Kystpraksis Strandbeskyttelse Samsø Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Afgørelse om dispensation til (gen)opførelse af ejendom

Afgjort 13. november 2024  · Journalnummer 24-04699  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation til at genopføre en bolig i den udvidede strandbeskyttelseszone på Nordsamsø i Samsø Kommune, efter at en ældre beboelsesejendom på 126 m² fra 1866 var fjernet. Ejendommen ligger i et fredet område og i Natura 2000-område Nordby Bakker. Efter dialog med Kystdirektoratet blev projektet reduceret fra et af kommunen godkendt hus på 263 m² til en bolig på 130 m² i 1,5 etage med udnyttet tagetage, en kvist, en indeliggende altan og en garage/et udhus på 20 m². Kystdirektoratet gav dispensation, da boligen ikke havde helårsstatus ved linjens udvidelse i 2002, og derfor skulle ses i forhold til det tidligere boligareal. Direktoratet godkendte samtidig udvendig isolering. Det lagde til grund, at højden ikke øges, og fandt, at forhistorien udgjorde et særligt tilfælde for altanen og kvisten, fordi de tilbagetrukne og reducerede glaspartier mindsker refleksion og skæmmende virkning i landskabet.

Fakta

Ejendom
Helårsbolig
Ansøger
Privat
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
160 m
Bygningen er fra
1866
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 126 m² 130 m² +4 m² (+3 %)
  • Før, 126 m²
  • Efter, 130 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.
Højde – 8,2 m –

Hvad blev der søgt om

GenopførelseKvisteTerrasseUdhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse om dispensation til (gen)opførelse af ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen

Ansøgning

I har den 27. juni 2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af bolig inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Samsø Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse] i Samsø Kommune. Ejendommen på 126 m2 med tilhørende driftsbygninger var oprindeligt fra 1866 og indtil for nyligt omfattet af landbrugspligt. Ejendommen er i dag i BBR noteret som fritliggende enfamiliehus og det konkrete areal ligger inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje op til omtrent 160 m fra kysten.

Fig. 1. Ortofoto 2022. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel, og den gule streg parallelt med kysten er den oprindelige strandbeskyttelseslinje, der blev udvidet i 2002.

Den firlængede gård blev i 1967 omfattet af en status quo fredning, jf. nedenfor. Fredningen indebærer, at der ikke må "opføres bebyggelser, foretages beplantninger, opsættes eller anbringes boder, master, skure eller foretages andre skæmmende eller udsigtshæmmende foranstaltninger

I 1977 blev der ansøgt om indretning af ”[..]” som landskabslaboratorium, hvilket blev imødekommet. Endvidere ansøgte man samme år om ophævelse af landsbrugspligten, til hvilket der blev meddelt afslag.

Ejendommen blev i sin helhed 2002 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, der trådte i kraft for Århus Amt den 2. september 2002. Se også fig. 1.

3

Fig. 2. Billede af den gamle beboelsesejendom.

Fig. 3. Driftsbygning og port i forgrunden, og beboelsesejendommen bagerst.

I 2009 blev der ansøgt om lovliggørelse af [..] Naturskole som naturskole.

Der blev i 2010 fremsendt ansøgning om teltslagning, som følge af brandmyndighedernes udmelding om maksimalt 10 personer overnattende i ejendommen (og ikke 20 som hidtil).

Samsø Kommune har oplyst, at der uden ansøgning omkring 2017/2018 sker nogle ændringer i matriklen som følge af ”nye koder” til BBR, hvorefter grunden utilsigtet bliver godkendt til helårsbeboelse.

Samsø Kommunen meddelte den 28. august 2023 byggetilladelse til en ny bolig i form af et vinkelhus på 263 m² i 1,5 etage med garage/udhus på i alt 25 m², samt 2 terrasser på henholdsvis 6,6 m x 3,4 m mod nord og 4,4 m x 5,4 m mod syd. Som følge heraf bliver ejendommen i 2023 også godkendt til helårsbeboelse.

Huset blev herefter fjernet med henblik på opførsel af et nyt hus til helårsbeboelse i aftrykket fra det gamle.

