Dispensation til sauna

Ansøgning

I har den 21. marts 2022 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af Krik Strandpark, opførelse af sauna, adgange til vandet på kunstigt moleanlæg, forbindelsesled over vej samt udvidelse af parkeringspladsområde inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Thisted Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, jf. § 15, til det ansøgte. Kystdirektoratet giver endvidere dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 til trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger og forbindelsesledet mellem molen og Kulhuset samt til udvidelse af parkeringspladsen.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning. Kystdirektoratet vil sammen med denne afgørelse udsende en afgørelse efter kystbeskyttelsesloven2 om anlæg på Søterritoriet (j.nr. 22/17049).

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Til dispensationen er der knyttet følgende vilkår:

• Den anvendte beton fremstår neutral, herunder at en eventuel prægning skal være diskret, dvs. i samme neutrale farve som betonvæggen, og at betonbelægningen føres ensartet.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Lovbekendtgørelse nr. 73 af 18. januar 2024 om kystbeskyttelse m.v.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

2

• Vinduet i saunaen afgrænses af de to mure, jf. tegningerne, således lysforureningen begrænses til én retning ud mod vandet.
• At der ikke på moleanlægget installeres eksempelvis grill og andre anlæg, som ikke er af betydning for saunaens drift.
• Bygninger, anlæg, forhøjelse af dige m.v. skal i deres fremtræden fremstå i afdæmpede farver, for at mindske synligheden på lang afstand.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Thisted Kommunen indsendte den 21. marts 2022 ansøgning omhandlende etablering af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen til offentlighedens brug. Ansøgningen omfatter bl.a. etablering af sauna med tilhørende badetrapper og rampe, på [matrikel]. Endvidere ønskes på [matrikel] i tilknytning til Kulhuset etableret yderligere parkering samt handikapvenligt friluftsområde på østsiden af Kulhuset samt ny facade til dette.

Sideløbende med denne sag inden for strandbeskyttelsen har Kystdirektoratet modtaget ansøgning relateret til Søterritoriet.

Kortudsnit over matriklerne fremgår nedenfor af figur 1.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

3

Fig. 1. Udsnit fra SagsGIS. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer [matrikel], hvor sauna, trapper, rampe m.m. ønskes opført sydligst. Nord for matriklen ses [matrikel] med Kulhuset uden for strandbeskyttelsen, mens parkeringsarealet er inden for strandbeskyttelseslinjen.

Af kortudsnittet i figur 1 fremgår strandbeskyttelseslinjen som det skraverede område. Arealerne syd for [adresse] afgrænset af diget er omfattet af den reducerede 100 meter strandbeskyttelseslinje. Nord for diget og [adresse] løber den udvidede strandbeskyttelseslinje, der inkluderer parkeringsarealerne ved Kulhuset, men ikke selv Kulhuset, der er undtaget strandbeskyttelse.

I dag fremstår Krik Bro som en ca. 130 meter lang sydgående stenmole med en høj stenkastning mod vest, en langsgående azobé støttemur med hammer, som løber i 60 cm højde langs en 9 meter bred belægning i græs (5m) og chaussésten med påfuglemønster (4m). Mod øst afsluttes belægningen med en betonmur og en lavere stenkastning.

Figur 2. Skråfoto fra 1. juni 2023 over området. Molen ses i bunden af billedet. I midten af billedet forløber [adresse] på tværs der adskiller molen fra Kulhuset og parkeringspladsen. Øverst i billet fremgår inden for strandbeskyttelseslinjen

[adresse] [postnr by]

[telefon]

4 parkeringspladsen med omkransende beplantning af havtorn. Ved siden af er Kulhuset placeret. Kulhuset er placeret uden for strandbeskyttelseslinjen.

Umiddelbart nordøst for molen findes et mindre offentligt parkeringsområde belagt med stabilgrus. Fra parkeringsområdet er der forbindelse til [adresse]. Umiddelbart nord for [adresse] findes Kulhuset med offentlig parkeringsområde belagt med stabilgrus og betonterrasser. Kulhuset ejes af Thisted Kommune og er fra 2012. Det benyttes til hverdag af områdets foreninger. Kulhuset er placeret uden for strandbeskyttelseslinjen.

Parkeringspladsen (se fig. 2) tilknyttet Kulhuset ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og er afgrænset af [adresse] mod syd, hvorfra der også er indkørsel. Anlægget er mod nord og vest er omkranset af havtornbuske (Hippophaë rhamnoides). Øst for Kulhuset løber Vestervig Å, der er beskyttet § 3- natur, med udløb i Krik Vig.

