Kystpraksis Strandbeskyttelse Mariagerfjord Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til at opføre sauna, toilet og stiforbindelse

Afgjort 11. marts 2025  · Journalnummer 2025-5212  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Mariagerfjord Kommune søgte sammen med en lokal forening om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre en saunabygning på 37 m², en offentlig toiletbygning på 21 m² med omklædning, et brodæk på ca. 70 m² og en handicapvenlig sti til en eksisterende badebro ca. 70 m fra kysten ved Hobro Lystbådehavn. Projektet var revideret efter dialog med Kystdirektoratet, så et større terrasseanlæg var fjernet, og toiletbygningens areal samt bygningernes højde og taghældning var reduceret. Kystdirektoratet fandt, at anlægget var for stort til at være en »mindre foranstaltning« til friluftslivet, og at undtagelsen for foreningsfaciliteter ikke kunne bruges, da der ikke er en lokalplan, men anerkendte et særligt tilfælde efter § 65 b, stk. 1. Direktoratet lagde vægt på, at det reducerede anlæg er et afdæmpet indgreb, at saunaen har tilknytning til kysten og supplerer badebroen, at anlægget ligger op ad havnearealet, at det tilgodeser offentligheden, og at der ikke skabes præcedens. Dispensationen blev givet på vilkår om offentlig adgang til saunaen og om, at stien anlægges uden belysning.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Afstand til kysten
70 m
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde – 3,8 m –

Hvad blev der søgt om

AndetNybyggeriSaunaTerrasse

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Der skal være adgang for offentligheden til saunaen på nærmere vilkår som beskrevet i redegørelsen
  • Stiforbindelsen til badebroen etableres uden belysning og med en diskret overflade
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opføre sauna, toilet og stiforbindelse til badebro mv. inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Mariagerfjord Kommune.

Nærværende ansøgning er et revideret projekt i forhold til oprindelig indsendt ansøgning udarbejdet efter dialog med Kystdirektoratet. I forhold til den oprindelige ansøgning er et større terrasseanlæg på saunaens vandside fjernet, toiletbygningens areal reduceret og højde og taghældning reduceret for begge bygninger.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af sauna, toilet samt brodæk som beskrevet i revideret projekt. Der dispenseres endvidere til stiforbindelse uden belysning fra sauna til badebroen.

Dispensationen er meddelt på vilkår at der er adgang for offentligheden til saunaen for offentligheden på nærmere vilkår jf. redegørelsen.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen ”Panoramaporten” er et rekreativt anlæg bestående af en saunabygning, et nyt offentligt toilet samt at brodæk mellem bygningerne og en handikapvenlig stiforbindelse til badebroen ”Nøglebroen” (opført i 2021) hvor der opstilles bord/bænke arrangement.

Saunabygningen har et areal på 37 m², toiletbygningen er på 21 m² og brodækkets areal er ca. 70 m². Sauna og toiletbygning etableres på skruefundament og uden terrænændring. Saunabygningen får ca. 30 graders rejsning på taget og en kiphøjde på 3,8 m og tilsvarende tagkonstruktion på toiletbygningen med en højde på 3,4 m.

Anlægget placeres ca. 70 m fra kysten ved overgangen af en stiforbindelse gennem Hobro Lystbådehavn til stien ”Panoramaruten” der med en længde på 10 km fortsætter ind i det fredede område Hegedals Bakker og Bramslev Bakker.

Om baggrunden for placeringen og udformningen af bebyggelsen anføres i ansøgningens projektbeskrivelse:

Stedet vi arbejder med markerer afslutningen på byen og ankomsten til panoramaruten. Her opleves det karakteristiske istidslandskab langs fjorden. Her er bakker, overdrev, dybe dale, åben strandbred, hedeområder og enge omkranset af løvskov, granplantage og krat. I dag fremstår stedet lettere uafklaret med forskellige elementer som renovation, toiletbygning og informationstavle der ikke er afstemt i udtryk og materialer. En ny ankomstsituation kan ved at samle de eksisterende funktioner skabe bedre forhold for de mange som benytter stedet. Med etableringen af nøglebroen, har området fået en attraktion. Porten til panoramaruten kan være med til at styrke området som destination og understøtte panoramarute og nøglebro.

