Dispensation til sauna, omklædning, boardwalk, opholds- og formidlingsfaciliteter mm ved Eriks Hale, Ærø

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opføre sauna, omklædning, boardwalk, opholds- og formidlingsfaciliteter mm inden for strandbeskyttelseslinjen ved Eriks Hale, Ærø på ejendommene [matrikel], Ærø Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1 og stk. 5, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. De nævnte matrikler er ejet af hhv. Ærø Kommune og Naturstyrelsen, der begge modtager denne afgørelse til orientering.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ved området Eriks Hale syd for Marstal på Ærø ønskes opført sauna, omklædning, boardwalk, opholds- og formidlingsfaciliteter mm.

Luftfoto af Ærøs østligste del viser Marstal mod nord, og projektområdet – markeret med rød prik – mod syd.

Detalje af fotoet ovenfor viser projektområdet. Saunaen placeres omtrent ved den røde prik.

Oversigtskort viser placering af det ansøgte. Anlæg på søterritoriet (nr 18-22) er behandlet efter den nævnte afgørelse efter kystbeskyttelsesloven og behandles ikke yderligere i denne afgørelse.

Skråfoto af området. Mod øst ses badehuse ved Eriks Hale

Klip fra google street view af projektområdet set fra øst. Til venstre ses badebroen og til højre eksisterende toiletbygning og en bygning til handicapomklædning

Om området og målgrupperne for projektet skriver ansøger Kystdirektoratet har d. 23. maj 2025 meddelt tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til nyetablering og udvidelse af bade- og broanlæg ud for projektområdet (Kystdirektoratets j.nr 2025-5735).

Sauna, omklædning, rum til opbevaring, terrassearealer Der søges om at opføre tre bygninger: Sauna/undervisningsrum (13 kvm), omklædning (10 kvm) og rum til opbevaring af strandkørestol og materialer til undervisningsbrug (7 kvm).

Visualisering af de tre bygninger set fra nordøst med terrassearealer/boardwalk mod øst, vest og syd.

Plan for anlæggene med sauna/undervisningsrum længst til venstre (9), omklædning i midten (8) og rum til opbevaring længst til højre (4 og 5). Nord er til højre på illustrationen. Saunaen udføres med dør mod syd, og ikke mod vest som vist på denne plan.

Visualisering af bygningerne set fra vest.

Visualisering af bygninger set fra syd. Saunaen udføres dog uden vinduet i facaden mod syd.

Visualisering af omklædning (til venstre), terrassearealer og rum til opbevaring.

Arkitekturen er ifølge ansøgningsmaterialet inspireret af de historiske badehuse på Eriks Hale og husene vil blive udført i træ -både vægge og tag -og malet i farver, ligeledes inspireret af badehusene.

Badehuse på Eriks Hale. Foto fra visitaeroe.dk

Foreningen bag projektet har indgået et samarbejde med Geopark Sydfyn og projektet vil derfor som et UNESCO Global Geopark Sydfyn Infopunkt, blive en del af Geoparks samlede strategi for formidling af budskaber om landskabets udvikling, klimaforandringer, marin biodiversitet og naturens rigdomme.

Der er indgået samarbejder med Marstal Skole, Ærø Friskole, Ærø Efterskole og VUC Ærø, om at medvirke til udviklingen af anlægget som et udendørs læringsrum –som skolerne efterfølgende kan benytte i deres undervisning.

I opbevaringsrummet forefindes udstyr der giver eleverne mulighed for både at undersøge naturen på land, samt havet fra vandkanten og broen. Udstyret vil eksempelvis bestå af net, bakker, skeer, akvarier, vandkikkert, håndlup, termometre, kompas, målebånd, dunke etc. Dertil vil der være udstyr der muliggør tilberedning og indtagelse af de ting som eleverne finder i havet.

Udover udendørs formidling, som behandles neden for, kan saunabygningen anvendes som undervisningsrum. Her vil det være muligt for en lærer/instruktør og en gruppe elever at samles, afskærmet fra anlæggets øvrige brugere og i læ for vind og vejr, for at samtale, gennemgå plancher og andet materiale, samt undersøge de ting de har fundet i naturen, En del af undervisningen vil omhandle områdets geografi og det omkringliggende landskab, der fra bygningen kan betragtes gennem vinduerne. Når bygningen anvendes til undervisning vil der være plancher på væggene og et bord der tilsammen giver mulighed for at undervise en gruppe elever. Når den omstilles til sauna, indrettes den med bænke i forskellige niveauer

Visualisering af indretning af sauna

Visualisering af samme rum som oven for, men her indrettet mhp undervisning.