Det er i forbindelse med ansøgningen oplyst, at der har været et tæt samarbejde med de lokale beboere og brugergrupper (foreninger) i Krik og omegn i forbindelse med afdækning af behov og udarbejdelse af ansøgningsmaterialet.

Thisted Kommune fremsendte den 24. januar 2023 deres notat vedr. vurdering og forbedring af badesikkerhed omkring molen ved Krik Strandpark. Thisted Kommune har i en efterfølgende korrespondance af 9. maj 2023 bekræftet, at notatet ikke har givet anledning til konkrete ændringer i det ansøgte projekt.

Den 13. marts 2023 vedtog Thisted Kommune efter endt høringsperiode lokalplan 40-001 Krik Strandpark, til afløsning af den tidligere lokalplan (nr. 3-04 fra 2003). Formålet hermed er ifølge lokalplanen at skabe endnu bedre muligheder for vandaktiviteter ved at ombygge molen med en sauna, to badetrapper og en baderampe med forbedrede muligheder for at komme til fjorden for bevægelseshæmmede, samt at sikre forbindelsen mellem Kulhuset, parkeringspladsen og molen i forhold til sammenhæng og trafiksikkerhed. Lokalplanområdet er et areal på ca. 16.300 m², som er beliggende i landzone.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

5

Fig. 4. Oversigtkost, lokalplanområdet er markeret med rødt. Luftfoto 2021.

Historisk baggrund

Krik er en af de ladepladser, der i det 19. århundrede opstod forskellige steder ved den vestlige del af Limfjorden efter havets gennembrud af Aggertangen i 1825. Det betyder bl.a. at der har været togskinner ud på molen i forbindelse med den skibstrafik der tidligere var.

Motivation for projektet:

Thisted Kommune har bl.a. redegjort for projektet på følgende vis: ment i projektet Cold Hawaii Inland, der har til formål at skabe væsentligt bedre forhold for vandaktiviteter langs limfjordskysten i Thisted Kommune.

Foruden Krik Strandpark indbefatter Cold Hawaii Inland projekter i Doverodde, ved Vilsund, i Thisted, ved Øsløs og Vandet Sø.

Projektet skal ses i lyset af Cold Hawaii og dermed forstås som en udvidelse af de muligheder for vandaktiviteter, som findes langs kommunens vestkyst, som i over femten år har været fokus for udvikling i Thy. Sammen med Nationalpark Thy har det resulteret i en ny og positiv fortælling om en af Danmarks absolutte udkantskommuner. Det har skabt nye arbejdspladser, ny turisme, bosætning og i det hele taget en fornyet optimisme.

Som sådan indgår Cold Hawaii og Cold Hawaii Inland i en væsentlig større sammenhæng, hvor Thisted Kommune arbejder målrettet med vandets betydning for borgere og besøgende i det 21. århundrede.

Thisted Kommune har som en del af Cold Hawaii Inland-projektet fået udarbejdet en potentialeanalyse, som er afsættet for ønsket om udviklingen af Krik Strandpark. Det fremgår af analysen, at netop området omkring Krik Bro sat i forhold til området

[adresse] [postnr by]

[telefon]

6 omkring Agger Havn og den øvrige del af kysten i denne del af kommunen har det klart største potentiale.

Området ér således allerede et mål for wind-, kite- og foilsurfere, men har potentiale til at samle flere (begynder)vandaktiviteter på ét sted og dermed skabe volumen og liv. Det gælder f.eks. kajak og SUP.

Med Krik Strandpark kan der som noget særligt skabes gode forhold for både sommer- og vinterbadere, som via Krik Bro har mulighed for at komme ud på badevenlige dybder både ved høj- og lavvande. Uden projektet er der især ved lavvande forholdsvis langt ud til en dybde, der gør det egnet til badning.

I den forbindelse har vi særlig fokus på kørestolsbrugere og andre grupper med bevægelseshandicap, som i dag ikke har mulighed for at komme i vandet langs limfjordskysten i Thisted Kommune.

Dermed lægger Krik Strandpark yderligere til en lang tradition i dette område, hvor Agger allerede er kendt for gode adgangsforhold til bynær strand for grupper med bevægelseshandicap. Med den nye strandpark får disse mennesker i lighed med alle andre mulighed for at bade og komme i sauna helt tæt på badestedet.

Denne del af projektet integrerer fint med et i forvejen stærkt og voksende (vinter)bademiljø i Krik, som med omklædning og sauna placeret for enden af Krik Bro vil opnå de bedst tænkelige forhold.

Som led i at imødekomme ønsket om nye faciliteter til grupper med bevægelseshandicap vil den videre udvikling af projektet ske i tæt samarbejde med handicaprådet i Thisted Kommune. Projektet tilknyttes desuden en tilgængelighedsrevisor.

