Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af lystbådehavn, Bjørnø Landingsbro, Faaborg-Midtfyn Kommune

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Bjørnø Havn

Adresse

Bjørnø 10c

Lokalt stednavn

Postnr. By

Bjørnø

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

[navn]

Adresse

Havnen 66

Lokalt stednavn

Postnr. By

Lemvig

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

20.12.2024

D. Anlæggets placering

Adresse

Bjørnø 10c

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Fåborg Midtfyns Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

Ud for [matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Der ønskes etableret stenm[navn]r (ny havn) nordøst for eksisterende m[navn], som afsluttes med et m[navn]hoved. Havnen etableres således, at man forhåbentlig forsikringsmæssigt kan blive godkendt som en A-havn (sikker havn). M[navn]rne etableres til kote 2,5 m over dvr90 for at kunne beskytte havnen (både og broer) til en 50 års hændelse. Stenm[navn]rne kan ses af visualiseringerne senere i dette dokument. Broerne i havnen tænkes etableret som tunge flydebroer (betonflydebroer)

Havnebassinets størrelse, som er fastsat i skitseprojektet, vil i alt kunne rumme 21 – 26 både alt afhængig af størrelsen. Bassinet er indrettet, så der er to områder med hhv. 3,0 og 1,5 m vand.

Samtidig med etablering af ny havn ønskes eksisterende m[navn], som har en topkote på 1,25 m over dvr90, klimasikret til kote 2,2 m over dvr90. Østlig del af m[navn]n sikres med en mur til kote 2,45 m over dvr90 for at undgå overskyl. Muren tænkes også som et rekreativt element, som man kan sidde på. Vejen afsluttes med asfalt/betondæk. Færgelejet er beliggende i samme niveau som m[navn]n derud og søges derved også hævet til kote +2,2. Forhøjningen giver udfordringer med de nuværende landgangsramper. Ramperne er udført med anlæg ca. 1:5. Derfor foreslås det at udvide arealet på pieren ved at ramme en ny stålspuns, som tilsluttes den eksisterende stålspuns.

Syd for m[navn]område ønskes etableret en strandeng fra udbygningsmaterialerne fra havnen (4400 m3) samt evt. oprensning ved færgelejet. Strandengen har til formål at sikre, at der ikke opstår et ”dødt” indhak, hvor der opsamles tang. Yderligere vil etableringen af strandengen være en besparelse for projektet, da materialerne derved kun skal flyttes helt lokalt. Strandengen bør beplantes med hjemmehørende planter, som kan tåle det fugtige og salte miljø f.eks. tagrør, strand-kogleaks og blågrøn kogleaks.

Beboerne har udpeget et område, som vil kunne bruges til toilet/bad samt venterum til færgen tæt på havnen og neden for bebyggelsen. Da de ejermæssige forhold endnu ikke er afklaret, indgår venterum og toilet ikke i projektet.

For nærmere projektbeskrivelse: se bilag til ansøgningsskema

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Stenm[navn]r, betonm[navn]r, m[navn]hoved og stenkastning tænkes etableret fra søterritoriet ved hjælp af en pram. Uddybning foretages fra pram med gravko på (grab metoden). Betonflydebroer tænkes etableret fra m[navn] via kran. Alle resurser sejles til Bjørnø. Fritlægning af eksisterende rør og kabel der skal flyttes sket ved hjælp af en suction unit (rør der suger havbundmaterialet op og lægger det ved siden af traceet) Opgravning af nyt trace, tilbagelægning af materiale til eksisterende og nyt trace bliver foretaget med grab fra pram med gravko på.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives

4400 m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: Uddybningen tænkes foretaget med grab fra pram med gravko og læsset på pram og sejlet om syd for ny havn og her lagt ud med grab (opfyldning med etablering af strandeng).

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

4400 m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Der vil kun blive opfyldt med materiale der rent. I forbindelse med uddybningen af det fremtidige havnebassin skal der udtages og analyseres prøver af uddybningsmaterialet. Dette for at afdække hvordan materialet skal håndteres. I forbindelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes projekt med oprensning af området omkring færgelejet er der udtaget og analyseret en blandeprøve. Denne prøve angiver at materialet i dette område ligger under klapvejledningens nedre aktionsniveau, som betyder at materialet kan klappes uden yderligere miljøvurdering.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle m[navn]r, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

20.12.24 [navn] Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet

6

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

7

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

8

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

Bilag til ansøgning om udvidelse af Bjørnø havn med en lystbådehavn December [postnr by] af 20.12.24

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

2 Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Eksisterende forhold

4-10

• 3. Behovsanalyse 11-12
• 4. Projektforudsætninger og projektbeskrivelse

13-22 Visualisering af projekt 23-28

• 5. Påvirkninger af projektet/væsentlighedsvurdering 29-48
• 6. Kilder

Bilag

Bilag 1: Behov for bådpladser

Bilag 2: Anlæg på søkort med koordinater

Bilag 3: Svar på bilag 5 og 6 til miljøvurde- ringsloven, samt supplerende svar vedr.

Kystdirektoratets administrationsgrundlag Bilag 4 Rapport prøver af sediment Bilag 5 Projektforudsætninger

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

3

1. Indledning Dette dokument er ansøgningsmateriale til en udvidelse af Bjørnø havn med en lystbådehavn.

Udvidelsen er fra nuværende 8 sommerpladser til 21 til 26 både (afhængig af størrelse) der kan ligge i havnen hele året. Udvidelsen af havnen ses for hovedparten af beboerne på Bjørnø som en essentiel del af den fremtidige udvikling af øen. Udvidelsen vil skabe mulighed for, at beboere kan have både lig- gende hele året i havnen og understøtte en bæredyg- tig udvikling af turismen på øen og Fåborg Midtfyns Kommune som helhed. Ø-koordinator og beboere på Bjørnø har igangsat projektet med en ny lystbådehavn på Bjørnø. Der har været nedsat en styregruppe, hvor Fåborg Midtfyns Kommune har været repræsenteret. Der har været en idefase og en skitsefase med inddragelse af alle beboere på Bjørnø, med borgermøder og mulighed for skriftlige bemærkninger til et projekt. Der er lavet en afstemning på Bjørnø, om man vil gå videre med projektet. Hovedparten af øens beboere ønsker, at man skal gå videre med projektet. Projektet er såldes grundigt funderet i lokalområdet.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

-1,0 -2,0 -1,0 -2,3 -2,8 -1,3 -2,5 -2,7 SEJLRENDE 8 EKSIST. PLADSER

• ☐ -1,5
• ☒ -3,7
• ☐ +1,25

BJØRNØ

EKSIST. AGTERPÆLE

TRÆKKES +1,5 +2,0 +1,5 0 [telefon] 50m Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisninger Tegn. 111 - Situationsplan, Fremtidige forhold Signaturer Koter, eksisterende Ledning, Vand Ledning, TDC +2,0 Søkort 1:2.000 Figur nr. 1 viser eksisterene forhold på tegning (A1 consult) og skråfotos taget den 5. december 2023, Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur

2. Eksisterende forhold I dag består Bjørnø havn af en enkelt m[navn] ca. 100 m ud til m[navn]hoved på, som ligger i kote 1,25 m over dvr90. M[navn]hovedet med færgeleje til Bjørnø færgen ligger i kote 1,40 m over dvr90 jf. figur nr. 1.

Pt er der plads til ca. 8 mindre både på nordvestsiden af havnen om sommeren. Man kan ikke have sin båd liggende udover sommerperioden pga bølgepåvirk- ning. Flere beboere (fastboende og fritidsbeboere) har fået skader på deres både ved at have bådene liggene uden for sommerperioden jf. udtaleser i afsnit

2.1 Samtidig har man oplevet oversvømmelse af m[navn] og m[navn]hoved. På figur 5-8 er vist eksempler på over- svømmelse af m[navn]. Der vil være oversvømmelse af m[navn] ved en statistisk 1 år hændelse af vandstand (1,10 m over dvr90) pga bølgepåvirkningen.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

5

2.1 Udtalelser fra beboere der har haft ska- der på deres båd(e) [navn] (fastboer):

Vi havde en Kegnæs jolle med en 50 hk påhængsmo- tor liggende ved pæl og bådebro, da det blæste vold- somt op. Pga. det voldsomme pres på båden kom motoren så langt ind til bådebroen, at den blev banket af båden da den stødte op under m[navn]n. Normalt skal vi altid have styr på vindretning og styrke, hvis du har en båd liggende ved Bjørnø m[navn]. Og hvis vi vurderer at den bliver hård, skal vi være hjemme for enten at flytte den i læ eller sejle den til Faaborg havn, hvor vi også betaler for en bådeplads. Grunden til at vi ikke fik reddet motoren var, at min mand lå med et ny opereret knæ og måtte bevæge det. Vi havde et arbejde der gjorde at vi havde brug for at have båden i vandet året rundt da færgetiderne ikke passede ind i vores arbejdstider.

[navn] (fritidsbeboer):

Har haft flere skader på båden, grundet blæst, høj og lavvande. Det har været behov for andre på øen og færgeskipperen skulle sørge for tilsyn med båden, når vi ikke var på øen.

[navn] (fastboer):

Vi fik sidste år skader på motoren i hårdt vejr. Vi har en båd liggende (snart) ligesom sidste år.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

6 Figur nr 2. Fotos taget den 16. oktober 2024, Kyst-havneviden Figur nr. 3 Fotos taget den 19. april 2018, beboer på Bjørnø

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

7 Figur nr. 4 Fotos taget den 16. oktober 2024, Kyst-havneviden Figur nr. 5 Fotos taget den 6. januar 2012, beboer på Bjørnø

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

8 Figur nr. 6 Fotos taget den 6. januar 2012, beboer på Bjørnø Figur nr. 7 Fotos taget den 16 november 2022, beboer på Bjørnø

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

9 Figur nr. 8 Fotos taget den 20. oktober 2024, beboer på Bjørnø Figur nr. 9 Fotos taget den 6. december 2013, beboer på Bjørnø

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

10

2.2 Sediment Sedimentretningen er mod nordvest som ses af Kystdirektoratets kystaltlas jf. figur nr. 11 og tilsandin- gen sydøst for eksisterende m[navn] jf. figur nr 10.

I forbindelse med uddybningen af det fremtidige hav- nebassin skal der udtages og analyseres prøver af uddybningsmaterialet. Dette for at afdække hvordan materialet skal håndteres. I forbindelse med Faaborg- Midtfyn Kommunes projekt med oprensning af områ- det omkring færgelejet er der udtaget og analyseret en blandeprøve. Denne prøve angiver at materialet i dette område ligger under klapvejledningens nedre aktionsniveau, som betyder at materialet kan klappes uden yderligere miljøvurdering jf. bilag nr. 4. Figur nr. 10 viser af der en tilsanding sydøst for m[navn] (Bjørnø Havn) Figur nr. 11 viser estimat for sedimentretningen (rød pil) i Kystdirektoratets kystatlas

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

11

3. Behovsanalyse
3.1 Vurdering i forhold til Kystdirektorats administrationspraksis 3.1.1 Begrundelse Begrundelse for ønske om en lystbådehavn det på- gældende sted:

Pt. kan Bjørnø beboerne ikke have deres båd lig- gende fra efterår til forår pga. bølgepåvirkningen og deraf skader på både jf. afsnit 2.1. Der er derfor et ønske om at have en permanet løsning i form af en lystbådehavn. Bjørnø står over for et generationsskifte, og i den forbindelse vil det være godt at kunne tilbyde evt. nye familier at have en båd liggende i Bjørnø havn. Havnen skal være med til sikre, at det er i fremtiden attraktivt at bosætte sig på Bjørnø. En anden begrundelse for en etablering af havnen er transportmulighed ved ulykker/sygdom i vejr, hvor helikopteren ikke kan lande på øen. Ved at have en sikker havn med flere forskellige både, kan der hurtigt fragtes syge/tilskadekomne til fastlandet. M[navn]n ønskes klimasikret, fordi der i stormvejr kan være besværligt og farligt at komme til færgen, når m[navn]n er oversvømmet jf. fotos på figur 5-8. Der ønskes kun en lille havn, der primært understøt- ter behovet for både for beboerne på Bjørnø. Der ønskes ikke lystbådehavne som på Avernakø og Lyø. Dette også af hensyn til de eksisterende forhold på Bjørnø med den unikke urørte strand, natur og land- skab på øen. Der er i forvejen en m[navn] med et færgeleje, som man kan udbygge til en lidt større havn. Eksisterende m[navn] med færgeleje ligger centralt på øen ved Bjørnø by og fint i forhold til færgeruten fra Fåborg jf. figur nr. 12 Figur 12 viser at havnen på Bjørnø (i dag m[navn]) er centralt placeret på øen og i forholdt til færgesejladsen fra Faaborg.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

12 3.1.2 Behovet for havnen Beskrivelse af behovet for havnen, herunder en turist- politisk redegørelse og eventuel venteliste: Der er pt. 36 fastboende beboere på Bjørnø som vil kunne få glæde af nye bådepladser i en ny havn. Ud fra en afdækning af bådpladser for beboere på Bjørnø vurderes der pt. at være behov for 8 bådplad- ser og på sigt 18 pladser jf. liste i bilag 1. Der skulle ifølge ø-konsulent og styregruppe være konsensus til omkring 25 bådpladser. Der er en del lystbådehavne og dermed både i nær- heden af Bjørnø og i det hele taget i det sydfynske øhav, der vil kunne benytte nye gæstepladser på Bjørnø. Medlemmer af Fåborg Roklub (kajak og roere) roer/ padler ofte til Bjørnø. Hvis der laves en lidt større havn, vil der desuden være en stor sandsynlighed for, at der kommer sejlere fra de nærliggende havne. Der er et ønske om ca. 10 gæstepladser til sejlende fra andre havne og turister til det sydfynske område. Erfaring fra de nærliggende havne viser, at øhavnene er meget populære, særligt i turistsæsonen. I forhold til turistmæssigt potentiale er øhavnene i det sydfynske meget populære særligt i turistsæsonen (fra telefonsamtale med Havnefoged i Fåborg). Der ønskes en bæredygtig udvikling af turismen til øen og ikke overturisme i turistsæsonen, så øen derved bibe- holder sin unikke tilstand af natur og urørthed. Derfor ønskes der ikke en større lystbådehavn, men en lille mulighed for gæstesejlere (10 stk.). I kommuneplanen står følgende vedr. Bjørnø havn. ”Kommunalbestyrelsen vil herudover fastholde mulig- heder for at udvide og forbedre havnen på Bjørnø til fordel for turister og fastboende”.

3.3. Alternativer Angivelse af alternativer, der findes der i dag, hvis projektet ikke realiseres:

Hvis ny m[navn] (havn) ikke etableres

• Vil det ikke være muligt for beboerne at have både sikkert liggende ved Bjørnø.
• Vil beboerne skulle have både liggende i Fåborg eller Dyreborg.
• Vil der ikke være mulighed for at benytte både i stormvejr og tåge, hvor helikopter ikke kan lande på øen.
• Vil det gøre øen mindre attraktiv i forhold til eksi- sterende og nye beboere fremadrettet.

Hvis m[navn] og m[navn]hoved ikke klimasikres

• Vil det fortsat være utrygt og være forbundet med risiko for ulykker at skulle med færgen i højvande og stormvejr.
• Færgen vil ikke kunne lægge til i alt slags vejr.

Der ønskes bedre forhold for færgens sejlads. Dette kan også påvirke erhverv på øen, hvor der fragtes blandt andet fødevarer/landbrugsmaski- ner/dyr mv.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

13

4. Projektforudsætninger og Projetbeskrivelse
4.1 Projektforudsætninger Til nærværende skitseprojekt er der udarbejdet projektforudsætninger som ligger til grund for dimensioneringen.

Udvalgte forudsætninger fremhæves i det følgende. Projektforudsætningerne fremgår af bilag 5. Tabel 1 - Levetid Konstruktioner Levetid [år] Flydebroer 50 (2074) Bølgebryder/m[navn]r 50 (2074) Eksisterende konstruktioner, min. restlevetid Ikke vurderet* *Færgeleje min. [postnr by] 2 - Nyttelaster Eksist. m[navn]/vej 10 kN Broer (q, Q) 2,5 kN m2, 2 kN

Tabel 3 - Naturlaster Bropullerter 1,5 ton Broer, Naturlast fra is (tvær- belastning)* Fastsættes i detail- projekt Broer, Naturlast fra bølger på broen Fastsættes i detail- projekt * Det er ikke muligt at eftervise pæle for løft fra is Tabel 4 - Dæksten Acceptabelt skadeniveau dæksten, Sd 2,0 Permeabilitetskoefficient (Van der Meer), P 0,1 Krav til overskyl (EurOtop 20187) 10-20* l/m/s *Sikkerhedskriterie for personer opholdende på havnen Tabel 5 – Nyt havneområde Broer Tunge flydebroer. Plads til 13-18 både primært min- dre motorbåde med også enkelte større. Eksist. bro har plads til 8 både. Koter for broer +0,5 (DVR90) Fribord Adgangsvej på m[navn] og færgeleje Hæves til +2,2 (DVR90) og afslut- tes med asfalt/betondæk. Kant mod stenkastninger udføres med betonstøttemur. Kote for støttemur mod vest +2,2 (DVR90) Kote for støttemur mod øst +2,75 (DVR90) Ny spuns Ny spuns for udvidelse af land- areal på pier afsluttes med træ- hammer i +2,75 (DVR90), som på støttemur Koter for eksist. m[navn]/færgeleje +1,3 (DVR90) Kote for bølgebryder/læm[navn], mod vest +2,5 (DVR90) Kote for stenkastninger langs eksist. m[navn] mod øst +2,2 (DVR90) Bølgebryder/læm[navn] Sten M[navn]hoved Ø10 m m[navn]hoved opbygget af Ø300 mm Greenheartpæle Kote for nyt M[navn]hoved +2,5 (DVR90) Indsejlingsbredde Ca. 13 m

Tabel 6 - Aptering Pullerter Bropullerter på fenderliste, 1,5 ton Redningsstiger 2-3 stk.