Udvendigt etableres der bænke på bygningerne, på steder hvor det er mest hensigtsmæssigt for brugerne og hvor det passer naturligt ind i det samlede design og visuelle udtryk. Bænkene og den vestvendte terrasse skaber, ud over opholdssteder for brugere i almindelighed, ifølge ansøger definerede arealer for undervisningssituationer, der gør det lettere at guide eleverne i et uvant undervisningsmiljø.

Kystdirektoratet har spurgt ansøger til belysning i saunaen/undervisningsrummet, idet de store glasarealer mod vest kan få bygningen til at fremstå markant – også når det er mørkt og bygningen vil være oplyst indefra. Ansøger har som svar herpå beskrevet, at saunaen alene monteres med orienteringslys der skal anvendes på tidspunkter hvor det er mørkt udenfor. De lyskilder der vil blive anvendt på disse tidspunkter vil derfor ifølge ansøger være svage/dæmpede. Ansøger har dertil søgt rådgivning omkring hvordan man yderligere kan reducere det indvendige lys fra at trænge ud og det påtænkes derfor at anvende en film der kan reducere lysgennemtrængningen med op til 95%. Den endelige løsning til lysreduktion og derunder valg af film, fastlægges under detailprojekteringen, hvor ansøger kan få udført beregninger der sikrer at vi reducerer lysgennemtrængningen mest muligt og samtidigt skaber gode forhold for at skoleelever kan se ud gennem vinduerne, mens de modtager undervisning inde i bygningen i dagtimerne.

Udendørs på (eller ved) saunabygningen monteres en lampe hvor lyskilden er afskærmet til udelukkende at oplyse gangområdet/underlaget for derved at øge sikkerheden ved brug af anlægget om aftenen/morgenen. Lampen tændes sammen med indendørs belysning.

Området nord for sauna: cykelparkering, affaldshåndtering mv. Nord for sauna, omklædning og opbevaringsrum indrettes med cykelparkering og affaldshåndtering.

Der skabes et visuelt udtryk for affaldshåndtering, der, så vidt muligt, hænger sammen med omgivelserne og den øvrige del af anlægget. Affaldshåndteringen udvikles og designes i den videre proces i samarbejde med de relevante myndigheder og repræsentanter for områdets brugere.

Foto af eksisterende affaldsløsning på et tidspunkt med mange brugere i området.

Der vil, som en del af anlægget, blive prioriteret et område til foranstaltninger til cykelparkering, således at der skabes en fuldendt oplevelse for anlæggets brugere, samtidigt med at den omkringliggende natur skånes

Nuværende forhold: Cykelparkering syd for parkeringspladsen

Boardwalk og handicaprampe til badebro

For øget tilgængelighed udføres anlægget med en boardwalk/handicaprampe mellem saunabygningen.

Visualiering af boardwalk/baderampe.

Naturstyrelsen har d. 23. maj 2012 som daværende myndighed for strandbeskyttelseslinjen meddelt dispensation til at etablere en adgangsrampe i beton i samme tracé som den nu ansøgte boardwalk (j.nr NST-4132-492-00022).

Skråfoto af området. Eksisterende betonrampe ses til venstre for den røde markering.

Parkeringsareal

Parkeringsarealet afgrænses med pæle, og der sker yderligere befæstning som vist på planen neden for. På et areal, hvor der er i dag er en vis nedslidning pga parkering og anden færdsel, vil der blive sået græs.

Kystdirektoratets vurdering er, at der sker yderlige befæstning, mens det areal, der reelt anvendes til parkering af biler bliver mindre, idet afgrænsningen med pæle forhindrer bilerne i at køre så langt mod øst, som det er tilfældet i dag.

Plan for ændringer ved parkeringspladsen

Opholds- og formidlingsfaciliteter mv syd for parkeringsareal. Der anlægges faciliteter for ophold og formidling syd for parkeringsarealet.

Der etableres møbler og elementer udført i træ, til at skabe gode forhold for skolernes undervisning. Disse vil samtidigt få en formidlende funktion, henvendt til anlæggets øvrige brugere, ved at der påsættes diskrete skilte der giver kortfattede informationer om landskabet, naturen og dyrelivet der kan betragtes i området. Der vil i/på nogle af møbler og elementerne blive inkorporeret effekter i form af eksempelvis forstørrelsesglas, der kan anvendes til at undersøge det brugerne finder i naturen. Disse effekter færdigudvikles i den videre proces og vi være udført solidt og enkelt og i en form og et udtryk, så de passer til anlægget og dets øvrige elementer.

