Afgørelse vedr. to shelters, madpakkehus med vandforsyning, muldtoilet samt legeredskaber

Afgørelse vedr. to shelters, madpakkehus med vandforsyning, muldtoilet samt legeredskaber inden for strandbeskyttelseslinjen

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af to shelters, sti, madpakkehus med vandforsyning, muldtoilet samt legeredskaber inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Lemvig Kommune.

Dispensation

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til to shelters, ét handicapvenligt muldtoilet, en vandhane og en sti mellem det eksisterende kørespor og de nye shelters samt muldtoilettet.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Afslag

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til madpakkehuset og legeredskaberne.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Jordstykket, [matrikel] ligger i landzone ved vest for Bækmarksbro. Matriklen er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1. De ansøgte anlæg er alle i deres helhed beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 1. Ortofoto 2024 (forår). Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer den omtrentlige placering af de ønskede anlæg.

I ansøgers oprindelige ansøgning blev der bl.a. søgt om 3 shelters udformet som tipier og lavet af ruspæle. Efter en tilpasning af projektet ansøges der i stedet om 2 originale sheltere, beliggende bag madpakkehuset, og første række træer. Ifølge ansøgningen er hvert shelter 8 m2 med en højde på 2 m til øverste udhæng.

Ud over de to shelters ansøges der også om følgende:

• ét handicapvenligt muldtoilet på 4 m2 med en højde på 2,8 m til øverste udhæng.
• et madpakkehus i lærketræ, shingeltagpap og udstyret med vinduer i glas til 12 personer på 40 m2 og 3,9 m til kip, der skal være vandforsyning i madpakkehuset. I madpakkehuset skal der i øvrigt opsættes fortællerskilte/historieskilte som fortæller om områdets anvendelse i tidens løb.

• Legeredskaber som udføres med ruselignende materialer og bøjer.
• Sanke/læringsområde med spiselige planter, bær mv.
• Smal gangsti i kørefast stenmel, fra køresporet som fordeler sig mellem madpakkehuset, sheltere og toilettet.

Hertil medsendte ansøger et oversigtskort og en illustration af det oprindelige ansøgte projekt, se fig. 2 og 3, bemærk at der ikke ansøges om de tre shelters, som illustreret på figuren.

Fig. 2. Oversigtskort over det oprindeligt ansøgte, indsendt af ansøger.

Fig. 3. Illustration af den oprindelige ansøgning, indsendt af ansøger. Legeredskabernes ses til venstre på billedet. Madpakkehuset i forgrunden, foran de oprindeligt ansøgte tre shelters. Muldtoilettet ses i højre side af billedet.

Kystdirektoratet bemærkede at stien ikke var indtegnet på oversigtskortet, samt at illustrationen med tre shelters ikke længere er retvisende ift. visualisering af projektet.

Ansøger indsendte herefter nedenstående oversigtskort samt illustration, se fig. 4 og 5.

Fig. 4. Oversigtskort over den tilrettede placering af stien, madpakkehuset, muldtoilettet samt de to shelters. Oversigtskortet er indsendt af ansøger.

Fig. 5. Illustration af det tilrettede projekt, indsendt af ansøger.

I forbindelse med det tilrettede projekt, skrev ansøger bl.a.:

” Tegning et er en oversigt over hvor de forskellige faciliteter ligger på grunden. Tegning to og tre* er et forsøg på at illustrerer det niveauforskel der dernede. Og vores tanke bag det er at hvis man gravede madpakkehuset ned i terrænet, så bliver den meget mindre synlig fra kystsiden, og det har vi ligeledes forsøgt at vise på billede 4**. Plus det har vi reduceret fra 3 til 2 sheltere, og vi har og illustreret dem med sedumtag., som gør at det falder mere naturligt ind i området..”

*Tegning to og tre ses på fig. 6 i nærværende afgørelse, dog anonymiseret. **billede 4 svarer til fig. 5 i nærværende afgørelse.