Thisted Kommune har derudover indgået en aftale med risikovurderingskonsulenten fra TrygFonden Kystlivredning, som kommer til at indgå som sparringspartner om forhold med betydning for sikkerhed for bevægelseshandicappede såvel som brugere i al almindelighed. En del af dette arbejde vil også bestå i vejledning i, hvordan området zoneres mhp. f.eks. at skabe plads til både wind-, kite- og foilsurfere og strandparkens badegæster.

Dispositionsforslaget for projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med lokale borger og brugergrupper i Krik og omegn for at sikre den optimale udformning i forhold til brugernes behov. Projektet nyder stor lokal opbakning. Sidst men ikke mindst skal det

Det ansøgte:

Af ansøgningsmaterialet fremgår, at den fremtidige Krik Strandpark er omfattet af et anlæg på søterritoriet hvor også strandbeskyttelseslinjen forløber, samt anlæg på land inden for strandbeskyttelseslinjen. Det bemærkes at moleområdet er blevet matrikuleret. Nærværende behandler forhold relateret til strandbeskyttelsen, hvorfor de dele af ansøgningsmaterialet der knytter sig til Kulhuset facade og handicapvenlige friluftsområde falder uden for Kystdirektoratets behandling.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

7

Det ansøgte projekt er nedenfor opdelt i tre områder:

Område 1. Molen beton på eksisterende stenmole. trandrampen: Én østvendt strandrampe på eksisterende stenmole.

Område 2. Forbindelsesledet og græsarealerne til Kulhuset, og samtidigt fungerer trafikdæmpende. Et højvandslukke etableres ved gennemskæringen, så der kan lukkes af ved varsler om stormflod. Den øvrige digekam øges til kote 2,70 og er således klargjort til generel senere klimatilpasning af [adresse]. Græsarealer til vendeplads for redningsberedskab samt tilrigning for surferne

Område 3. Kulhuset. facade med trælameller, samt in situ støbt betonbelægning langs hele facaden (ikke relevant for strandbeskyttelseslinjen). enligt friluftsområde på østsiden af Kulhuset (ikke relevant for strandbeskyttelseslinjen). af P-område ved Kulhuset med plads til yderligere 27 biler (udvidelse fra eksisterende 30 parkeringspladser til 57 pladser).

Ad område 1.

Trapper og ramper

Anlægget indeholder foruden sauna og forrum følgende elementer på molen inden for strandbeskyttelseslinjen: Baderampe: østvendt handicapvenlig rampe i beton på eksisterende stenmole. Badetrappe: østvendt trappe i beton på eksisterende stenmole. Sænket offentlig tilgængelig sauna i tilknytning til badetrappen og baderampen.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

8

Vandtrappen: vestvendt trappe i beton ca. midt på eksisterende stenmole. Stenrampen: en østvendt strandrampe på eksisterende stenmole. En handicapvenlig rampe i beton, som forbinder til badeområde og sauna.

Projektet tager udgangspunkt i den handicapvenlig rampe, samt den bredde badetrappe og den offentlig tilgængelig sauna, som placeres for enden af molen. Rampen og trappen forbinder de udendørs opholdsflader med vandet på østsiden af molen.

Saunaen nedsænkes i molekonstruktionen. Ligeledes vil de tilknyttede foreslåede opholdsflader mod øst sænket ned. Betonrampe skal føre fra saunaens forrum (+0,6 m) til broniveau (+1,2 m) for at sikre tilgængelighed for kørestolsbrugere og andre grupper med bevægelseshandicap. Saunaen består af selve saunaen og dertilhørende forrum. Bygningen opføres i overensstemmelse med designmanualen for det samlede Cold Hawaii Inland-projekt.

Betonbelægningen føres ind til pladsen omkring Kulhuset. Mod vest, cirka halvvejs inde på molen etableres en vandtrappe. Molen forsynes ligeledes med en strandrampe.

Molebelægningens gennemgående bredde og lineære forløb respekteres og afvigelser i form af trapper og ramper ned til vandet og stranden.

Anlægget etableres ved [adresse] i Thisted Kommune. For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

Sauna og forrum:

Angående saunaen og anlæg i tilknytning hertil, oplyser ansøger bl.a. at:

[adresse] [postnr by]

[telefon]

9

Fig. 5. Udsnit af tegninger over moleanlæggets yderste del, her med fokus på sauna med vindue i enden + forrum samt tilhørende udvendige anlæg som brusere og bænke.

»Saunaen består af selve saunaen og et forrum [til bl.a. omklædning].

