Tilladelse til højvandsbeskyttelse ved Roholte, Faxe Kommune.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til kystbeskyttelse i form af:

• [..] [..]
• [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af COWI.

Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af kystbeskyttelse, der udføres med staten som bygherre kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 3, stk. 1 og stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 3 stk. 6, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3. En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 erstatter i overensstemmelse med reglerne herom i naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om jagt og vildtforvaltning og regler fastsat i medfør af disse love tilladelser, godkendelser m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af tilladelsen efter § 3. En tilladelse efter lovens § 3 skal indeholde oplysninger om, hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter. Denne afgørelse erstatter jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a, stk. 3 en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 (lbk. nr. 1392 af 4. oktober 2022), en dispensation ift. naturbeskyttede områder i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 jf. § 3, stk. 2, en dispensation ift. åbeskyttelseslinje, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og en dispensation ift. skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere, om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer, at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres
• • anlægget ikke vedligeholdes, hvor vedligeholdelse af et dige omfatter følgende:.1. Bekæmpelse af buske, træer, tidsler, hybenroser m.v., der forhindrer en regelmæssig vedligeholdelse af et tæt græsdække.2. Slåning eller afgræsning i vækstsæsonen, da et tæt græsdække er afgørende for digestyrken..3. Bekæmpelse af muldvarpe, ræve og andre dyr, der graver huller i diget.

• vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]) dokumentation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for de projekterede konstruktioners sikkerhed eller stabilitet. Tilladelsen forudsætter, at der er indhentet samtykke fra lodsejerne, der ejer [matrikel].

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står: ”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

• 1) Behovet for kystbeskyttelse.
• 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a.
• 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
• 4) Rekreativ udnyttelse af kysten.

• 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
• 6) Andre forhold.” I Kystdirektoratets konkrete vurdering af ansøgningen har behovet for at beskytte området og den tekniske og miljømæssige kvalitet vægtet højt. Da projektet ikke ligger direkte ud til kysten er den rekreative udnyttelse af kysten og sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten ikke blevet tillagt vægt. Endvidere har Kystdirektoratet vurderet hensynene til behovet og projektets tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet sammen med de andre hensyn i den inkluderede lovgivning.

Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablere digerne og vejhævningen.

Hensyn nr. 1: Behov

Det oplyses i ansøgningen, at ved stormfloden i oktober 2023 brød Præstø Fjord igennem diget ved pumpehuset ved [matrikel] (sydlig del af matrikel), se bilag 3 - oversigtskort. Der er dermed i dag fri hydraulisk forbindelse mellem fjorden og projektområdet, hvilket udgør en del af klimalavbundsprojektet. Naturstyrelsen har haft en dialog med Landvindingslauget Orup Bæk om ophævelse af lauget, og at det gennembrudte dige ikke repareres for at bevare den frie gennemstrømning. Dette kan jf. et referat af 31. januar 2024 fra generalforsamlingen i landvindingslauget ske under forudsætning af, at der bl.a. bliver etableret højvandsbeskyttelse forskellige steder mod projektområdet, som nu står i direkte forbindelse med fjorden. Sikringskoten jf. ansøgers oplysninger valgt ud fra to vandstande, som er en vandstand, der sker 5-10 gange årligt samt en vandstand, der i 2025 svarer til en 50-100 års-hændelse. Det oplyses, at der ikke findes en længerevarende tidsserie med vandstandsmålinger inde i Præstø Fjord, men at målestationen i Rødvig Havn i Faxe Bugt har en lang tidsserie. Derudover har ansøger angivet nogle enkeltmålinger i Præstø Havn fra stormfloden i oktober 2023, som er anvendt til at sammenligne med data fra Rødvig Havn. Kystdirektoratet vurderer overordnet, at der er behov for at sikre ejendomme og infrastruktur mod oversvømmelse fra projektområdet. Under høringen revurderede Kystdirektoratet erosionssikringen ved vandløbsudløbet. Vurderingen er, at denne foranstaltning skal behandles af Faxe Kommune efter vandløbsloven. Neden for beskrives de enkelte kystbeskyttelsesforanstaltninger:

Diget langs vejen Feddet og campingpladsen ([matrikel] (se bilag 3) Oprindelig havde ansøger valgt en dimensioneringskote på +2,0 m DVR90. Dette er under sagsbehandlingen og efter drøftelser med Kystdirektoratet blevet ændret til kote +2,3 m DVR90. Begrundelsen er, at dimensioneringsgrundlaget ifølge Kystdirektoratet ud fra de foreliggende data og situationen med brudåbningen i diget er svært at vurdere. For at imødekomme usikkerheden har ansøger hævet sikringsniveauet på diget fra 2,0 til 2,35 m DVR90 ved vejen langs Feddet og Campingpladsen. Kystdirektoratet finder, at der er behov for at beskytte vejen og campingpladsen mod oversvømmelser fra Præstø Fjord.

