Dispensation til anlægsarbejde, opsætning af linkboksbrønde og markeringspæle

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til anlægsarbejde, opsætning af linkboksbrønde og markeringspæle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] samt [matrikel], i Guldborgsund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der ansøges om dispensation til opsætning af linkboksbrønde, markeringspæle samt anlægsarbejde inden for strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af 132 kV kabelanlæg fra Orehoved på Falster til Radsted på Lolland, se figur 1.

Figur 1. Kort fra ansøgningen over kabelforbindelsen.

Det fremgår af ansøgningen, at kabelanlægget vil krydse strandbeskyttelseslinjen to steder i forbindelse med krydsningen af Guldborgsund.

Arbejdet inden for strandbeskyttelseslinjen vil foregå på matriklerne 42l, 43a og 42k, alle Sundby By, Stadager samt [matrikel], se figur 2.

Figur 2. De røde prikker til højre markerer matriklerne 42l, 43a og 42k, alle Sundby By, Stadager. Den røde prik til venstre markerer matrikel [matrikel]. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger viser de vejledende matrikelskel.

Etableringen af kabelforbindelsen sker i forbindelse med den nationale grønne omstilling af energisektoren, da der er et væsentligt behov for at udbygge og modernisere det eksisterende elnet.

Følgende fremgår af ansøgningen:

2.1 Anlægsarbejde indenfor strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af kabelanlægget I forbindelse med etablering af 132 kV-kabelanlægget Orehoved-Radsted krydser kabelanlægget strandbeskyttelseslinjen på begge sider af Guldborgsund. Selve krydsningen af Guld-borgsund udføres ved styret underboring. På begge sider af sundet etableres kablet desuden ved nedgravning på kortere strækninger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Herudover etableres midlertidige arbejdsarealer inden for strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med både nedgravningen og den styrede underboring. [se figur 3].

Figur 3. Kort fra ansøgningen, der viser anlægsarbejdet inden for strandbeskyttelseslinjen.

2.1.1 Anlæg af kabel ved nedgravning

Da projektet omfatter to kabelsystemer, vil der som udgangspunkt være behov for et arbejdsbælte på ca. 35 m omkring kabeltracéerne Ved overgang fra åben kabelgrav til underboringer forventes arbejdsbæltet at være op til ca. 40 m afhængigt af lokale forhold. Disse bredder er anlægsteknisk betinget og kan ikke fraviges i Energinets projekter.

Anlægsarbejdet udføres fra kørevejen imellem de to kabegrave, og jordoplaget ligger på udvendig side af begge kabelgrave… Arbejdet indledes med muldafrømning af et ca. 9 m bredt bælte. Der afrømmes ca. en kabellængde ad gangen (1,2 km) foran den åbne grav. Mulden fjernes ned til ca. 30 cm og efterlader en lav grav med skrå sider. Denne proces gennemføres på 3-5 dage. Den lave muldafrømmede grav er åben i 3-5 dage. Efterfølgende udgraves kabelgraven i råjorden. Kabelgraven er ca. 2,7 m bred i toppen, ca. 1,2 m bred i bunden og ca. 1,5 m dyb. Afrømmet og opgravet jord blive opdelt i muldjord og råjord.

Herefter udlægges kablerne i kabelgraven, som efterfølgende opfyldes med sand og råjord. Denne proces forventes at tage 3-5 dage. Muldlaget retableres efterfølgende, typisk inden for én uge. Den samlede anlægsperiode for den enkelte strækning er dermed op til tre uger.

For at minimere risikoen for vand i kabelgraven gennemføres arbejdet så hurtigt som muligt. Kabelgraven forventes derfor ikke at stå åben i mere end 3-5 dage ad gangen.

[…]

Der vil være enkelte arbejdsarealer indenfor strandbeskyttelseslinjen. De midlertidige arbejdsarealer står åbne så længe som anlægsarbejdet begrunder det…. Adgangsveje og arbejdsarealer udlægges med køreplader. Efter endt anlægsarbejde vil arbejdsarealer og arbejdsbælte tildækkes og arealerne reetableres.

2.1.2 Anlæg af kabel ved styret underboring

Guldborgsund krydses ved en lang styret underboring. En styret underboring kan anvendes til fremføring af kabelanlæg, hvor anlæg i åben grav ikke er muligt eller ikke er fordelagtig i forhold til miljøpåvirkning eller økonomi.

En styret underboring udføres fra startgruben til slutgruben etableret på arbejdspladser, hvorfra muldlaget først er fjernet og lagt til side. Størrelserne på gruberne er typisk 4 m x 2 m x 2 m. Første gennemboring (pilotboring) udføres med et lille styrbart borehoved, som efter gennemboring af strækningen udskiftes med et borehoved (reamer) i en lidt større diameter i slutgruben. Reameren trækkes retur til slutgruben, hvorved boringens diameter udvides (up-reaming). Om nødvendigt reames der flere gange afhængig af undergrundens beskaffenhed og kravet til boringens diameter.

[…]

Det er ikke muligt på forhånd at vide varigheden af den enkelte underboring, da det tilsvarende ovenfor blandt andet afhænger af de konkrete topografiske forhold på stedet, trykforhold og jordens beskaffenhed. Som tommelfingerregel for forholdet mellem længde, dybde og varighed vil underboringen her forventes at vare ca. 16 uger.

2.2 Opsætning af markeringspæle og linkbokse indenfor strandbeskyttelseslinjen Energinet er forpligtet til at varetage sikkerhedsmæssige hensyn ved anbringelse af markeringspæle i overensstemmelse med regulering herom.

