Kystpraksis Strandbeskyttelse Holbæk Kommune
Dispensation til opsætning af 2 formidlingsskilte på "Istidsruten" i Holbæk Kommune
Sagen kort
Holbæk Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opsætte to formidlingsskilte langs Istidsruten, en turistrute gennem fem kommuner i Nordvestsjælland. Skiltene er planchetavler i A0- eller A1-format på træstolper med en højde på op til 2 meter, placeret i tilknytning til stier på to ejendomme i Holbæk Kommune. Kystdirektoratet gav dispensation, da det ifølge lovbemærkningerne til kystloven fra 1994 og hidtidig praksis er muligt at etablere mindre foranstaltninger som informationstavler og skilte til støtte for friluftslivet og turismen. Direktoratet vurderede desuden, at skiltene ikke påvirker Natura 2000-områder væsentligt og ikke skader bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Højde | – | 2 m | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Holbæk Kommune har per mail den 29.01.2020 søgt om dispensation til opsætning af 2 formidlingsskilte på ”Istidsruten” på [matrikel], [adresse] og [matrikel], [adresse], i Holbæk Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opsætning af 2 formidlingsskilte på ”Istidsruten”.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Holbæk Kommune har I forbindelse med etablering af Istidsruten, søgt om opstilling af 3 informationsskilte i Holbæk Kommune inden for strandbeskyttelseslinjen. Et af skiltene søges nu placeret uden for
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2 beskyttelseslinjen og de 2 skilte inden for linjen er udpeget herunder med blå pil. Se figur 1. ” I forbindelse med etablering af Istidsruten, som vil komme til at forløbe gennem 5 kommuner i Nord-vestsjælland, vil der skulle opstilles tre tavler i Holbæk Kommune inden for strandbeskyttelseslinjen”. Se figur 1.
Figur 1. Placering af skiltene i Holbæk Kommune, hvoraf 2 af skiltene opstilles inden for strandbeskyttelseslinjen, udpeget med blå pil.
Informationstavlerne består af en planche i størrelse A0 eller A1, som monteres på stolper af træ. Info-tavlerne vil få en højde på indtil 2 meter i højden. [...]. Tavlerne placeres i tilknytningen til stierne. Se figur 2.
3
Figur 2. Eksempel på tavlernes udformning
Figur 3. Placering for opstilling af skilt på [matrikel]
4
Figur 4. Placering for opstilling af skilt på [matrikel]
Begge matrikler er beliggende uden for et Natura 2000-område.
Nærmeste Natura 2000-område til [matrikel]er 340 meter til område nr. 239, Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø (habitatområde nr. H247, fuglebeskyttelsesområde nr. F105), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Områdets udpegningsgrundlag.
5
Nærmeste Natura 2000-område til [matrikel]er 6,2 km meter til område nr. 155 Udby Vig (habitatområde nr. H136, fuglebeskyttelsesområde nr. F94), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 –”kystloven” – at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
6
Kystdirektoratet vurderer at opstilling af 2 informationsskilte der skal formidle og oplyse om ”Istidsruten” til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen, er omfattet af ovennævnte praksis.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
7
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Holbæk Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Holbæk, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Holbæk, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00446-12 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3097.