4

Den 17. maj 2024 tilskriver Samsø Kommune Kystdirektoratet, da de på given foranledning er blevet opmærksom på, at der ikke i journalen forefindes en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Fredningsnævnets behandling

Overfredningsnævnet traf ved afgørelse af 16. maj 1967 beslutning om fredning af arealer på Nordvestsamsø. Fredningen har ikke en formålsbestemmelse, men det blev som begrundelse for at gennemføre fredningen anført, at visse af arealerne på grund af terrænets åbne og kuperede karakter frembyder enestående landskabelige skønhedsværdier og er af en så enestående kvalitet i henseende til naturskønhed, at de bør sikres for eftertiden ved en status quo fredning. Det fremgår af fredningens bestemmelser, at der ikke må opføres bebyggelser, opsættes eller anbringes boder, master, skure eller foretages andre skæmmende eller udsigtshæmmende foranstaltninger

Fredningsnævnet traf den 19. december 2022 – efter at have foretaget besigtigelse

  • afgørelse om ikke at meddele dispensation til efter nedrivning af eksisterende bebyggelse at opføre et nyt enfamilieshus på [matrikel], [adresse].

I afgørelsen fra Fredningsnævnet var anført følgende begrundelse:

»Projektet betyder, at der nedrives en markant større bygningsmasse end den, som opføres. Der er endvidere nu tale om en projekt, som har en ydre fremtræden, som kan godkendes i fredningen.

Det ansøgte byggeri har imidlertid en højde på 8,5 meter, og det blev ved besigtigelsen vurderet, at det er tvivlsomt, om det er korrekt, når det er anført i ansøgningsmaterialet, at den eksisterende bebyggelse også har en højde på 8,5 meter.

Fredningsnævnet meddeler herefter ikke dispensation, men kan tilkendegive at vil meddele dispensation til et projekt med samme størrelse og ydre fremtræden, idet bygningen dog ikke kan få en højde, som overstiger den eksisterende bygningshøjde.

Den eksisterende bygningshøjde skal i den forbindelse afklares af ejerne i samarbejde med Samsø Kommune.

Når der foreligger et sådant projekt, skal det indsendes til fredningsnævnet, som herefter forventer at kunne meddele dispensation uden en yderligere besigtigelse af ejendommen.«

Den 9. maj 2023 modtog Fredningsnævnet en ansøgning hvor projektet var tilpasset i højden, og den 12. maj traf de afgørelse om dispensation til det tilrettede byggeri i overensstemmelse med retningslinjerne citeret ovenfor. Det lægges til grund at Fredningsnævnet godkendte projekt, er det samme projekt som efterfølgende er fremsendt til Samsø Kommune.

Det ansøgte byggeri

Der bliver ved henvendelse til Kystdirektoratet den 27. juni 2024 fremsendt ansøgning identisk med den som Samsø Kommune har godkendt.

5

Efter dialog med Kystdirektoratet tilpasses ansøgningsprojektet i størrelse og udformning, som ansøgers rådgiver fremsender til Kystdirektoratet den 29. oktober 2024.

Der ansøges om en bolig på 130 m2, hvoraf stueplan 80 m² 1. sal (tagetage) 50 m². Det oplyses, at der ønskes en åben altan mod egen baghave på 14 m², samt garage/udhus 20 m². Ejendommen ønskes opført i aftrykket fra den gamle staldbygning.

Fig. 4. Oversigtsplan over den ønskede ejendom i aftrykket fra den gamle.

Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at bygningen fremstår med hvidkalkede mursensfacader, stråtag og sorte/mørke døre og vinduespartier med sprosser. Terrasser udføres i ubehandlet lærketræ.

I forbindelse med ansøgningsmaterialet oplyses følgende fra rådgiveren:

-Under omprojekteringen er der taget højde for, at bygningen skulle udgøre maks. 130 m2 brutto opvarmet boligareal samt 20 m2 udhus. Boligen er således opdelt i 80 m2 i stueetage og 50 m2 på 1. sal (tagetage). -Tagetagen har en kvist, som er vendt sidelæns langs kystlinjen (mod nord-øst) og kan derfor ikke ses fra kysten. Desuden ligger der en større bakke på egen matrikel og på nabomatriklen, som skærmer bygningen fuldstændigt fra havet.

6

  • Indeliggende altan er udført med vinduer trukket langt ind i tagetagen fra facadeplan.

Den kan desuden heller ikke ses fra kysten pga mellemliggende bakke.

  • Bygningen er kun 8,2m høj, ligge på det laveste kote i hele nærområde og i direkte kontakt til en grusvej. Grunden til at udføre en kvist på siden af bygningen er netop grusvejen, der viste sig at være støvende og generende for bygningens stueetage, især i sommerhalvåret. Grunden til den gemte altan mod syd er indhentning af det vigtige dagslys i et lavtliggende og lave hus presset mellem to bakker.

