Dispensation til genopførsel og ændret anvendelse af toiletbygning, samt etablering af soldæk, boardwalk og cykelparkering med pumpestation

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførsel og ændret anvendelse af toiletbygning, samt etablering af soldæk, boardwalk og cykelparkering med pumpestation inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1 og stk. 3, nr. 6, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Toiletbygningen må efter genopførsel og ændret anvendelse ikke overstige 60 m2, inklusiv tagudhæng, og opføres jf. tegningerne i figur 3, 4 og 6.

Soldæk og rampe indgår ikke i de 60 m2.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

En bygningskonstruktør fra Arkitektfirmaet [navn] har på vegne af Langeland Kommune ansøgt om dispensation til genopførsel og ændret anvendelse af en toiletbygning, samt etablering af soldæk, bordwalk og cykelparkering med pumpestation på [matrikel], der ligger fuldt inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet bemærker, at der på matriklen er en eksisterende toiletbygning på ca. 60 m2, samt en tennisbane. Kystdirektoratet bemærker endvidere, at der etableres en badebro på matriklen, der behandles/godkendes af kommunen efter BEK om bade-bådebroer.

Kystdirektoratet bemærker, at ansøger gennem dialog med Kystdirektoratet har tilrettet projektet.

Et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område kan ses på figur 1.

En illustration af den ansøgte boardwalk kan ses på figur 2.

En illustration af den ansøgte genopførsel og ændrede anvendelse af toiletbygningen kan ses på figur 3.

En illustration af den ansøgte bygnings nordøstvendte facade kan ses på figur 4.

En illustration af den ansøgte bygnings nordvestvendte facade kan ses på figur 5.

En illustration af den ansøgte solterrasse, samt handicap adgang til toilettet, kan ses på figur 6.

En illustration af den ansøgte cykelparkering med pumpestation kan ses på figur 7.

Billeder af den nuværende toiletbygning kan ses på figur 8-9.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange skraverede prikkede markerer det strandbeskyttede areal. Den orange streg markerer strandbeskyttelseslinjen. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte matrikel.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af den ansøgte boardwalk.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses den ansøgte plantegning for bygningen.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses den nordøst-vendte facade af den ansøgte bygning. Døren ind til opholdsrummet er markeret med rød, og der kommer et lille vindue i den. Bemærk at det på figuren fremgår, at udhæng, terrændæk, terrasse, mv. revideres jf. plantegningen – som ses på figur 3.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses den nordvest-vendte facade af den ansøgte bygning. Bemærk at udhæng, soldæk, terrasse, mv. revideres jf. figur 3 og 6.

Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en plantegning over bygningen, samt en illustration af det ansøgte soldæk og handicap-rampen.

Fig. 7. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af den ansøgte placering af cykelparkering med pumpestation. Det bemærkes, at udseendet af toiletbygningen er blevet ændret jf. figur 3 og 6.

Fig. 8. Udklip fra Google Streetview. På figuren ses et billede af den nuværende toiletbygnings nordvest-vendte facade.

Fig. 9. Udklip fra Google Streetview. På figuren ses et billede af den nuværende toiletbygnings nordøst-vendte facade.

Fig. 10. Udklip fra Google Streetview. På figuren ses et billede af den nuværende toiletbygnings sydvest-vendte facade.

Ansøger har oplyst følgende;

”E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Langeland Kommune søger om tilladelse til delvis nedrivning, om- og tilbygning af eksisterende toiletbygning, opførelse af en terrasse i forbindelse med bygningen og etablering af en boardwalk fra bygningen og ned til en ny badebro.

Hytten kommer til at indeholde toilet, handicaptoilet, sauna, indendørs opholdsareal, teknikrum og depot, samt et overdækket areal med to udendørs brusere.

Hytten er en del af SHORES Langeland og én af 5 faciliteter, der ønskes opført ved Langelands kyst.

Områdets baggrund og formålet med anlægget

Hytten er placeret i et lokalplanlagt område, der er udlægger Lohals Nordstrand til offentlige formål, så som badning, friluftsliv mv. Parkeringspladsen og bygningen er ikke blot udgangspunktet for besøg ved kysten og den gode badestrand, det er også indgangen til skovarealerne nordøst her for.