[adresse] – dige omkring ejendommen (se bilag 3)

Ansøger har fastlagt, at diget på [adresse] skal have en topkote på +2,5 m DVR90. Bygningerne på [adresse] ligger ca. i kote +3,0 m DVR90. Den tilstødende have ligger mellem kote +2,0 til +3,0 m DVR90. Kystdirektoratet finder, at der ikke er behov for at kystbeskytte ejendommen, da ejendommen i forvejen ligger højt i terrænet. I 2018 blev kystbeskyttelsesloven ændret1. I bemærkningerne til lovændringen fremgår nedenstående af de specielle bemærkninger til § 1: ”Hensynet til behovet for kystbeskyttelse fastholdes som ét af flere hensyn, der afvejes i forhold til den konkrete sag, men den foreslåede ændring indebærer dels, at behovet ikke udtrykkes på baggrund af, om en skade vil indtræffe inden for en given årrække, og dels vil et lille behov ikke i sig selv udelukke tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. Et lille behov vil indgå i den samlede vurdering og afvejning af de relevante hensyn. Som eksempel på en situation, hvor intet eller et meget lille behov ikke nødvendigvis fører til afslag på etablering af kystbeskyttelse kan nævnes situationen, hvor en grundejer har ønsket et eksisterende lovligt kystbeskyttelsesanlæg, der er etableret før kystbeskyttelseslovens ikrafttræden, erstattet med et nyt – evt. mindre anlæg, men hvor der i dag vurderes et meget lille eller intet behov, idet der ikke er ejendom eller infrastruktur, som er udsat for erosion eller oversvømmelse.” Derudover blev det med lovændringen i 2018 også ændret, hvad der kunne beskyttes. Det blev med lovændringen givet mulighed for at beskytte bl.a. haver og ubebyggede grunde. Kystdirektoratet har gennemgået de øvrige hensyn, som skal afvejes efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen, miljøvurderingsloven og den inkluderede lovgivning, og finder, at der ikke er andre hensyn, der i den konkrete situation taler imod diget ved [adresse]. Kystdirektoratet har i vurderingen lagt vægt på, at der skal bruges begrænsede jordmænger ca. 290 m3, at diget ikke vil være synligt i landskabet pga. eksisterende bevoksning og ikke vil give udfordringer for naboer. Desuden har Faxe Kommune oplyst, at engen er i ringe tilstand (klasse V), da det ligger højt i terræn, og dermed ikke er artsrig. Ortofotos fra foråret 2024 viser endvidere, at der har været flowskarn 11 m fra bevoksningen ind mod nr. 15. Dette indikerer, at vandet stod tæt på de udendørs arealer ved [adresse] efter hændelserne i januar 2024 og december 2024.

Syd for [adresse]

Syd for [adresse] etableres en terrænændring/dige. Det oplyses følgende i ansøgningsmaterialet: ”For at sikre Lindersvoldvej vest for ejendommen [adresse], hvor terrænet syd for vejen falder væsentligt, laves en terrænhævning til kote 1,75 m DVR90. Denne terrænhævning vil kunne sikre vejkassen mod de værste bølger mv. ved ekstreme vandstande. Vejen ligger, hvor den er lavest, i kote 1,90 m DVR90, hvorfor det er vurderet, at det ikke er nødvendigt at sikre vejen mod oversvømmelser.” Kystdirektoratet vurderer, at der er behov for at beskytte vejkassen, hvilket også ses på ortofoto fra foråret 2024, hvor der er flowskarn tæt på vejen. Kystdirektoratet gør dog opmærksom på, at vejen ikke har samme sikringsniveau mod oversvømmelse som [adresse], og dermed kan der opstå hændelser, hvor der ikke er vejadgang til [adresse] på grund af, at vejen kan være oversvømmet på begge sider af ejendommen. Dette er ansøger oplyst om.

Hævning af markvej [matrikel]

Hævningen af markvej sker til kote +1,75 m DVR90. Under behandlingen af sagen har Kystdirektoratet stillet spørgsmål ved, hvorfor vejen ikke får samme sikringskote som diget ved vejen Feddet. Ansøger har herefter oplyst, at vejen kun skal være farbar ved normale vandstande og ikke under stormflodshænder.

Øvrig vurdering ift. behov

Naturstyrelsens kystbeskyttelsesprojekt kan ikke stå alene i forhold til at sikre området mod oversvømmelse fra projektområdet og Præstø Fjord. For at gøre Lindersvoldvej åben for gennemkørsel under en højvandshændelse skal vejen nordøst for [adresse] også beskyttes ift. bagvand og fjordvand. Ved campingpladsen skal diget forlænges, som Faxe Kommune er myndighed for. Derudover bliver dele af campingpladsen oversvømmet, selvom der etableres et dige i forlængelse af diget ved campingpladsen, som den private ejer er bygherre for. Ved en simpel analyse af potentiel oversvømmelse af campingpladsens sydvestlige arealer ([..]) kan der konstateres, at arealerne oversvømmes sydfra ved en fjordvandstand højere end 1,75 m DVR90. Der er kun tiltænkt etablering af et dige for potentiel oversvømmelse fra projektområdet Orup Bæk/Sivet, men der vil fortsat eksistere en oversvømmelsesfare af campingpladsens sydlige arealer fra Præstø Fjord og sydlig retning.