Agterpæle

Træ, greenheart Handicaptrappe til badning 1 stk.

Badezone

Indkredset af bøjer og flydetov

Vandudtag

4 stk.

El-udtag

4 stk. med fire udtag i hver

Indsejling

Afviserpæle op mod m[navn]r

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

14

4.2 Projektbeskrivlse 4.2.1 Broer og havnebassin Broer ansøges som tunge flydebroer (betonfly- debroer). Der er i skitseprojektet antaget flyde- broer med 0,5 m fribord, som fora[..]es til stålpæle.

Flydebroerne apteres med pullerter, agterpæle, vand- og el-udtag samt redningsstiger. Flydebroerne fremgår i snit A-A i tegn 200 jf. figur nr. 17. Havnebassinets størrelse, som er fastsat i skitse- projektet, vil i alt kunne rumme 21 – 26 både alt afhængig af størrelsen. Bassinet er indrettet, så der er to områder med hhv. 3,0 og 1,5 m vand. Uddybningsmaterialet forventes brugt ifm. etablerin- gen af strandengen, se afsnit 4.3.2, alternativt søges materialet klappet, hvis der ikke kan gives tilladelse til etablering af strandengen. Fordeling af bådepladser og vanddybder fastsættes endeligt i detailfasen.

4.2.2 Uddybning af havnebassin

I forbindelse med etableringen af havnen skal havne- bassinet uddybes jf. ovenstående tekst vedr. indret- ning af havnebassin. Uddybingsmængden på 4400 m3 tænket anvendt til opfyldning syd for havnen og etablering af strandeng hvis prøver viser at sedimen- tet er rent.

4.2.3 Tilpasning af eksisterende m[navn]

Den nuværende adgangsvej til færgelejet på Bjørnø, har topkote +1,25. Adgangsvejen ønskes fremtidssik- ret til kote +2,2. Vej på m[navn]n hæves, og den østlige side sikres med en stenkastning, som også afsluttes i kote +2,2. Overgang mellem vej og stenkastninger (begge sider) sikres med nye betonstøttemurere. Vejen afsluttes med asfalt/betondæk. Betonstøtte- murene afsluttes i vejens kote mod vest og i +2,75 m mod øst, helt frem til den eksisterende stålspuns. Se i snit C-C tegn 201A jf. figur nr. 19. Tilstanden af de eksist. træindfatninger på færgelejet kendes ikke. Det foreslås, at indfatningerne nedbry- des til underkant af filterstenslaget i stenskråningen, hvorefter fiberdugen lægges op og ind under den fremtidige betonstøttemur. Betonstøttemuren tilsluttes den eksisterende stålspunsvæg og beskyttes forfra af nye dæksten. Færgelejet er beliggende i samme niveau som m[navn]n derud og søges derved også hævet til kote +2,2. Hævningen udføres ved at demonterer ham- mer og aptering, hvorefter betondæk opbrydes. Spunsvæggen hæves ved en betonoverbygning og bagarealet fyldes op og afsluttes med asfalt/ betondæk. Hammer og aptering genmonteres efterfølgende. Forhøjningen giver udfordringer med de nuværende landgangsramper. Ramperne er udført med anlæg ca. 1:5. For at holde det nuværende anlæg skal den ene rampe eksempelvis forlænges ca. 10 m jf. figur nr. 13. Derfor foreslås det at udvide arealet på pieren ved at ramme en ny stålspuns, som tilsluttes den eksisterende. Således sikres muligheden for fortsat at navigerer rundt på pieren. Dette håndteres endeligt i detailprojektet. På plantegning figur nr. 17 er forslag til indretning af ramper og et nyt udvidet pierområde angivet.

4.2.4 Stenkastninger langs eksist. m[navn] mod øst

Den eksist. stenskråning skal hæves sammen med adgangsvejen. Opbygningen af denne fremgår af snit C-C tegn 201 jf figur nr. 19.

4.2.5 Sikring mod overskyl eksisterende m[navn]

Stenkastningen og adgangsvejen er undersøgt for overskyl ved hhv. 50-, 20- og 1 års hændelser inkl. forventede havvandsstigninger. Med den fremtidige geometri, hvor stenkastningen har top i kote +2,2 og den nuværende havvandstand, overholdes overskyld- skriteriet ved 1 års hændelser. Dette vil sige at perso- ner kan opholde sig på m[navn]n og pieren ved en 1 års højvandshændelse samtidigt med en storm fra ØSØ. Der er i skitseprojektet fundet, at ved f.eks. at forhøje støttemuren til 1 meter over terræn (topkote: +3,2), kan overskyldskriteriet overholdes for en 50 års hæn- delse inkl. havvandstigninger. En mere kortsigtet løsning, som er valgt, er at hæve støttemuren med ca. 60 cm (topkote: +2,75). Således kan overskyldskriteriet overholdes for 20- og 50 års hændelser ekskl. havvandsstigninger. Støttemuren designes så den i fremtiden vil kunne hæves yderligere.

4.3 Ny læm[navn] mod vest Stenskråningen langs det kommende havnebassin, er undersøgt for 50 års hændelser inkl. havvands- stigning. M[navn]n skal sikre et roligt havnebassin og opbygges med sten, på samme vis som den østlige

Figur nr 13 viser planmangel, hvis eksisterende anlæg af landgangsramper bevares.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

15 m[navn]. Geometrien fremgår af snit A-A tegn. 200 jf. figur nr. 18. Læm[navn]n er ligesom den østlige m[navn] udfordret med bølgeoverskyl ved 20- og 50-årshændelser. Der ac- cepteres dog ved den vestlige m[navn] et større over- skyld, da vandet blot løber af på bagsiden af m[navn], samtidigt med at flydebroerne er rykke ud i bassinet og væk fra m[navn]. Dog vil der ved vestlige storme med 20- og 50-højvandsårshændelser inkl. havvands- stigninger være risiko for en kritisk overskylsmængde ift. bådende i bassinet. Dette er dog ikke ret sandsyn- ligt, da højvande og vestenvind sjældent følges ad i Fåborg Fjord.

4.3.1 M[navn]hoved

Der etableres et lodret m[navn]hoved med pæle. Dette er en dyrere løsning end et med kun sten, men det sikrer en smallere indsejling, som vil give et mere roligt havnebassin. Dette skyldes at der sker en dif- fraktion af bølgerne når de løber ind gennem en smal indsejling, som medfører lavere bølger i bassinet. Udformning og placering af m[navn]hovedet fremgår af plantegning jf. figur nr.17 samt eksempelfoto figur nr.

• 20. 4.3.2 Strandeng Der søges etableret en strandeng i indhakket mel- lem land og den nye havn jf. plantegning figur nr.
• 17. Denne opbygges af uddybningsmaterialerne fra havnen samt evt. oprensnings ved færgelejet såfremt det er rent. Strandengen har til formål at sikre, at der ikke opstår et ”dødt” indhak, hvor der opsamles tang. Yderligere vil etableringen af strandengen være en besparelse for projektet, da materialerne derved kun skal flyttes helt lokalt. Strandengen bør beplan- tes med hjemmehørende planter, som kan tåle det fugtige og salte miljø f.eks. tagrør, strand-kogleaks og blågrøn kogleaks.

4.3.3 Toilet og venterum

Beboerne har udpeget et område som vil kunne bruges til toilet/bad samt venterum til færgen tæt på havnen og neden for bebyggelsen. Da de ejermæs- sige forhold endnu ikke er afklaret, indgår dette ikke som en del af ansøgning pt.

4.3.4 Flytning af ledninger

Ved realisering af projektet er det af ledningsejerne vurderet at der skal flyttes to ledninger, henholdsvis et TDC- kabel og et vandforsyningskabel ejet af FFV Energi og miljø som pt ligger i samme trace. Af figur nr. 14 fremgår forslag til ny placering af det fælles ledningstrace.

Fritlægning af eksisterende rør (Ø35 rør) og kabel

(ligger ca. en meter under havoverfladen) bliver foretaget med en såkaldt jetting landces and ejector suction unit (rør der suger havbundsmaterialet op og lægger det ved siden traceet). Når rør- og kabel- ledning er flyttet lægges opsuget materiale tilbage i rende ved hjælp af grab. Nyt tracee på søterritoriet (ca. 150 m) graves op med en grab (1m i bredden x ca 1,5 m i dybden) og ligges 3-4 m fra renden på havbunden. Når rør og kabel er flyttet til ny rende og samkoblet med eksi- sternede rør- og kabelledning skabes det opgrave- de havbundssediment tilbage, så renden fyldes op og materialet ligges jævn ud over havbunden. På land graves nyt trace med en gravko og de opgavede materiale lægges tilbage, når røret er lagt i renden. Overskydende jord jævnes ud, så græs- engen kan reetablere sig naturligt igen.

4.3.5 Resurse tilførsel til projektet

Arealindragelse og resursetilførselen ved projektet kan ses af figur nr. 15 og 16.

4.3.6 Visualisering

Visualisering af projektet kan ses på side 23 - 28. Visualiseringer er foretaget af landskabsarkitektfir- maet Urland, der både har taget fotos og lavet 3-D modeleringen.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

16 Figur nr. 15 viser arealinddragelse (havbund) som følge af projektet. Figur nr. 14 viser foreløbig forslag til flytning af vandforsyningsrør og Telekabel hvis projektet realiseres (sort streg). Blå streg viser nuvæ- rende placering af trace. Grøn streg er en fejlregistrering af trace.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

17 Enhed Mængde E Emne:

Arbejder:

M

1. Skitsevurdering og forundersøgelser Udarbejdelse af skitseprojekt, Kyst-havneviden og A1 Consult sum 1

Nivellement af bagareal sum 1

Pejlinger sum 1

Miljøprøver sum 1

2. Nedbrydningsarbjeder Trækning af agterpæle inkl. ilægning i midl. depot stk. 8

Delvis nedbrydning af stenglacis inkl. ilægning af sten i midl. depot m 3 50

Opgravning af eksist. dæksten langs østlig side af adgangsvej, inkl. ilægning i midl. depot m 3 260

Demontering af eksist. aptering på pier (færgeleje) inkl. ilægning i midl. depot sum 1

Demontering af eksist. hammer i azobé på pier (færgeleje) inkl. ilægning i midl. depot lbm 69

Nedbrydning af eksist. betondæk på pier (færgeleje) inkl. nedknusning til genindbygning m 2 225

Nedbrydning af eksist. betonkanter langs m[navn]n inkl. nedknusning til genindbygning lbm 54

Delvis nedbrydning af træindfatning på pier (færgeleje) inkl. deponi lbm 12

Opbrydning af eksisterende asfaltbelægning på m[navn] inkl. deponi m 2 490

3. Jordarbejder Hævning af m[navn] og pier Levering og indbygning af friktionsfyld til hævning af m[navn] og pier (færgeleje) m 3 429

Levering og indbygning af friktionsfyld mellem ny og eksist. spunsvæg på pier m 3 335

Indbygning af nedknust beton m³ 45

Levering og indbygning af SG II, t=150 mm m³ 125

Uddybning og oprensning

Anstilling af uddybningsfartøj sum 1

In/Out-survey af uddybningsområdet som kontrol sum 1

Uddybning af havnebassin til kote -1,5 á -3,0 m (Pris indeholdt i opfyldning af "Strandeng") m 3 3000

• Oprensning af sejlrende til kote -3,0 m (Pris indeholdt i opfyldning af "Strandeng") m 3 1400
• Opfyldning af "Strandeng" med oprensnings- og uddybningsmateriale m 3 [postnr by] af "Strandeng" er ikke inkluderet i projektet - -
• 4. Rammearbejder Anstilling af rammesetup inkl. flåde sum 1

Oprensning af rammelinje lbm 27

Indkøb og levering af AZ24-700, L=10 m, dobbeltjern stk. 21

Ramning af spunsjern som AZ24-700, dobbeltjern, tk +2,75 m stk. 21

Tilslutning af spunsjern til eksisterende konstruktioner stk. 1

Indkøb og levering af pæle til m[navn]hoved som Ø300 Greenheart pæle L=10 m stk. 53

Indkøb og levering af agterpæle som Ø300 Greenheart pæle L=10 m stk. 20

Ramning af pæle til m[navn]hoved og agterpæle inkl. agterpæle fra depot stk. 81

Indkøb og levering af stålpæle til flydebroer, Ø368 t=17,5 mm L=12 m stk. 8

Ramning af stålpæle til flydebroer stk. 8

5. Stålarbejder Levering og montering af stræk som dobbelt UNP240 lbm 27

Levering og montering af ankerstænger, Ø43 mm S670/800, L=10 m pr. 2,8 m stk. 11

Levering og montering af 20x200 mm ringstræk til M[navn]hoved inkl. bolte og beslag stk. 2

Levering og montering af spændbånd til pæle i M[navn]hoved stk. 53

Figur nr. 16 viser resursetilførsel ved projektet.

Enhed

Mængde

E Emne:

Arbejder:

M

6. Betonarbejder Levering og placering 1600x2000x350 mm ankerplader inkl. armering og forskalling stk. 11

Etablering af betonoverbygning på spunsvæg på pier (færgeleje) til kote +2,2 m inkl. armering, forskalling og udstøbning lbm 85

Ramper forlænges og etableres med stedvis stejlere anlæg inkl. armering, forskalling og udstøbning m 2 90

Etablering af støttemur langs m[navn]n til kote +2,2 m inkl. armering, forskalling og udstøbning lbm 75

Etablering af støttemur langs m[navn]n til kote +2,75 m inkl. armering, forskalling og udstøbning lbm 65

Fundament til landgangsrampe til flydebroer inkl. armering, forskalling og udstøbning stk. 1

7. Træarbejder Levering og montering af hammer på ny støttemur og ny spuns (+2,75) lbm 92

8. Stenarbejder Stenkastning langs hævet adgangsvej, østlig side Levering og udlægning af fiberdug - 300 g/m 2 m 2 325

Levering og udlægning af dæksten inkl. eksist. sten fra depot m 3 325

Forstærkning foran eksist. træindækning på vestlig side

Levering og udlægning af 6 m stenkastning sum 1

Stenkastninger langs eksis. m[navn] mod øst

Levering og udlægning af kernemateriale, ral og håndsten inkl. eksist. materiale fra depot m 3 100

Levering og udlægning af fiberdug - 300 g/m

2 m 2 320

Levering og udlægning af filtermateriale, LMA 5/40, t=0,5 m, inkl. eksist. sten fra depot og nedgravning af tå i nødvendigt omfang m 3 150

Levering og udlægning af dæksten, HMA 300/1000, t=1,2 m, inkl. eksist. sten fra depot m 3 260

Stenkastning i sydvestligt hjørne

Levering og udlægning af kernemateriale, friktionsmateriale m 3 60

Levering og udlægning af fiberdug - 300 g/m

2 m 2 770

Levering og udlægning af filtermateriale, LMA 5/40, t=0,5 m inkl. nedgravning af tå i nødvendigt omfm 3 360

Levering og udlægning af dæksten, HMA 300/1000, t=1,2 m m 3 400

Bølgebryder/læm[navn] mod vest

Levering og udlægning af kernemateriale, friktionsmateriale m 3 [postnr by] og udlægning af fiberdug - 300 g/m 2 m 2 [postnr by] og udlægning af filtermateriale, LMA 5/40, t=0,5 m inkl. nedgravning af tå i nødvendigt omfm 3 660

Levering og udlægning af dæksten, HMA 300/1000, t=1,2 m m 3 1220

M[navn]hoved

Levering og udlægning af kernemateriale, friktionsmateriale m 3 380

Levering og udlægning af fiberdug - 300 g/m

2 m 2 490

Levering og udlægning af filtermateriale, LMA 5/40, t=0,5 m inkl. nedgravning af tå i nødvendigt omfm 3 240

Levering og udlægning af dæksten, HMA 1000/3000, t=1,7 m m 3 590

Levering og udlægning som HMA 300/1000 i pælefunderet m[navn]hoved m 3 400

9. Belægningsarbejder Anstilling af asfaltsetup sum 1

Levering og udlægning af asfalt på m[navn] og pier (GAB0, GAB1, SMA8) m² 815

Tilpasning af belægninger til eksisterende belægninger sum 1

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

18 Enhed Mængde E Emne:

Arbejder:

M

10. Aptering, flydebro og forsyning Indkøb, levering og montering af tunge beton flydebroer, b=2,4 m L=20 m stk. 4

Indkøb, levering og montering af landgangsrampe stk. 1

Genmontering af eksis. hammer på pier (færgeleje) fra midl. depot lbm 69

Genmontering af eksis. aptering på pier (færgeleje) fra midl. depot sum 1

Indkøb, levering og montering af ny badetrappe sum 1

Indkøb, levering og udlægning af flydetov lbm 60

Levering og montering af bropullerter, 1,5 ton stk. 20

Levering og montering af redningsstiger stk. 2

Levering og montering af vandudtag inkl. forsyning stk. 4

Levering og montering af el-udtag (4 stk. pr. stander) inkl. forsyning stk. 4

Belysning, spildevandshåndtering, venterum mm. er ikke inkluderet i projektet - -

• Flytninger af søkabler er ikke inkluderet i projektet - -
• Figur nr. 16 viser resursetilførsel ved projektet fortsat.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

Figur nr. 17 plantegning af ny havn +2,0 +3,0 +4,0 -1,0

• ☒ -2,0
• ☒ -1,0
• ☐ -2,3

-2,8 -1,3 -2,5 -2,7 SEJLRENDE

• ☒ -3,0

M[navn] TOPKOTE +2,50

BADETRAPPE

• ☒ 15
• ☐ 4
• ☐ 8 EKSIST.
• ☐ PLADSER

3 2,5 10 -1,5 -1,5

• ☒ -3,7
• ☐ +1,25

+2,2 C

• ☐ C

B

• ☒ B

A A FLYDEBROER

• ☒ 13

TRAPPE TIL BRO

M[navn] TOPKOTE +1,50

AFVISERPÆL +1,5 +1,5

• ☐ FORSTÆRKNING AF STENSKRÅNING

STENSKRÅNING RENOVERES OG FORLÆNGES.

