Kystpraksis Strandbeskyttelse Ringkøbing-Skjern Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til pumpestation

Afgjort 22. april 2024  · Journalnummer 24-02484  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et forsyningsselskab søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en pumpestation med elskab og en nedgravet ledning i forbindelse med separatkloakering af Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern Kommune, så overfladevand kan pumpes ud i Ringkøbing Fjord. De synlige dele er tre dæksler i terræn, en betonkasse, der rager 1 meter op over terræn, og et grønligt elskab, og anlægget placeres op mod kommunens entreprenørgård, mens ledningen graves ned i en eksisterende sti. Kystdirektoratet gav dispensation, da der er tale om et infrastrukturanlæg af væsentlig betydning for byen, og da anlægget er af begrænset størrelse og placeres, hvor der i forvejen er anlæg og bebyggelse. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke kan påvirke Natura 2000-området omkring 2000 m væk eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Forsyningsselskab
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabelTeknisk anlæg

Praksisflag

  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til pumpestation samt elskab inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Ringkøbing-Skjern Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ringkøbing-Skjern forsyning er i gang med at separatkloaker Hvide Sande, i denne forbindelse skal vi aflede overfladevand til Ringkøbing Fjord. På grund af det meget flade landskab i Hvide Sande er det nødvendigt at pumpe overfladevandet for at kunne aflede det til en recipient (Ringkøbing Fjord).

Der skal derfor etabler en ø1200mm ledning og en pumpestation inklusive el-skab indenfor strandbeskyttelseslinjen. Den nye ledning skal grave ned i en eksisteren- de sti og pumpestation og el-skab skal placeres op mod Ringkøbing-Skjern Kommunes entreprenørgård.

De synlige dele af anlægget vil være 3 stk. ø600 mm dæksler i terræn og en del af pumpestationen, der består af en betonkasse, der når 1 meter op over jorden, og måler 2x4.5 meter, samt et grønligt elskab, på 1.2 x 1.8 x 0.8 meter (h*l*b), som placeres øst for pumpestationen.

3

Pumpestationen – rød linie på sni-ttegningen øverst viser terrænniveau

Ansøger oplyser:

Pumpestationens placering er valgt ud fra at der med denne placering kun skal sætte en pumpestation til løfte regnvand ud i Ringkøbing fjord. Pumpestation er indrettet med et stort sandfang og en pumpesump. Pumpestationen er placeret i et område hvor der allerede er pumpestation (til spildevand), genbrugsplads og entreprenørgård. Det er vigtigt for Ringkøbing-Skjern kommune at bibeholde stien der går fra Nørregade og ned til Ringkøbing fjord og stadig bevare så meget af entreprenørgården, ligeledes er der placeret nogen store forsyningsledning på grunden der gør det at denne placering er valgt.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

4

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2000 m mod sydøst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et infrastrukturanlæg af væsentlig betydning for Hvide Sande by.

Det er endvidere vurderingen, at der ikke er kystlandskabelige forhold, der taler imod den ansøgte placering, idet der er tale om et anlæg af begrænset størrelse, der placeres hvor der i forvejen er anlæg og bebyggelser.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

5

Afgørelsen er også sendt til:

 Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, DNRingkoebing- [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-02484 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 961.