Hensyn nr. 3: Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet I forhold til opbygning af diger anbefaler Kystdirektoratet generelt, at diger opbygges med svagt hældende forskråning (f.eks. mellem 1:5 og 1:10). Derved fordeles bølgeenergien over et større areal. Bølgerne taber kraften, mens de ruller hen over den flade forskråning og derved mindskes bølgepåvirkningen på diget og risikoen for gennembrud. Bagskråningen kan være stejlere, eksempelvis 1:3. Bagskråninger, der er stejlere end 1:3, kan være svære at vedligeholde. I det konkrete projekt vil digerne på for- og bagskråning have en hældning på 1:2 og dermed være stejlere end anbefalet. Kystdirektoratet vurderer, at det er muligt i det konkrete projekt, da digerne ligger meget tilbagetrukket fra kysten og ikke direkte bliver påvirket af bølger. Endvidere skal digets fodaftryk begrænses, idet der på dele af strækningen ved vejen Feddet er begrænset plads ift. drikkevandsledninger, naturbeskyttede områder og fugtige områder ind mod klimalavbundsprojektet (se bilag 3, tværsnitstegning til B). Ansøger har endvidere gjort rede for, at de har maskinel til rådighed, og at digerne kan slås på diger, der har en hældning på 1:2. Ift. digets opbygning fremgår det af ansøgers materiale, at digerne opbygges med råjord klasse 0 og tilsås med en digegræsblanding. Græsset slås to gange i vækstsæsonen. For at bevare digernes robusthed stiller Kystdirektoratet vilkår om vedligeholdelse af digerne (se vilkår 7).

Andre forhold

Inkluderet lovgivning:

Kystdirektoratet har foretaget en vurdering af, hvorvidt en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, til det ansøgte kystbeskyttelsesprojekt erstatter tilladelser/dispensationer efter anden lovgivning jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a, stk. 1. Dermed er det ikke Faxe Kommune, der skal dispensere ift. bygge- og beskyttelseslinjer, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gør opmærksom på i høringssvaret. Ved en afgørelse efter kystbeskyttelsesloven forudsættes det dog, at der skal ske inddragelse de hensyn, som de erstattede regler varetager. Til denne vurdering har Kystdirektoratet også indhentet et høringssvar fra Faxe Kommune, som normalt er myndighed for åbeskyttelseslinje, skovbyggeline og naturbeskyttede områder. Undtagelsen er i de situationer, hvor der skal gives tilladelse til kystbeskyttelse efter kystbeskyttelsesloven og staten er bygherre. Kystdirektoratet har derfor vurderet, at denne tilladelse også erstatter dispensation efter de bestemmelser, der gennemgås i det følgende.

Strandbeskyttelseslinjen

Formålet med bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 15 er at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier. Bestemmelsen indeholder forbud mod ændringer i landskabet, såsom ny bebyggelse, ny beplantning, terrænændringer, etablering af hegn, placering af campingvogne og lignende. Der kan i særlige tilfælde dispenseres herfra, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Det følger af § 1 bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer, at bestemmelsen i blandt andet lovens § 15 stk. 1, ikke gælder for diger, høfder, bølgebrydere, øvrige kystbeskyttelsesforanstaltninger og andre anlæg, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse m.v.

Hævningen af markvejen og størstedelen af diget langs vejen Feddet og campingpladsen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Jordoplaget, der opbevarer materialer til digerne er flyttet uden for strandbeskyttelseslinjen. Ved vurderingen af, om der kan ses bort fra beskyttelseslinjen i naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, har Kystdirektoratet lagt vægt på, at det er et naturgenopretningsprojekt, som nødvendiggør beskyttelse af infrastruktur og ejendomme. Endvidere har Kystdirektoratet vurderet, at kystbeskyttelsen omfatter græsklædte jorddiger, der passer ind i landskabet. Hævningen af vejen vil finde sted på en mindre strækning på 50 m inden for et område med bevoksning og skaber adgang til landbrugsarealerne. Denne tilladelse erstatter en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 15, stk. 1.

Åbeskyttelseslinjen

Formålet med bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 16, er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod bebyggelse, terrænændringer, beplantning og lignende. Beskyttelseslinjen administreres ikke helt så restriktivt som klitfrednings-, strandbeskyttelses- og fortidsmindebeskyttelseslinjen, dog kan omgivelsernes karakter, herunder ren uberørt ådal eller en søs uberørte omgivelser betinge ”en forholdsvis restriktiv praksis, især ift. bebyggelse og beplantning. Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, kan der gøres undtagelse fra § 16, stk. 1. Derudover fremgår det af § 1 i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer, at bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, ikke gælder for kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse m.v. En meget lille del af diget, ca. 185 m ved vejen Feddet og campingpladsen, ligger inden for åbeskyttelseslinjen, hvilket lokalt vil medføre en terrænændring. Kystdirektoratet har haft projektet i høring hos Faxe Kommune, der oplyser: ”Ca. 185 meter af diget ligger inden for åbeskyttelseslinjen, hvor den del af diget der er nærmest åen er ca. 127 meter væk. Derved etableres diget i den yderste del af beskyttelseslinjen.