EKSISTERENDE OG NYE DÆKSTEN

UDLÆGGES - CA. 60 m M[navn]HOVED Ø10 PÆLEFUNDERET

• ☐ 9

13 UDVIDELSE AF LANDAREAL ca. 100 m2 RAMPE UDVIDES UDVIDELSE AF LEDEVÆRK, FOR AT LUKKE INDSEJLINGEN MERE AF.

HAVBUND

Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

22.041 Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn], Skitseprojekt Situationsplan, Fremtidige forhold [..] 1:1.000 2023.11.30 111A Rev.

Dato

Init. Vedr. A 2024.09.06 [..] M[navn]hoved opdateret. Udvidelse af landområde ved færgeleje. Betonstøttemur hævet. - - - - - - -

• 0 [telefon] 50m Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Bådpladser: 15 nye pladser + 8 eksist. pladser M[navn]: Top i kote +2,5. Længde; 57 m Top i kote +1,5. Længde; 50 m Flydebro: B:2,4 m, Kote +0,5. Længde: 71 m Badetrappe: 1 stk.

3 stk. bøjer og flydetov

1 stk. afviserpæle ved indsejling

Agterpæle; 2 pr. plads

Henvisninger

Tegn. 110 - Situationsplan, Eksisterende forhold Tegn. 200 - Tværsnit A-A og B-B Tegn. 201 - Tværsnit C-C Signaturer Koter, eksisterende Koter, fremtidige

• ☐ Område hæves til +2,2

Betonstøttemur, topkote +2,2 Betonstøttemur, topkote +2,75 (påmonteres mindre hammer) Betonoverbygning på ny spuns, topkote +2,75 (påmonteres mindre hammer) Betonoverbygning, topkote +2,2 (Eksist. azobéhammer genmonteres herpå) Vandspejl Ledning, Vand Ledning, TDC Havnegrænse -3,0 iht. Den Danske Havnelods

• ☒ Opfyldningsområde, "Strandeng"

+2,0 +2,0 UDKAST

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

20 DV. 0,00 +2,50 -3,00 2800 1:1,5 1:2 Tværsnit A-A -2,50 EKSISTERENDE VARIERENDE HAVBUND 1500 -2,50 DÆKSTEN, HMA 300/1000, t= 1,2 m FILTERSTEN, LMB 5/40, t= 0,5 m GEOTEKSTIL KERNE +0,50 FLYDEBRO +3,00 2400 HAVNEBASSIN DET SYDFYNSKE ØHAV DV. 0,00 +2,50 -3,00 [postnr by] B-B -2,50 1500 EKSISTERENDE VARIERENDE HAVBUND 1500 DÆKSTEN, HMA 1000/3000, t=1,7 m FILTERSTEN, LMB 5/40, t= 0,5 m GEOTEKSTIL KERNE -3,00 -2,50 HAVNEBASSIN DET SYDFYNSKE ØHAV 1:1,5 1:1,5 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 0 1 2 3 4 5m Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

22.041 Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn], Skitseprojekt Tværsnit A-A og B-B [..] 1:100 2023.11.30 200 Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Henvisning T 111 Sit ti l F tidi f h ld Figur nr. 18 snittegning for etablering af ny m[navn]

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

21 DV. 0,00 Tværsnit C-C EKSISTERENDE VARIERENDE HAVBUND +2,20 +2,20 1500 DÆKSTEN, HMA 300/1000, t= 1,2 m FILTERSTEN, LMB 5/40, t= 0,5 m GEOTEKSTIL KERNE 1:2 500 EKSISTERENDE VEJ 1200 NY VEJ STØTTEMUR EKSIST. FORHØJES 0,5 m UNDER EKSIST. HAVBUND +1,25 -1,00 3000 HAVNEBASSIN DET SYDFYNSKE ØHAV EKSIST. BRO - EJ INDMÅLT KOTE UKENDT -3,00 EKSISTERENDE VARIERENDE HAVBUND FREMTIDIG BASSINBUND EKSISTERENDE STEN OMFANG UKENDT EKSIST. STENGLASIS, NEDBRYDES DELVIST OG STEN GENANVENDES I NY STENKASTNING. 1:2 AFGRAVNINGSPROFIL +2,75 STØTTEMUR MED TRÆHAMMER Rev.

Dato

Init. Vedr. A 2024.09.06 [..] Betonstøttemur hævet til +2,75 - - - - - - -

• 0 1 2 3 4 5m Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

22.041 Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn], Skitseprojekt Tværsnit C-C [..] 1:100 2023.11.30 201A Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Henvisning T 111 Sit ti l F tidi f h ld Figur nr. 19 snittegning forstærkning af eksisterende m[navn]

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

22 Figur nr. 20 viser eksempel på m[navn]hoved med pæle

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

23 Eksisterende forhold øst for havnen

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

24 Visualisering øst for havnen

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

25 Eksisterende forhold midt for havnen

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

26 Visualisering midt for havnen

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

27 Eksisterende forhold vest for havnen

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

28 Visualisering vest for havnen

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

29 Projekt i udpegning Uden for udpegning Bemærkning Strandbeskyttelse Anlægsområde uden for strandbeskyttelsesområde Beskyttet natur ca. 400 m til nærmste område der omfattet af naturbeskyttelse Natura 2000 3 km til nærmeste Natura 2000 område på søterritoriet ud for stranden Natur vildt reservat 12,5 km til nærmeste vildtreservat Fredet område 2,0km til nærmeste fredede område Fredede fortidsminder beskyttelseslinjer 1,8 km til nærmeste fredede fortidsminde beskyttelseslinjeområde Skovbyggelinje ca. 1,8 km til nærmeste skovbyggelinjeområde [adresse],8 km til nærmeste fredsskovsområde Forurenede område V1 2,3 km til nærmeste område Forurenede område V2 0,9 km til nærmeste område Område med krav om analyse 1,9 til nærmeste område Drikkevandsinteresser Ligger i områder med drikkevandsinteresser og ikke i område med særlige drikkevandsinteresser Beskytttede sten og jorddiger 145 m til nærmeste beskyttede sten og jorddige Kirkebyggelinjer

2.7 km til nærmeste kirkebyggelinje Beskyttet vandløb 3 km til nærmeste beskyttet vandløb (inde i land bagved Fåborg) Å og sø beskyttelseslinjer 6 km til nærmeste Å og sø beskyttelseslinjer Statslige områder for risiko for oversvømmelse Ikke omfattet af statslig område for oversvømmelse Råstofområder ca. 4 km til nærmeste råstofområde Lokalplan/kommuneplan

Kommuneplanstillæg

Oversvømmelse/erosion if kommuneplanen

Bevaringværdige landskaber

Projekt berører udpegning

Værdifuldt kulturmiljø

Kystnærhedszonen

Økologiske forbindelse

Figur nr. 21 screening for udpegninger i projektområdet

5. Påvirkninger af projektet/ væsentlighedsvurdering I dette afsnit ses på projektets påvirkninger af arter og natur til brug for vurdering af, om der skal udarbej- des en egentlig konsekvensvurdering.

Afsnittet er samtidig bilag til screeningsskema for miljøvurdering.

5.1 Udpegninger Nedenfor er nævnt udpegninger i området samt evt. afstanden til nærmeste udpegning jf. figur 21 og næste sider.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

30 Figur nr 22 viser udpegningsområdet for Natura 2000 område nr. 125 Vestlige del af Avernakø som lig- ger 3 km fra anlægsområde (luftlinje), Natura 2000 område nr. 127 Sydfynsk Øhav 7,9 km fra anlægs- område (luftlinje og Natura 2000 område nr. 197 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura 2000 Projektet ligger søværts i nærheden af Område nr. 125, Vestlige del af Avernakø

Habitatområde nr. 109

Område nr. 127 Sydfynsk Øhav

Habiatatområde nr. 111

Fuglebeskyttelseområde nr. 71

Område nr. 197 Flensborg Fjord, Bredgrund og far- vandet omkring Als

Habitatområde nr. 173

Fuglebeskyttelsesområde nr. 64

Udpegningsgrundlaget for området kan ses i figur nr. 23-25.

3 km

7,9km

7,7 km

Nr. 197

Nr. 127

Nr. 125

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

31 Figur nr. 25 viser udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 127 Sydfynsk Øhav Figur nr. 23 viser udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr.

125 Vestlige del af Avernakø

Figur nr. 24 viser udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 127 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

32

5.2 Vandplaner Figur nr. 26 og 27 viser tilstand og miljømål i Fårborg Fjord (som anlægsprojekt ligger i) i henhold til vand- plan 2021- 2027.

Status

Høj

God

Moderat

Ringe

Dårlig ikke god Samlet økologisk tilstand Fytoplanton Rodfæstede bundplanter Iltforhold, Kystvande Vandets klarhed Nationalt specifikke stoffer Kemisk tilstand, Kystvande Miljømål Høj God Moderat Ringe Dårlig ikke god Samlet økologisk tilstand Kemisk tistand Økologisk tilstand Figur nr. 26 viser status og miljømål for Fårborg Fjord i henhold til vandplan 2021-2027 () (2024, Miljøgis) Figur nr. 27 viser afgrænsning af kystvande hvor tilstand er vurderet og miljømål er sat

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

33

5.3 Lovgivning 5.3.1 Natura 2000 og bilag IV-arter Vurderingen af nye lystbådeanlæg foretages i hen- hold til bek nr. 654 af 19. maj 2020 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be- skyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyt- telsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

I henhold til §3 i denne bekendtgørelse skal der fore- tages en vurdering af, om kystbeskyttelsesanlægget har en væsentlig påvirkning, og der således skal udarbejdes en decideret konsekvensvurdering. I Karnov står der følgende vedr. væsentlighedsvurdering:

Med den indledende væsentlighedsvurdering skal det vurderes, hvorvidt det kan udelukkes, at projektet eller planen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-om- rådes bevaringsstatus væsentligt EU-Domst[navn]n har i dens praksis fastslået, at det skal anses som en væsentlig påvirkning, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmål- sætningen for det pågældende Natura 2000-område. Påvirkningen skal således vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at de bevaringsmålsætninger, der opstilles i den relevante Natura 2000-plan ikke vil kunne opnås, hvorefter naturtyperne og arterne og naturtyperne skal være stabile eller i fremgang. Hvis en sådan påvirkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, skal der, hvis projektet ønskes fremmet, foretages en konsekvensvurdering Af EU -kommissionens vejledning af hvad der en væsenlig påvirkning fremgår Væsentlighed varierer afhængigt af faktorer såsom en virknings omfang, type, udbredelse, varighed, intensitet, tidspunkt, sandsynlighed, kumulative virkninger og de pågældende naturtypers og arters sårbarhed. Begrebet ”væsentlig” skal fortolkes objektivt. Betydningen af virkninger skal fastsættes i henhold til de særlige egenskaber og miljømæssige betin- gelser for den beskyttede lokalitet, der berøres af planen eller projektet, og navnlig tage lokalitetens bevaringsmålsætninger og økologiske kendetegn i betragtning. Et tab på et hundrede kvadratmeter naturtype kan fx være væsentlig i forbindelse med en lille lokali- tet for en sjælden orkide, mens et tilsvarende tab af stor steppelokalitet kan være uvæsentlig, hvis den ikke har nogen indvirkninger på lokalitetens bevaringsmålsætninger. I vejledning (2020 miljøministeriet) til habitatdirekti- vet står, at en påvirkning som udgangspunkt ikke vil være væsentlig: Hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype, eller

• hvis den beskyttede naturtype eller art efter en ko[..]et vurdering skønnes hurtigt og uden menne- skelig indgriben at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Midlertidige forrin- gelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning Gunstig bevaringsstatus På miljøministeriets (2022) hjemmeside står følgende vedr. gunstig bevaringsstatus Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det:
• at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige na- turtyper og arter, som området er udpeget for.

Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedyg- tige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

• at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.

Vandplaner

Vandområdeplanerne bygger på EU’s vandrammedi- rektiv fra 2000, hvor EU-medlemslandene har forplig- tet sig til at skabe god tilstand i alle vandløb, søer, fjorde og kystnære områder, og i grundvandet. Det skal ske senest i 2027. Indsatsbekendtgørelsen og miljømålsbekendtgøren Vandområdeplanen 2021-2023 fastsætter bindende mål for den økologiske tilstand af overfladevand og grundvand i hovedoplandet for Fåborg Forringelser af overfladevandets tilstand skal fore- bygges, og hvor tilstanden allerede er forringet, skal der foretages tiltag, som sikrer at en god tilstand kan opnås senest i 2027. En forringelse af tilstanden fore- ligger, når mindst et af kvalitetselementerne

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

34 falder et niveau, også selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

35

5.5 Vurdering af påvirkning af Natura 2000 og bilag IV- arter 5.5.1 Art af påvirkning Anlægsfasen
• Støj fra etablering af stenm[navn] fra sten og ma- skine på pram.
• Nedvibrering/ramning af pæle til flydebro.
• Påvirkning fra en alm. gravko til etablering af flydebro og rampe
• Indragelse af havbund til m[navn]område uddybning til nyt havnebasinområde Dette kan føre til følgende påvirkninger
• Tab af habitat/fødesøgning- og rasteområder ved arealinddragelse ved etablering af m[navn]r, flyde- broer og uddybning af havnebassin.
• Påvirkning af fødegrundlag som følge af påvirk- ning af sediment af grundet frigivelse af sediment og evt. forurendende stoffer.
• Forstyrelse af støj primært som følge af ramning af pæle.
5.4 Observationer af natur og arter Der er foretaget en søgning i naturdatabasen på miljøportalen jf figur nr 8 samt sammenholdt med data fra portalen arter. Desuden er der set i den nyste basisanalyse for Natura 2000 området (2022-2027) i forhold til observationer på udpegningsgrundlaget.

Resultatet er følgende:

Der er ikke observeret bilag IV-arter i anlægsområdet

(søgning i naturdata i miljøportalen). Der er observeret flere fugle i nærheden af anlægom- rådet jf figur nr. 28.

Figur nr. 28 resultatet af udtræk fra miljøportalens naturdata (samtlige) der viser, at der er lavet observationer af overdrev (gul) i nærheden af anlægsområdet og lavet en del ob- servationer af fugle (blå) (Blishøne, Toppet Skallesluger, Knop Svane, Gråand, Hvinand, Edderfugl og Skarv.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

36 5.5.2 Marsvin Forvaltningsområdet for marsvinepopulationen i Kattegat, bælthavene og den vestlige Østersø (Bælthavspopulationen) som havområdet ved Bjønø er en del er blevet optalt fire gange: 2012, 2016, 2020 og 2022 jf. figur nr. 26. Den seneste optælling under SCANS-IV i 2022 gav et estimat på 14.402 marsvin (95 % konfidensinterval: 9.555 – 21.769 marsvin) og en tæthed på 0,34 marsvin/km². Dette er betydeligt lavere end estimaterne for 2016 på 42.000 marsvin (SCANS-III) og for 2012 på 40.000 marsvin og kort over optællingsområderne under SCANS-IV. (8) ([postnr by] J.W. & Høgslund S) jf. figur nr. 29.

