Dispensation til genopførelse af helårsbolig, udhus og garage

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af helårsbolig med udhus og garage inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen med [matrikel], [adresse], i Jammerbugt Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen, hvor der ansøges om genopførelse af helårshus med udhus og garage, har en størrelse på 20.446 m2, ligger i landzone og er ikke omfattet af landbrugspligt.

Den ansøgte matrikel ligger fuldt indenfor strandbeskyttelseslinjen (se figur 1). Det ansøgte projekt ligger indenfor den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje.

Fig. 1. Luftfoto 2025. Den ansøgte matrikel er markeret med en rød polygon. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Ifølge BBR er der registreret følgende eksisterende bygninger på den ansøgte [matrikel]) Bygning 1 er et fritliggende enfamiliehus opført i 1922 på 120 m2 og en tagetage på 80 m2, dvs. et samlet boligareal på i alt 200 m2.

2) Bygning 2 er registreret som udhus med ukendt opførelsesår og et bygningsareal på 300 m2. På udhusbygningens sydlige tagflade er der et solcelleanlæg fra 2012.

Billeder af de eksisterende bygninger fremgår af figur 2-5.

Ansøger har opmålt eksisterende bygninger, se oversigt i figur 6. Stuehuset har et areal på 137 m2 (dvs. at der er en uoverensstemmelse med registreringen i BBR) og højde på 7,4 m. Udhusbygninger (stald og lade) har det samlede areal på 370,6 m2 og højde på henholdsvist 6,2 m og 7,35 m. Dertil kommer et overdækket areal på 24 m2.

Alle bygninger kan ses på luft- og flyfotos siden 1946. Overdækket areal kan ses på luft- og flyfotos siden 1976. Etableret have og gårdsplads kan ses på luft- og flyfotos siden 1946.

Fig. 2. Tilsendt af ansøger. Eksisterende bygninger set fra syd og øst.

Fig. 3. Tilsendt af ansøger. Eksisterende bygninger set fra vest.

Fig. 4. Tilsendt af ansøger. Eksisterende bygninger set fra nord.

Fig. 5. Tilsendt af ansøger. Eksisterende stuehusfacade mod øst (gårdsplads).

Fig. 6. Tilsendt af ansøger. Oversigt over eksisterende bygninger.

Der ansøges om genopførelse af helårshus på 137 m2 med et samlet boligareal på 214,4 m2 (137 m2 i stueetagen og 77,4 m2 i tagetagen) på samme placering med højde på 7,45 m. Der ansøges om at genopføre en udhusbygning på 151 m2 med højde på 6,35 m, dvs. 0,15 m højere end den eksisterende, samt om ændret anvendelse således, at 75,8 m2 af udhusbygningen ændres til garage. Der ansøges samtidigt om nedrivning af udhusbygning (lade) på 220 m2 med højde 7,3 m, der ligger nærmest kysten. Bygningerne vil dermed fremadrettet ligge ca. 12 m længere væk fra kysten. Der ansøges derudover om at genopføre et overdækket areal på 24 m2 med en højde på ca. 2,5 m på en ændret placering ca. 12 m længere væk fra kysten, dvs. at den placeres samlet med udhusbygningen.

Situationsplan over det ansøgte ses i figur 7. Plantegninger over alle bygninger, stuehusets stueetage og 1.sal ses i figur 8-10. Facadetegninger fremgår af figur 11 og 12 og visualisering ses i figur 13.

Fig. 7. Tilsendt af ansøger. Oversigt over de ansøgte ændringer, herunder nedrivning af udhus og flytning af det overdækkede areal.

Fig. 8. Tilsendt af ansøger. Den ansøgte plantegning af det ansøgte projekt.

Fig. 9. Tilsendt af ansøger. Den ansøgte plantegning af stueetagen.

Fig. 10. Tilsendt af ansøger. Den ansøgte plantegning af 1. sal.

Fig. 11. Tilsendt af ansøger. De ansøgte facadetegninger mod nord og øst (mod kysten).

Fig. 12. Tilsendt af ansøger. De ansøgte facadetegninger mod vest (væk fra kysten) og syd.

Fig. 13. Tilsendt af ansøger. Visualisering af det ansøgte projekt. Der gøres opmærksom på, at tegningen ikke viser den endelige visualisering af huset, herunder at vinduesarealet er reduceret.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 15 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 7.

De nærmeste kortlagte levesteder er levested for havterne og klyde i moderat tilstand, som ligger i en afstand af 1 km nord for ejendommen.

Det nærmeste kortlagte naturtype er strandeng (1330) i god tilstand, der ligger ca. 20 mod øst. Derudover ligger der kortlagt habitatnaturtype vadeflade (1140) i en afstand af ca. 75 m mod øst.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om genopførsel af bygninger på samme placering eller indenfor en kultiveret have. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Genopførelse af helårshus

Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.

Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning er blevet fjernet til den nye bygning opføres.

På baggrund af de oplysninger i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det konkret, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet har i den samlede vurdering lagt særlig vægt på:

• Udformningen og den samlede karakter af helårshuset og udhuset vurderes ikke at afvige væsentligt fra det eksisterende.
• Glasarealet forøges kun i uvæsentligt omfang.
• Frontspidserne og kviste på helårshuset etableres symmetrisk, så huset får et mere harmonisk udtryk.
• Terrassearealet udvides kun i uvæsentligt omfang.