Ind- og udsyn til åen

Åen ligger lavt i landskabet og der er ikke en ådal omkring åen og der vil fortsat være ind- og udsyn til arealet omkring åen efter etablering af diget. Diget tilpasses det eksisterende terræn, hvilket betyder, at det vil fremstå som en naturlig del af landskabet. Faxe Kommune vurderer samlet, at området omkring Orup Bæk bevares, da diget etableres i den yderste del af beskyttelseslinjen, dermed påvirkes åen og området omkring åen ikke som et vigtigt landskabselement”. Ved vurderingen af, om der kan ses bort fra beskyttelseslinjen i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, har Kystdirektoratet lagt vægt på, at det er et naturgenopretningsprojekt, som samtidig nødvendiggør beskyttelse af infrastruktur og ejendomme. Ved vurderingen er der blandt andet lagt vægt på, at der ikke er en visuel sammenhæng mellem diget og Orup Bæk, Faxe Kommunens høringssvar, herunder at diget sås til med græs og dermed vil falde ind landskabet. Denne tilladelse erstatter en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1.

Naturbeskyttede områder

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 3, at der ikke må ske ændring af søer, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Forbuddet i § 3 gælder dog ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse. Dette følger af § 6, stk. 1, nr. 1, i naturtypebekendtgørelsen. 700 m2 af diget langs vejen Feddet, 1500 m2 af diget langs campingpladsen, 200 m2 ved [adresse] og 280 m2 syd for Lindersvoldvej vil permanent inddrage den beskyttede naturtype eng. Det svarer i alt til 3.080 m2. Engene kan blive påvirket direkte ved fysisk forstyrrelse fra færdsel med maskiner og opbygning af diget. Kystdirektoratet har haft projektet i høring hos Faxe Kommune, der oplyser: ”Digerne ved [adresse] og vejen Feddet, etableres i den yderste del af de § 3 beskyttede enge i området og den yderste del af habitatområdet for Natura 2000-området, på den højeste del af de beskyttede enge. Engene har hvor digerne ønskes etableret en naturtilstand vurderet til V, som er den dårligste tilstand. Samtidig er det også de mest artsfattig område ift. resterende dele af de beskyttede enge. Etablering af digerne vurderes ikke at have en negativ betydning for områdets flora og fauna. Dels da digerne ligger ude langs vejen, som vurderes at være det område som fugle og dyr bruger mindst grundet trafik og forstyrrelser. Samtidig kan diger også fungere som både habitat og ledelinje i landskabet for mange arter, dermed skabes der en niche for flere arter og naturtyper i området ved etablering af diget.” Kystdirektoratet har i forhold til § 3 beskyttet natur samlet set og ud fra kommunens høringssvar vurderet, at idet projektets formål er at sikre et naturmæssigt potentiale ved at skabe fri dynamik mellem fjord og ådal, og at dette nødvendiggør beskyttelse af ejendomme, vil det veje tungere end de hensyn, der skal varetages efter denne bestemmelse. Ved vurderingen er der blandt andet lagt vægt på, at projektet i størst muligt omfang tilgodeser landskabet, hvor der er engområder. I den forbindelse er det vægtet, at klimalavbundsprojektet skal bidrage positivt til at skabe bedre forudsætninger for en mere naturlig hydrologi, hvilket på sigt kan understøtte en forbedring af områdets biodiversitet og økologiske funktion. Denne tilladelse erstatter en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 jf. § 3, stk. 2.

Skovbyggelinje

Efter naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. Dette for at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv samt beskytte skovene mod blæst. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, at der kan gøres undtagelse fra bestemmelserne i bl.a. § 17, stk. 1. Derudover fremgår det af § 1, i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer, at bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, ikke gælder for kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse m.v. Kystdirektoratet har haft projektet i høring hos Faxe Kommune, der oplyser: ”Ca. 740 meter af det ansøgt jorddige er placeret inden for skovbyggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Skovbyggelinjen er kastet af Feddet skov. Skovbyggelinjen skal beskytte skovens landskabelige værdi, det visuelle indtryk af skoven og sikre, at skovbrynene forbliver intakte som levesteder for dyre- og planteliv. Skoven kan ses fra de omkringliggende veje; St. Elmuevej, Lindersvoldsvej og Feddet. Der er flere diger i området bl.a. på vestsiden af vejen Feddet løber et gammelt dige begroet med egetræer. Diget er resterne af et gammelt dige, der omsluttede hele Sivet og Grønnemose og der allerede kunne ses på de høje målebordsblade, (…) Det gamle dige har en længde på ca. 338 meter og kronekote omkring 1,5 - 1,9 m (…) Det ansøgte jorddige etableres parallelt med vejen Feddet, hvor der på dele af strækningen allerede findes et ældre jorddige med tilhørende egetræer øst for den planlagte placering. Dette eksisterende dige og træbeplantningen udgør allerede et markant landskabselement, som i væsentlig grad begrænser indsynet til skovbrynet fra Lindersvoldsvej, (…). Ligeledes er store dele af indsynet fra St. Elmuevej begrænset på grund af det nuværende sten- og jorddige med tilhørende beplantning.