Vurdering af påvirkning af marsvin

En væsentlig påvirkning af marsvin vil være permanet høreskade. Afvigende adfærd iform af bevægelse væk fra støj vurderes ikke som en væsentlig påvirk- ning (lav intensitet). Af figur nr. 30 ses afstanden til i forhold til permanent høreskade for marsvin ud fra forskning. Da der normalt benyttes ”soft start” el- ler ”ramp ud”, vil støjpåvirkningen ikke være så stor i starten og marsvin vil kunne søge væk inden der rammes for fuld styrke. Det vil i praksis betyde, at marsvin vil beværge sig væk fra rammeområdet og ikke opholde sig inden for 300 m zonen. Det vurderes således ikke, at der er behov for afværgeforanstalt- ninger i forhold til ramning af pæle. Samlet vurderes, at gennemførsel af projektet ikke vil påvirke bevaringsmålsætningerne for marsvin. Figur nr. 29 Trendlinjer tilpasset tidsserier med estandses- timater. Horisontale linjer angiver 95 % konfidensintervaller (CI) for estimaterne. (A) Marsvin i Bælthavets forvaltnings- område estimeret årlig ændring = -1,52 %. Figur nr. 30 viser afstand i forhold til permanent høretab fra undervandsstøj fra ramning af pæle for marsvin (8)(2020,Rambøll) basseret på følgende kilder (9)(2008, Wyatt,), (10)([postnr by]), (11)(2016,Tougaard)

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

37 5.5.3 Sedimentpåvirkning Normalt vil udgravningen ske med gravko fra pram med lastrum med almindelig grab. For at kunne vurderer påvirkningen af sedimentspredingen er faldhastigheden beregnet ud fra sedimentstørrelsen med D50 0,185 mm (fundet ud fra sedimentprøver omkring eksisterende havn jf. bilag nr. 4). Ved en mindre pram med gravko, som man typisk vil benytte vil der være plads til 90 m3 pr. læs. Samtidig vurderes at ca 10 % vil blive tabt til fjorden med gravning med almidelig grab. Udfra denne baggrund og dybdedata (4 cm kort og data fra sedimentprøver jf, bilag nr. 4) og strømningsdata fra DMI vurderet at pr. læs vil det give en påvirkning på 0,57 cm i op til 32 meter fra udgavningsstedet. Skal materialet klappes, vil den samlet påvirkning afhænge af afstanden til klappladsen dvs intensiteten af den daglige påvirkning. Maks påvirkning, hvis alt uddybet materiale ville lægge sig i inden for 32 m fra uddybningsstedet og der ikke var nogen sedimentvandring ville være et lag på 18 cm på et areal på 2348 m² jf. beregning figur. nr. 31. Et sådant lag vil have en letal påvirkning af ålegræs og anden bundfana og floura. Dog vil mikroorganis- mer mm være med i spildmaterialet, og derved vurde- res der at ske en reetablering af mikroorganismer mm relativt hurtigt efter en påvirkning af spildsediment. Vurdering af sedimentpåvirkning af flytning af rør- og kabelledning Da der benyttes en suction unit til fritlægning af rør- og kabelledning i eksisterende trace og at opgavede materiale af esisterende rende og tilbageførelsen af materiale i både nyt og eksisterende trace bliver under havoverfladen vurderes påvirkningen af sedi- mentspild at være minimalt. Da opgravningen drejer 19 mm/sek 2 m Strømningshastighed 0,3 m/sek 1030 kg/m3 1,34E-06 m/s 2650 kg/m3 105 sek 32 m 3.131 m2 2348 m2 18,7356 cm Tid til at nå 2 m dybde Beregnet faldhastighed med kornstørrelse, D50=0,1875 mm Ved ligelig fordeling i trekvart cirkel pr. læs (4400 m3 * 10 %)

Areal

Trekvart cirkel

Maks spredning

Kinematisk viscosity

Sands densitet

Gennemsnitsdybde

Havvands densitet

19 mm/sek

2 m Strømningshastighed 0,3 m/sek 1030 kg/m3 1,34E-06 m/s 2650 kg/m3 105 sek 32 m 3.131 m2 1566 m2 0,5747 cm Tid til at nå 2 m dybde Beregnet faldhastighed med kornstørrelse, D50=0,1875 mm Ved ligelig fordeling i halvcirkel pr. læs (90 m3 * 10 %) Areal Halv cirkel Maks spredning Kinematisk viscosity Sands densitet Gennemsnitsdybde Havvands densitet stoffer i forhold til klapvejledningen. Ud fra analyserne af sedimentet ses, at grænserne i klapvejledningen overholdes jf. figur nr. 32. På denne baggrund vurde- res det, at materialet er rent, og at der ikke vil ske en kemisk påvirkning af fjorden ved uddybningen.

5.5.5 Vurderinger i forhold til vandplaner

2021-[postnr by] nærtliggende havbundsobservation, (12) (2024, miljødata), er der observeret ålegræs fra ca. 0,6 m til 7,7 m dybde, hvilket viser, at status for ålegræs ikke er dårlig, hvilket også fremgår af miljøstatus for Fåborg Fjord hvor bundplanter fremgår med en tilstand på moderat jf figur nr. 26. At der påvirkes et areal på 9785 m² eller 10.085 m2 hvis den midlertidig påvirking af flytning af ledning tages med (nyt trace og område hvor opgravet sedimet midlertid læg- ges) vurderes ikke at forringe tilstanden for ålegræs i Fåborg Fjord (Kystvandsområde). Dette da areal- inddragelsen samlet set en en minimal inddragelse af havbundsområde og potentiel ålegræsområde i forhold til hele vandplansområdets potentielle ålegræsområde. I forhold til påvirkning af den kemiske tilstand vur- deres det ud fra prøver af sediment at der ikke vil være en påvirkning af den kemiske tilstand samt. Det vurderes, at kvælstofudledningen som følge uddybningen af nyt havneområde vil være minimal og ikke påvirke omfang af tilstanden af fytoplanton. Sigtbarheden vil i en afstand til 32 m vil være reduce- ret imens uddybningen af havnebassinet foregår. Da uddybningen desuden vil foregå over en tidsbegræn- set periode vil det ikke påvirke klarheden i Fåborg Fjord. Samlet set vurderes projektet ikke at påvirke tilstan- den i Fåborg Fjord samt hindre opfyldelsen af miljø- målet om god tilstand. Figur nr. 31 viser sedimentpåvirkningen ved en uddybning ud fra en beregning af faldhastigheden. uden for havneområdet drejer sig om en sediment- mænge på samlede 225 m³ vil en sedimentering fra sedimentspildet inden for 32 m vorst case dreje sig omkring 1 cm ekstra påvikning dvs. ialt 19,8 cm påvirkning i anlægsfasen.

5.5.4 Kemisk påvirkning af en uddybning

Der i forbindelse med ansøgning om klapning af oprensningmateriale fra havnen lavet analyser af

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

38 Stof B1 Detektions- grænse Enhed Tørstof 67,6 0,05 % Glødetab af tørstof 1,3 0,1 % ts Arsen (As) 2,2 2 mg/kg ts.

Bly (Pb)

3,2 2 mg/kg ts.

Kadmium (Cd)

0,14 0,05 mg/kg ts.

Krom (Cr)

4,3 1 mg/kg ts.

Kobber (Cu)

11 3 mg/kg ts. Kviksølv (Hg) <0,01 0,01 mg/kg ts.

Nikkel (Ni)

2,9 1 mg/kg ts.

Zink (Zn)

18 1 mg/kg ts.

TBT-Sn

1,1 1 µg/kg ts.

TBT

2,74 2,44 mg/kg ts.

PAH (sum)

1,1 mg/kg ts

TABEL 2. RESULTATET AF ANALYSERNE FOR MILJØPRØVER FRA BJØRNØ HAVN. *Summen af de følgende 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren.

Stof

Nedre aktionsniveau (TS)

Øvre aktionsniveau (TS)

Arsen (As) mg/kg

20 60 Bly (Pb) mg/kg 40 200 Kadmium (Cd) mg/kg 0,4 2,5 Krom (Cr) mg/kg 50 270 Kobber (Cu) mg/kg 20 90 200 kg/år/havn Kviksølv (Hg) mg/kg 0,25 1 Nikkel (Ni) mg/kg 30 60 Zink (Zn) mg/kg 130 500 TBT µg/kg 7 200 1 kg/år/havn PAH (sum) mg/kg 3 30 TABEL 3. ØVRE OG NEDRE AKTIONSNIVEAUER (FRA KLAPVEJLEDNINGEN).

Figur nr. 32 viser analyserresultater af sedimentprøver taget i anlægsområde for ny havn. på Bjørnø

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

39 5.5.6 Arealpåvirkning af Natura 2000 og påvirk- ning af naturtyper Der inddrages ikke Natura 2000 udpeget areal til pro- jektet jf figur nr. 6. Projektet vil ikke have påvirkning af terrestiske eller marine Natura 2000 naturtyper, da af- standen til de nærmeste udpegede naturtypeområder er så stor (naturtype områder ligger indenfor Natura 2000 udpegede områder).

5.5.7 Vurdering af arter på udpegningsgrundlaget 5.5.8 Fisk

Engelske litteraturstudier (McCauley, R.D and Salgaldo Kent, C.P 2008) viser, at fisk typisk påvirkes i et område mellem 100 og 500 m fra ramningssteder med nedramning af pæle. Det vurderes, at fisk let vil fortrække fra en evt påvirkningszone for ramning særligt når der benyttes ”soft start” ved ramningen. Det vurderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af fisk som følge af ramning.

5.5.9 Påvirkning af fugle

Projektet anlægs- og driftfase kan påvirke fugle på følgende måde:

• Inddragelse af yngle, raste og fødeområder/ arealer
• Forstyrrelse af anlægsarbejde (støj)
• Sedimentation på havbunden
• Frigivelse af forurenende stoffer i vandsøjlen Inddragelse af yngle, raste og fødeområder Der inddrages et havbundsareal på ca. 7435 m2 og derudover påvirkes et havbundsareal af sedimenta- tion på ca. 2350 m2 ialt ca. 9785 m2. Dertil kommer en midlertidig påvirkning af ca. 300 m2 havbund som følge af nyt udgravning til nyt rør- og kabeltrace.

Opgravning af eksisterende trace er indeholdt i nyt havneområde. Det vurderes, at anlægsprojektets inddragelse af are- al ikke inddrager yngleområder og at det kun er tale en ubetydelig inddragelse af raste og fødeområde.

Forstyrrelse af anlægsarbejde (støj)

Der kan være en forstyrrelse af fugle som følge af ramning af pæle. Der er ikke støjgrænser for påvirk- ningen af fugle, men som en guideline begynder en påvirkning af fugles øer ved en støjforstyrrelse på 60 dB (A) (14) (Robert J. Dooling et.al.2007). Der er ud fra en regnearkberegning af støjudbredelsen, kor- rigeret for viden fra modelberegninger af støj i andre sager vurderet, at en maks worst case støjpåvirk- ning (over 60 dB (A) af fugle vil være op til 500 m fra ramningsstedet. Af hensyn til evt. forstyrrelse af ynglende fugle fra støj fra ramning af pæle skal den del af anlægsprojektet holdes uden for fuglenes primære ynglesæson 1. april til 15. juli. Det vurderes, at rastende og fødesøgene fugle kan fortrække. uden at der sker skade på disse.

Frigivelse af forurenende stoffer i vandsøjlen

Da klapvejledningens krav ud fra nuværende prøver overholdes, vurderes sedimentet som rent og det vurderes, at der ikke ved uddybningen vil være en påvirkning af fugle som følge af frigivelse af forure- nende stoffer i vandsøjlen.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

40 Figur nr. 33 oversigt over bilag-IV arter (2) (Miljøstyrelsen, 2024).

5.6 Bilag IV- arter I efterfølgende følger en beskrivelse af relevante bilag IV-arter. De relevante bilag IV-arter er fundet på grundlag af gennemgang af alle bilag IV-arter for mulig forekomst i området. Derefter er der en ko[..]et vurdering af relevante arter. Beskrivelse og ko[..]et vurdering er lavet ud fra forvaltningsplaner, DMU’s gennemgang af bilag IV-arter, information fundet på Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens hjemmeside.

Der er ikke observeret bilag IV-arter i anlægsområdet i henhold til miljøportalens oplysninger. Arter, der ikke foretaget en nærmere vurdering på

• Arter der ikke lever i den del af landet og i naturtypen i anlægområdet eller i naturtyper i nærheden.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

41 5.6.1 Ko[..]et vurdering af relevante bilag IV-arter Markfirben Markfirbenet er ikke observeret i nærheden af anlægsområdet eller i nærheden af området. (kilde:

miljøportalen)

Vurdering

Anlægsområdet ligger på søterritoriet, og selve anlægprojektet vil berøre et område, der er uden løs sand og eksponeret for vind og bølger og derved ikke er et oplagt yngle (homerange) og raste i område for markfirben. Projektet vurderes på det foreliggende grundlag sam- let ikke at have en væsentlig påvirkning af bevarings- målsætningen for markfirben.

Spidssnudet frø

Spidssnudet frø er ikke observeret i anlægsområdet eller i nærheden af området. (kilde: miljøportalen) Vurdering Der er ikke registreret vandhuller i nærheden af anlægsområdet. Da spidssnudet frø lever i og omkring ferske vandhul- ler (3)(Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007) vurderes sandsynligheden for tilstedeværelse af spidssnudet frø i området som lille. På det foreliggende grundlag vurderes det, at der ikke inddrages yngle eller rasteområder for spids- snudet frø. Projektet vurderes på det foreliggende grundlag samlet ikke at have en væsentlig påvirkning af bevaringsmålsætningen for spidssnudet frø.

Strandtudsen

Strandtudsen er ikke observeret i anlægsområdet el- ler i nærheden af området. (kilde: miljøportalen) Vurdering Der er ikke registreret vandhuller i nærheden af anlægsområdet. På det foreliggende grundlag vurderes det, at der ikke inddrages yngle eller rasteområder for strandtudse. Påvirkninger som følge af anlægsprojektet vurderes på den foreliggende grundlag ikke at være væsent- lige for standtudsens bevaringsmålsætning.

Stor vandsalamander

Stor vandsalamander er ikke observeret i an- lægsområdet eller i nærheden af området. (kilde:

miljøportalen)

Vurdering

Der er ikke registreret vandhuller i nærheden af anlægsområdet. Der vurderes på det foreliggende grundlag ikke at være en væsentlig påvirkning for bevaringsmålsæt- ningen for stor vandsalamander.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

42 Kode Artsnavn Bebyggelse Fjerne gamle træer Fjerne småbiotoper Menneskelig forstyrrelse Fældning af store træer Intensiv landbrug Konvertering af skov Rekreative aktiviteter Træfældning Vindmøller [postnr by] flagermus M M M M M M M M M [postnr by] M M M M M M M M [postnr by] M M M M M M [postnr by] M M M M M M [postnr by] M M M M M M M [postnr by] M M M M M M M M [postnr by] M M M M M M M M [postnr by] flagermus M M M M M M M M [postnr by] M M M M M M M M [postnr by] flagermus M M M M M M M [postnr by] flagermus M M M M M M M [postnr by] M M M M [postnr by] M M M M M M M M [postnr by] flagermus M M M M M M M [postnr by] M M M M [postnr by] M M M M M M M M Figur nr. 34 påvirkningsfaktorer af flagermus (4) (J. Fredshavn et. al, 2019) Flagermus Ifølge udbredelseskort fra forvaltningsplan for flager- mus (13) (M. Elmeros. et al 2024) for de forskellige flagermusarter der lever i Danmark er det flagermus- arterne vand-, dværg-, trold-, syd-, brun og pipist- relflagermus der eventuelt kan forekomme i eller i nærheden af anlægsområdet.

Vurdering

Påvirkningen af maskiner og anlægsarbejdet vurde- res at påvirke ledelinjer for flagermus minimalt, da der er god afstand til bevoksning samt anlægsarbejde vil foregå i dagtimerne i almindelig arbejdstid og i en tidsbegrænset periode. I forbindelse med etableringen af anlægget bliver der ikke fældet træer eller ødelagt små biotoper. Havneanlægget rager ikke op i luften og vil derfor ikke forstyrre ledelinjer for flagermus. Dog vil der evt. være master fra lystbåde i havnen, der rager op i luf- ten. Området med påvirkning af lystbådes master vil være et lille område søværts, som der ikke vurderes at forstyrre ledelinjerne væsentligt, da der vurderes at være rigeligt luft imellem de tynde master til at flager- mus kan flyve uden at blive påvirket/skadet. I forhold til påvirkningsfaktorer (4) (J. Fredshavn et.al, 2019) jf figur nr. 34 af flagermus vurderes der på det foreliggende grundlag ikke at være en væsentlig risiko for påvirkning. Samlet vurderes ikke en påvirkning af flagermus bevaringsmålsætning som følge af etableringen af havneanlægget.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

43 Sæler Både gråsæl og spættet sæl vil kunne forkomme og raste i anlægsområdet samt søge føde på søterrito- riet ud for anlægsområdet, men der er ikke registreret væsentlige hvilepladser i nærheden af anlægsområ- det for spættet sæl og gråsæl jf figur nr. 35.

Bevaringstatus

Bevaringstatus er gunstig for spættet sæl og ugunstig for gråsæl (4) (2019, J. Fredshavn el.al.).

Vurdering

Særligt støj fra ramnning af pæle til flydebroer vil kunne påvirke sæler. Figur nr. 36 viser område hvor sæler potentielt kan blive skadet pga. undervandsstøj fra ramning ud fra anvendte kildestyrker for ramming basseret på internationale målinger, kildedata og studier (9) (Wyatt, 2008). Da der ikke er yngle og hvileplader i eller i nærheden af anlægsområdet, vurderes påvirkningen af beva- ringmålsætningen for sæler samlet som lille. Da der er rigeligt med uberørte strandområder i nærheden af anlægsområdet, vurderes der kun en lille påvirkning af spættet sæl og gråsæl som følge af etableringen af m[navn] (både anlægs- og driftsfasen). Det vurderes, at projektet med ny m[navn] hverken i anlægs- eller driftsfase vil påvirke bevaringsstatus væsentligt for spættetsæl og gråsæl. Figur nr. 35 Kort over habitatområder for spættet sæl og gråsæl i danske farvande. Større kolonier med spættet sæl og lokaliteter, hvor der fast observeres gråsæler, er vist med henholdsvis røde og gule cirkler eller en rød/gul kombination, hvis både spættet sæl og gråsæl findes på samme lokalitet. De grå nuancer indikerer de fire forvaltningsområder (Limfjorden, Vadehavet,Kattegat og vestlige Østersø) for spættet sæl i Danmark. Det eneste område, hvor der kun findes gråsæler, er på Ertholmene nordøst for Bornholm (14) (2024, Hansen J.W og Høgslund S.). Gul angiver anlægsområde.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

44 Figur nr. 36 viser området hvor sæler potentielt kan blive påvirket af undervandsstøj fra ramning af pæle

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

45

5.7 Vurdering af andre påvirkninger 5.7.1 Resuser og affald Der vil ikke være affald ved etablering af stenmo- ler. Evt. affald ved etablering af broer mm vil blive indsamlet i en affaldscontainer og blive håndteret efterfølgende. Der vurderes ikke at være farligt affald som følge af projektet, da byggeelementer består af sten, beton, træ, metal, og evt. lidt plastic/gummi.