Bygningen opføres i overensstemmelse med designmanualen for det samlede

Cold Hawaii Inland-projekt, som sikrer let genkendelighed for de steder, som samlet set forbedrer muligheder for rekreative aktiviteter langs Limfjorden i Thisted Kommune. Betonbelægningen føres helt ind til pladsen omkring Kulhuset. Mod vest, cirka halvvejs inde på molen etableres Vandtrappen, som giver muligheden for at nyde solnedgange og tilmed skaber en god forbindelse til vandet på dage, hvor en østlig vind resulterer i roligere vand på vestsiden af molen. Molen forsynes derudover med Strandrampen, som sikrer tilgængelighed til stranden på molens østside for brugere med og uden bevægelseshandicap. Stranden øst for molen renses løbende op for tang, så den bliver mere indbydende at opholde sig på. Et græsområde nord for stranden forbeholdes tilrigning af kite- og windsurfingudstyr. Græsarealet vil desuden indbyde til almindeligt ophold. Tættere på den faste betonbelægning etableres et vendeareal i grus for beredskabskøretøjer. Betonbelægningen skaber en handicapvenlig passage gennem diget og leder den besøgende over [adresse] til Kulhuset.

Det samlede projekt forholder sig ydmygt til landskabet og den eksisterende mole. Molebelægningens gennemgående bredde og lineære forløb respekteres og fastholdes afvigelser i form af trapper og ramper ned til vandet og stranden.«

Af dispositionsforslaget fremgår endvidere:

»Omdrejningspunktet er en handicapvenlig rampe og sauna for enden af stenmolen. Rampen giver adgang fra det nederste opholdsdæk til vandarealet på østsiden af molen, som generelt er godt beskyttet for den dominerende vestenvind. I sammenhæng med rampen etableres desuden en bred badetrappe. Med saunaen i umiddelbar nærhed til rampen og badetrappen opnås de nødvendige og tilstrækkelige betingelser for en god og stærk oplevelse i naturen for folk med og uden bevægelseshandicap. Vandfladen rundt om molen zoneres på en måde, som gør det hensigtsmæssigt og sikkert for strandparkens forskellige brugergrupper.

Saunaen er forsænket i forhold til det eksisterende terræn for at mindske den visuelle påvirkning af det eksisterende landskab. To in situ støbte Cold Hawaii Inland betonvægge afgrænser saunaen mod øst og vest. Væggen forsynes med udebruser samt hvilebænk og præges med Cold Hawaii Inland logo. Væggene skaber læ og beskytter saunaen mod ekstreme højvandshændelser.

Saunaen udstyres med et stort fast vindue med udsigt over vandet. Et højtsiddende langsgående vindue mod øst skaber en visuel sammenhæng mellem badearealet og saunaen, hvilket øger sikkerheden for vinterbaderne.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

10

Fra forrummet etableres en dør i væggen mod øst, som primært vil benyttes mellem sauna og baderampen. Denne åbning samt indgangen fra nord udstyres med højvandslukke.«

Det fremgår endvidere af ansøgningen, at der påtænkes anvendt naturressourcer; Hvor materialer kommer i vedvarende forbindelse med havvand, bliver der kun anvendt rene materialer. Det værende i form af sten, beton, sort stål og galvaniseret stål.

Kystdirektoratet bemærker at der ved mail af 9. juni 2022 fra Kystdirektoratet til Thisted Kommune er henvist til Miljøstyrelsens vejledning om krav til trykimprægneret træ eller behandlet træ der har kontakt med vand, herunder havvand. Det fremgår ikke af ansøgningsmaterialet, hvorvidt der er taget højde herfor, om end lokalplanen ud fra en oversvømmelsesrisiko fastsætter bestemmelser for at ny bebyggelse skal opføres i materialer der kan tåle at blive oversvømmet uden at lide værditab.

Ad område 2

Græsarealet syd for [adresse]

Græsarealet er inden for [matrikel] afgrænset af betonbelægningen mod vest, [adresse] mod nord, skellet til nabomatriklen mod øst og Krik Vig mod syd.

Området fremgår af figur 1, som det område inden for matriklen, der er beliggende øst for den røde prik. Arealet ses også på figur 2, som den midterste, højre del af billedet.

Ansøger tilkendegiver i sin ansøgning følgende for området:

»Stranden øst for molen renses løbende op for tang, så den bliver mere indbydende at opholde sig på. Et græsområde nord for stranden forbeholdes tilrigning af kite- og windsurfingudstyr. Græsarealet vil desuden indbyde til almindeligt ophold. Tættere på den faste betonbelægning etableres et vendeareal i grus for beredskabskøretøjer.«

[adresse] [postnr by]

[telefon]

11

Fig. 6. Oversigt over græsarealer, samt deres forventede anvendelse. Arealet anvendes i dag som parkeringsplads. På figuren vender øst opad (figuren skal roteres ca. 90 grader med uret for at pege med nord).