Etableringen af det nye jorddige vurderes derfor ikke at medføre yderligere påvirkning af indsynet mod skoven fra disse retninger.

Fra vejen Feddet vil diget ligeledes ikke påvirke oplevelsen af skovbrynet. Idet det placeres vest for vejen, mens skoven er beliggende mod øst. På denne baggrund vurderes det, at det ansøgte projekt kan anses for at være foreneligt med skovbyggelinjens formål om at sikre skovbrynets landskabelige værdi og synlighed i landskabet. Kystdirektoratet har i forhold til skovbyggelinjen vurderet, at idet naturgenopretningsprojekt nødvendiggør beskyttelse af infrastruktur og ejendomme, vil det veje tungere end de hensyn, der skal varetages efter skovbyggelinjen. Endvidere fremgår det af kommunens høringssvar, at digerne ikke vil medføre yderligere påvirkning af indsynet mod skoven.

Denne tilladelse erstatter en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 17, stk. 1.

Vandforekomster

Vandforekomster er vurderet ud fra genbesøg af Vandområdeplan 2021-2027. Projektet ligger mellem kystvande nr. 47 Præstø Fjord og kystvande nr. 46 Faxe Bugt. Målsætningen for de to kystområder er god økologisk og kemisk tilstand.

Projektet ligger delvis inden for terrænnære grundvandsforekomster

(DK206_dkms_3236_ks, DK206_dkms_3376_ks, DK206_dkms_3241_ks). Målsætningen er god kvalitativ tilstand og god kemisk tilstand. Tilstanden for Præstø Fjord er moderat økologisk tilstand pga. fytoplankton og rodfæstede planter og ikke god kemisk tilstand pga. bly, kviksølv, cadimum, benz(a)pyren. Tilstanden for Faxe Bugt er moderat økologisk tilsand pga. fytoplankton og rodfæstede planter og ikke god kemisk tilstand pga. BDE, kviksølv, Benz(a)pyren, cadmium og bly Tilstanden for grundvandsforekomsterne DK206_dkms_3236_ks og DK206_dkms_3376_ks er god kvalitativ og kemisk tilstand. Tilstanden for DK206_dkms_3241_ks er god kvalitativ tilstand og ringe kemisk tilstand pga. pesticider. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i forbindelse med høringen bemærket, at projektets påvirkninger ikke er tilstrækkelig belyst ift. kystvande og grundvandsforekomster. Ansøger har hertil oplyst, at stormfloden i oktober 2023 har genskabt naturlig hydrologi i forbindelsen mellem de to målsatte vandområder Orup Bæk og Præstø Fjord. Kystbeskyttelsesprojektet omfatter kun tiltag, der skal beskytte og sikre omkringliggende ejendomme og arealer. Endvidere har ansøger oplyst, at Orup Bæk er målsat til godt økologisk potentiale og er karakteriseret som stærkt modificeret. Karakteriseringen og dermed også målsætningen er ikke opdateret efter stormfloden. De faktuelle forhold omkring Orup Bæk er markant ændrede og det vil ikke være muligt at foretage en vurdering af påvirkningen af Orup Bæk, da den på den aktuelle strækning ikke længere er et vandløb, men en sø. Præstø Fjord er målsat til god økologisk tilstand, men den aktuelle samlede økologiske tilstand er moderat. Ansøger gør endvidere bl.a. opmærksom på, at projektet ikke omfatter nogen tiltag, der vil være til hinder for opnåelse af de fastlagte miljømål i Præstø Fjord eller forårsage tilstandsforringelse af de biologiske kvalitetselementer; fytoplankton, rodfæstede bundplanter, og bunddyr. Yderligere oplyses, at den ansøgte forlægning af Orup Bæk fra Lindersvold vej til Præstø Fjord ikke gennemføres. De eksisterende forhold med et udløb gennem den gamle pumpekanal fastholdes. Ift. grundvandsforekomster oplyser ansøger at der ikke er målsatte regionale grundvandsforekomster indenfor området. Nærmeste ligger ca. 1,7 km nordøst for projektområdet (dkms_3623_kalk). Der er et lille overlap med et terrænnært grundvandsmagasin i den østlige del af projektområdet ved Grønnemose og Sivet. Der er ingen af de foreslåede tiltag (etablering af diger og terrænreguleringer, drikkevandsledning og grøfter, frilægninger af dræn, sløjfning af uvirksomme drænbrønde og fældning af døde træer), der påvirker de regionale eller terrænnære grundvandsforekomster i området. Det er Kystdirektoratets vurdering, at idet anlægsarbejdet sker på land, og der ikke sker en ændret udledning til vandområdet og endelig, at materialer (råjord af klasse 0) og metoder ikke frigiver miljøfarlige stoffer eller næringsstoffer til vandområdet, så vil projektet ikke forringe den eksisterende økologiske eller kemiske tilstand for overfladevandområderne, eller hindre målopfyldelsen af disse. Derudover vil grundvandets kvalitative tilstand og kemiske tilstand ikke påvirkes.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Diget langs vejen Feddet og campingpladsen vil finde sted inden for Natura 2000- område (nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund). Diget ved [adresse] og hævning af markvej grænser op til Natura 2000-området, men ligger uden for området. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 2. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne spidssnudet frø, springfrø, stor vandsalamander og flagermus. Det er også Kystdirektoratets vurdering, at hævningen af vejen og diget omkring [adresse] ikke vil påvirke ind i Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arterne spidssnudet frø, springfrø, stor vandsalamander og flagermus. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets korte anlægsperiode og – tidspunkt på året. Anlægsarbejdet foregår i sensommeren/tidlige efterår, da det ifølge ansøger er det tidspunkt, hvor vandstanden erfaringsmæssigt er lavest. Dette er samtidig også en fordel ift. ynglefuglene.

