Dispensation til etablering af muldtoilet

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af muldtoilet inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Halsnæs Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Naturstyrelsen er ejer af ovennævnte matrikel og har ansøgt om at opsætte et muldtoilet på matriklen. Muldtoilettet vil blive placeret i tilknytning til en p-plads i et bevokset område i Hyllingebjerg ud til kystskrænten og med udsigt til havet.

Kystdirektoratet har tidligere ved afgørelse af 22. november 2024 givet dispensation til at opsætte et minishelter på samme matrikel.

Muldtoilettet er til offentlighedens brug i forbindelse med besøg på stedet, herunder ved overnatning i shelteren.

Toiletbygningen er trekantet, med en grundplan på 1,2 x 1,6 meter og en højde på 2,5 meter. Grundplanen er forlænget med bærestolper på ca. 0,7 meter i hvert hjørne. Facaden beklædes med svenskrøde lodrette brædder og taget males sort. Under muldtoilettet etableres der en 1200 liters samletank af mærket Watercare, som kan tømmes fra slamsuger.

Fig. 1. Ortofoto sommer 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Fig. 2: Foto indsendt af ansøger med placering af muldtoilettet samt beskrivelse af beplantningen.

Fig. 3. Streetviewfoto af p-pladsen, som toilettet placeres i umiddelbar tilknytning til.

Fig. 4. Beskrivelse af toilet indsendt af ansøger.

Fig. 5. Beskrivelse af samletank indsendt af ansøger.

Der er på arealet beskyttet naturtype i form af overdrev, jf. Naturbeskyttelses- lovens § 3. Dog ikke på det konkrete område, hvor toilettet ønskes opsat.

Hele matriklen er endvidere omfattet af fredskov, hvorfor afgørelsen videresendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til orientering.

Afgørelsen videresendes endvidere til fredningsnævnet til orientering, da arealet er omfattet af det fredede område Tollerup og Melby Kilerne.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 135, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev) ligger ca. 1,7 km mod nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 119 mod nordøst. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde (nr. 106) ligger ca. 4,5 km mod sydvest.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet bemærker, at der på arter.dk er registreret følgende bilag IV-arter i det nærmeste 10x10 km kvadrat: marsvin, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, grønbroget tudse, brunflagermus, troldflagermus, hvidhval, frynseflagermus og dværgflagermus.

Kystdirektoratet vurderer, at projektet ikke vil have nogen negativ påvirkning på de vandlevende pattedyr der måtte være i området. Der er i vurderingen lagt vægt på, at disse arter lever i fjorden.

Kystdirektoratet vurderer, at projektet ikke vil have nogen negativ påvirkning på de paddearter der måtte være i området. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det ansøgte projekt ikke vil have nogen negativ påvirkning på hverken søer eller vandløb.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte matrikel ikke er et potentielt yngle- eller rasteområde for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på samt strukturer, hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt.

Kystdirektoratet bemærker, at der hverken fjernes gamle træer eller bygninger i forbindelse med projektet. Kystdirektoratet vurderer derfor, at det ansøgte ikke vil påvirke de flagermusarter, der måtte være i området.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, stier til eller langs med kysten, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis, da der er tale om etablering af et muldtoilet til offentlighedens brug.

Kystdirektoratet bemærker endvidere, at det ansøgte vil blive placeret i umiddelbar tilknytning til p-pladsen, hvor der må forventes at være en vis aktivitet i forvejen, og toilettet vil være afskærmet af bevoksning i et område, hvor der kun er begrænset udsyn til muldtoilettet fra kysten. Der er endvidere tale om et beskedent anlæg. På den baggrund vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af muldtoilet, som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Halsnæs Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Halsnæs, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
• Fredningsnævnet for Nordsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.mst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 135, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.