Fig. 7. Foto af arealet med indkørsel til området i venstre side af billedet og det begyndende moleanlæg ud til højre. Arealet er i dag anvendt som parkeringsplads. Mellem arealet og husene løbe [adresse] med det forhøjede dige.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

12

Sammenholdes figur 1 med figur 7 fremstår det omhandlede areal tydeligt.

Vejovergangen (anlæg til fartdæmpning)

I forbindelse med det ansøgte projekt ønskes at skabe et sikkert forbindelsesled mellem de kystnære aktiviteter og Kulhuset.

Der ønskes en gennemgående betonbelægning der binder broen (molen) og kulhuset sammen, og samtidigt fungerer trafikdæmpende.

Fig. 8. Illustrativ beskrivelse af forbindelsesledet. På figuren skærer [adresse] fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne. Fra nederste højre hjørne ses angivet fartdæmpningsanlægget med forhøjet betonbelægning.

Ansøger tilkendegiver i dispositionsforslaget følgende for området:

»Vejovergangen gøres tre sikker ved hjælp af indføring af max. hastighed på 30 km/t på strækningen forbi Kulhuset samt ved hjælp af en fartdæmpende for stenmolen, der tvinger hårde trafikanter ned i fart, og som samtidig tydeligt signalerer, at her krydser bløde trafikanter vejen. Området syd for diget holdes bilfrit i fremtiden, hvorfor P-arealet ved Kulhuset udvides.«

[adresse] [postnr by]

[telefon]

13

Det er endvidere tilkendegivet at betonbelægningen føres ensartet fra saunaen og op til kulhuset, der sikre en handikapvenlig passage.

Det er i lokalplanen tilkendegivet, at denne muliggør en forbedring af trafiksikkerheden og adgangsforhold. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning

» Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling. Lokalplanen omfatter ikke større anlægsarbejder udover en forhøjning af kørebanen for fartdæmpning ved fodgængerovergangen «.

Kystdirektoratet er ikke vejmyndighed, og er derfor ikke kompetent til at meddele tilladelse af betydning for færdselssikkerheden tilrettelægning og afvikling. Direktoratet noterer sig hensigtsmæssigheden i forhold til det samlede projekt, herunder at kommunen har forholdt sig til spørgsmålet i lokalplanen, og skal anmode om at blive orienteret i forbindelse med ændringerne inden for strandbeskyttelseslinjen.

Forøgelse af digekam

Der eksisterer på strækningen langs vejen et dige, der vurderes at være placeret mellem kote 2,25 og 2,50.

Digekammen ønskes øges til kote 2,70, således den er klargjort til generel senere klimatilpasning af [adresse].

Forhold om kystbeskyttelsesanlæg henhører under den kommunale forvaltning, og er derfor ikke omfattet af nærværende afgørelse. Såfremt der ikke er tale om et kystbeskyttelsesanlæg, vil forhold været dispensationskrævende efter naturbeskyttelsesloven.

Ved en forhøjelse af diget er der en formodning for en påvirkning af de landskabelige forhold. Kystdirektoratet skal anmode om at blive orienteret i forbindelse med de ønskede ændringer i terrænet til klimatilpasning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystbeskyttelsesanlæg (højvandslukke)

Ansøger tilkendegiver i sin ansøgning følgende for området:

»Et højvandslukke etableres ved gennemskæringen, så der kan lukkes af ved varsler om stormflod. Den øvrige digekam øges til kote 2,70 og er således klargjort til generel senere klimatilpasning af [adresse].«

Thisted Kommune henviser i lokalplanen3 til data fra Kystdirektoratet for oversvømmelsesrisici og har på den baggrund udarbejdet en klimatilpasningsplan.

Forhold om kystbeskyttelsesanlæg henhører under den kommunale forvaltning, og er derfor ikke omfattet af nærværende afgørelse. Såfremt der ikke er tale om et

3 Side 19 f.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

14 kystbeskyttelsesanlæg, vil forhold været dispensationskrævende efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet skal anmode om at blive orienteret i forbindelse med de ønskede ændringer i terrænet til klimatilpasning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Ad område 3.

Kulhuset (facade og friluftsområde)

Da Kulhusets placering ikke er omfattet af strandbeskyttelse, vil følgende dele af ansøgningen ikke være genstand for afgørelsen:

• Ny facade med trælameller, samt in situ støbt betonbelægning langs hele facaden.
• Nyt handicapvenligt friluftsområde på østsiden af Kulhuset.