Hytten er offentlig tilgængelig og opføres for at understøtte formidling af naturen og friluftslivet i området samt rekreative aktiviteter ved kysten, som fx vinterbadning. Der er særligt taget hensyn til at forbedre tilgængeligheden for handicappede og besøgende med barnevogn ved at etablere niveaufri adgang til badebroen og bygningen, samt handicaptoilet.

Placering

Bygningen er en udbygning af den eksisterende offentlige toiletbygning og er placeret bagved det eksisterende dige. Boardwalken er placeret på ydersiden af diget og går fra parkeringspladsen og ned til vandet og den nye bådebro.

Parkering og adgangsforhold

Der er mulighed for parkering i nærheden af bygningen på den eksisterende parkeringsplads. Der vil i tilknytning til bygningen blive etableret cykelparkering med tilhørende værktøjs-/pumpestation

Hytten

(…)

Bygningen tager udgangspunkt i den eksisterende toiletbygning og er placeret lidt hævet over terræn.

I opholdsrummet er der planlagt glaspartier mod nord og øst, så bygningen ikke virker så tung i landskabet.

Bygningen indeholder handicaptoilet, toilet, sauna, udendørs brusere, indendørs opholdsrum med tekøkken (madpakkerum/formidling), depotrum og teknikrum.

Bygningens etageareal (…) er på ca. 60 m².

Bygningen er uopvarmet, men toiletter og baderum bliver frostsikret.

Bygningen bliver tilsluttet offentlig kloak og der er vand og el i bygningen.

Boardwalk

Boardwalken er planlagt udformet som et 1,5 m bredt træfortov.

Formålet med boardwalken er at øge tilgængeligheden til den nye badebro.

For at forlænge holdbarheden af trædækket og udjævne ujævnheder over terrænet bliver boardwalken hævet 20 cm til 30 cm over terræn.

For at kunne servicere stranden og diget etableres et ca. 3 m langt oplukkeligt fag i boardwalken.

Tilgængelighed

Bygningen, terrassen og boardwalken vil blive udført efter gældende Bygningsreglement og standarder for offentlig tilgængelighed for handicappede.

Bygningen vil være åben for offentligheden døgnet rundt hele året. Der er niveaufri adgang via ramper til bygningen og via boardwalken til den nye badebro.

Byggematerialer - Hytten

Bygningen opføres som en let bygning i træ. Der er dog planlagt vinduer i opholdsrummet og et vindue i saunaen.

Træmaterialer vil som udgangspunkt være egetræ, men kan alternativt være lærk eller robinie.

Taget udføres som et ”fladt” tag med græs.

Bygningen funderes på stålpæle.

Byggematerialer – Boardwalken

Boardwalken funderes på træpæle (træsorten er ikke afklaret), mens dækket til boardwalken forventes udført i egetræsplanker.

Byggematerialer – Badebro (til orientering)

Badebroen dimensioneres og udføres til at være i brug hele året rundt.

Badebroen funderes på stålpæle, og udføres med en robust bærende dækkonstruktion i varmforzinkede stålbjælker og trædæk i egetræsplanker.

Aptering som badetrappe og gelænder bliver udført i enten rustfast eller varmforzinket stål.

Kumulation med andre projekter

Langeland Kommune er ikke bekendt med andre igangværende projekter i området.

Matriklen er beliggende i byzone og omfattet af Lokalplan nr. 2.07 for det nordvestlige Lohals. Langeland kommune har vurderet, at anlægget kan rummes indenfor den gældende lokalplan.

Opførelsen af bygningen kræver en byggetilladelse, ligesom opførelsen af badebroen medfører krav om en særskilt tilladelse.

Anlægget ligger i nærheden af skov og shelterpladsen nord for parkeringspladsen, og området er, som en del af Shores- Langeland, udpeget til ”hotspot” for windsurfing, dykning, fiskeri og sejlads.