Hvis der benyttes maling, er det en forudsætning at malingen ikke frigiver stoffer til havmiljøet i omfang der kan have en negativ effekt på den kemiske til- stand i Fåborg Fjord.

5.7.2 Påvirkning af terrestrisk natur

Det vurderes, at det nærliggende § 3 område ikke påvirkes af anlægsprojektet, da der er en ubetydelig luftbåren påvirkning af anlægsprojektet.

5.7.3 Påvirkning med støj og støv

Støj fra ramning af pæle vil i den korte periode, anlægsprojektet varer, kunne forårsage overskridel- ser af de vejledende støjgrænser for viberationer i nærheden af anlægsområdet jf. figur nr. 37 og 38. Det anbefales, at beboerne i nærheden af området orienteres om påvirkningen i anlægsperioden. Der vil ellers kun være støj fra almindelige entrepre- nørmaskiner, og der vurderes ikke væsentlige støv- påvirkninger, da materialerne er store sten og sand. Ved etableringen vil der arbejdes i dagtimerne, og Fåborg Kommunes krav vedr. støj- og støvpåvirknin- ger vil overholdes.

5.7.4 Risiko for skader af ramning/nedvibrering

Inden for 25 m fra ramning/nedvibreringstedet vil der være risiko for skader på bygninger. Der er ikke bygninger inden for 25 m fra havneområdet, hvor der skal rammes pæle. Figur nr. 37 viser de anbefalede støjgrænseværdier for viberationer (7) (Miljøstyrelsen, 2024) 75 dB(A) 80 dB(A) 85 dB(A) Figur nr. 38 viser maks støjudbredelsesområde for at kunne overholde en støj- grænse på 75 dB(A) med en kildestyrke på 125 dB(A) for ramning. Beregningen skal ses som vorst case ud fra en vejledende støjberegning i excel. Der er i be- regningen ikke taget høje for bebyggelse dvs en modellering sandsynligvis vil vise mindre støjudbredelsesområde.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

46 udgøres af det kystnære landskab, hvorfra der er visuel sammenhæng med den tilstødende vandflade. I de landskabelige beskyttelsesområder skal der tilstræbes en udvikling, hvor de karaktergivende land- skabselementer eller særlige visuelle oplevelsesmu- ligheder ikke forringes. Områderne er generelt særligt sårbare over for byudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infra- strukturanlæg, råstofindvinding samt i visse tilfælde tilplantning. Bade- og bådebroer er et væsentligt visuelt element i det kystnære landskab. Det er kommunalbestyrel- sens opfattelse, at etablering af nye bade- og bå- debroer kun bør ske i forbindelse med arealer med offentlig adgang eller i forbindelse med fællesarealer til campingpladser, sommerhus- og boligområder. De åbne kyststrækninger søges friholdt for nye broer. I byområder bør der ikke gives tilladelse til nye bade- og bådebroer, hvis der i forvejen er broer, der kan benyttes”.

Vurdering af landskabspåvirkning

Havneudvidelse bliver foretaget i forbindelse med en eksisterende havn (m[navn] med færgeleje) og i forbindelse med den største samling bebyggelse på Bjørnø. Landskabet stiger fra terrænkoten på bygning nær havnen på kote 3,0 m til ca. kote 10 m over dvr90 over ca. 20 m jf. figur nr. 39. Da topkoten af m[navn] er 2,5 m over dvr 90 og den sydlige m[navn]s topkote er 1,5 m over dvr90 vurderes udsigten fra bebyggelse og asfaltvejen ned til haven ikke forringen ved etableringen af projektet. Ud fra visualiseringer jf. side 19-24 vurderes selve anlægget ikke at påvirke landskabet markant negativt i forhold til eksisterende anlæg i dag. At der etableres et strandengsområde syd for havnen er med til mindske den negative på- virkning, da overgangen fra bagliggende landskab til m[navn] vurderes mindre markant. Havneudvidelsen er skitseret. så de nye anlæg ikke skulle ødelægge det eksisterede miljø/landskabsoplevelse, men samtidig understøtte øens udvikling på en bærdygtig måde. Det vurderes samlet, at udvidelsen af havnen ikke strider mod kommuneplan retningslinjer for landskab der skal beskyttes.

5.7.6 Sejladssikkerhed

Eksisterende sejlrende til færgeleje bibeholdes i pro- jektet. Lystsejlere til havnen vil skulle sejle igennem indsejlingen til færgelejet. Det vurderes ud fra erfaring fra andre øer (kilde skipper på færge) ikke at være noget problem, så længe de almindelige søfartsregler overholdes. I forbindelse med etableringen af m[navn]n etableres der afviserpæle ved m[navn]hoved, så kollision med m[navn]hoved med skader til følge undgås.

Til vurdering af risiko ved anlægsprojektet er udfyldt

Søfartsstyrelsens indledene risikovurdering, se bilag nr. 3. I skema vurderes der en forhøjet risiko i forhold til påvirkning af indsejlingen til færgeleje, som følge af uddybning af aflæsning af sten til m[navn]r. Det skal i forbindelse med anlægsarbejdet planlæg- ges således at uddybingsfartøjer og evt. aflæsnings af sten i nærheden af indsejling for færge ikke påvir- ker færgesejlads og sikkerhed. Derudover vil der være mærkbare viberationer på bygninger inden for 120 m fra rammeaktiviteten og 60 m ved nedvibrering.

5.7.5 Landskabelig påvirkning

Af gældende kommuneplan for Fåborg Midtfyn

Kommune (Kommuneplan 2019 - 2031) er Bjørnø omfattet af en udpegning som beskyttet landskab. Kommuneplansretningslinjen for beskyttede land- skab er følgende: ”I områder hvor landskabskarakteren skal beskyt- tes, kan der kun ske ganske ubetydelige foran- dringer, og kun såfremt de ikke påvirker de ka- raktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Nye tekniske anlæg, nyt byggeri og ændringer i arealanvendelsen kan derfor kun finde sted i gan- ske ubetydeligt omfang, og såfremt hensynet til de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand ikke tilsidesæt- tes. Hvor tilstanden er dårlig, bør der ske tiltag som forbedrer denne. Der skal dog tages hensyn til udviklingsmulighederne på småøerne, hvorfor begrænsede ændringer kan tillades, såfremt det ikke påvirker de karaktergivende landskabstræk eller visuelle oplevelsesmuligheder”. I kommuneplanredegørelse, der ligger til baggrund for retningslinjen står der følgende vedr. landskab der skal beskyttes: ”Omfatter de karakterområder, områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder herunder kystforlan- det. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder kan f.eks. være markante udsigter, særlige kulturhistoriske mønstre og strukturer, store sammenhængende na- turområder eller tydelige geologiske formationer, som fortæller om landskabernes tilblivelse. Kystforlandet

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

47 Figur nr. 39 viser koteforhold sydvest for havnen (samling af huse på Bjørnø)

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

48

5.8 Konklusion Det vurderes på det foreliggende grundlag, at pro- jektet ikke vil have en væsentlig påvirkning at beva- ringsmålsætningerne for udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000 områder, bilag IV-arter samt fisk og havbunds flora og fauna.

Begrundelse se afsnit 5.5, 5.6 Natur og vandplan Der vurderes ikke en væsentlig påvirkning af udpeg- ningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000 områ- derne, bilag IV arter samt fisk og havbunds flora og fauna. Der forventes, at være en muligt påvirkning af åle- græs område på ca. 9785 m² heraf 2350 m2 worst case midlertidigt, hvilket dog samlet vurderes som en ubetydelig inddragelse af ålegrænsområde, som ikke forringer miljøtilstanden eller hindrer målopfyldelsen i forhold til vandplan samt påvirker yngle, raste eller fødeområder for fugle, fisk, sæler og marsvin. Derfor vurderes det samlet, på det foreliggende grundlag, at projektets anlægs- og driftsfase har lille indflydelse på de overordede målsætningers opfyl- delse for Natura 2000-planerne. Samlet vurderes på det foreliggende grundlag, at pro- jektet (anlægs og driftsfase) ikke skader vandplanens målsætninger.

5.8.1 Vurdering i forhold til specifik lovgivning

Vurdering i forhold til BEK nr. 654 af 19. maj 2020 (Kysthabitatbekendtgørelsen) Det vurderes på det foreliggende grundlag, at projek- tet kan gennemføres uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevarings- målsætningen for dette område.

Begrundelse

Se vurderinger og konklusioner af påvirkningen på Natura 2000-område, samt vand- og Natura 2000-planer, se afsnit 5.5.

Vurdering i forhold til habitatdirektivets bilag IV-arter

Det vurderes på det foreliggene grundlag, at projektet ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteom- råder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- arter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægger de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Begrundelse

Se vurdering af bilag IV-arter afsnit 5.6

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

49

• 6. Kilder
• (1) [postnr by] habitatvejledningen.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. decem- ber 2018 om udpegning og administration af interna- tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

• (2) [postnr by]. Oversigt over bilag IV arter. Data hentet på internettet april 2024: https:// mst. dk/natur-vand/natur/international-naturbe- skyttelse/eu-direktiver/naturbeskyttelsesdirektiver/ bilag-iv-arter/
• (3) Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rap- port fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/ FR635.pdf
• (4) [postnr by], Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs, Christian Damgaard,[navn] Roland Therkildsen, Morten Elmeros, Peter Wind, Liselotte Sander Johansson,Anette Baisner Alnøe, Karsten Dahl, Erik Haar Nielsen, Helle Buur Pedersen, Signe Sveegaard, Anders Galatius & Jonas Teilmann.2019.

Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019.

Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø ogEner- gi, 52 s. Videnskabelig rapport fra DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 340 http:// dce2.au.dk/pub/SR340.pdf

• (5) Galatius A. 2017. Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark, Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi).
• (6) [postnr by] for flagermus. [adresse] DK-2100, København
• (7) [postnr by] J.W. & Høgslund S. (red.). Marine områder 2022. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
• – Nationalt Center for Miljø og Energi, 184 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 592.
• (8) [postnr by], Rambøll, Marine Pattedyr, Baggrundsrapport til miljøkonsekvensrapport.
• (9) Wyatt, R. (2008). Joint Industry Programme on Sound and Marine Life - Review of Existing Data on Underwater Sounds Produced by the Oil and Gas Industry.
• (10) [postnr by], Marine Mammal Noise Exposure Criteria: Updated Scientific Recommendations for Residual Hearing. Aquatic Mammals 45(2), 125-232, DOI
• (11) [postnr by] DCE, Input to revision of guidelines regarding underwater noise from oil and gas activities - effects on marine mammals and miti- gation measures
• (12) [postnr by]. Data hentet på interettet https:// miljoedata.miljoeportal.dk/
• (13) [postnr by], Esben Terp Fjederholt, Julie Dahl Møller, Hans J. Baagøe, Jesper Bladt og Christian Kjær 2024. Opdatering af: Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV.
• (14) Robert J. Dooling et al (2007): The effects of Higtway Noise on Birds Environmental BioAcoustics LLC Rockville, MD 20853 The California Department og Transportation Division of Envirnmental Analysis 1129 N street.
• (15) McCaruley, R.D and Salgado Kent, C.P (2008):

Pile driving underwater noise asseesment, proposed Bell Bay pulp mil wharf development, Report prepa- red for Dunns Limited. June 2008.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

50 BILAG 1 Behov for bådpladser for Bjørnø beboere [navn]: 2 både, der lå ved m[navn]n i weekenden, den største båd lå lige ved siden af færgelejet, hvor der er mest læ. Den ligger der kun i roligt vejr. De har bådplads i Faaborg til den.

[navn]:

2 både, en ligger på svaj på østlige side af m[navn]n. Vi havde før en båd-plads ved m[navn]n, men opgav det, ville ikke have skader på bådene.

[navn]:

1 sejlbåd. Hvis en ny læm[navn] bygges, vil de have deres båd liggende der.

[navn]:

1 sejlbåd. Den ligger for tiden i Dyreborg. Hvis en ny læm[navn] bygges, vil han have båden liggende ved Bjørnø m[navn].

[navn]

Flytter snart til Bjørnø, de overtager afdøde fars gård. De har 1 båd, som de har haft liggende på svaj. De vil sandsynligvis også benytte en ny læm[navn].

[navn]

Flytter også i fremtiden adresse til Bjørnø og bosæt- ter sig. Han har en båd på svaj i den østlige ende af øen og vil gerne have en plads ved en ny læm[navn]. Han ejer to matrikler med hus og gård. I alt er der tale om 8 både lige nu. [navn] forventer, at de nye tilflyttere til øko-landbruget vil komme til at eje 10 både, så der på Bjørnø i fremtiden vil være 18 både hjemmehø- rende på Bjørnø.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

51 BILAG 2 Anlæg på søkort med koordinater Punkt

• y 1 579.890,03 6.103.061,26 2 579.919,60 6.103.054,73 3 579.919,60 6.103.043,46 4 579.900,15 6.103.039,21 5 579.877,12 6.103.018,31 6 579.907,11 6.102.990,64 7 579.949,13 6.103.009,73 8 579.943,13 6.103.002,33 8a 579.943,83 6.102.998,27 9 579.923,35 6.102.977,64 10 579.906,69 6.102.968,66 11 579.881,70 6.102.930,93 12 579.898,19 6.102.977,15 13 579.809,49 6.102.964,25 14 579.854,80 6.102.983,29 15 579.879,74 6.102.992,83 16 579.864,39 6.103.008,34 17 579.852,63 6.103.015,53 18 579.852,95 6.103.028,93 19 579.873,43 6.102.937,46 20 579.858,33 6.102.945,73 Koordinater i UTM Zone 32 Euref89

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

Bilag 3 Adgangsforhold og sejladssikkerhed ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 1 af 13 Vurdering af sejladssikkerheden – Version 5.0 (JANUAR 2024) VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS Jf. bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande (Generel information på Søfartsstyrelsens hjemmeside (link)) Planlægningsfasen Screening Indledende foretager bygherre dennes rådgiver eller totalentreprenør en screening af det forestående projekt. Ved større projekter (havmølleparker, større havnebyggerier, vej- /jernbanebroer osv.) kontaktes Søfartsstyrelsen for afklaring af dokumentation og evt. risikoanalyse mv. Screeningen skal indeholde en beskrivelse af aktiviteten og det berørte område/farvand (eks. geotekniske boringer ved X-købing Havn eller i X-bælt).

Kort beskrivelse af arbejdet:

Der sker en udvidelse af Bjørnø Havn til kunne rumme 21-26 lystbåde. Der etableres i den forbindelse ca. 100 m ny m[navn]. Eksisterende m[navn] og adgangsvej til færgeleje hæves og beskyttes med stensætning og højvandsmur. Denne screening samt, hvis udfyldt, ”del 1” vedlægges udbudsmateriale eller meddeles den udførende entreprenør på anden vis. Udførelse af en aktivitet forudsætter, at tilladelsesgivende myndighed har godkendt denne.

Foregår aktiviteten nær nogle af disse områder?

Hvis aktiviteten foregår i en havns søområde, skal havnemyndigheden inddrages. (Hvis et eller flere af nedenstående vurderes at medføre forhøjet risiko, skal ”del 1” udfyldes) JA NEJ Hvis ja, medfører aktiviteten forhøjet risiko?

(se note)

Evt. argumenter eller begrundelser for ikke at udfylde ”del 1” Brofag, der kan gennemsejles

• ☐ x

Snævre løb eller sejlrender

• ☐ x

Skibstrafikruter

• ☐ x

Skibsrutesystemer, herunder trafiksepareringssystemer og

• ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 2 af 13 Vurdering af sejladssikkerheden – Version 5.0 (JANUAR 2024) dybvandsruter mm.

Havneløb

• Ved anlægsarbejdes skal det planlægges således af uddybingsfartøjer og evt. aflæsnings af sten i nærheden af indsejling for færge ikke påvirkes.

Fyrlinjer eller fyrvinkler

• ☐ x

A[..]ingsområder

• ☐ x

Forbuds- eller fareområder

(Se Forbudsområder og Bilag til Efterretninger for Søfarende - EfS A (A7))

• Inden for 200 meter af søkabler eller undersøiske rørledninger, som den ansvarlige ikke selv ejer
• Findes løsning med ledningsejer inden anlægsprojektet Lodsmødesteder
☐ x

Medfører aktiviteten hindring af den frie sejlads?

• Andre sejladskritiske steder
☐ x

Dykning

JA

NEJ

Hvis ja, følg linket for vurderingsskema for om der skal indhentes tilladelse fra Søfartsstyrelsen Foretages der dykning?

• Link Selvom der kan svares nej på ovenstående, kan aktiviteten fortsat have betydning for sejladsen i området, hvorfor information til de søfarende vil være nødvendig. Kontakt senere end 3 uger før aktiviteten forventes påbegyndt af hensyn til behørig varsling af skibsfarten.