Udvidelse af P-område ved Kulhuset

Der i forbindelse med ansøgningen været indhentet bidrag fra flere foreninger, som til dagligt anvender området. Fælles for disse er, at der ønskes forbedrede parkeringsfaciliteter, om end placering og antal afhænger af projektets udformning og anlæggenes placering.

Ansøger tilkendegiver i ansøgningen følgende om eksisterende parkeringsforhold:

»Umiddelbart nordøst for molen findes et mindre offentligt parkeringsområde belagt med stabilgrus. Fra parkeringsområdet er der forbindelse til [adresse]. Umiddelbart nord for [adresse] findes Kulhuset med offentlig parkeringsområde belagt med stabilgrus og betonterrasser. Kulhuset ejes af Thisted Kommune og er fra 2012. Det benyttes til hverdag af områdets foreninger.«

I de vedlagte tegninger til dispositionsplanen for projektet fremgår det, at parkeringsområdet syd for [adresse] nedlægges til fordel for et samlet parkeringsareal ved Kulhuset, hvor de eksisterende parkeringsfaciliteter udvides med plads til yderligere 27 biler (udvidelse fra eksisterende 30 parkeringspladser til 57 pladser). Det er uoplyst hvor mange biler der er plads til på det mindre parkeringsareal der ophæves.

Den ansøgte udvidelse understøttes af lokalplanen, der giver mulighed for udvidelse af parkeringsarealet med en stribe på ca. 3 meters bredde mod nord på det beplantede areal. Beplantninger består af havtornbuske (Hippophaë rhamnoides), der i klit kan være en beskyttet naturtype.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

15

Fig. 9. Den stiplede linje viser det eksisterende parkeringsareal ved Kulhuset, nord for [adresse]. Der skal fjernes havtornbuske mod nord og vest for den påtænkte udvidelse indtegnet på figuren.

I den vedtagne lokalplan er anført, at den giver mulighed for at flytte den eksisterende indkørsel til parkeringspladsen længere mod vest, for at forbedre sigtbarheden ved udkørsel på [adresse]. Dette forhold synes ikke omtalt i det øvrige ansøgningsmateriale.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger delvist i Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 28 og fuglebeskyttelsesområde nr. F23, F27, F28 og F39. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 5 Nissum Bredning med Harboør - og Agger Tange.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Kystdirektoratet bemærker, at der er kortlagt habitatnaturtypen strandvold med flerårige planter (1220) hhv. 125m nordøst og 175 m nordvest for den ansøgte sauna, mens naturtypen er ca. 30 m syd for den ansøgte parkeringsplads.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

16

Kystdirektoratet bemærker, at der i fuglebeskyttelsesområde nr. 23 er kortlagt levesteder for arterne almindelig ryle, brushane, fjordterne, havterne, klyde, rørhøg, og splitterne. De kortlagte levesteder findes alle på Agger tange, og det nærmeste kortlagte levested ligger ca. 1,4 km mod vest fra både den ansøgte sauna og parkeringsplads.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at det ansøgte område i forvejen er velbesøgt, samt at der allerede er aktiviteter på vandet i form af wind-, kite- og foilsurfere. Der er yderligere lagt vægt på, at det ansøgte ligger i nærheden af en vej, og at kystområdet er præget af bebyggelse. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet bemærker, at der på arter.dk er registreret observation af odder i 2022 og 2011. Observationerne er foretaget ved Kastet Å, der ligger ca. 1 km mod nordvest fra de ansøgte placeringer af sauna og parkeringsplads.

Kystdirektoratet bemærker, at Vestervig Å er et potentielt levested for odder, og at udmundingen fra denne er hhv. ca. 40 m mod øst fra parkeringspladsen, og ca. 185 m mod nord fra saunaen. Kystdirektoratet bemærker, at Vestervig Å har udmunding ved Krik bro, og vurderer at område her er for forstyrret af trafik på vejen og færdsel ved bygningerne til, at være et egnet yngle- eller rasteområde. Det vurderes derimod, at de oddere der måtte være i vandløbet, opholder sig længere opstrøms hvor vandløbet er omgivet af uforstyrrede moser, overdrev og enge.

Kystdirektoratet bemærker, at der på arter.dk er registreret observation af stor vandsalamander i 2022. Observationen er foretaget ved en § 3-beskyttet sø, der ligger ca. 1 km mod sydøst fra de ansøgte placeringer af sauna og parkeringsplads.