Bygningen er beliggende i byzone. Der skal ansøges om byggetilladelse til byggeriet og evt. ændring af lokalplanen, samt særskilt tilladelse til etablering af badebroen.

Anvendelse af naturressourcer

Dele af den eksisterende bygning bibeholdes eller genbruges, de nye dele af bygningen og rampe opføres primært i træ.

Bygning og badebro er planlagt funderet på stålpæle. Der bliver derfor ikke brugt fx beton til fundamenter, og hvis bygningen på et tidspunkt skal fjernes, kan stålpælene trækkes op.

Boardwalken opføres i træ.

I forbindelse med etablering af forsyningsledninger bliver der et mindre overskud af forventeligt ren jord, som vil kunne udlægges på matriklen.

Affald

Affald i forbindelse med anlæggets opførelse bliver indsamlet og bortskaffet iht. gældende vejledninger for anlægs- og byggearbejder jf. Bygningsreglementet.

Der opstilles affaldsbeholdere, som Langeland Kommunes Vej og Park afdeling håndterer driften af.

Forurening og gener

I forbindelse med byggeriet vil der være mindre støj og støvgener, som vil blive håndteret iht. gældende vejledninger for anlægs- og byggearbejder jf. Bygningsreglementet.

Støjende arbejder vil blive udført inden for alm. arbejdstid dvs. hverdage mellem 7:00 og 17:00.

Risiko for ulykker

Risici i for forbindelse med nedbrydning, om- og tilbygningen til Hytten og boardwalken vil blive håndteret i henhold til gældende regler for koordinering af arbejdsmiljø og sikkerhed jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter.

Med henvisning til bekendtgørelses bilag 1, er der på nuværende tidspunkt ikke identificeret og vurderet særligt farlige arbejder i forbindelse med anlæg på land. Arbejder på vand anses generelt for mere risikable, hvorfor der skal udarbejdes plan for sikkerhed og sundhed for arbejder på vand.

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området Anlægget er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, og der søges om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15 og § 65 jf.

LBK nr. 1392 af 04/10/2022 i det:

• Hytten ligger indenfor et lokalplanlagt område op tæt på bymæssig bebyggelse, parkeringsplads og tennisbane
• området er i forvejen et velbenyttet rekreativt areal og boardwalken og Hyttens faciliteter vil underbygge og udvide mulighederne for aktiviteter i den kystnære natur, især for handicappede og folk med barnevogne
• at det jf. redegørelse i afsnittet ”Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området” er vurderet, at der ikke vil være negativ indvirken på hverken natur eller miljø
• at anlægget vil have positiv indvirken for brugerne at faciliteterne, særligt for handicappede, og give befolkningen bedre adgang til at færdes og opholde sig i naturen.

Natura 2000

Det ansøgte befinder sig ca. 230 meter fra nærmeste Natura 2000 område "Stigtevænget, Bræmlevænge og Mørkholm Skov" mod nordøst og vurderes på grund af afstanden ikke at kunne medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området.

Grønt Danmarkskort

Det ansøgte befinder sig ca. 230 meter fra nærmeste område som i kommuneplanen indgår i Grønt Danmarkskort. Det ansøgte vurderes på grund af afstanden ikke at være strid med kommunens retningslinjer for Grønt Danmarkskort.

Bilag IV-arter

Svendborg kommune har ikke konkret kendskab til forekomst af arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i området. Ifølge kommunens oplysninger kan der i nærområdet være forekomst af flere arter af flagermus, stor vandsalamander og springfrø. Vi vurderer, at projektarealerne ikke rummer levesteder for arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, og vurderer derfor også at det ansøgte, ikke vil kunne skade yngle- og rasteområder for arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV.

Naturbeskyttelseslovens §15 og § 65

Det ansøgte befinder sig indenfor areal, der er vejledende registreret som strandeng omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (strandeng rummer også strandoverdrev). Det ansøgte vil kræve, at der opnås dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Muligheden for at dispensere kan ligge i, at der med det ansøgte gives offentligheden adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt at mulighederne for friluftslivet forbedres.