Al skiltning vil blive udført så det visuelt passer bedst muligt ind i området og anlægget og samtidigt understøtter det indhold og de budskaber som skiltene rummer. Skilte der påsættes møbler og elementer vil være diskrete med mindst mulig tekst. De vil så vidt muligt følge overfladen på det element som det monteres på, eller være undersænket eller fræset ind i elementet.

I det aflåste opbevaringsrum (se oven for), tilgængeligt for lærere og instruktører, vil der forefindes udstyr der giver eleverne mulighed for både at undersøge naturen på land, samt havet fra vandkanten og broen. Udstyret vil eksempelvis bestå af net, bakker, skeer, akvarier, vandkikkert, håndlup, termometre, kompas, målebånd, dunke etc. Dertil vil der være udstyr der muliggør tilberedning og indtagelse af de ting som eleverne finder i havet.

Der etableres en bålplads, hvor eleverne kan tilberede det de finder i naturen.

Visualisering/overblik over opholds- og formidlingsfaciliteter

Visualisering af opholds- og formidlingsfaciliteter

Visualisering - bålsted

Visualisering – detalje.

Der er udarbejdet lokalplan for området – nr. 123-7 for et rekreativt område ved Eriks Hale i Marstal.

Lokalplanens formål er, jf. § 1.1.:

• At fastholde området som offentligt rekreativt område med strand, strandeng, klitter, græsarealer, badehuse mm.
• At muliggøre etablering af mindre bygninger som kan understøtte den rekreative brug af området, herunder badning og formidle naturen, geologien og historien i det sydfynske øhav.
• At sikre at eksisterende badeskure i området kan genopføres efter stormflod
• o. lign.

Af planen fremgår, at der inden for et byggefelt i planens delområde 2 kan etableres bygninger på maksimalt 30 kvm til omklædning og sauna. Den ansøgte sauna med omklædning og opbevaringsrum ligger inden for dette byggefelt. Planen beskriver desuden mulighed for at anlægge de her ansøgte terrassearealer, ramper samt formidlings- og opholdsfaciliteter.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger delvist i Natura 2000-område N127, Sydfynske Øhav. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det ansøgte ligger uden for kortlagt habitatnatur/levesteder for de arter, der fremgår af udpegningsgrundlaget

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at anlæggene opføres uden for kortlagt habitatnatur/levesteder og i et område, som i forvejen er præget af færdsel fra besøgende i området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen er baseret på at der er tale om et areal i tilknytning til eksisterende befæstning, og hvor der i forvejen er megen færdsel fra besøgende i området.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 5, kan der opstilles mindre faciliteter langs med stranden for klubber, foreninger og institutioner som f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere og lign., på betingelse af at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og at arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg.

Efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 3, nr. 6, kan der dispenseres til kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, når anlæggene er udformet, så de falder naturligt ind i naturen og landskabet.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet vurderer at det ansøgte projekt er omfattet af ovennævnte bestemmelser, bemærkninger og af praksis for forvaltning heraf.

Der lægges vægt på, at der efter Kystdirektoratets vurdering, ikke er landskabelige eller naturbeskyttelsesmæssige interesser, der taler væsentligt i mod det ansøgte. Anlæggene er således placeret ved en eksisterende nedkørsel til vandet, en parkeringsplads og en toiletbygning, og området vurderes også forud for projektet at udgøre et samlingssted for lokale og turister. Området bærer således præg af en ret intensiv brug og slid som følge heraf, og opførelsen og anvendelsen af de ansøgte anlæg vurderes ikke at ændre væsentligt herved. Der lægges også vægt på, at anlæggene har beskedne og enkle udtryk, som så vidt muligt er tilpasset landskabet, idet bygningerne (sauna, omklædning og opbevaringsrum) er placeret tilbagetrukket i projektområdet, mens der mere fremskudt alene findes mindre anlæg, navnlig boardwalk samt opholds- og formidlingsfaciliteter). Endelig er der lagt vægt på at bygningerne er søgt tilpasset områdets arkitektur, idet der er arbejdet med referencer til badehusene fsva. formgivning og farvevalg.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Svendborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Ærø, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet; Kreds Sydfyn, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening Ærø, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Naturstyrelsen, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N127, Sydfynske Øhav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.