Opmærksomheden henledes på, at forringelse af vanddybden på 0,2 m og derover altid skal

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

53 Bilag 3 Vurdering i forhold til bilag 5 og 6 i miljøvurderingsloven

• 1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
• a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteri- stika og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder Svar Kyst-havneviden:

Projektets karakteristika er en etablering af en eksi- sterende ca. 100 m ny m[navn], etablering af flydebroer på pæle (til 23-26 både) og uddybning af havnebas- sin. Forhøjelse af eksisterende m[navn] med etablering af stenskastning ved sydøstm[navn]. For nærmere beskrivelse og tegninger se afsnit 3 i dette dokument

b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geogra- fiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet.

Svar Kyst-havneviden:

Ligger i 3 km afstand nærmeste Natura 2000 område o og berører ikke §3 beskyttet natur efter naturbe- skyttelsesloven. Der er ikke registreret bilag lV arter. Der er foretaget en væsentlighedsvurdering af påvirk- ninger af bevaringsmålsætningerne for udpegnings- grundlaget for nærmeste Natura 2000 områder og bilag lV arter. Det vurderes, at det kan afvises, at der sker væsentlige påvirkninger af bevaringsmålsætnin- gerne for udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000 områder samt for bilag lV arter.

2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.

Svar Kyst-havneviden

Der kan være en mindre støjforstyrrelse af dyr og me- nesker ved ramning af pæle. Af hensyn til fugles yng- letide skal denne del af projektet holdes uden for den primære ynglesæson for fugle dvs uden for perioden

1. april - 15 juli. Desuden skal der benyttes soft start ved ramningen af hensyn til sæler og marsvin.

Der forventes også at påvirkes et muligt ålegræs område på ca. 9785 m² hvoraf det de 2350 m2 er en midlertidig påvirkning af anlægsprojektet, hvilket dog samlet vurderes som en ubetydelig inddragelse af ålegrænsområde som ikke foringer miljøtilstanden el- ler hindrer målopfyldelsen i forhold til vandplan samt påvirker yngle, raste eller fødeområder for fugle, fisk, sæler og marsvin. Udover ovenstående forventes, at der ikke vil være miljøaspekter, der vil være berørt i væsentlig grad af projektet.

• 3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af:
• a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant Svar fra Kyst-havneviden Der er ikke affald fra anlægget, da pæle, bro, flyde- broer er præfabrikeret samt at der ikke vil være affald ved etablering af m[navn]r og stenkastning.
• b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jord- bund, vand og biodiversitet.

Svar fra Kyst-havneviden

Resurseforbrug og arealinddragelse som følge af pro- jeket fremgår af figur nr. 13 og 14 i dette dokument Vurdering i forhold til bilag 6 i miljøvurderingsloven

• 1. Projekters karakteristika Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:
• a) hele projektets dimensioner og udformning
• b) kumulation med andre eksisterende og/eller god- kendte projekter
• c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jord- bund, vand og biodiversitet
• d) affaldsproduktion
• e) forurening og gener
• f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i over- ensstemmelse med videnskabelig viden
• g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening).

Svar Kyst-havneviden

a) Projektet karakteristika er en etablering af en eksi- sterende ca. 100 m ny m[navn], etablering af flydebroer på pæle (til 23-26 både) og uddybning af havnebas- sin. Forhøjelse af eksisterende m[navn] med etablering af stenskastning ved sydøstm[navn].

For nærmere beskrivelse og tegninger se afsnit 3 i dette dokument

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

54

• b) Udvidelsen med Bjørnø havn er en mindre ud- videlse af havnen og vil kun marginalt bidrage til kumulativ effekt. Projekt vurderes kun at bidrage til en lille kumulativ effekt på landskabet og miljøet ved Fåborg Fjord
• c) Resurseforbrug og arealinddragelse som følge af projeket fremgår af figur nr. 13 og 14 i dette dokument
• d) Der er ikke affald fra anlægget, da pæle, bro, flyde- broer er præfabrikeret samt at der ikke vil være affald etablering af m[navn]r og stenkastning
• f) Der vurderes ikke risiko for større ulykker og/eller katastrofer, da det drejer sig om et lille projekt. Der skal dog være en koordinering af pramme og uddyb- ningsfartøjer i forhold til færgetrafikken.
• g) Der vurderes ikke risko for folks sundhed, da der ikke er affald fra projektet og udledningen fra en gra- vemaskine ved anlægsprojekt ikke udgør en risiko for menneskers sundhed.
• 2. Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områ- der, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:
• a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse
• b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarea- ler, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund
• c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærk- somhed på følgende områder:
• i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger ii) kystområder og havmiljøet iii) bjerg- og skovområder iv) naturreservater og -parker
• v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af med- lemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes — at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet vii) tætbefolkede områder viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning.

Svar fra Kyst-havneviden

• a) Arealinddragelse som følge af projeket fremgår af figur nr. 13 i dette dokument. b)Havbunden består af sandbund. Der vurderes, at der kan forekomme ålegræs eller anden vegetation ud fra observationsdata i nærheden (hentet i miljø- data, miljøportalen).
• c) Anlægsområdet er ikke beliggende i udpeget Natura 2000 og §3 områder. Det vurderes, at projek- tet ikke vil påvirke bevaresmålsætninger for udpeg- ningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000 områder samt bilag lV-arter.

Anlægget vurderes ikke at påvirke miljøkvalitetnormer

(vandrammedirektivet) eller i det hele taget påvirke flora og fauna i det marine miljø. Anlægget vurderes ikke at påvirke tæt befolkede områder.

• 3. Arten af og kendetegn ved den potentielle ind- virkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projek- tets indvirkning på de i § 20, stk. 4, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:
• a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige ud- strækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt)
• b) indvirkningens art
• c) indvirkningens grænseoverskridende karakter
• d) indvirkningens intensitet og kompleksitet
• e) indvirkningens sandsynlighed
• f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet
• g) kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller god- kendte projekter
• h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne.

Svar Kyst-havneviden

a) Påvirkning anlægsfasen:

Udgravning til m[navn]r og uddybning (sedimentspred- ning fra spild). Støj fra ramning af pæle og almindeligt anlægsarbejde.

Påvirkning driftsfasen

Sediment fra oprensning af indløb til havn.

b).

Anlægsfase

Støj fra ramning og almindeligt anlægarbejde (støj fra gravko) på mennesker og arter på udpegningsgrund- laget for Natura 2000 og bilag lV arter, se vurdering i afsnit 4 i dette dokument.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

55 Driftsfase Påvirkning af ålegræs som følge af oprensning af havneindløb (sedimentspild)

• c) Projektet har ikke grænseoverskridende karakter, da det er et lokalt projekt i Fåborg Fjord/Fåborg-Midtfyns Kommune
• d) Påvirkningen af ramning vil være intensitiv mens det står på. Vurderingen af påvirkningen på arter og mennesker er kompleks. Det vurderes ud fra litteratur mm at der ikke er en væsentlig påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget jf afsnit nr. 1 i dette dokument.

Menneskelig forstyrrelse af beboere i nærheden af haven og evt. vinterbadere vurderes ikke at være intensitiv og kompleks

e) Sandsynligheden for en kortvarig forstyrrelse af støj som følge af ramning af pæle af mennesker er høj, sandsynligheden for påvirkning af arter på udpeg- ningsgrundlaget vurderes ikke som væsentligt.

Sandsynligheden for påvirkning af ålegræs vurderes til at være høj og på 7435 m2 vurderes påvirkningen at være permanent hvis anlægget etableres.

f) Påvirkningen af ramning af pæle vi tage en til to uger og vurderes ikke at have nogle væsentlige påvirkninger.

• g) Udvidelsen med Bjørnø havn en mindre udvidelse af havnen og vil kun marginalt bidrage til kumulativ effekt. Projekt vurderes kun at bidrage til en lille kumulativ effekt på landskabet og miljøet ved Fåborg Fjord
• h) Ved at orientere naboer om tidsrummet for ramning af pæle samt kun at arbejde i almindelig arbejdstid vil man kunne begrænse evt. negative påvirkninger af støj.

Desuden vil det anbefales at der stilles krav om ”soft start” ved ramning i forhold til påvirkning af marsvin og sæler.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

56 Bilag 4 Svar i forhold til Kystdirektoratets administrations- grundlag for bade-bådebroer I forhold til punkter der ikke svares på henvises der til tekst i dette dokument hvor der svares på spørgsmålene Formål:

• Begrundelse for ønske om en lystbådehavn det pågældende sted.
• Beskrivelse af behovet for havnen, herunder en turistpolitisk redegørelse og eventuel venteliste.
• Angivelse af alternativer, der findes der i dag, hvis projektet ikke realiseres.

Beskrivelse af projektet:

• Beskrivelse af havnen, herunder alle delanlæg og -aktiviteter, med dimensioner. Ved ansøgning om uddybning og opfyldning, henvises til 5.2.2. og 5.2.4.
• Beskrivelse af materialevalg.
• Beskrivelser af arbejdsmetoder.
• Beskrivelser af forstyrrelser i anlægsfasen, herunder brug af eventuelle afværgeforanstaltninger.
• Beskrivelse af forventet anlægsperiode.
• Beskrivelse af antal bådpladser. Ved udvidelse af en eksisterende havn skal antallet af bådpladser både før og efter udvidelsen beskrives.

Lokalitet:

• Den nøjagtige position for havnen angives i geogra- fiske koordinater angivet i grader, minutter og decimaler af minutter, i datum WGS 84 med 3 decimaler.
• Beskrivelse af den nuværende brug af projektområdet.
• Visualiseringer af det kommende anlæg.
• Redegørelse for miljøfremmede stoffer i projektområdet.
• Angivelse af afstand til nærmeste Natura 2000-om- råde og/eller der er forekomst af bilag IV arter.
• Redegørelse for den forventede aktivitet i området som følge af havnen.
• Beskrivelse af adgangsforhold til havnen.

Svar

Pt. er adgangsvej til m[navn] og derved kommende havn den eneste asfaltede vej på Bjørnø.

• Beskrivelse af havnens forventede påvirkning af bølge- og strømforhold.

Svar

Da udvidelsen ligger i læsiden af eksisterede m[navn] vurderes der ikke yderligere påvirkninger nedstøms af anlægget. Ved at man laver en opfyldning sydøst for havnen med oprenset sand fra uddybningen af havnen undgår man, at der opstår et område med meget stillestående vand og tangansamlinger.

• Beskrivelse af mulige påvirkninger på ky- stens udvikling, herunder brug af eventuelle afværgeforanstaltninger.
• Angivelse af forslag til alternative placeringer.

Svar

I idefasen blev der lavet to alternativer udover det valgte alternativ.

A) En løsning nordøst for m[navn]n

B) En større lystbåde havn nordvest for m[navn]n

Alternativ A blev fravalgt da det ville have en negativ påvirkning af badestranden nordøst for eksisterende m[navn], samt vurderes at have en større risiko for kol- lision med færge og lystbåde.

Alternativ B blev fravalgt

• Der skal foretages en kortlægning af den pågæl- dende bundfauna og vegetation i området. Dette vil dog afhænge af omfanget af anlægsarbejderne, samt områdets eventuelle udpegningsgrundlag.

Svar

Der er data af vegetation mm i nærheden af havne- område samt data fra udtagning af sediment i selve havneområdet, der vurderes til at være tilstrækkeligt til at kunne foretage væsentlighedsvurderingen i dette dokument.

• Beskrivelse af eventuelle andre projekter i området.

Overvejelser om nedestående forhold bør indgå i valg af lokalitet:

• Havnen må ikke anlægges inden for et restrikti- onsområde, f. eks. reservater, skydeområder mv.

Officielle danske søkort kan vejlede nærmere om restriktionsområder i danske farvande.

Svar

Nyt havneområde ligger ikke i et restriktionsområde.

• Havnen skal placeres, så det ikke er til hinder eller gene for allerede etablerede anlæg, såsom broer og fortøjningsanlæg mv. Der skal tages hensyn til afstand til andre anlæg Svar Den ansøgte løsning til havneudvidelsen indarbejder eksisterende bådpladser Havnen skal placeres, så det ikke er til hinder eller gene for allerede etablerede anlæg,

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

57 såsom broer og fortøjningsanlæg mv. Der skal tages hensyn til afstand til andre anlæg og aktivite- ter, herunder overholdelse af afstandsrestriktioner. Placering af havne må således ikke ske inden for en 200 m radius af kabel- og rørledninger uden sam- tykke fra kabel- eller ledningsejeren.

• Havnen må ikke være til gene for sejlads eller sejladssikkerhed. Ved valg af lokalitet skal der tages hensyn til sejlruter (herunder hurtigfærger), alminde- lig skibstrafik og trafiksepareringssystemer. Ønskes havnen placeret i områder med megen sejlads, må det forventes at der skal udarbejde en sejladssikker- hedsmæssig risikovurdering.
• Havnen skal placeres, så den er til mindst mulig gene for den rekreative benyttelse af søterritoriet, herunder roning, svømning etc.
• Havnen skal placeres, så det er til mindst mulig gene for erhvervsfiskeriet. Medfører havnen tab for erhvervsfiskeriet, skal der ydes erstatning for den mistede indtjening jf. fiskeriloven.
• Havnen må ikke anlægges i marinarkæologiske områder uden samtykke fra Kulturstyrelsen.
• Såfremt havnen ønskes anlagt i eller i umiddelbar nærhed af et Natura 2000-område og/eller der er forekomst af bilag IV arter, må der forventes krav om udarbejdelse af en konsekvensvurdering. Krav om konsekvensvurdering vil blive afgjort ud fra en ko[..]et vurdering (screening) af, om det ansøgte projekt vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og/eller bilag IV arter væsentligt.
• Nye lystbådehavne må ikke placeres i det åbne kystlandskab.

Fora[..]ing og afmærkning:

• Fora[..]ing af faste anlæg skal belyses og dokumenteres.
• Afmærkning skal godkendes af Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte krav til yderligere afmærkning efter et individuelt skøn.

Økonomiske forhold:

• Redegørelse for, hvad det skønnes at koste, så- fremt havnens skal fjernes.

Det må forventes at tage max 50 arbejdsdag at fjerne anlægget og en omkostning skønsmæssigt på imel- lem 1 - 1,2 mio kr.

• Redegørelse for ansøgers økonomiske forhold, herunder forretningsplan.

Projektet forventes at koste ca. 15 mio kr. plus moms hvorat det er tænkt at ca. 6 mio kr. betales af Fåborg Midtfyns Kommune. Resten af midlerne skal søges via fonde. Der forventes at skulle etableres et bådelag efter- følgende. Ud fra priser på omkringligende havne på fastliggere og gæstesejler vurderes der år- ligt at kunne være en årlig indtægt på 250.000 - 300.000 kr, hvilket vil kunne dække de økonomiske vedligeholdsesudgifter.

• Det må forventes, at der vil blive stillet krav om øko- nomisk sikkerhedsstillelse i en eventuel tilladelse

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

58

M8



   Analyse af sediment fra Bjørnø havn 2022

Notat 0013-2022

[navn]

Analyse af sediment fra Bjørnø havn 2022

2

Indhold

Indledning............................................................................................................................................. 3 Feltarbejde............................................................................................................................................ 3 Resultat................................................................................................................................................. 5 Analyser............................................................................................................................................ 5 Beskrivelse af kajakkernerne............................................................................................................ 6 Bilag 1 Fotos af kajakkernerne.............................................................................................................. 7 Kornstørrelsesfordeling........................................................................................................................ 8 Analyse ark fra laboratoriet.................................................................................................................. 9

  Dato: 28-03-2021

BioApp.DK

[adresse]

E-mail: [email]

Notat

Udarbejdet for:

A1 Consult A/S

[adresse]

DK-[postnr by] NV.

Att.: [navn]

Bilag 4 Prøver af sediment

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

59

Analyse af sediment fra Bjørnø havn 2022

3 Indledning I forbindelse med oprensning af Bjørnø havn er der udtaget og analyseret en miljøprøve.

Feltarbejde

Der blev den 5. marts 2022 udtaget 1 miljøprøve, bestående af 6 kajakkerner. Kajakkernerne var uforstyrrede således en eventuel lagdeling kunne identificeres. Længden af kajakkernerne var alle indenfor intervallet fra 50 til 68 cm. De øverste 30 cm af de fem kerner fra hvert område blev sammenblandet til de respektive miljøprøver. De eksakte positioner for de enkelte kajak-kerner er præsenteret i tabel 1 og vist på figur 1. TABEL 1. POSITIONER FOR DE 6 STATIONER, HVOR DER BLEV UDTAGET KAJAKPRØVER.

Kajakkerne

X_WGS84 (Grad. deci)

Y_WGS84 (Grad. deci)

LONGITUDE_UTM32 LATITUDE_UTM32

B1 10,[telefon],067568 579937,0 6103026,3 B2 10,[telefon],067555 579928,2 6103024,7 B3 10,[telefon],067738 579925,8 6103045,0 B4 10,[telefon],067668 579949,2 6103037,6 B5 10,[telefon],067597 579958,4 6103029,9 B6 10,[telefon],067473 579955,8 6103016,1

Analyse af sediment fra Bjørnø havn 2022

4

FIGUR 1. KORTET VISER DE POSITIONER, HVOR KAJAKPRØVERNE BLEV UDTAGET.