I forbindelse med tegningsmaterialet har Kystdirektoratet haft afklarende spørgsmål til den indeliggende altan og vinduespartierne på den nordvendte facade mod haven (Facade B), markeret med rød cirkel nedenfor.

Fig. 5. Facadetegninger fra vest (A) og syd (D), hvor den indeliggende altan fremgår.

7

Fig. 6. Facadetegninger fra øst (C) og nord (B), hvor det firdobbelte vinduesparti med det der ligner en fransk altan fremgår.

Ansøger har til ansøgningsmaterialet forklaret at glaspartierne ved den indeliggende altan står dybt inde under taget, og at det også fremgik af det projekt som Fredningsnævnet har accepteret.

8

Fig. 7. Delsnit gennem altan. En vandret inddækning af stråtag samt tykkelsen af selve tagkonstruktionen. Materialet er metal, svarende til resten af inddækninger i bygningen.

I forhold til kvisten har ansøger efter dialog med Kystdirektoratet tilpasset facade B, således vinduespartiet på overetagen halveres horisontalt, hvorefter den nederste del af vinduet med gitter udgår.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 58, Nordby Bakker. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 182.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

9

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det retlige grundlag

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Der kan efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 2, uanset forbuddet i § 15, stk. 1, genopføres en bolig på en lovligt eksisterende sokkel, hvis boligen har samme dimensioner som den bolig, den erstatter.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning – at genopføre en ny bebyggelse, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

Det forhold, at der i forbindelse med en genopførelse foretages en nedrivning af en større bygningsmasse, end hvad den eksisterende bygningsmasse skal forøges med, kan ikke i sig selv begrunde en bebyggelse af en størrelse, som langt overstiger et eksisterende boligareal. Heller ikke det forhold at flere bygninger ”bygges sammen” til én, f.eks. inddragelse af redskabshuse i forbindelse med genopførelse, kan i sig selv begrunde en bebyggelse med et langt større boligareal end det eksisterende.

For så vidt angår boligens størrelse, fremgår det af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 ("kystloven"), at der forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger af helårshuse i

10 den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m). Af lovbemærkningerne fremgår således følgende:

»Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning.«

Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde helårsstatus.

Det ansøgte må endvidere ikke stride mod kystlandskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn.

Kystdirektoratets vurdering

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte ikke er omfattet af undtagelsen i § 15 a, stk. 2, allerede fordi udformningen er markant anderledes end den hidtidige beboelsesejendom.

Det ansøgte skal herefter vurderes efter den sædvanlige, restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

I forhold til boligens størrelse bemærker Kystdirektoratet, at ejendommen i nærværende sag ikke opfylder ovennævnte betingelser for udvidelse op til 250 m2

  • idet boligen ikke på tidspunktet for strandbeskyttelseslinjens udvidelse i 2002 var godkendt til helårsbeboelse. En opførelse af ny bolig skal derfor ses i forhold til den bolig som tidligere lå på ejendommen på 126 m2.

Kystdirektoratet godkender det ansøgte projekt på 130 m2, hvortil der endvidere er udnyttet muligheden for udvendig isolering, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 9 med op til 25 cm isolering af bolig og 10 cm isolering af garage på 20 m2.

Det er lagt til grund at bygningens højde ikke øges som følge af isoleringen, således det er fredningsnævnet fastsatte vilkår overholdes.

I forhold til den indeliggende altan og kvistene vurderer Kystdirektoratet, at der henset til forhistorien foreligger et særligt tilfælde, hvor der ikke er afgørende landskabelige hensyn der taler imod. Herved er særligt lagt vægt på dels at vinduespartiet i den indeliggende altan er tilbagetrukket således refleksionen fra solen og beskæmmelsen i det fredede landskab reduceres markant, dels tilsvarende forhold for den horisontale halvering af vinduespartiet på nordvendte facade B, hvorefter gitteret også udgår.

11

Kystdirektoratet har endvidere inddraget de af Fredningsnævnet anførte overvejelser i forhold kystlandskabelige hensyn og den naturmæssige påvirkning, og har samlet set fundet at der ikke er afgørende hensyn, der tale imod en dispensation.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelse af bolig som ansøgt på 130 m2 med tilhørende indeliggende altan, samt garage på 20 m2.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

Kystdirektoratet

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Samsø Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Samsø, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Samsø, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Økomuseum Samsø, [adresse], [postnr by] - [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

12

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

13

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

14

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 58. Nordby

Bakker.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04699 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1022.