I forhold til trækfuglene vurderes der ikke at være en påvirkning, idet anlægsfasen er meget kortvarigt. Endvidere anvendes maskiner, som er fuldt sammenlignelige med de maskiner som anvendes ved almindelig landbrugsdrift. Det oplyses i ansøgningen, at fuglenes flugtafstand ved trafik og færdsel af denne type er kortere. Dermed vil trækfuglene have mulighed for at fortrække til andre egnede raste- og fourageringsområder både indenfor og udenfor Natura 2000-området, såfremt de under anlægsfasen skulle blive forstyrret i umiddelbar nærhed af projektområdet. Diget langs vejen Feddet, som ligger inden for et Natura 2000-område, men uden for en habitatnaturtype, fylder arealmæssigt 6.000 m2. Kystdirektoratet vurderer ikke, at det vil hindre målopfyldelsen i Natura 2000-planen, idet diget er en forudsætning for, at der kan sikres et nyt naturmæssigt potentiale i området i forbindelse med klimalavbundsprojektet. Endvidere kommer diget til at ligge langs en eksisterende vej og inden for en campingplads. Kystdirektoratet vurderer derfor, at kystbeskyttelsesprojektet vil hindre stabiliteten eller fremgangen af forekomster at for denne naturtype samt ift. arter- og fugles levesteder. Ift. bilag IV-arterne spidsnuet frø, springfrø og stor vandsalamander antages det ifølge ansøger at de er vandret ud fra området ifm. stormen i oktober 2023. Begrundelsen er, at arterne har en lav salttolerance. Der skal ikke fældes træer ifm. kystbeskyttelsesprojektet, og dermed er vurderingen, at flagermus ikke bliver påvirket. Det vurderes ifølge ansøgningen, at projektet vil skabe forudsætninger for, at odderen kan indfinde sig i området, men at den ikke er konstateret i området på nuværende tidspunkt.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at det er en kort anlægsperiode, der foregår inden for normal arbejdstid, at der til anlægsarbejdet anvendes maskiner, som er fuldt sammenlignelige med de maskiner som anvendes ved almindelig landbrugsdrift. Dermed vil anlægsarbejdet være støjfølsom, hvilket også betyder, at fuglelivet i området ikke påvirkes. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066).

Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter etablering af fire diger og en terrænhævning (hævning af vej), se bilag 3. Langs vejen Feddet etableres et dige på 895 m med topkote +2,35 m DVR90 og kronebredde 1 m. Hældning på for- og bagskråning er 1:2. I forlængelse af dette dige etableres endnu et dige på 395 m med de samme dimensioner. Ved ejendommen [adresse] etableres et dige med topkote i +2,5 m DVR90. og kronebredde 1 m. Bortset fra en mindre strækning (ca. 21 m) langs vejen i det østlige hjørne, anlægges diget med anlæg 1:2 på begge sidder. Syd for [adresse] falder terrænet, og der er behov for at sikre vejkassen mod bølger med en terrænhævning/dige på 1,75 m, hældning på for- og bagskråning er på 1:2 samt kronebredde 1 m. Terrænhævningen består af hævning af markvej på en ca. 50 m lang strækning til kote 1,75 m DVR90. Vejen anlægges i 2,0 m bredde og med anlæg 1:1. Der etableres en 650 m2 materiale- og oplagsplads hvorfra der hentes jord og sten. Jord og sten transporteres til projektlokaliteterne med lastbil. Arbejdspladsen reetableres. Anlægsarbejdet foregår i sensommeren/tidlige efterår er, da det ifølge ansøgningen er det tidspunkt, hvor vandstanden erfaringsmæssigt er lavest. Anlægsarbejdet udføres med maskinel, der støj- og forstyrrelsesmæssigt er fuldt sammenlignelige med de maskiner som anvendes ved almindelig landbrugsdrift. I området, hvor diget langs vejen Feddet og campingpladsen etableres udlægges køreplader for at skåne de naturbeskyttede områder (eng). Ved [adresse] og syd herfor er der ikke behov for køreplader. Terrænreguleringerne kan anlægges i tracéet, der ligger så højt, at det kan lade sig gøre at køre uden at skade engen.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Søfartsstyrelsen - Havplansekretariatet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Museum Sydøstdanmark, Faxe Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen, samt naboer.

Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet samt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande har oplyst, at de ingen bemærkninger har. Der er ikke indkommet høringssvar fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Museum Sydøstdanmark og orienteringsparterne.

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 21. oktober 2025 bl.a. følgende ”Etablissement- og Terrænkommandoen har ud fra det ovenstående ikke bemærkninger til høringen og har ikke kendskab til kumulative forhold, der ikke er tilvejebragt i ansøgningen.”

Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø skrev den 7. november 2025 bl.a. følgende:

”Kystvande

(…) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at der i det ansøgte materiale mangler en konkret redegørelse for og vurdering af projektets potentielle direkte og indirekte påvirkninger af målsatte kystvande, jf. genbesøget af vandområdeplan 2021 – 2027, og om disse påvirkninger vil være til hinder for opnåelse af de fastlagte miljømål eller forårsage tilstandsforringelse af de biologiske kvalitetselementer; fytoplankton, rodfæstede bundplanter, og bunddyr

Grundvandsforekomster

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at der i det ansøgte materiale mangler en konkret redegørelse for og vurdering af projektets potentielle direkte og indirekte påvirkninger af målsatte grundvandsforekomster, jf. genbesøget af vandområdeplan 2021 – 2027, og om disse påvirkninger vil være til hinder for opnåelse af de fastlagte miljømål eller forårsage tilstandsforringelse af de kemiske og kvantitative kvalitetselementer.

Endvidere gør SGAV bl.a. opmærksom på forhold vedr. bygge- og beskyttelseslinjer, herunder at Kystdirektoratet er myndighed for strandbeskyttelseslinjen. Endvidere, at der evt. kan være en forkert oplysning i VVV-screeningsskema rubrik 25, hvor der er sat kryds ved ”nej”.

Faxe Kommune har afgivet høringssvar den 5. november 2026. Kommunen havde bl.a. oplysninger til åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og naturbeskyttede områder, som er indarbejdet i afgørelsen (se under delafsnit ”Andre hensyn”). I forhold til landskabelige hensyn oplyser kommunen: Det ansøgt jorddige placeres i et område, der i Faxe Kommunes landskabskarakteranalyse er beliggende i området 11 - Feddet og bagland – den nordlige del af projektet ligger i delområde M4 mens den sydlige del er i delområde M4. Begge delområder skal vedligeholdes. Delområde M4 er karakteriseret ved det flade og afvandede område omkring Orup Bæk og skal vedligeholdes, men kan også udvikles i retning mod et mere naturnært og oprindeligt udtryk. Den åbne karakter skal opretholdes og delområdet kan beskyttes ved at undgå skovrejsning og bebyggelse, der vil stride mod områdets naturgeografiske oprindelse som vådt område med et frit åløb.

En mindre del af projektet er beliggende i delområde M5, som er kendetegnet ved at rumme landbrugsejendomme, sommerhusområder og campingplads og særligt den kulturhistoriske udvikling er tæt knyttet til området ved Feddet. Landskabet er præget af landbrugsmæssig anvendelse og den åbne karakter bør opretholdes selvom den visuelle forbindelse til Præstø Fjord visse steder er hindret af sivbevoksning i vandkanten.

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog bemærkninger, der blandt andet er angivet under afsnittet ”Vandforekomster”. Derudover oplyser ansøger at er en fejl, at der krydset ”nej” i rubrik 25 i screeningsskemaet. Derudover orienterer ansøger om, at forlægningen af Orup Bæk fra Lindersvold vej til Præstø Fjord ikke gennemføres. De eksisterende forhold med et udløb gennem den gamle pumpekanal fastholdes.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[email]

Vedlagt:

Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Bilag 2 - Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 168 Bilag 3 - Oversigtskort af kystbeskyttelsesprojektet og tværsnit Bilag 4 - Oversigt over elementer i klimalavbundsprojektet

Kopi: Cowi, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Museum Sydøstdanmark, Faxe Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

Faxe Kommune er myndighed for. Disse fremgår af bilag 4 og vises nedenfor. Neden for angives endvidere hvor langt det øvrige KLP-projekt (kommune) ligger fra Naturstyrelsens kystbeskyttelsesprojekt (KDI).

