Dispensation til genopførelse af sommerhus og terrasser

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Kolding Kommune.

Afgørelse

Miljøstyrelsen giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk.1, jf. § 15, til:

• Genopførelse af sommerhuset
• Udvidelse af sommerhuset med 5 m2 til isolering
• Forhøjelse af soklen med 0,50 m
• Forhøjelse af taghøjde på 0,25 m til isolering
• Genopførelse af overdækket terrasse på 15,4 m2
• Genopførelse af fliseterrasse på 28,3 m2
• Genopførelse af træterrasse på 5 m2

Desuden meddeles der dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 3 til en udvidelse af sommerhuset på 3 m2 til etablering af tidværende bade- og køkkenfaciliteter.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Miljøstyrelsen giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der er ansøgt om dispensation til genopførsel af sommerhus med overdækket terrasse på [matrikel]. Matriklen ligger indenfor den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje (se figur 1).

Ejendommen med et areal på 3.229 m2 er en samlet fast ejendom bebygget med 9 sommerhuse (ejerlejligheder). Ifølge BBR har det ansøgte sommerhus et boligreal på 35 m2 og er opført i 1941. Sommerhuset ligger i første række til Hejlsminde Bugt i en afstand af ca. 20 m fra kysten. Sommerhuset ligger ca. i terrænkote 1,5-2 opad en skrænt, der stiger til kote 7 umiddelbart bag huset (se skråfoto i figur 2).

Fig.1. Ortofoto 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Sommerhuset er markeret med en mørkerød polygon.

Fig. 2. Skråfoto af området. Det ansøgte sommerhus er markeret med en rød pil.

Der søges om genopførsel af sommerhuset efter det er blevet skadet under stormen i 2023 (se figur 3). Der søges om nedrivning og genopførelse af sommerhuset på samme placering med en forhøjet sokkel med 50 cm for at minimere risiko for stormskade. Sommerhuset søges opført 25 cm højere og 25 cm bredere grundet isolering. Der ansøges desuden om udvidelse af bade- og køkkenfaciliteter på 3 m2.

Plantegning før og efter renovering ses i figur 4 og 5. Facadetegninger fremgår af figur 6-9. Situationsplan før og efter renovering ses i figur 10 og 11.

Der ansøges desuden om genopførsel af en overdækket terrasse på 15,4 m2, en fliseterrasse på ca. 28,3 m2 samt en træterrasse på 5 m2. Terrasserne etableres i niveau med terræn. Miljøstyrelsen har ikke kunnet finde en dispensation til etableringen af ovennævnte terrasser.

Ved gennemgangen af tilgængelige historiske kortmateriale (se bilag 4) har Miljøstyrelsen konstateret følgende:

• Overdækket terrasse ses kontinuerligt på luftfotos siden 1993. Det kan ikke afvises, at den har været på ejendommen i en længere periode.
• Fliseterrassen omkring huset fra nord, øst og syd fra ses kontinuerligt på luftfotos siden 1975.
• Det kan ikke afvises, at der på ejendommen kontinuerligt har været en mindre træterrasse på husets sydside.

Fig. 3. Tilsendt af ansøger. Billede af det oprindelige sommerhus.

Fig. 4. Tilsendt af ansøger. Plantegning før renovering.

Fig. 5. Tilsendt af ansøger. Plantegning efter renovering.

Fig. 6. Tilsendt af ansøger. Facadetegninger fra sydøst (mod kysten) før (øverst) og efter (nederst) renoveringen.

Fig. 7. Tilsendt af ansøger. Facadetegninger fra nordvest (væk fra kysten) før (øverst) og efter (nederst) renoveringen.

Fig. 8. Tilsendt af ansøger. Facadetegninger fra nordøst før (øverst) og efter (nederst) renoveringen.

Fig. 9. Tilsendt af ansøger. Facadetegninger fra sydvest før (øverst) og efter (nederst) renovering.

Fig. 10. Tilsendt af ansøger. Situationsplan før renovering.

Fig. 11. Tilsendt af ansøger. Situationsplan efter renovering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Miljøstyrelsen vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger ca. 6 m mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96 og fuglebeskyttelsesområde nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15. Det nærmeste kortlagte habitatnaturtype er bugter og vige (1160) ca. 13 m mod sydøst. Det nærmeste kortlagte levested for havterne i ringe tilstand ligger i en afstand af ca. 800 m mod sydvest.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om genopførelse af bygninger og anlæg med samme placering som de eksisterende. Det ansøgte vil således efter Miljøstyrelsens vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Miljøstyrelsen, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om genopførsel bygninger og terrasser på samme placering.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Genopførsel af et sommerhus

Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.

Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning er blevet fjernet til den nye bygning opføres.

På baggrund af de oplysninger i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det konkret, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Miljøstyrelsen har i den samlede vurdering lagt særlig vægt på at udformningen og den samlede karakter af sommerhuset vurderes ikke at afvige væsentligt fra det eksisterende samt at glasarealet forøges ikke i forhold til det oprindelige sommerhus.

Udvidelse af sommerhus

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3 nr. 3 kan der meddeles dispensation til en mindre om- eller tilbygning med henblik på modernisering og udvidelse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse inden for strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen. Der meddeles desuden efter praksis dispensation til en mindre udvidelse med henblik på at etablere tidssvarende isolering. I praksis meddeles der normalt også dispensation til udvidelser med denne begrundelse i forbindelse med genopførelser.