Kystdirektoratet bemærker, at det nærmeste kortlagte levested for stor vandsalamander ligger ca. 2,3 km mod nord fra de ansøgte placeringer. Derudover bemærker Kystdirektoratet, at de ansøgte placeringer er meget kystnære, og at der ikke findes egnede levesteder for arten i nærområdet.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

17

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Generelle bemærkninger til ansøgningsmaterialet:

Ansøgningsmaterialet er fremsendt samlet og indeholder ud over selve ansøgningen med motivation, en potentialeanalyse samt nogle arkitekttegninger (dispositionsforslag) for de ønskede anlæg. Til projektet er endvidere udarbejdet en lokalplan, der tillige indeholder information om projektet. Det er oplyst, at arbejdet hovedsageligt forventes udført fra landsiden. Enkelte arbejder kan dog vise sig nødvendigt at udføre fra flåde på vandet. Hvor modstridende oplysninger gør sig gældende er afsæt taget i ansøgningen.

Området ved Krik er udpeget som område, der kan blive oversvømmet. Derfor fastsætter lokalplanen bestemmelser for at ny bebyggelse skal opføres i materialer der kan tåle at blive oversvømmet uden at lide værditab.

Særligt for så vidt angår moleanlægget (sauna, trapper m.v.) kræves tilladelse fra både kystbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Dispensationer og vilkår efter begge regelsæt skal overholdes. Ved uoverensstemmelser mellem vilkårene for dispensationen har de mest restriktive vilkår forrang. Kystdirektoratet bistår gerne med vejledning i forbindelse hermed.

Afslutningsvist bemærkes, at der ved uoverensstemmelser i ansøgningsmaterialet mellem det skrevne ord og tegninger er taget afsæt i førstnævnte.

Vurderingen

KDI har tilkendegivet, at projektet er dispensationskrævende. Der har i forbindelse med projektet været yderligere dialog med ansøger der har ønsket at tilpasse projektet. I forbindelse hermed har direktoratet vejledt om rammerne for loven.

En række af de ansøgte forhold ligger uden for Kystdirektoratets kompetence at behandle, hvilket er redegjort for i redegørelsesafsnittet ovenfor. Det værende sig særligt forhold uden for strandbeskyttelsen, anlæg til kystbeskyttelse og trafiksikkerhed. Vedrørende forholdene om kystbeskyttelse og trafiksikkerhed kan der være tale om dispensationskrævende anlæg, hvor Kystdirektoratet, i tilfælde af en høring om forholdene i den ansøgte form, ikke vil stille sig afvisende desangående.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 15, at der ikke må foretages ændring i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, nr. 1 kan man på strandbeskyttede havnearealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål placere og udvide klubhuse, opbevaringsskure, omklædningsfaciliteter og anlæg og indretninger til brug for foreninger og klubber med tilknytning til havet og kysten, f.eks. roklubber, sejlklubber, lystfiskerforeninger og kajakklubber og lign. Bestemmelsen

[adresse] [postnr by]

[telefon]

18 er en undtagelsesbestemmelse, hvilket betyder, at der ikke forudsættes dispensation for at placere eller udvide de nævnte anlæg. Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte ikke er omfattet af § 15 b, stk. 2, allerede fordi der ikke er tale om en havn og dermed heller ikke en havnelokalplan. Det forhold at der historisk har været en anløbsbro med jernbane gør ikke det omhandlende område til et havneområde i lovens forstand.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5 kan der meddeles dispensation til placering af mindre faciliteter langs stranden for klubber, foreninger og institutioner som f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere og lign., på betingelse af at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og at arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg. Bestemmelsen har tæt forbindelse til § 15 b, stk. 2, hvilket også fremgår af lovbemærkningerne.

Kystdirektoratet har i den forbindelse noteret sig, at der med det ansøgte projekt i tilknytning til eksisterende anlæg ønskes opført faciliteter til støtte for foreningslivet.

Efter en konkret vurdering finder Kystdirektoratet, at faciliteterne omfattet af område 1 - molen i redegørelsen alle beliggende inden for den reducerede strandbeskyttelseslinje i udgangspunktet er omfattet af den pågældende undtagelsesbestemmelse. Direktoratet bemærker dog, at anlægget kommer til at fremstå større ved at bygge flere faciliteter sammen, eksempelvis sauna og forrum til omklædning.

Saunaen er endvidere opført på et åbent og fremrykket kystareal og vil fremtræde markant i kystlandskabet, herunder med et vindue i enden der vender ud mod Krik Vig, der særligt i vinterhalvåret vil fungere som lyskilde set fra søsiden.