Kommune: Fritlægning af større dræn. KDI: Nærmeste frilægning ligger ca. 400 m fra [adresse].

Kommune: Mindre dræn der skal håndteres. KDI: Nærmeste ligger ved diget syd for [adresse].

Kommune: Etablering af afværgegrøft. KDI: Grænser op til diget langs Feddet. Grøften er nødvendig for afvanding, når diget er etableret.

Kommune: Sløjfning af nedbrydning af brønde. KDI: Nærmeste brønd ligger ca. 100 m fra diget langs vejen Feddet.

Kommune: Rørunderføring ved højvandssikring. KDI: Rørunderføringen etableres under diget langs vejen Feddet. Rørunderføring er nødvendig for afvandingen, når diget er etableret.

Kommune: Omlægning af drikkevandsledning. KDI: Dele af ledningen ligger 2,5 m fra diget. Kommune: Erosionsbeskyttelse vil være på begge sider af udløbet ved Orup Bæk. KDI: Ca. 250 m fra diget langs vejen Feddet /campingplads ligger erosionssikringen.

Kommune: Fældning af træer. KDI: Ca. 90 m fra diget langs vejen Feddet fældes træer.

Kommune: Etablering af dige, som ligger i forlængelse af diget langs vejen Feddet. Diget har en længde på 342 m med en topkote mellem 2,4-2,5 m DVR90 ([matrikel])

Kommune: Dige på [matrikel] på ca. 100 meter.

KDI: Diget ligger 700 m fra diget langs vejen

Feddet/campingplads.

Ressourcer

Jf. kommunens screening skal der også anvendes råjord til digerne på hhv. 260 m3 og 3.000 m3. KDI vurderer, at idet der ikke benyttes knappe ressourcer, der ikke være en væsentlig indvirkning på miljøet ift. ressourcer.

Forurening og gener

Anlægsarbejdet vil i det øvrige KLP-projekt også foregå på hverdage og inden for normal arbejdstid (kl. 7-18). Projektet er spredt over et større område. Der er desuden tale om en begrænset anlægsperiode fra august til oktober.

Faxe Kommunes Forskrift for nedrivning, bygge- og anlægsarbejde samt miljøgodkendelse til etablering af jordvælde regulerer støj og arbejdstider. Begge skal overholdes ved anlægsarbejdet for KLP-projektet og kystbeskyttelsesprojektet.

Det oplyses, at der anvendes maskiner til arbejdet, som støj- og forstyrrelsesmæssigt er fuldt sammenlignelige med de maskiner som anvendes ved almindelig landbrugsdrift.

KDI vurderer dermed, at der ikke er væsentlige støjgener i kumulation med det øvrige projekt.

Natur

Det oplyses også i Faxe Kommunes screening, at ingen habitatnaturtyper vurderes at blive påvirket af projektet. Ift. fugle vil det samlede anlægsarbejde ske inden for samme periode. I denne periode vil fuglegrupper have mulighed for at fortrække til andre egnede raste- og fourageringsområder både indenfor og udenfor Natura 2000-området, såfremt de under anlægsfase skulle blive forstyrret i umiddelbar nærhed af projektområdet. Det oplyses i kommunens screening, at gæs vil kunne søge mod nogle af de øvrige 1300 ha strandenge samt marker med græs og vintersæd i nærområdet.

Bilag 2 – Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 168

Bilag 3 – Oversigtskort af kystbeskyttelsesprojektet og tværsnit

Oversigtskort

Tværsnitstegninger og plantegning

Figur 1: Tværsnit dige og grøft ved den nordlige ende af campingpladsen, tværsnit A (Kilde: KLIMALAVBUNDSPROJEKT ORUP BÆK, SUPPLERENDE TEKNISK FORUNDERSØGELSE OG DETAILPROJEKT, oktober 2025)

Figur 2: Tværsnit af dige ved vejen Feddet, tværsnit B (Kilde: KLIMALAVBUNDSPROJEKT ORUP BÆK, SUPPLERENDE TEKNISK FORUNDERSØGELSE OG DETAILPROJEKT, oktober 2025)

Figur 3: Dige omkring [adresse] og tværsnit (Kilde: KLIMALAVBUNDSPROJEKT ORUP BÆK, SUPPLERENDE TEKNISK FORUNDERSØGELSE OG DETAILPROJEKT, oktober 2025)

Bilag 4 – Oversigt over elementer i klimalavbundsprojektet

Figur 4: Oversigt over klimalavbundsprojektet (Cowi 2025). KDI har redigeret i kortet i det midlertidige jordoplag er flyttet til den blå cirkel. Det nye forløb af Orup Bæk er taget ud af KLP-projektet efter Faxe Kommune har haft deres VVM-screening i høring, og bliver derfor ikke vist på dette kort.

Fodnoter

1 2017/1 LSF 100 https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201712L00100