Genopførelse af udhus og ændret anvendelse til garage

Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Slutteligt er det et krav, at den genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.

Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning er blevet fjernet til den nye bygning opføres.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte udhusbygning i overensstemmelse med ovennævnte praksis vil have omtrent samme størrelse, udformning og placering som den nedrevne bygning. Eftersom bygningen dog ikke vil anvendes til samme formål som tidligere, idet der ansøges om at 75,8 m2 af bygningen skal anvendes som garage, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte ikke kan behandles som genopførelse.

De ansøgte skal derfor behandles efter praksis for udhuse og som en ansøgning om nyopførelse.

Kystdirektoratet bemærker, at der ved helårsboliger efter praksis dispenseres til carporte på op til 20 m². Inden for lovligt etableret haver kan der derudover opføres skure på op til 10 m2 i tilknytning til en helårsbolig eller et sommerhus jf. naturbeskyttelsesloven §15a, stk. 3, ligesom der efter lovens 65b, stk. 3, nr. 1 kan dispenseres til at opføre et skur på op til 10 m2 i en lovligt etableret have uden tilknytning til beboelsen.

Størrelsen på det ansøgte udhus og garage i nærværende sag overstiger markant det areal for udhus- og garagebebyggelse, der normalt kan opnås dispensation til på helårsboligejendomme efter den ovennævnte bestemmelse. Det ansøgte udhus skal således behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der er i vurderingen lagt vægt på, at en større udhusbygning nærmere kysten nedrives, dvs. at den samlede bygningsmasse reduceres væsentligt samt trækkes længere væk fra kysten. Der lægges desuden vægt på, at ændringen vurderes ikke at medføre øget belastning for omkringliggende natur.

Øgning i taghøjde på udhus

Efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 9 kan der til helårsboliger dispenseres til en mindre arealudvidelse og en mindre forøgelse af taghøjden til, hvad der er nødvendigt for 25 cm isolering, isolering af et tilhørende skur med op til 10 cm isolering og en mindre øgning af taghøjden i forbindelse med isolering.

Det ansøgte er ikke omfattet af ovenstående dispensationsmulighed, da der ikke er tale om etablering af ekstra isolering.

Det ansøgte skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde.

Efter en samlet vurdering finder Kystdirektoratet, at der i nærværende sag er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte. Kystdirektoratet lægger vægt på, at nedrivningen af den 0,6 m højere bygning nærmest kysten medfører, at den samlede bebyggelse trækkes længere væk fra kysten, samtidig med at den samlede bygningshøjde reduceres i forhold til de eksisterende forhold. Kystdirektoratet lægger derudover vægt på, at den samlede bygningsmasse får et mere ensartet og harmonisk udtryk.

Genopførsel af overdækket areal

Det er i praksis antaget, at selve det forhold, at en tilstandsændring er udført for meget lang tid siden kan medføre en begrænsning i myndighedens mulighed for at kræve lovliggørelse. Denne praksis hviler på et almindeligt indrettelsessynspunkt, hvorefter en ejer/bruger normalt, når der er gået meget lang tid og eventuelt sket ejerskifte, mv., vil have indrettet sig i tillid til, at bestående indretninger på grunden, som ikke er blevet påtalt, anses for lovlige.

Omfanget af denne begrænsning - indrettelseshensynet - er baseret på en konkret vurdering af bl.a. karakteren af det ulovlige forhold. Det indgår også i vurderingen, om der er væsentlige samfundsmæssige interesser i håndhævelsen i den enkelte sag. Det antages som udgangspunkt, at jo stærkere en beskyttelsesinteresse desto flere år skal der gå, før retten til fysisk lovliggørelse fortabes.

Kystdirektoratet har ikke kunnet finde en dispensation til opførelsen af det overdækkede areal. Gennemgang af tilgængeligt kortmateriale viser, at det overdækkede areal ses kontinuerligt siden 1976. På den baggrund vurderer Kystdirektoratet, at det overdækkede areal ud fra ”indrettelseshensyn” i dag må anses for at være lovligt beliggende på ejendommen, når der henses til, at det har henligget upåtalt i omkring 50 år. Kystdirektoratet lægger derudover i sin vurdering vægt på, at det overdækkede areal er opført i tilknytning til det eksisterende udhus og begrænset højde, som på trods af den kystnære placering har en begrænset negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet.

Idet der ansøges om nedrivning og nyetablering af det overdækkede areal på en ny placering, vurderer Kystdirektoratet, at der ikke er tale om genopførsel af eksisterende byggeri.

Det ansøgte skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde.

Efter en samlet vurdering finder Kystdirektoratet, at der er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der gives dispensation til etablering af det overdækkede areal på en ny placering. Der er i vurderingen lagt vægt på, at den bygning, som det overdækkede areal er tilknyttet, nedrives, hvorved det overdækkede areal i stedet etableres længere væk fra kysten i tilknytning til den udhusbygning, der genopføres.

Kystdirektoratet finder på den baggrund, at det ansøgte ikke vil have en større påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet end ejendommens eksisterende bebyggelse.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Jammerbugt Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt- [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Naturstyrelsen, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.