Fjordlaug Hobro har udviklet projektet i samarbejde med Mariagerfjord

Kommune. Fjordlauget har skaffet fondsmidler til finansiering af projektet. Mariagerfjord Kommunes rolle har været at stille offentligt areal til rådighed, medfinansiering af de nye toiletter (der afløser en eksisterende toiletbygning), varetagelse af processen med myndighedsbehandling samt rådgivning og vejledning i øvrigt.

Mariagerfjord Kommune har meddelt en dispensation efter § 3 i Naturbeskyt- telsesloven, og Fredningsnævnet har dispenseret fra landskabsfredningen til etablering af bebyggelsen i den oprindelig ansøgte form.

Projektbeskrivelse

Toiletbygningen erstatter en eksisterende, der ligger på havnens areal lige uden for det strandbeskyttede arealer. Den ny bygning indeholder endvidere et lille omklædningsarealmed bruser og vil være frit tilgængelig og kan benyttes af alle.

Sauna vil blive driftet i et samarbejde mellem Fjordlaug Hobro og Hobro Vinterbadeklub. Vinterbadeklubben drifter den medlemsbaseret adgang, og Fjordlaug Hobro drifter den offentlige adgang. Offentlig adgang vil være efter et sæsonbestemt ugeskema, og medlemsadgang et andet ugeskema.

Om saunaens benyttelse oplyser Fjordlaug Hobro:

Sauna indrettes med en fuldautomatisk el-ovn. En koden til døren vil give adgang. Ved offentlig adgang købes en engangskode, som virker i et antal timer fx 3 timer. Ved medlemsadgang er adgang via medlemsaftalen. Gæsteadgang er personligt og gælder for én person. Det vil koster 50-75 kr pr.time pr. person. Børn og unge har kun adgang i følge med voksne – til en mindre pris. For alle vil gælder samme regler i forhold til brug, adfærd og hygiejne. Det forventes at der flere gange om måneden vil være arrangementer fx gus og fjorddyp, temaaftener mv. som har offentlig adgang. Der er etableret et samarbejde mellem Fjordlaug Hobro, Hobro Vinterbadeklub og LOF Mariagerfjord-Rebild (aftenskole) med en fælles portal Outdoor Hobro.

Stiforbindelsen mellem sauna og Nøglebroen og bord/bænke arrangement. Stien indrettes som handikapvenlig stil med en bærende overflade der endnu ikke er endelig fastlagt. Der har været udtrykt ønske om en mindre lav belysning langs stien.

Danmarks Naturfredningsforening udtrykte under fredningssagen følgende om sti og belysning ”Materialerne bør ikke være fremmedartede for området. ”Leret stigrus” synes at være tilladeligt, men fx vil stenmel fremstå som et materiale, der ikke er naturligt forekommende. Der blev ved et tidligere møde, vi deltog i, nævnt mulighed for belysning langs stien til nøglebroen. Det er vi modstandere af, da lys vil være forstyrrende for dyrelivet og evt. armaturer vil forstyrre helhedsindtrykket af området som et naturareal…”

Placeringen af bebyggelsen vist rød – blå linje princip for stiforløb

Stiforløb mellem sauna og Nøglebroen

Bygningerne set mod havnen

Bygningerne set mod det fredede område –

NB. der er ikke indtegnet en mindre trappe fra sauna til terræn

Grundplan – toilet og saunabygning

Bebyggelsen placeres ved rød markering

Nærværende ansøgning er et revideret projekt i forhold til oprindelig indsendt ansøgning udarbejdet efter dialog med Kystdirektoratet. I forhold til den oprindelige ansøgning er et større terrasseanlæg på saunaens vandside fjernet, toiletbygningens areal reduceret og højde og taghældning reduceret for begge bygninger. Den ændrede udformning er illustreret nedenfor såvel som den oprindelige.