Fig. 6. Illustration af niveauforskelle i området, indsendt af ansøger.

Under sagens behandling har ansøger bl.a. anført følgende:

”… som vi læser naturbeskyttelsesloven §15b, som ophæver at man ikke må ændre på kystlinjen, da området er registreret som havneanlæg i lokalplanen. I forbindelse med stk. 2 står der her beskrevet at der kan placeres bl.a. mindre anlæg som f.eks. legepladser, shelter, bålsted, madpakkehytter til brug for div. institutioner og besøgende på havnen. Vi henviser til tidligere fremsendte billeder, hvor det fremgår tydeligt med områdets brug til havn.”

Kystdirektoratet inddrager og vurderer ansøgningen ift. § 15b i afsnittet ’Begrundelse for afgørelse’.

Områdets historie:

Arealet har tidligere, ca. før 2007, været anvendt som en havn, men efter 2007 har der ikke været synligt oplag og eller henlæggelse af både (vurderet på baggrund af luftfotos). I forhold til årsagen herfor skriver ansøger bl.a.: ”I 2007 opstod der store uenigheder mellem lodsejer og Bådelauget som førte til, at ejeren afspærrede vejen og forhindrede den videre adgang til havnen. Da havnen lukkede, lå der omkring 30 både/joller på stedet som måtte finde andre steder. Havnen var sidenhen lukket i 14 år.

Havnen og livet omkring den var så stor en del af fællesskabet, at der med lukningen forsvandt en del af sammenholdet mellem de lokale.”

På fig. 7 ses området i hhv. 2004 og 2024.

Fig. 7. Venstre; ortofoto 2004. Højre; ortofoto 2024. Området har før 2007 været anvendt som havneområde med dertilhørende aktiviteter.

På arealet er der i dag et ældre broanlæg, et kørespor samt et fritidshus, se fig. 8.

Fig. 8. Skråfoto 2023 (3. april). Til venstre på billedet ses et ældre broanlæg. Midt på billedet ses det eksisterende kørespor. Til højre på billede ses det eksisterende fritidshus.

I forhold til arealets anvendelse af lokale og turister skriver ansøger bl.a.: ”Der er dagligt besøg af lokale, og i sommerhalvåret bliver det tit brugt som udflugtsmål. Til vores sommermøde var vi 42 deltagere.”

Fortæller-/historieskilte opsat på væggene af bygninger:

Kystdirektoratet finder ikke at skiltene er en tilstandsændring i strid med strandbeskyttelseslinjens bestemmelser, hvormed de kan opsættes på bygningernes facader, uden forudgående dispensation. Kystdirektoratet skal dog understrege at skiltene ikke må formidle forbud og/eller anvendelsesbegrænsninger af området, men blot formidle områdets natur, historie og tidligere anvendelse.

Sanke/læringsområde:

I forhold til sanke/læringsområde skriver ansøger bl.a.:

”Arealet som var tiltænkt eventuel bærplukning, og læring omkring dette består allerede af forskellige arter som Hyldebær, Brombær, Sortbær, Blåbær og Hyben.” Kystdirektoratet finder ikke at almindelig sankning, færdsel og læring om naturen er en tilstandsændring i strid med strandbeskyttelseslinjens bestemmelser (naturbeskyttelseslovens §15), hvormed denne del af ansøgningen ikke er dispensationskrævende og dermed udgår fra nærværende afgørelse.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 58 og fuglebeskyttelsesområde nr. 38. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 4.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Arealet med køresporet er udpeget som ’surt overdrev (6230)’ i god tilstand.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at bygningerne, som Kystdirektoratet meddeler dispensation til (shelters og muldtoilet) placeres mellem træerne, uden for den registrerede habitatnatur. Derudover finder Kystdirektoratet, at de ønskede anlæg ikke vil ændre arealets anvendelse væsentligt, hvormed den nuværende tilstand af det sure overdrev ikke forventes påvirket væsentligt.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Indledningsvist bemærker Kystdirektoratet, at undtagelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 15b ikke finder anvendelse i nærværende sag. Kystdirektoratet vurderer dette på baggrund af, at området ikke er omfattet af en gældende lokalplan der udlægger området til havneformål, samt at arealet ikke har været anvendt til havneformål siden 2007. Dette medfører at stien, shelterne, muldtoilettet, madpakkehuset samt legeredskaberne alle er dispensationskrævende tilstandsændringer jf. naturbeskyttelseslovens § 15.

