Kystpraksis Strandbeskyttelse Lejre Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til terrasse

Afgjort 16. december 2025  · Journalnummer 2025-121905  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ejeren af en ejendom i Lejre Kommune, der er registreret som landbrug og udlejet til en ungdomsskole for børn og unge med særlige behov, søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at anlægge en flisebelagt terrasse på 70 m² til skolens elever og medarbejdere. Terrassen skal ligge på et allerede befæstet areal, hvor der tidligere lå et drivhus, inden for den oprindelige 100-meter-strandbeskyttelseslinje ca. 70 meter fra kysten. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis om, at skoler og lignende institutioner i almindelighed får dispensation til relativt begrænsede tilstandsændringer. Direktoratet lagde vægt på, at terrassen anlægges på et befæstet areal landværts skolens bebyggelse, ikke hæves over terræn og udgør et mindre anlæg i forhold til ejendommens øvrige bebyggelse, så påvirkningen af kystlandskabet er begrænset. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område væsentligt og ikke skader bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Virksomhed
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
70 m
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

Terrasse

Praksisflag

  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at anlægge en terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Lejre Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ovennævnte ejendom er i BBR noteret som landbrug og består af en ungdomsskole – Fjordskolen – som tilbyder undervisning, træværksted og kreative aktiviteter med fokus på natur og udeliv til børn og unge med særlige behov.

Skolen er beliggende inden for den oprindelige 100-meter-strandbeskyttelseslinje omkring 70 meter fra kysten.

I nærværende sag er der ansøgt om at opføre en terrasse til fjordskolens elever og medarbejdere. Terrassen ønskes anlagt på et allerede befæstet areal på ejendommen og måler 5 meter i bredden og 14 meter i længden, hvorfor den vil få et samlet areal på 70 m2.

I ansøgningen er der derudover anført følgende:

Krabbeslund er nu udlejet til Fjordskolen, som ønsker at udlægge fliser til en rekreativ terrasse i området, hvor drivhuset lå til glæde for skolen elever og dens lærere.

Flisebelægningen vil skabe et lille, jævnt underlag til et bord og et par stole, således at området kan benyttes som et hyggeligt udendørs opholdssted for elever og medarbejdere.

Området er af beskeden størrelse, og arbejdet vil blive udført med respekt for de eksisterende omgivelser.

De fliser der påtænkes anvendt er flg:

Modulfliser 50x50x5 cm Grå

34% CO2 reduktion i forhold til produktion i 2021 · Kan med fordel kombineres med seriens andre størrelser Ny CO2-reducerede flise · 2-lagsbeton, som giver et ekstra fint toplag

Området, der ønskes flise belagt udgør ca 14x5m, som det fremgår af det vedlagte billedmateriale.

Fig. 1. Ortofoto af ejendommen fra foråret 2025. Den oprindelige 100-meter- strandbeskyttelseslinje er markeret med gul linje, mens den udvidede 300-meter- strandbeskyttelseslinje er markeret med orange linje. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange prikker. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte matrikel er markeret med rødt og den ansøgte ejendom er markeret med blå prik.

Fig. 2. Skråfoto af ejendommen, hvorpå den ønskede placering af terrassen er markeret med rød prik.

Fig. 3. Billede indsendt af ansøger hvorpå den ansøgte terrasse er tegnet ind.

Den ansøgte matrikel ligger inden for et areal med fredede fortidsminder, hvorfor nærværende afgørelse videresendes til Slots- og Kulturstyrelsen til orientering.

En mindre del af matriklen er omfattet af fredskovspligt, hvorfor afgørelsen videresendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til orientering.

Den ansøgte matrikel ligger i sin helhed inden for et fredet område (Rygårds Jorder). Afgørelsen sendes derfor også til Fredningsnævnet for Østsjælland til orientering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Den ansøgte matrikel grænser mod vest op til Natura 2000-område nr. 239, Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø. Den ansøgte ejendom ligger med en afstand på ca. 180 meter fra Natura 2000- området. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 246.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter og dets placering uden for Natura 2000-området, ligesom der lægges vægt på, at terrassen anlægges på et i forvejen befæstet areal uden særlige naturværdier. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Til hospitaler, skoler og lignende institutioner, der måtte findes inden for beskyttelseszonerne, meddeles der i almindelighed dispensation til relativt begrænsede tilstandsændringer, herunder opførelse af ny bebyggelse, som institutionen anser for nødvendig. Derudover fremgår det af bemærkningerne til kystloven fra 1994, at der kun undtagelsesvist meddeles dispensation til tilstandsændringer søværts den eksisterende bebyggelse.

I nærværende sag ansøges der om at anlægge en terrasse på et i forvejen befæstet areal i tilknytning til en skole og landværts skolens bebyggelse. Trods terrassens areal på 70 m2 vurderes denne at udgøre et mindre anlæg henset til ejendommens øvrige anlæg og bebyggelse, ligesom terrassen ikke vil være hævet over terræn.

På baggrund af ovenstående vurderer Kystdirektoratet, at terrassen kun vil have en begrænset negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet.

Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at der kan gives dispensation til den fritliggende terrasse som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Lejre kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Lejre, [email]
  • Friluftsrådet centralt, [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Lejre, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]
  • Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
  • Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
  • Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 239, Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-121905 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1289.