Bebyggelsen som ansøgt ved nuværende ansøgning og under som ansøgt før tilpasningen

Mariagerfjord Kommune har meddelt en dispensation efter §3 i Naturbeskyttelses- loven, og Fredningsnævnet har den 25. marts 2024 dispenseret fra fredningen til etablering af bebyggelsen. Nævnet anførte bl.a. ” Herefter og på baggrund af sagens oplysninger om det ansøgtes placering i yderkanten af fredningen, og idet gennemførelse af projektet vil medføre forskønnelse af området ved bl.a. samling af informationsskilte, finder fredningsnævnet, at det ansøgte ikke er i strid med fredningens bestemmelser ogformål, hvorfor der kan meddeles dispensation ”.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 500 m mod sydøst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Det fremgår af lovbemærkningerne til ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 – ”kystloven” - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur, og at faciliteterne skal benyttes til et alment eller offentligt formål.

Kystdirektoratet vurderer dog, at det ansøgte anlæg samlet set har et omfang og størrelse, som ikke kan karakteriseres som ”mindre foranstaltninger”, så uanset projektet i øvrigt ses at opfylde betingelserne for den lempeligere dispensations- praksis ses det ikke at være omfattet af denne.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, kan Kystdirektoratet gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til placering af mindre faciliteter langs stranden for klubber, foreninger og institutioner som f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere og lignende på betingelse af, at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og at arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg.

Det følger af lovbemærkningerne, at det med § 65 b, stk. 5, er muligt at meddele dispensation til byggeri og anlæg til foreningsaktiviteter, som ikke kan betragtes som offentlige formål eller alment formål, da der ofte kræves medlemsskab af sådanne foreninger, men som dog kommer en bred kreds af borgere til gavn. Bestemmelsen vil kunne bidrage til at tiltrække turister ved at skabe levende og aktive miljøer knyttet til kysten.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med mulighederne for klubber, foreninger m.v., der ligger på havne og er tilknyttet kyst og strand i naturbeskyttelseslovens § 15 b, til uden dispensation at opføre eller udvide klubhuse mv. på havnen. Den lempede dispensationsadgang efter § 65 b, stk. 5, vedrører dog arealer uden for havne, dvs. almindelige strand- og kyststrækninger.

Der forefindes ikke en lokalplan for området, hvorfor denne bestemmelse er uaktuel i sagen.

Det ansøgte forudsætter således dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, efter hvilken der kun i særlige tilfælde kan meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et særligt tilfælde, hvortil der kan meddeles dispensation.

Direktoratet har herved navnlig lagt vægt på at der efter reduktionen af det oprindelige ansøgte nu er tale om et bygningsanlæg, der både arealmæssigt samt i forhold til bygningernes udformning (højde og udtryk) og funktion, vil udgøre et afdæmpet indgreb i det kystbeskyttede landskab, og hertil kommer, at saunaen fordrer endvidere en tilknytning til kysten og vil supplerer den allrede opførte badebro ”Nøglbroen”.

Med placeringen op mod og i tilknytning til havnearealet tilfører det ansøgte således ikke et nyt anlægselement i området, men knytter sig til allerede eksisterende, hvilket bl.a. kommer til udtryk i Fredningsnævnets dispensation fra landskabsfredningen, hvori indgår placeringen i yderkanten af området.

Anlægget tilgodeser endvidere offentligheden ud over medlemmerne af foreningskredsen bag projektet.

Det indgår endvidere som en supplerende begrundelse, at bebyggelsens placering og udformning hviler på idéen om, at anlægget skal virke som en ”port” til det fredede område, hvorfor direktoratet ved afvejningen i forhold til strandbeskyttelseslinjen har taget hensyn til de særlige interesser, der ligger bag dispensationen fra fredningen til ”Panoramaporten”.

Kystdirektoratet finder således efter en samlet vurdering af projektet, at der ikke er forhold, der taler afgørende imod etablering af en sauna der tilgodeser offentligheden samt et offentligt toilet. Det indgår med afgørende vægt i denne vurdering, at der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne, grundet de konkrete forhold, der vil ligge til grund for en dispensation.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af bebyggelsen som ansøgt.

For så vidt angår stiforbindelsen til Nøglebroen, vil denne kunne etableres uden belysning og med en diskret overflade.

Med venlig hilsen

[navn] - Specialkonsulent

Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Mariagerfjord Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Mariagerfjord, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Nordjylland, syd-østlige del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-5212 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1577.