuden bede jer om at beskrive forventningerne til det eventuelle fremtidige oprensningsbehov, som vil kunne opstå efter etableringen.

Dette punkt fremgår, og er beskrevet i væsentlighedsvurderingen, som afleveres medio maj 2025

f. Projektet er beliggende i Natura 2000-område nr. 110, der er kendskab til bilag IV- arten marsvin i området, samt et trækfuglereservat, hvorfor vi skal bede jer om at udarbejde en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning herpå både ift. anlægs- og driftsfasen. Vi skal herudover bede jer om at forholde jer til anlæggets virkning på målopfyldelse i vandramme- og havstrategidirektiverne. Vær opmærksom på, at vandrammedirektivet er i høring efter overdragelsen til Ministeriet for Grøn Trepart.

DMR afleverer væsentlighedsvurdering medio maj 2025

g. I kan med fordel orientere jer i vores administrationsgrundlag, hvor der er information om slæbesteder, bade- og bådebroer og fortøjningspæle, som I finder her: https://kyst.dk/media/pl5nlz1e/administrationsgrundlagforsoeterritoriet.pdf.

Slæbestedet vil foruden tilladelse fra Kystbeskyttelsesloven §16a også kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelsesloven §15). Der skal derfor ansøges om dette særskilt. I finder ansøgningsmaterialet her: https://kyst.dk/kystzonen. Hertil skal vi bede jer redegøre yderligere for behovet for et slæbested, da der findes et slæbested på nabomatriklen.

Der er udarbejdet særskilt dispensationsansøgning d. 23.04.[postnr by] af mail af. 14.02.2025

4/4

h. Ift. genetableringen af strandengen, som er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, så vil dette ikke være dispensationskrævende, såfremt arealet bliver overladt til sig selv, og arealet ikke bliver kunstigt tilplantet.

Arealet vil blive overladt til sig selv efter reetableringen.

i. Vi gør yderligere opmærksom på, at vi kun er myndighed for anlæg på søterritoriet.

Såfremt digets funktion er højvandsbeskyttelse, så vil det være kommunen, som er myndighed, dermed ikke Kystdirektoratet. Såfremt der ikke er tale om højvandsbeskyttelse, vil Kystdirektoratet være myndighed ift. strandbeskyttelseslinjen, hvor min kollega i en tidligere forespørgsel har gjort klart, at dispensationsmulighederne herfor er begrænsede. Hertil skal vi også blot gøre opmærksom på, at et diges funktion umiddelbart vil svækkes, når der graves i det og det får en anden funktion end kystbeskyttelse.

Der er gjort opmærksom på til Nordfyns Kommune at de er myndighed, da vi betragter diget som højtvandsbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4479 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 590.