Det er henset til forløbet og den valgte placering ud fra en samlet betragtning fundet nødvendigt af landskabelige hensyn, at knytte vilkår til dispensationen, værende sig eksempelvis prægningen og vinduespartiet i forbindelse med projektet. Der henvises til vilkårene angivet øverst i afgørelsen.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at anvendelsesområdet af § 65 b, stk. 5 ikke kan udvides til de øvrige ansøgte aktiviteter.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde gøres undtagelse fra forbuddet i § 15 om tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Område 2. Forbindelsesledet og græsarealerne

[adresse] [postnr by]

[telefon]

19

En ændret anvendelse af et areal kan være en tilstandsændring og kan som sådan kræve dispensation efter strandbeskyttelseslinjen, selvom den ændrede anvendelse ikke medfører væsentlige ændringer i arealets fremtræden. I overensstemmelse med den administrative praksis kan ændret anvendelse udgøre en tilstandsændring, når der er tale om en anden og for naturen mere belastende anvendelse.

Kystdirektoratet finder, efter en konkret vurdering, at den ændrede anvendelse af arealet fra parkeringsområde til opholds- og tilrigningssted, samtidig med at der støbes og lægges et betonfundament på adgangsvejen dertil, udgør en sådan tilstandsændring, der forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Der er lagt vægt på de nødvendige arbejder til etablering og drift, samt at der ved den ændrede anvendelse forventes væsentligt flere besøgende, som er hele formålet med Cold Hawaii-projektet, og at dette samlet set vil medføre en større belastning på arealet i den reducerede beskyttelseslinje. Dette er på trods af, at det eksisterende parkeringsareal syd for [adresse] flyttes til den udvidede parkeringsplads nord for [adresse], hvilket dog vægtes positivt i vurderingen.

Henset til, at Kulhuset og Cold Hawaii Inland i øvrigt er åbent for alle samt, at betonbelægningen leder besøgende med og uden handikap ad vejen, finder direktoratet at belægningen udgør et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

Område 3. Parkeringsfaciliteter ved Kulhuset

I tilknytning til Kulhuset er der i dag en etableret parkeringsplads, som ønskes udvidet i takt med et større behov og et samlet samlingssted for motorkøretøjer. Udvidelsen er en ændring af terrænet og anvendelse og er dispensationskrævende.

Kystdirektoratet finder samlet, at der er tale om mindre faciliteter, der knytter sig til Kulhuset som formidlings- og forsamlingssted. Da udvidelsen sker i tilknytning til bygninger og bygningsnære arealer, der fremstår velafgrænsede, er det direktoratets vurdering, at de henset til projektet, udgør et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation, jf. § 65 b, stk. 1. Det er i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at der ikke er konkret er tale om naturtypen Hippophaë rhamnoides i klit, og at al parkering sker samlet og uden for den reducerede beskyttelseslinje.

Det fremgår ikke af ansøgningsmaterialet, at den eksisterende indkørsel til parkeringspladsen ønskes flyttet længere mod vest, som muliggjort ved lokalplanen. Kystdirektoratet kan oplyse, at der i givet fald vil være tale om en dispensationskrævende foranstaltning, som der med nærværende afgørelse ikke er taget stilling til.

Konklusion

Efter en samlet vurdering af det i ansøgningen oplyste, de faktiske forhold på stedet og almenvellets mulighed for at opleve kysten, herunder alle dele på Krik Bro inklusive sauna med forrum, vil blive offentlig tilgængelige, er det Kystdirektoratets vurdering at der er tale om dels et særligt tilfælde, jf. § 65 b. stk.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

20

1, dels forhold omfattet af § 65 b, stk. 5, der kan begrunde en dispensation. Henset til områdets og projektets særlige karakter, er det direktoratets vurdering, at der ikke vil være uheldig afledt præcedenseffekt, som følge af afgørelsen.

Der er med afgørelsen samtidig taget stilling til infrastrukturelle forhold om trafiksikkerhed og diger m.m. til kystbeskyttelse, forudsat at de nødvendige tilladelse indhentes fra anden myndighed. Såfremt disse dele af projektet ændrer karakter til andet formål, vil disse kræve ny dispensation fra Kystdirektoratet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod

Kystdirektoratet giver på ovenstående baggrund, og efter en samlet vurdering, dispensation til de ansøgte faciliteter og ændret anvendelse faciliteter, som ansøgt, og på ovenstående vilkår.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

Thisted Kommune, [email]

Danmarks Naturfredningsforening, [email]

Danmarks Naturfredningsforening, Thy, [email]

Friluftsrådet centralt: [email]

Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]

Dansk Ornitologisk Forening, Thisted, [email]

Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]

Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

21

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens4 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

4 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

22

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

23

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

[adresse] [postnr by]

[telefon]

24

(fra Natura 2000-planen 2022-27)