Dispensation

Kystdirektoratet bemærker, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang for de ansøgte faciliteter, hvormed samtlige af faciliteterne skal vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, der forudsætter at det ansøgte udgør et særligt tilfælde.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at de to ansøgte shelters, det handicapvenlige muldtoilet samt stien herimellem falder ind under ovenstående praksis. I vurderingen er der lagt særlig vægt på, at de ansøgte faciliteter, shelters og muldtoilet er til offentlighedens brug, der placeres tilbagetrukket til skovbrynet. Kystdirektoratet lægger desuden vægt på at arealet i dag anvendes rekreativt, samt at der er et ældre broanlæg, etableret kørespor og et fritidshus i området, hvortil kystlandskabet i dag ikke fremstår komplet urørt. På trods af den landskabelige påvirkning som de eksisterende anlæg udgør, finder Kystdirektoratet ikke, at kystlandskabet kan bære en større påvirkning end den som de to ansøgte shelters, muldtoilettet og en sti mellem disse bygninger vil forårsage. I vurderingen er der lagt vægt på at kyststrækningen, ud over de få eksisterende anlæg, er relativt upåvirket.

Kystdirektoratet bemærker, at såfremt ansøger ønsker dette, kan der etableres én vandhane op af én af bygningerne. Dette skyldes at Kystdirektoratet, som beskrevet i afsnittet ’afslag’ meddeler afslag til madpakkehuset med vandforsyning. Ansøger kan selv vælge om denne vandhane opsættes op af ét af shelterne eller muldtoilettet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til to shelters, handicapvenligt muldtoilet, stien til bygningerne samt én vandhane op af én af bygningernes facade.

Afslag

Kystdirektoratet bemærker, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang for de ansøgte faciliteter, hvormed disse skal vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter at det ansøgte udgør et særligt tilfælde.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet finder ikke, at ovennævnte praksis gør sig gældende for madpakkehuset såvel som legeredskaberne. Som beskrevet under afsnittet ’dispensation’, finder Kystdirektoratet, at arealet allerede bliver anvendt rekreativt samt at kystlandskabet ikke fremstår komplet urørt, hvormed Kystdirektoratet meddeler dispensation til de mindre fremtrædende ansøgte faciliteter til gavn for de besøgende. Dog finder Kystdirektoratet ikke at madpakkehuset og legeredskaberne, på baggrund af deres størrelse og fremtrædende placering foran skovbrynet er tilpasset den omgivne natur, som, ud over de få eksisterende anlæg, fremstår relativt urørt. Kystdirektoratet finder ikke, at den tidligere anvendelsen til havneformål før år 2007 kan medføre en anden vurdering.

Kystdirektoratet finder, at der ikke er særlige forhold der kan medføre at direktoratet, i strid med praksis, dispenserer til madpakkehuset og legeredskaberne. Det er indgået i vurderingen at en dispensation til madpakkehuset og legeredskaberne kan medføre en utilsigtet præcedens.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet bemærker, at afslaget er meddelt af andre årsager.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til madpakkehuset og legeredskaberne.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Ejer af [matrikel] – via digital post •
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Lemvig, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Lemvig, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
• Naturstyrelsen, [email]
• Dansk Forening for Rosport, [email]
• Dansk Kano- og kajakforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.