Miljøprøven blev sendt til ALS Denmark (Akkrediteret til analyserne), og analyseret for kobber, kviksølv, nikkel, Zink, cadmium, arsen, bly, chrom, TBT (Tributyltin), Summen af 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren samt tørstof og glødetab.



December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø Analyse af sediment fra Bjørnø havn 2022

5 Resultat ƒŽ›•‡” I henhold til klapvejledningen klassificeres sediment i 3 klasser, A, B eller C. Miljøprøven udtaget i Bjørnø Havn 2022, har alene elementer med værdier under nedre aktionsniveau. Det betyder at havbundsmaterialet fra område B1 kan klassificeres som Klasse A og umiddelbar bør at kunnen klappes på klapplads.

Stof

B1

• ☐ Detektions-
• ☐ grænse
• ☐ Enhed

Tørstof

67,6 0,05 % Glødetab af tørstof 1,3 0,1 % ts Arsen (As) 2,2 2 mg/kg ts.

Bly (Pb)

3,2 2 mg/kg ts.

Kadmium (Cd)

0,14 0,05 mg/kg ts.

Krom (Cr)

4,3 1 mg/kg ts.

Kobber (Cu)

11 3 mg/kg ts. Kviksølv (Hg) <0,01 0,01 mg/kg ts.

Nikkel (Ni)

2,9 1 mg/kg ts.

Zink (Zn)

18 1 mg/kg ts.

TBT-Sn

1,1 1 µg/kg ts.

TBT

2,74 2,44 mg/kg ts.

PAH (sum)

1,1 mg/kg ts TABEL 2. RESULTATET AF ANALYSERNE FOR MILJØPRØVER FRA BJØRNØ HAVN. *Summen af de følgende 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren.

Stof

Nedre aktionsniveau (TS)

Øvre aktionsniveau (TS)

Arsen (As) mg/kg

20 60 Bly (Pb) mg/kg 40 200 Kadmium (Cd) mg/kg 0,4 2,5 Krom (Cr) mg/kg 50 270 Kobber (Cu) mg/kg 20 90 200 kg/år/havn Kviksølv (Hg) mg/kg 0,25 1 Nikkel (Ni) mg/kg 30 60 Zink (Zn) mg/kg 130 500 TBT µg/kg 7 200 1 kg/år/havn PAH (sum) mg/kg 3 30 TABEL 3. ØVRE OG NEDRE AKTIONSNIVEAUER (FRA KLAPVEJLEDNINGEN).

Analyse af sediment fra Bjørnø havn 2022

6 ‡•”‹˜‡Ž•‡ƒˆƒŒƒ‡”‡”‡Ǥ TABEL 4. BESKRIVELSE AF SEDIMENTKERNERNE UMIDDELBAR EFTER UDTAGNING.

Miljø-prøve

Kajak- prøve Dybde (m) Kerne dybde(cm) Lugt Beskrivelse BMK B1 1 1,8 50 Ingen 0-20cm fint sand, 20-30 cm mørkt sand, 30-50 cm lyst sand/silt.

• 2 2,1 56 Ingen 0-10 cm fint sand, 10-56 cm mørkt fint sand.
• 3 2,8 66 Ingen 0-6 lyst fint sand/silt 6-24 cm lyst fint sand, 24-39 cm lyst fin sand/silt, 39-66 mørk sand/silt.
• 4 2,9 50 Ingen 0-20 mærk fin sand/silt og DOM, 20-30 cm gråt fint sand, 30-50 mørk sand/silt.
• 5 2,8 50 Ingen 0-2 lyst fint sand, 22-50 cm mørk fin sand/silt.

Søstjerne og ålegræs rester på toppen 6 2,9 68 Ingen 0-20 lyst fin sand/silt, 20-25 cm mørk sand, 25-50 cm mørk fin sand. -

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

61

Bilag 1 Fotos af kajakkernerne.

B1

Kornstørrelsesfordeling

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

62 Sample label: 56817/22 Lab. ID: 001 Total weight of sample: [g]

49.91 q < 0.002 mm [%]
0.03 q 0.002-0.004 mm [%]
0.27 q 0.004-0.008 mm [%]
0.81 q 0.008-0.016 mm [%]
1.53 q 0.016-0.032 mm [%]
2.18 q 0.032-0.063 mm [%]
2.08 q < 0.063 mm [%]
6.91 q 0.063-0.125 mm [%]
4.54 q 0.125-0.250 mm [%]
82.60 q 0.250-0.500 mm [%]
3.31 q 0.500-1.000 mm [%]
1.30 q 1.000-2.000 mm [%]
0.50 q 2.000-4.000 mm [%]
0.84 q 4.000-8.000 mm [%]
0.00 q 8.000-16.000 mm [%]
0.00 q 16.00-31.50 mm [%]
0.00 q 31.50-63.00 mm [%]
0.00 q > 63.00 mm [%]
0.00 Q < 0,002 mm [%]
0.03 Q < 0.004 mm [%]
0.31 Q < 0.008 mm [%]
1.11 Q < 0.016 mm [%]
2.65 Q < 0.032 mm [%]
4.83 Q < 0.063 mm [%]
6.91 Q < 0.125 mm [%]
11.45 Q < 0.250 mm [%]
94.05 Q < 0.500 mm [%]
97.36 Q < 1.000 mm [%]
98.66 Q < 2.000 mm [%]
99.16 Q < 4.000 mm [%] 100.00 Q < 8.000 mm [%] 100.00 Q < 16.00 mm [%] 100.00 Q < 31.50 mm [%] 100.00 Q < 63.000 mm [%] 100.00 q -fraction percentage part, Q - fraction cumulative part.

Test specification, deviations, additions to or exclusions from the test specification: Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR2223313 R E S U L T S O F G R A I N S I Z E A N A L Y S I S Test method specification: CZ_SOP_D06_07_120 Grain size analysis using the wet sieve analysis using laser diffraction (fraction from 2 µm to 63 mm). Fractions > 63 mm, 31.5-63 mm, 16-31.5 mm, 8-16 mm, 4-8 mm, 2-4 mm, 1-2 mm, 0.5-1 mm, 0.25-0.50 mm, 0.125-0.25 mm and 0.063-0.125 mm were determined by wet sieving method, other fractions were determined from the fraction "<0.063 mm" by laser particle size analyzer using liquid dispersion mode.

Right Solutions • Right Partner

Page 1 from 2 www.alsglobal.eu

Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR2223313 R E S U L T S O F G R A I N S I Z E A N A L Y S I S 0.00 10.00 20.00 30.00 40.00 50.00 60.00 70.00 80.00

90.00 100.00 0 0.002 0.004 0.008 0.016 0.032 0.063 0.125 0.25
0.5 1 2 4 8 16
31.5 63 [ % ] grain size [mm] B1 clay silt (dust) gravel sand Right Solutions • Right Partner Page 2 from 2 www.alsglobal.eu

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

63

Analyse ark fra laboratoriet

Prøvenr.:

56817/22 Prøve ID: B1 Kommentar *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold

67.6 % DS 204:[postnr by] af tørstof
1.3 % af TS DS 204:[postnr by], As
2.2 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Pb
3.2 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cd
0.14 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by] (total), Cr
4.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cu 11 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Hg <0.010 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175- 1:[postnr by], Ni
2.9 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Zn 18 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:2016 PAH'er, 9 stoffer
• REFLAB 4:[postnr by] 0.096 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 0.041 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
0.30 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
0.21 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen 0.094 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
0.10 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren
0.11 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren 0.075 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen 0.075 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp. #
1.1 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] *2 Se bilag
• ISO 11277:[postnr by], TBT
• SS-EN ISO 23161:[postnr by], TBT-Sn *3
1.1 µg Sn/kg TS SS-EN ISO 23161:2018 + beregning Tributyltin-cation (TBT) *3
2.74 µg/kg TS SS-EN ISO 23161:[postnr by]:

P0183 Lokalitet:

Bjørnø Havn

Udtaget:

05-03-[postnr by]:

Jord

Prøvetager:

BioApp/Maks

Kunde:

BioApp.dk ApS, [adresse], [postnr by], Att. [navn] Udskrevet:

25-03-[postnr by]:

1 Modtaget:

11-03-[postnr by]: 11-03-2022 -

25-03-[postnr by].:

706901 [adresse] [postnr by].: BioApp.dk ApS Kommentar *1 Ingen kommentar *2 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 side 1 af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

64 *3 Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030 [navn] side 2 af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

65

Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]

Projektforudsætninger

Sagsnr. 22.041 Dok. navn Projektforudsætninger Dato 2023.11.21 Rev. A Rev. Dato 2023.11.29 Udarbejdet [..] Kontrol ES Godkendt [..]

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK

Side 2 af 13

Indhold

1. Projektorientering................................................................... 4
1.1. Idéfasen............................................................................. 4
1.2. Skitsefasen......................................................................... 4
1.3. Detailfasen......................................................................... 4
2. Funktionskrav......................................................................... 4
2.1. Levetid............................................................................... 4
2.2. Nyttelaster.......................................................................... 4
2.3. Naturlaster......................................................................... 4
2.4. Designvanddybder............................................................... 4
2.5. Stenkastninger og m[navn]r....................................................... 5
2.6. Trafikbelastning................................................................... 5
2.7. Afvanding og kloak.............................................................. 5
2.8. Geometri og udformning....................................................... 5
3. Stedlige forhold...................................................................... 5
3.1. Geotekniske forhold............................................................. 5 3.1.1.

Geotekniske parametre til dimensionering........................ 5

3.2. Strømforhold....................................................................... 7
3.3. Vandstand.......................................................................... 7
3.4. Pejlinger............................................................................. 8
3.5. Nivellement......................................................................... 8
3.6. Vindforhold......................................................................... 8
3.7. Bølgeforhold........................................................................ 8
3.8. Korrosion............................................................................ 9
3.9. Kystteknik.......................................................................... 9
3.10. Eksisterende konstruktioner.................................................. 9
4. Projekteringsgrundlag.............................................................. 9
4.1. Konsekvensklasse................................................................ 9
4.2. Referencesystemer.............................................................. 9
4.3. Grænsetilstande................................................................. 10
4.4. Materialer.......................................................................... 10 4.4.1.

Beton......................................................................... 10 4.4.2. Stål............................................................................ 10

4.5. Lastkombinationer og partialkoefficienter............................... 10 4.5.1.

Lastkombinationer....................................................... 10

4.5.2.

Betonkonstruktioner..................................................... 11

4.5.3.

Stålkonstruktioner....................................................... 11

4.5.4.

Geoteknik................................................................... 11

5. Referencer............................................................................ 11
5.1. Formelt projekteringsgrundlag.............................................. 11 Bilag 5 Projetforudsætninger

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

66

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK

Side 3 af 13

5.2. Supplerende projekteringsgrundlag....................................... 13
5.3. Øvrige projektforudsætninger............................................... 13

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK

Side 4 af 13

Projektorientering

Bjørnøbeboerne og Faaborg-Midtfyn Kommune har på baggrund af fase 1, idéfasen, valgt at arbejde videre med løsningsforslag A. Løsningsforslaget indeholder etableringen af en ny minimeret havn på den vestlige side af det eksisterende m[navn]/færgeleje. I nærværende skitseprojekt (fase 2) ko[..]e- tiseres dette løsningsforslag og nøgleelementer skitseprojekteres. Nærvæ- rende projektforudsætninger er udarbejdet som grundlag for beregningerne..

Idéfasen

Er udført..

Skitsefasen

Udarbejdelse af skitseprojekt på løsningsforslag A fra idéfasen..

Detailfasen

Udarbejdelse af detailprojekt efter myndighedsgodkendelse. Funktionskrav.

Levetid

Der anvendes følgende levetider:

Tabel 1 - Levetid Konstruktioner Levetid [år] Flydebroer 50 (2073) Bølgebryder/m[navn]r 50 (2073) Eksisterende konstruktioner, min. restlevetid Ikke vurderet* *Færgeleje min. 2069..

Nyttelaster

Der anvendes følgende nyttelaster:

Tabel 2 - Nyttelaster Eksist. m[navn]/vej 10 kN Broer (q, Q) 2,5 kN m2, 2 kN.

Naturlaster

Der anvendes følgende naturlaster:

Tabel 3 - Naturlaster Bropullerter 1,5 ton Broer, Naturlast fra is (tvær- belastning)* Fastsættes i detail- projekt Broer, Naturlast fra bølger på broen Fastsættes i detail- projekt * Det er ikke muligt at eftervise pæle for løft fra is..

Designvanddybder

De eksisterende forhold er ikke pejlet. Der er udført stagepejling omkring færgelejet ifm. renoveringen 2019/2020. Disse angiver vanddybder på 1 m eller mindre. Det nye havnebassin designes ud fra en vanddybde på 1,5 á 3,0 m. Ved dimensionering af pæle, antages en overdybde på 0,5m jf. EC7.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK Side 5 af 13.

Stenkastninger og m[navn]r

Det er følgende krav til stenkastninger og m[navn]r:

Tabel 4 - Dæksten Acceptabelt skadeniveau dæksten, Sd 2,0 Permeabilitetskoefficient (Van der Meer), P 0,1 Krav til overskyl (EurOtop 20187) 10-20* l/m/s *Sikkerhedskriterie for personer opholdende på havnen.

Trafikbelastning

Bagarealet/adgangsvej på m[navn] belægges med asfalt/grus/BBS og dimensi- oneres ud fra trafikklasse 2, svarende til at området belastes af 1 - 75 last- biler pr. dag..

Afvanding og kloak

Ikke relevant..

Geometri og udformning

Tabel 5 – Nyt havneområde Broer Tunge flydebroer Plads til 25-35 både primært min- dre motorbåde med også enkelte større. Koter for broer +0,5 (DVR90) Fribord Adgangsvej på m[navn] og færgeleje Hæves til +2,2 (DVR90) og afslut- tes med asfalt/betondæk. Kant mod stenkastninger udføres med betonstøttemur. Koter for eksist. m[navn]/færgeleje +1,3 (DVR90) Kote for bølgebryder/læm[navn], mod vest +2,5 (DVR90) Kote for stenkastninger langs eksist. m[navn] mod øst +2,2 (DVR90) Bølgebryder/læm[navn] Sten Indsejlingsbredde Min. 10 m Tabel 6 - Aptering Aptering Kommentar Pullerter Bropullerter på fenderliste, 1,5 ton Redningsstiger 2-3 stk.

Agterpæle

Træ, greenheart Handicaptrappe til badning 1 stk.

Badezone

Indkredset af bøjer og flydetov

Vandudtag

4 stk.

El-udtag

4 stk. med fire udtag i hver

Indsejling

Afviserpæle op mod m[navn]r

Stedlige forhold. Geotekniske forhold.1. Geotekniske parametre til dimensionering De geotekniske beregningsparametre er opstillet ud fra de geotekniske rap- porter: Geoteknisk undersøgelsesrapport, 16. maj 2019, Franck Geoteknik.

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK Side 6 af 13 Figur 1 - Placering af boringer Tabel 7 - Geotekniske beregningsparametre baseret på (Franck Geo 2019) Jordart Rum- vægt Aktiv side Passiv side B01 – B03 𝛾𝛾𝛾𝛾′ ⁄ 𝑘𝑘𝑘𝑘𝑚𝑚3 ⁄ 𝑐𝑐𝑐𝑐, 𝑘𝑘 𝑘𝑘𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑐𝑐′𝑘𝑘 𝑘𝑘𝑘𝑘𝑘𝑘 𝜑𝜑′𝑘𝑘 °
☐ 𝑐𝑐𝑐𝑐, 𝑘𝑘
☐ 𝑘𝑘𝑘𝑘𝑘𝑘
☐ 𝑐𝑐′𝑘𝑘
☐ 𝑘𝑘𝑘𝑘𝑘𝑘

𝜑𝜑′𝑘𝑘 ° Søsten, Re 17/17 -

• 38 -
• 38 Sand, Pg 16/7 -
• 35
☐ -
• 35 Tørv, Pg 14/5 50 0 25
☐ 50

0 25 Silt, Sg 18/8 110-260 0 33

• ☐ 110-260

0 33 Sand, Sg 18/8 -

• 35
☐ -
• 35 Ler, Sg 19/9 70-200 0 30
☐ 70-200
☐ 7-20

30 Moræneler, Gc 21/11 150-300 0 32

• ☐ 150-300
• ☐ 15-20

32 Sand, Gc 18/8 -

• 37
☐ -
• 37 Silt, Gc 18/8 110-200 0 34
☐ 110-200

0 34 Ler, Gc 19/9 100-230 0 31

• ☐ 100-230
• ☐ 10-20

31 Følgende jordprofil anvendes: Boring: B01, Franck Geoteknik (2019) Kote Jordart -1,3 til -2,3 Sand, Pg -2,3 til -3,3 Sand, Sg -3,3 til -4,8 Silt, Sg -4,8 til -5,8 Sand, Sg -5,8 til -6,6 Silt, Sg -6,6 til -9,8 Ler, Sg

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK Side 7 af 13 -9,8 til -13,9 Moræneler, Gc -13,9 til -14,9 Sand, Gc -14,9 til -15,9 Moræneler, Gc -15,9 til -18,3 Silt, Gc -18,3 til -19,6 Ler, Gc Boring: B02, Franck Geoteknik (2019) Kote Jordart -1,8 til -3,8 Sand, Pg -3,8 til -5,0 Ler, Sg -5,0 til -6,8 Sand, Sg -6,8 til -8,3 Silt, Sg -8,3 til -11,4 Ler, Sg -11,4 til -14,7 Moræneler, Gc -14,7 til -18,3 Sand, Gc -18,3 til -19,6 Silt, Gc Boring: B03, Franck Geoteknik (2019) Kote Jordart -0,4 til -1,7 Sand, Pg -1,7 til -2,2 Tørv, Pg -2,2 til -3,2 Sand, Pg -3,2 til -5,1 Ler, Sg -5,1 til -5,5 Sand, Gc -5,5 til -10,9 Ler/Silt, Gc -10,9 til -12,1 Ler, Gc -12,1 til -15,1 Moræneler, Gc -15,1 til-17,6 Silt, Gc -17,6 til -19,4 Ler, Gc.