Havmiljø

Det vurderes ikke at have indflydelse på det omkringliggende havmiljø og strømningsforhold at etablere en badebro, da skalaen af bygværket er så begrænset.

Skovbyggelinje

Området ligger inden for Skovbyggelinjen. Dette vil blive håndteret sammen med en byggetilladelse ved den lokalemyndighed hos Langeland Kommune.

Anlæggets potentielle påvirkninger

Med henvisning til ovenstående redegørelse for de miljømæssige aspekter, og at anlægget ligger tæt ved bymæssig bebyggelse og i forvejen er et aktivt benyttet rekreativt område, vurderes det, at der ikke vil være negativ indvirken på hverken natur eller miljø. Hytten og boardwalken vil have en positiv indvirken for brugerne af faciliteterne og give bedre adgang til at færdsel og opholde i naturen, særligt for handicappede og besøgende med barnevogn. Det vurderes ligeledes at en gangbro hævet over terrænet, vil påføre naturen mindre slid, i og med folk vil benytte denne fremfor at træde rundt i klitterne.

Forundersøgelser

For udarbejdelse af detaljeret projektmateriale vil der blive udført følgende forundersøgelser:

• Geotekniske- og jordmiljøundersøgelse på land; 1
• geoteknisk boring ved bygningen og 1-2 geotekniske
• boringer til boardwalken

• Geotekniske- og jordmiljøundersøgelse på vand, 1-2
• geotekniske boringer til badebroen
• Opmåling af terræn omkring bygningen og boardwalken
• Bathymetrisk survey af havbunden omkring badebroen.

Evt. arkæologisk forundersøgelse afklares med Langeland

Museum.

De geotekniske boringer udføres, for at få de bedste forudsætninger for at optimere boardwalkens fundering, så antallet og længden på de pæle der skal anvendes begrænses.

Geotekniske boringerne giver ikke anledning til nævneværdig støj eller vibrationer, og vil derfor ikke påvirke naboer eller dyr. Boringerne udføres med lukkede foringsrør, hvorved risikoen for sedimentspild eller påvirkning af vandområdet begrænses mest muligt. Den opgravede jord tages op på arbejdsflåden, hvor dele af jorden udtages til prøve, resten bortskaffes til godkendt modtager på land.

Boringerne på vand sløjfes med bentonit, for at sikre at der ikke sker udveksling lagene imellem. Det vurderes således at boringerne ikke har en påvirkning på omgivelserne eller vandområdet hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Byggeplads

Til brug for opførelsen af bygningen etableres byggeplads med opstilling af en mindre mandskabsvogn på parkeringspladsen og indhegning af arbejdsområdet omkring bygningen.

Byggeperioden forventes at være maksimalt 6 måneder.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder

Hvis det vurderes formålstjenligt, bibeholdes en del af den eksisterende bygnings fundament, terrændæk og klimaskærm. Den nye del af bygningen opføres som let trækonstruktion placeret på stålpæle.

Boardwalken opføres som et træfortov placeret på nedborede pæle. Arbejdet med boardwalken udføres fra en midlertidige arbejdsvej som forventeligt udføres med køreplader. Påvirkning og aftryk på den omkringliggende natur minimeres mest muligt.

Byggeplads- og arbejdsområde indrettes på parkeringspladsen.

Den nye badebro forventes etableret fra en mindre pram, hvorfra de bærende stålpæle nedrammes og dækket monteres.

(…) ”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 255, Stigtehave, Bræmlevænge og Mørkholm Skov) ligger ca. 200 m mod nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 264. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 73, der ligger ca. 886 m mod vest i Natura 2000-område nr. 116.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 264 og fuglebeskyttelsesområde nr. 73 ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der hverken er kortlagte levesteder eller habitatnaturtyper på den ansøgte placering. Der er yderligere lagt vægt på, at der er tale om et rekreativt område der er hyppigt besøgt i forvejen. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet bemærker, at der jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, er et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Kystdirektoratet bemærker, at der findes en række undtagelsesbestemmelser og lempelser til forbuddet i § 15, stk. 1, samt at der i særlige tilfælde kan dispenseres til tilstandsændringer jf. § 65 b, stk. 1.