Efter praksis skal bestemmelsen forstås således, at det er en forudsætning for anvendelsen, at der er et eksisterende toilet eller bad at udvide, samt at udvidelsen af sommerhuset sker med henblik på at forbedre bad og toilet. Efter administrativ praksis, kan der udvides med 6-8 m2. Derudover meddeles der efter administrativ praksis dispensation til en mindre udvidelse af sommerhuse med henblik på isolering.

Der ansøges om udvidelse på 3 m2 til etablering af tidværende bade- og køkkenfaciliteter samt med 5 m2 til etablering af tidsværende isolering, som vurderes er omfattet af ovennævnte lovgivning og praksis.

Forhøjelse af sokkel

Miljøstyrelsen vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der gives dispensation til at øge boligens højde med 0,5 m. Miljøstyrelsen har i vurderingen lagt vægt på, højden bl.a. øges med henblik på at højvandssikre boligen, der ligger lavt i kote 1 og kystnært.

Øgning af taghøjde

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15a stk. 1, nr. 5 gælder forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinje ikke for mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 9 kan der til helårsboliger dispenseres til en mindre arealudvidelse og en mindre forøgelse af taghøjden til, hvad der er nødvendigt for 25 cm isolering. Efter administrativ praksis dispenseres der også på sommerhuse til at kunne foretage en mindre arealudvidelse og en mindre forøgelse af taghøjden med henblik på tidssvarende isolering.

Der ansøges om forhøjelse af taghøjde på 25 cm med henblik på at etablere tidsværende isolering og det vurderes derfor, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Genopførsel af overdækket terrasse, fliseterrasse og træterrasse Det er i praksis antaget, at selve det forhold, at en tilstandsændring er udført for meget lang tid siden kan medføre en begrænsning i myndighedens mulighed for at kræve lovliggørelse. Denne praksis hviler på et almindeligt indrettelsessynspunkt, hvorefter en ejer/bruger normalt, når der er gået meget lang tid og eventuelt sket ejerskifte, mv., vil have indrettet sig i tillid til, at bestående indretninger på grunden, som ikke er blevet påtalt, anses for lovlige.

Omfanget af denne begrænsning - indrettelseshensynet - er baseret på en konkret vurdering af bl.a. karakteren af det ulovlige forhold. Det indgår også i vurderingen, om der er væsentlige samfundsmæssige interesser i håndhævelsen i den enkelte sag. Det antages som udgangspunkt, at jo stærkere en beskyttelsesinteresse desto flere år skal der gå, før retten til fysisk lovliggørelse fortabes.

Overdækket terrasse

Miljøstyrelsen har ikke kunnet finde en dispensation til opførelsen af den overdækkede terrasse. Miljøstyrelsen har ved gennemgangen af tilgængeligt kortmateriale konstateret, at den overdækkede terrasse har været på ejendommen kontinuerligt siden 1993. Miljøstyrelsen kan derudover ikke afvise, at den overdækkede terrasse har været på ejendommen i en længere periode. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at den overdækkede terrasse har henligget upåtalt i mindst 33 år.

Det er Miljøstyrelsen vurdering, at den forløbne tid på 33 år i det konkrete tilfælde er tilstrækkelig til, at tilsynsmyndigheden har fortabt retten til at kræve fysisk lovliggørelse af den overdækkede terrasse. Der lægges i vurderingen vægt på, at den overdækkede terrasse med sin begrænsede højde ikke medfører en større påvirkning af kystlandskabet.

På denne baggrund, finder Miljøstyrelsen at den ansøgte overdækkede terrasse er omfattet af praksissen for genopførelser, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen til genopførelse af den overdækkede terrasse på 15,4 m2.

Fliseterrasse

Miljøstyrelsen har ikke kunnet finde en dispensation til opførelsen af fliseterrassen. Miljøstyrelsen har ved gennemgangen af tilgængeligt kortmateriale konstateret, at fliseterrassen har været på ejendommen kontinuerligt siden 1975. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at fliseterrassen har henligget upåtalt i mindst 51 år.

Det er Miljøstyrelsen vurdering, at den forløbne tid på 51 år i det konkrete tilfælde er tilstrækkelig til, at tilsynsmyndigheden har fortabt retten til at kræve fysisk lovliggørelse af fliseterrassen. Der lægges i vurderingen vægt på, at der er tale om et anlæg, som etableres i niveau med terræn og dermed vil have en begrænset påvirkning på kystlandskabet.

På denne baggrund, finder Miljøstyrelsen at den ansøgte fliseterrasse er omfattet af praksissen for genopførelser, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen til genopførelse af fliseterrassen på 28,3 m2.

Træterrasse

Miljøstyrelsen har ikke kunnet finde en dispensation til opførelsen af træterrassen. Miljøstyrelsen har på grund af kvaliteten af tilgængeligt kortmateriale ikke kunnet afvise, at træterrassen har været på ejendommen kontinuerligt siden etableringen af sommerhuset. På den baggrund finder Miljøstyrelsen, at træterrassen er lovlig etableret.

På denne baggrund, finder Miljøstyrelsen at den ansøgte træterrasse er omfattet af praksissen for genopførelser, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen til genopførelse af træterrassen på 5 m2.

Miljøstyrelsen har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Miljøstyrelsen giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Kolding Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Miljøstyrelsen har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Miljøstyrelsen, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Miljøstyrelsen er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Miljøstyrelsens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Bilag 4. Gennemgang af tilgængelige luft- og flyfotos.

Luftfoto 1993. Den overdækkede terrasse ses tydeligt.

Luftfoto 1984. Fliseterrassen ses tydeligt, mens det ikke kan afvises, at den overdækkede terrasse er etableret.

Luftfoto 1975. Fliseterrassen omkring huset ses tydeligt.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.