Strømforhold

Den Danske Havnelods har ikke angivet strømningsforhold. Det forventes at strømningsforholdene er af en ikke nævneværdig karakter..

Vandstand

Der benyttes en returperiode for vandstand på 50 år. Der er hentet værdier for Faaborg Havn fra Kystdirektoratets højvandsstatistikker fra 2017. Den danske havnelods giver værdier for forskel mellem middelhøjvande og mid- dellavvande på Faaborg Havn, der ligger nordvest for Bjørnø. Tabel 8 - Vandstand Højvande returperiode 50 år 1,75 m Højvande returperiode 20 år 1,66 m Havvandstigning, (2071-2100)* 0,45 m Total vandstand, 50 år 2,2 m Højvande returperiode 1 år 1,10 m Middelhøj vandstand 0,1 m Middellav vandstand 0,1 m Lav vandstand 1,0 m *Baseret på DMI klimaatlas, Mellemhøjt udledningsscenarie (SSP 2-4,5)

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK Side 8 af 13.

Pejlinger

Der er kun udført stagepejling ifm. renoveringen af færgelejet på Bjørnø i 2019. Figur 2 - Stagepejling udført i 2019.

Nivellement

Koter på eksisterende konstruktioner baseres på den danske højdemodel. Koter på færgelejet baseres på ”som udført” materialer fra renoveringen af dette. De nuværende og fremtidige koter fremgår på 110..

Vindforhold

Vindforholdene er relevante at vurdere, når der skal eftervises en stenkast- ning/m[navn] i og omkring havnen. I henhold til det fælleseuropæiske normsy- stem Eurocode, kan følgende basis vindhastighed antages. Tabel 9 - Vind Basisvindhastighed 𝑣𝑣𝑏𝑏.0 = 24 m/s DS/EN 1991-1-4 DK NA (2010,

4.2 (1)P).

Bølgeforhold

Bølgeforhold i og omkring Bjørnø fastsættes ved hjælp af fristrækberegnin- ger, hvor bølger fastsættes ud fra en kombination af længden hvorover vin- den virker, vanddybden samt den ekstreme vindhastighed for en given ret- ning. Det benyttes en returperiode for bølger på 50 år. Det er benyttet Saville/SPM-metode for beregning af effektiv fristræk, hvor det bliver taget højde for længden for fristræk og bølgens vinkel. Ved be- nyttelse af denne metode beregnes det et følgende fritstræk, der bliver det dimensionerende: Af Tabel 10 fremgår ekstreme bølgetilstande for Bjørnø Havn fordelt på vind- retninger. Tabel 10 - Ekstreme bølgetilstande for området Retn. 𝜽𝜽

• ☐ 𝒗𝒗𝒎𝒎
• ☐ 𝒉𝒉
• ☐ 𝑭𝑭𝐞𝐞𝐞𝐞𝐞𝐞
• ☐ 𝑯𝑯𝒔𝒔
• ☐ 𝑻𝑻𝒑𝒑

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK Side 9 af 13
• deg
☐ m/s
☐ m
☐ km
☐ m
☐ s

NNV

330

• ☐ 24
• ☐ -3
• ☐ 3,4
• ☐ 1,22
• ☐ 3,8

ØSØ

120

• ☐ 24
• ☐ -1 á -3
• ☐ 5,6
• ☐ 1,31
• ☐ 4,1.

Korrosion

Korrosionseksponeringen tages i regning som angivet i nedenstående tabel. Tabel 11 - Korrosion efter antal år pr. side. (mm) Eksponering 50 år Kilde Uforstyrret sand, silt og ler 0,60 EN-1993-5 (2007) Fyldsand, komprimeret 0,60 EN-1993-5 (2007) Fyldsand, ikke komprimeret 1,20 EN-1993-5 (2007) Forurenet naturlig aflejring 1,50 EN-1993-5 (2007) Aggressive naturlig aflejringer 1,75 EN-1993-5 (2007) Havvand, splashzone og lavvande* 3,75 EN-1993-5 (2007) Havvand, øvrigt 1,75 EN-1993-5 (2007) Luft 1,00 EN-1993-5 (2007) * Splash zone antages fra kote +1,5 til kote -1,0, kilde: EN-1993-5 figur 4- 1 (2007)..

Kystteknik

Jævnføre Kystdirektoratets kystatlas, så er den primære sedimenttransport fra øst mod vest. Løsningsforslagene udformes derfor således at der ikke opstår ”fælder” for sedimentet. Uagtet hvilken udformning der vælges, bør der forventes behov for løbende oprensning af indsejling og bassin.

0. Eksisterende konstruktioner A1 Consult ligger inde med tegninger for det renoverede m[navn]hoved. Øvrige konstruktionsopbygninger er ikke kendt af A1 Consult.

Placering af kendte ledninger er baseret på indhentede LER-oplysninger.

Projekteringsgrundlag

Der projekteres efter det fælleseuropæiske normkompleks "Eurocodes", med tilhørende nationale annekser..

Konsekvensklasse

Der anvendes de følgende formelle konsekvensklasse:

Tabel 12 - Konsekvensklasse Konsekvensklasse CC2, 𝐾𝐾𝐹𝐹𝐹𝐹= 1.00 (Normal) DS/EN 1990 DK NA (2021, Tabel B1) Geoteknisk kategori II (Normal) DS/EN 1997-1 DK NA (2021, K.3) Kontrolklasse Normal, 𝛾𝛾3 = 1.00 DS/EN 1990 DK NA (2021, Tabel F4).

Referencesystemer

Der anvendes de følgende referencesystemer hvor intet andet er angivet: Tabel 13 - Referencesystem Koordinatsystem System UTM32N Projektvalg Kotesystem Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90) Projektvalg

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK Side 10 af 13.

Grænsetilstande

Følgende grænsetilstande vurderes i henhold til DS/EN 1990:

• Brudgrænsetilstand (ULS) (Skitse- og detailprojekt)
• Ulykkesgrænsetilstanden (ALS) (Detailprojekt)
• Anvendelsesgrænsetilstanden (SLS) (Detailprojekt).

Materialer.1. Beton Udgangspunktet for ny beton er som angivet herunder. Tabel 14 - Betonspecifikationer Specifik tyngde 𝜸𝜸= 𝟐𝟐𝟐𝟐 𝐤𝐤𝐤𝐤/𝐦𝐦𝟑𝟑 DS/EN 1991-1-1 FU 2015 (Tabel A.1) Trykstyrke 𝑓𝑓𝑐𝑐𝑐𝑐= 40 MPa DS/EN 1992-1-1 FU 2021 (Tabel 3.1) Begyndelses elasti- citetsmodul 𝐸𝐸𝑐𝑐𝑐𝑐= 35 GPa DS/EN 1992-1-1 FU 2021 (Tabel 3.1) Styrkeklasse min. 42,5 Teknisk Ståbi (2019, Tabel 5.1) Cementtyper Lavalkali Sulfat- bestandig Teknisk Ståbi (2019, Tabel 5.1) Eksponeringsklasse XS3 DS/EN 1992-1-1 FU 2021 (Tabel 4.1) Miljøklasse Ekstra aggressiv DS/EN 1992-1-1 FU 2021 (Tabel

4.1 NA) Dæklag 𝑐𝑐𝑛𝑛𝑛𝑛𝑛𝑛= (40 + 5) mm DS/EN 1992-1-1 FU 2021 (Tabel 4.4N, 4.4.1.3 (1)P) Armering Ny tentor (Y) Designtradition Armeringsstyrke 𝑓𝑓𝑦𝑦𝑦𝑦= 550 MPa Designtradition Overflader defineres i fremtidig revision..2. Stål

Udgangspunktet for nyt stål er som specificeret herunder. Tabel 15 - Stålspecifikationer Specifik tyngde 𝛾𝛾= 78,5 kN/m3 DS/EN 1991-1-1 FU (2015, Tabel A.4) Elasticitetsmodul 𝐸𝐸= 210 GPa DS/EN 1993-1-1 FU (2020, 3.2.6 (1)) Forskydningsmodul 𝐺𝐺= 81 GPa DS/EN 1993-1-1 FU (2020, 3.2.6 (1)) Stålkvalitet S355 Design tradition Udførelsesklasse EXC2 (normal) DS/EN 1993-1-1 FU (2020, Anneks C). Lastkombinationer og partialkoefficienter.1. Lastkombinationer Lastkombinationer ved dimensionering af kajindfatningen.

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK Side 11 af 13 Tabel 16 - Lastkombinationer fastsat iht. Håndbog Vejledning til belastnings- og be- regningsgrundlag for broer, Vejdirektoratet (2017) Benævn.

Bemærkning

Tyngde

Nytte

Natur

Ulykke

ULS.01

Nyttelast dom. 1,00* 1,40 0,90

• ULS.02 Naturlast dom. 1,00* 0,56 1,50**
• SLS.01 Nyttelast dom. 1,00* 1,00 0,60
• SLS.02 Naturlast dom. 1,00* 0,40 1,00
• ALS.01 Påsejling 1,00* 0,40 0,20*** 1,00 * For tyngde til gunst regnes der med 0,9, det gælder dog som udgangs- punkt ikke for egenvægt jord. ** Der regnes 1,5 på den primære naturlast og 0,9 på øvrige. *** Nytte- og naturlast optræder ikke i samme lastkombination i ALS..2. Betonkonstruktioner

Der regnes med følgende partialkoefficienter:

Tabel 17 - Partialkoefficienter i henhold til EN 1992-1-1 DK NA (2021, Tabel 2.1Na) Element Benævn.

ULS

SLS

• ☐ ALS

Trykstyrke og E-modul i armeret beton 𝛾𝛾𝑐𝑐 1,45 1,0

• ☐ 1,0

Trækstyrke 𝛾𝛾𝑡𝑡 1,60 1,0

• ☐ 1,0

Armeringsstyrke 𝛾𝛾𝑠𝑠 1,20 1,0

• ☐ 1,0.3. Stålkonstruktioner

Der regnes med følgende partialkoefficienter:

Tabel 18 - Partialkoefficienter i henhold til EN 1993-2 DK NA (2015, 6.1(1)) Element Benævnelse ULS

• ☐ SLS
• ☐ ALS

Tværsnit 𝛾𝛾𝑀𝑀0 1,1

• ☐ 1,0
• ☐ 1,0

Søjler 𝛾𝛾𝑀𝑀1 1,2

• ☐ 1,0
• ☐ 1,0

Samlinger 𝛾𝛾𝑀𝑀2 1,35

• ☐ 1,0
• ☐ 1,0.4. Geoteknik

For jordens styrkeparametre anvendes følgende partialkoefficienter:

Tabel 19 - Partialkoefficienter i henhold til DS/EN 1997-1 DK NA (2021, Tabel A.3-1) Faktor

• ☐ ULS
• ☐ SLS
• ☐ ALS

Friktionsvinkel 𝛾𝛾𝜙𝜙

• ☐ 1,20
• ☐ 1,00
• ☐ 1,00

Effektiv kohæsion 𝛾𝛾𝑐𝑐ʹ

• ☐ 1,20
• ☐ 1,00
• ☐ 1,00

Udrænet forskydningsstyrke 𝛾𝛾𝑐𝑐𝑐𝑐

• ☐ 1,80
• ☐ 1,00
• ☐ 1,00

Rumvægt 𝛾𝛾𝛾𝛾

• ☐ 1,00
• ☐ 1,00
• ☐ 1,00

Referencer.

Formelt projekteringsgrundlag

I Tabel 20-Tabel 24 ses det overordnede normgrundlag. Der anvendes gæl- dende Eurocodes herunder gældende nationale annekser, diverse tillæg og rettelsesblade. Der anvendes erfaringsnormer i form af DS-normer idet omfang det findes nødvendigt. Tabel 20 - Eurocode 0, Projekteringsgrundlag

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK Side 12 af 13 DS/EN 1990 FU Forkortet udgave af Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner (1990) DS/EN [postnr by] for bærende konstruktioner DS/INF [postnr by] for bygningskonstruktioner DS/INF 146 Robusthed - Baggrund og principper - Information DS [postnr by] af bærende konstruktioner – Almen kontrol DS/INF [postnr by] til DS 1140 - Udførelse af bærende konstruk- tioner - Almen kontrol DS/ISO 22111 Projekteringsgrundlag for konstruktioner - Generelle krav DS/ISO 13824 Projektering af konstruktioner - Generelle principper for risikovurdering af systemer, der involverer strukturer Tabel 21 - Eurocode 1, Last DS/EN 1991 FU Forkortet udgave af Last på bærende konstruktioner (1991-1) DS/EN 1991-1- 1 Del 1-1: Generelle laster - Densiteter, egenlast og nytte- last for bygninger DS/EN 1991-1- 2 Del 1-2: Generelle laster - Brandlast DS/EN 1991-1- 3 Del 1-3: Generelle laster - Snelast DS/EN 1991-1- 4 Del 1-4: Generelle laster - Vindlast DS/EN 1991-1- 5 Del 1-5: Generelle laster - Termiske laster DS/EN 1991-1- 6 Del 1-6: Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse DS/EN 1991-1- 7 Del 1-7: Generelle laster - Ulykkeslast DS/EN 1991-2 Del 2: Trafiklast på broer DS/EN 1991-3 Del 3: Last fra kraner og maskiner DS/EN 1991-4 Del 4: Siloer og tanke DS/EN [postnr by] DK:[postnr by] DS/INF 1991-1- 2 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensi- onering af bærende konstruktioner Tabel 22 - Eurocode 2, Betonkonstruktioner DS/EN 1992 FU Forkortet udgave af Betonkonstruktioner (1992-1-1) DS/EN 1992-1-1 Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskon- struktioner DS/EN 1992-1-2 Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering DS/EN 1992-2 Del 2: Betonbroer - Dimensionerings- og detaljerings- regler DS/EN 1992-3 Del 3: Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere DS/EN 1992-4 Del 4: Dimensionering af befæstelsesdele til anvendelse i beton Tabel 23 - Eurocode 3, Stålkonstruktioner DS/EN 1993 FU Forkortet udgave af Stålkonstruktioner (1993-1-1, -1- 4, -1-8, -1-10) DS/EN 1993-1-1 Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskon- struktioner DS/EN 1993-1-2 Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

December [postnr by] til ansøgning om ny lystbådehavn Bjørnø

71

0. Projektforudsætninger, Kyst-Havneviden, Bjørnø læm[navn]_A_2_OK

Side 13 af 13

DS/EN 1993-1-3

Del 1-3: Generelle regler - Supplerende regler for kold- formede elementer … DS/EN 1993-1-4 Del 1-4: Generelle regler - Supplerende regler for rust- frit stål DS/EN 1993-1-5 Del 1-5: Pladekonstruktioner DS/EN 1993-1-6 Del 1-6: Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner DS/EN 1993-1-7 Del 1-7: Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning DS/EN 1993-1-8 Del 1-8: Samlinger DS/EN 1993-1-9 Del 1-9: Udmattelse DS/EN 1993-1-10 Del 1-10: Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesret- ningen DS/EN 1993-1-11 Del 1-11: Trækpåvirkede stålelementer DS/EN 1993-1-12 Del 1-12: Tillægsregler for udvidelse af EN 1993 op til styrkeklasse S 700 DS/EN 1993-2 Del 2: Broer DS/EN 1993-3-1 Del 3-1: Tårne, master og skorstene - Tårne og master DS/EN 1993-3-2 Del 3-2: Tårne, master og skorstene - Skorstene DS/EN 1993-4-1 Del 4-1: Siloer DS/EN 1993-4-2 Del 4-2: Tanke DS/EN 1993-4-3 Del 4-3: Rørledninger DS/EN 1993-5 Del 5: Pilotering DS/EN 1993-6 Del 6: Krankonstruktioner

Tabel 24 - Eurocode 7, Geoteknik DS/EN 1997-1 FU Forkortet udgave af Geoteknik (1997-1) DS/EN 1997-1 Del 1: Generelle regler DS/EN 1997-2 Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning.

Supplerende projekteringsgrundlag

Anvendes hvor formelt projekteringsgrundlag ikke er dækkende

BS 6349-1 (2000). Maritime structures – Part 1: Code of practice for general criteria. CEM (2002). Coastal Engineering Manual. Engineer Manual 1110-2-1100. Washington, D.C: U.S. Army Corps of Engineers. CIRIA C683 (2007). The Rock Manual: The use of rock in hydraulic engi- neering. 2. udgave. Vejdirektoratet (2017). Håndbog Vejledning til belastnings- og beregnings- grundlag for bro-er, Vejdirektoratet DS/EN 13383-1 (2003). Tilslagsmaterialer – Vandbydningsten Del 1: Speci- fikation. 2. udgave..

Øvrige projektforudsætninger

• Højvandsstatistikker (2017). Højvandsstatistikker 2017: Kystdirekto- ratet
• Den Danske Havnelods (www.danskehavnelods.dk)
• DMI Klimaatlas (www.dmi.dk)