Der er ansøgt om genopførsel og ændret anvendelse af en toiletbygning, samt etablering af soldæk, rampe, udebrusere, boardwalk og cykelparkering med pumpestation.

Genopførsel og ændret anvendelse

Kystdirektoratet bemærker, at der i visse tilfælde kan opnås dispensation til etablering af f.eks. saunaer inden for strandbeskyttelseslinjen jf. § 65 b, stk. 5, der skriver;

”Miljøministeren kan gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til placering af mindre faciliteter langs stranden for klubber, foreninger og institutioner som f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere og lign., på betingelse af at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og at arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg.”

Kystdirektoratet vurderer, at denne lempeligere dispensationsadgang ikke kan anvendes i dette tilfælde. Der er i vurderingen lagt vægt på, at lokalplanen for området ikke er konkret nok, i det den ikke beskriver det ansøgte anlæg.

Den ansøgte genopførsel og ændrede anvendelse skal derfor behandles jf. den restriktive dispensationsadgang i § 65 b, stk. 1, der træder i kraft ved særlige tilfælde.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et så særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til – efter nedrivning – at genopføre en ny bygning, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet bemærker, at bygningen kommer til at se anderledes ud, men vurderer, at ændringen ikke vil medføre en negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet.

Ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse kan kræve dispensation, selvom der ikke sker en ændring af bygningens ydre fremtræden.

En ændret anvendelse af en bygning uden ændringer af bygningens ydre fremtræden, og uden at den ændrede anvendelse er mere belastende for naturen, kræver derimod ikke dispensation.

Dispensation er således påkrævet, hvis den ændrede anvendelse vil være mere belastende for naturen og/eller kystlandskabet, f.eks. ibrugtagning til beboelse, butikserhverv og lignende. Ændring af status fra sommerhus til helårsbolig anses også for mere belastende.

Ved vurderingen af, om dispensation konkret er påkrævet, skal det overvejes, om ændringen – på kortere eller længere sigt, evt. i forbindelse med udlejning eller ejerskifte – må antages at ville medføre en for naturen og/eller kystlandskabet mere belastende anvendelse.

Kystdirektoratet bemærker, at der er ansøgt om dispensation til ændret anvendelse fra toiletbygning til en toiletbygning med sauna, opholdsrum, depot, udebrusere, soldæk og rampe.

Kystdirektoratet vurderer, at den ændrede anvendelse ikke vil medføre en større belastning for naturen og kystområdet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at de ansøgte ændringer skal understøtte den brug der er af området i forvejen.

Solterrasse, rampe, udebrusere og cykelparkering med pumpestation Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Der er søgt om dispensation til at etablere en mindre solterrasse og en cykelparkering med pumpestation, der er frit tilgængelige for områdets besøgende.

De ansøgte anlæg behandles jf. den restriktive dispensationsadgang i § 65 b, stk. 1, der træder i kraft ved særlige tilfælde.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et så særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der tale om beskedne anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der lægges vægt på, at de ansøgte anlæg opføres i tilknytning til en større bygning på op mod 60 m2 og i et område der generelt er præget af bebyggelse og andre anlæg (herunder tennisbane).

Boardwalk

Kystdirektoratet bemærker, at der jf. § 65 b, stk. 3, nr. 6, uanset stk. 1, kan gøres undtagelse fra § 15, stk. 1 til kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, når anlæggene er udformet, så de falder naturligt ind i naturen og landskabet.

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte træfortov, hvis formål er at lette adgangen til vandet og den kommende badebroen, er omfattet af bestemmelsen. Der er i vurderingen lagt vægt på, at boardwalken ønskes placeret i et velbesøgt område.

Kystdirektoratet vurderer derudover, at det ansøgte ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet væsentligt negativt.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførsel, ændret anvendelse, boardwalk, solterrasse, udebrusere, rampe og cykelparkering med pumpestation.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Langeland Kommune, [email]
• Svendborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 264 og fuglebeskyttelsesområde nr. 73

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.