Afmærkningen skal mindske sandsynligheden for skader eller forstyrrelser af driften. Markeringspælenes funktion tjener til at højne sikkerheden for både anlæg og (afledt heraf) personer i anlæggets nærhed. Det er et krav, at markeringspælene langs ledningen er placeret således, at ledningens forløb kan følges. Synligt vil der blive placeret en ca. 0,5 m høje markeringspæle.

Der etableres otte markeringspæle inden for strandbeskyttelseslinjen samt to linkbokse. Link-boksene er mindre installationer, der etableres langs kabelanlægget og giver adgang til kabel-skærmene, så der kan foretages målinger og kontrol af kabelanlægget i driftsfasen.

[…]

2.2.1 Opsætning af linkboksbrønde

Det er nødvendigt at placere to overgangsmuffer umiddelbart efter underboring ved ilandføringen på Lolland.

Det er overgangsmuffer der samler søkablet og landkablet. Ved disse muffer vil der skulle være overjordiske linkboksbrønde. De overjordiske brønde kan tilgås under normalt vedligehold uden opgravning, og de kan ses over terræn i form af en betonbrøndring, der rækker ca. 30 cm over terræn og med et Ø150 cm aluminiumsdæksel. De underjordiske linkbokse kan kræve frilægning, inden de kan tilgås. Der må maksimalt være 10 m fra kabelmuffen til linkboksen. Af tekniske årsager kan de ikke flyttes længere væk for kablet, og det er derfor ikke muligt at undgå en placering udenfor strandbeskyttelseslinjen. De to brønde er placeret så langt ud mod skellet som det er muligt ift. til drift.

[…]

2.2.2 Opsætning af markeringspæle

Energinet er forpligtet til at varetage sikkerhedsmæssige hensyn ved anbringelse af markeringspæle i overensstemmelse med regulering herom.

Afmærkningen har til formål at reducere risikoen for skader på kabelanlægget og forstyrrelser af driften. Markeringspælene bidrager samtidig til at øge sikkerheden for personer, der opholder sig eller arbejder i nærheden af anlægget. Det er et krav, at markeringspælene placeres således, at kabeltracéets forløb kan identificeres, typisk med en indbyrdes afstand på 200-300 m. Der etableres synlige markeringspæle med en højde på ca. 0,5 m over terræn.”

Figur 4-6 et eksempel af linkboksbrønde samt placeringerne af dem og markeringspælene.

Figur 4. Billede fra ansøgningen. Eksempel på etableret linkboksbrønde og markeringspæle.

Figur 5. Kort fra ansøgningen, der viser placeringen af markeringspælene på [matrikel] Sundby By, Stadager (på Falster-siden af Guldborgsund).

Figur 6. Kort fra ansøgningen, der viser placeringen af markeringspælen og linkboksbrøndene på matrikel [matrikel] (Lolland-siden af Guldborgsund).

Følgende er desuden oplyst i ansøgningen: ”Projektet har tidligere indgået i en samlet miljøkonsekvensvurdering, som omfattede etablering af det nye kabelanlæg, en ny højspændingsstation ved Nørre Radsted, tilslutninger til eksisterende stationer samt nedtagning af den eksisterende luftledning. Som følge af ændringen af miljøvurderingsloven pr. 1. januar 2026 er kabelanlægget ikke længere omfattet af miljøvurderingsloven, og det tidligere projekts delkomponenter behandles nu i separate myndighedsspor.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger op til Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 152 og fuglebeskyttelsesområde nr. 86.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Der er kortlagt den lysåbne habitatnaturtype strandeng (1330) i ringe tilstand langs kysten foran matrikel [matrikel].

Det fremgår af Natura 2000-planen, at den ringe tilstand af strandengen i Natura 2000-området bl.a. er præget af invasive arter og negativ påvirkning fra landbrugsdrift. Det fremgår også, at den største trussel mod strandengene vurderes at være tilgroning med høj græs/urtevegetation samt dræning.

Det fremgår af NOVANA-kortlægningen i området, at ca. 75-100 % af strandengen langs kysten foran matr.nr. [matrikel], fremstår som græs/urtevegetation over 50 cm.

Ifølge ansøgningen sker der en underboring under arealet med kortlagt habitatnatur.

Kystdirektoratet vurderer, at en underboring og et evt. blow-up i forbindelse hermed ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på den kortlagte habitatnaturtype strandeng (1330). Der er i vurderingen lagt vægt på, at strandengen er i ringe tilstand grundet tilgroning.

De nærmeste kortlagte levesteder er hhv. ca. 2,5 km og 3 km mod sydøst, hvor der er kortlagte levested for hhv. rørhøg i god tilstand, stor vandsalamander i god og moderat tilstand, samt klyde i moderat tilstand.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte underboring, gravearbejdet og etableringen af linkboksbrønde ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på de kortlagte levesteder for rørhøg, klyde og stor vandsalamander. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det ansøgte foretages uden for de kortlagte levesteder. Der er yderligere lagt vægt på, at der er tale om en tidsbegrænset anlægsperiode, samt afstanden mellem det ansøgte projekt og de kortlagte levesteder.

Det er Kystdirektoratets vurdering, på baggrund af ovenstående, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt..Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, beplantning, terrænændringer, hegning, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de bagved liggende kystområder for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål. Efter praksis dispenseres der i udgangspunktet til anlæg og udvidelse af infrastrukturelle anlæg (veje og elanlæg o.lign.), som er nødvendige for, at der kan opretholdes tidssvarende forsyning.

Kystdirektoratet finder, at det ansøgte falder ind under ovennævnte praksis, samt at der er tale om et samfundsmæssig nødvendig anlæg.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området3

Afgørelsen er også sendt til:

• Guldborgsund Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, dnguldborgsund- [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
• Naturstyrelsen, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 173

Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.