Dispensation til skiltning

Ved Fjorden 6

[..] [..]

Ansøgning

Der er den 6. maj 2026 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en rutemarkør inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Derudover er der søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til etablering af et pegeskilt inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ringkøbing-Skjern Kommune har ansøgt om dispensation til opstilling af en rutemarkør og et pegeskilt under såkaldte ”Wayfinding projektet”, som er et koncept for fælles skiltning langs den jyske vestkyst.

1) Rutemarkør på [matrikel] Der ansøges om opstilling af en rutemarkør, dvs. en pæl med skilt, på ejendommen [matrikel], [adresse] i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Størstedelen af den ansøgte matrikel ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Der ligger Hvide Sande genbrugsplads på den ansøgte matrikel.

Rutemarkøren placeres på et græsareal et par meter fra stien langs fjorden ca. 10 meter fra kysten.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.

Den ansøgte placering af rutemarkøren ses på figur 2.

Rutemarkørens udformning ses på figur 3.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelsen. Den ansøgte matrikel er markeret med rød farve.

Fig. 2. Tilsendt af ansøger. Placering af rutemarkøren er markeret med gul prik.

Figur 3. Tilsendt af ansøger. Rutemarkørens udformning.

2) Pegeskilt på [matrikel] Der ansøges om opstilling af et pegeskilt med faner og kort på ejendommen [matrikel], [adresse] i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Størstedelen af den ansøgte matrikel ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Matriklen omfatter center for surfing Westwind Hvide Sande Nord i den nordlige del og stiforløbet langs kysten mod syd.

Pegeskiltet placeres ved et parkeringsområde, ca. 20 meter fra kysten.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 4.

Den ansøgte placering af pegeskiltet ses på figur 5.

Pegeskiltets udformning og visualisering ses på figur 6.

Fig. 4. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. Den ansøgte matrikel er markeret med rød farve.

Fig. 5. Tilsendt af ansøger. Placering af rutemarkøren er markeret med gul prik. Den røde markering er ikke relevant.

Fig. 6. Tilsendt af ansøger. Visualisering af pegeskiltet på den ansøgte placering.

Ansøger har oplyst følgende:

”Der søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opsætning af en rutemarkør og et pegeskilt med kort indenfor Wayfinding på Vestkysten konceptet. Wayfinding på Vestkysten er et skilte- og bænke koncept, der er etableret langs det meste af den jyske vestkyst (ex. Thorsminde, Blokhus) og indgår som en indsats i Udviklingsplan for Vestkysten. Konceptet har til formål at skabe en sammenhængende destination, hvor turister og borgere mødes af samme type skiltning. Skiltningen har et offentligt og rekreativt formål, idet den skal forbedre turisternes oplevelse af området, deres mulighed for at finde rundt, formidling og adgang til eksisterende ruter, stier, havneområder og kystnære oplevelser i Hvide Sande. Projektet er begrænset i omfang. To af skiltene placeres indenfor strandbeskyttelseslinjen ved et allerede etableret stisystem. Der etableres ikke bygninger, større tekniske anlæg eller nye befæstede arealer, og opsætningen indebærer kun mindre, punktvise indgreb. Projektet inddrager dermed ikke uberørte kyst- eller klitområder, men understøtter brugen af de eksisterende færdsels- og opholdsarealer. Der er tale om etablering af en rutemarkør, s. 24 i vedlagte skilteplan, som er en træpæl med emaljeskilt, samt et pegeskilt med kort, som vises på s. 25 i vedlagte skilteplan. Skiltene males i RAL 3009 HR, mens rutemarkørens pæl er i ubehandlet træ. Skiltene er en del af en sammenhængede rute, som viderefører Hjertestien også kaldet fjordruten, så den danner et loop, så man går fra a-a i stedet for fra a-b. I den vedlagte skilteplan findes desuden beskrivelse af Wayfinding konceptet og sammenhængen til den øvrige skiltning i Hvide Sande.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen) ligger ca. 2 km mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 62 og fuglebeskyttelsesområde nr. 43. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 69.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteterne er potentielle levesteder for bilag IV-arter.

På Arter.dk er der i 10x10 km kvadrat, som matriklerne ligger i, registreret følgende arter:

• Marsvin
• Odder
• Barnæser
• Markfirben.

I 10x10 km kvadrat, der ligger syd for de ansøgte matriklerne er der desuden registreret strandtudse.

Eftersom det ansøgte hverken påvirker søer, havet eller vandløb, vurderes det, at padder eller vandlevende pattedyr ikke vil blive væsentligt negativt påvirket af det ansøgte.

Der faldes ikke træer eller fjernes bygninger i forbindelse med det ansøgte og derfor vurderes det ansøgte ikke at påvirke de arter af flagermus, der måtte være i området.

Den ansøgte rutemarkør placeres i et græsbevokset areal, som er omgivet af eksisterende stier fra vest, nord og øst. Det ansøgte pegeskilt placeres på et græsareal i tilknytning til parkeringsplads.

Kystdirektoratet vurderer, at de ansøgte placeringer ikke er potentielle levesteder for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Der er søgt om dispensation til at etablering af en rutemarkør og et pegeskilt, der er frit tilgængelige for områdets besøgende.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om anlæg til støtte for friluftslivet. Det er derudover Kystdirektoratets vurdering, at der er tale om beskedne anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der er i vurderingen lagt vægt på rutemarkørens og pegeskiltets størrelser samt placering i tilknytning til henholdsvis på et areal omgivet af stier og placering i tilknytning til en eksisterende parkeringsplads.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte rutemarkør og det ansøgte pegeskilt som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, dnringkoebing- [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.