Dispensation til anlægsarbejde, linkboksbrønde og markeringspæle

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til anlægsarbejde, linkboksbrønde og markeringspæle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel] samt [matrikel], i henholdsvis Vordingborg og Guldborgsund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der ansøges om dispensation til opsætning af linkboksbrønde, markeringspæle samt anlægsarbejde inden for strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af 132 kV kabelanlæg fra Spanager på Midtsjælland til Orehoved på Falster (se figur 1).

Figur 1. Kort fra ansøgningen over kabelforbindelsen.

Det fremgår af ansøgningen, at kabelanlægget vil krydse strandbeskyttelseslinjen to steder i forbindelse med krydsningen af Storstrøm.

I Vordingborg Kommune vil arbejdet inden for strandbeskyttelseslinjen foregå på [matrikel](se figur 2). Kablet etableres ved nedgravning.

Figur 2. Den røde prik markerer [matrikel]. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger viser de vejledende matrikelskel.

I Guldborgsund Kommune vil arbejdet inden for strandbeskyttelseslinjen foregå på matriklerne 5 og 3a, begge Orehoved By, Nr. Vedby (se figur 3). Kablet etableres ved underboring og nedgravning.

Figur 3. Den røde prik markerer matriklerne 5 og 3a, begge Orehoved By, Nr. Vedby. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger viser de vejledende matrikelskel.

Etableringen af kabelforbindelsen sker i forbindelse med den nationale grønne omstilling af energisektoren, da der er et væsentligt behov for at udbygge og modernisere det eksisterende elnet.

Følgende fremgår af ansøgningen:

2.1 Anlægsarbejde indenfor strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af kabelanlægget I forbindelse med etablering af 132 kV SPA-ORH kabelanlæg, vil kablet krydse strandbeskyttelseslinjen to steder i forbindelse med krydsningen af Storstrøm.

På den nordlige side af Storstrøm etableres kabel ved nedgravning indenfor strandbeskyttelseslinjen, mens det ved den sydlige side af Storstrøm vil etableres primært ved en længere underboring, men også ved nedgravning på en mindre strækning.

2.1.1. Anlæg af kabel ved nedgravning

På den nordlige side af Storstrømmen og efter kystunderboringen på den sydlige side ved Orehoved, vil kablet etableres ved nedgravning. Et kabelsystem består af tre individuelle kabler, et kabel for hver fase, som tilsammen leder strømmen. De tre kabler ligger ved siden af hinanden i samme kabelgrav.

På denne strækning, hvor der skal etableres to systemer, skal de etableres i hver deres kabel-grav med en indbyrdes minimumsafstand på 10 m for at sikre, at varmeafgivelsen fra systemerne ikke begrænser den effekt, hvert system kan overføre. I kabelgraven etableres desuden 1-2 fiberkabler, som trækkes i et Ø40 mm plastrør, samt dækbånd i plast og advarselsnet. Fiberkablerne lægges ned ved siden af eller lige over elkablerne.

Kablerne anlægges som udgangspunkt i en åben kabelgrav. Ved kabellægning af to parallelle systemer i åben kabelgrav, kræves et arbejdsbælte på ca. 35 m. Anlægsarbejdet udføres fra kørevejen imellem de to kabegrave og jordoplaget ligger på udvendig side af begge kabelgrave inden for det muldafrømmede areal. Arbejdet indledes med muldafrømning af et ca. ni meter bredt bælte. Efterfølgende udgraves de to kabelgrave i råjorden. Kabelgravene måler ca. 2,7 m i toppen, ca. 1,2 m i bunden og ca. 1,5 m i dybde. Afrømmet og opgravet jord vil blive opdelt i muldjord og råjord.

Ved anlæg af to parallelle kabelsystemer går der ca. fem uger pr. etape fra anlægsperioden starter til kabelgravene er retableret. Hver etape er ca. 1,5 km lang. Kabellægning sker i en kontinuerlig proces, hvor der graves, lægges kabler og tildækkes igen, og det forventes, at kabelgravene maks. er åbne i op til 10 dage, før de tildækkes igen.

Dræn i landbrugsarealer og andre steder kan blive gravet over i forbindelse med anlægsarbejdet. Energinet reparerer dræn ud fra en generel standard og er ansvarlig overfor eventuelle skader på dræn, som kan henføres til anlægsarbejdet. Hvis enkelte dræn krydses, samles disse med et fast rør over kabelgraven. Ved større drænsystemer reetableres drænsystemet efter anvisninger fra en drænkonsulent og de tekniske bestemmelser.

Linjeføring for kabelanlægget er fastlagt ud fra et ønske om at forbinde højspændingsstationerne ad den kortest mulige vej for at lægge beslag på mindst muligt areal samt at minimere konflikter med andre arealinteresser. Derfor er linjeføringen mellem de fire stationer så vidt muligt tilrettet i forhold til den nuværende arealanvendelse, beskyttet natur, kulturhistoriske interesser i landskabet mv. Derudover omfatter projektet en række styrede underboringer for at minimere forstyrrelsen af f.eks. veje, beskyttede diger og beskyttede naturtyper.

Ved ilandføringen nord for Storstrømmen er der udlagt to arbejdsarealer jf. figur 2.2 [se figur 4].

Arbejdsarealerne og adgangsveje vil være udlagt med køreplader. De benyttes til at kunne samle søkablerne med landkablerne. Søkablet planlægges ilandført i juni 2027, hvor de vil nedgraves med en overlængde som gør at der er brug for et lidt større arbejdsareal end selve arbejdsbæltet. I februar 2028 samles søkablet med landkablet og herefter starter nedgravning af selve landkabelet fra Storstrømmen og hen til Vordingborg Nord station. Arbejdsarealerne vil derfor udlagt i længere periode, men der vil ikke foregå byggeaktiviteter i hele perioden.

Figur 4. Kort fra ansøgningen. Viser arbejdsarealer og anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen

2.1.2 Anlæg af kabel ved styret underboring (kystunderboring)

På det sydlige landfall, altså overgangen mellem hav og land ved Orehoved, vil krydsningen af kystzonen ske ved hjælp af to styrede underboringer med længder på hhv. 450 og 550 meter.

Søkablet er en bundtet konfiguration, som ikke splittes op i 4 individuelle kabler ved ilandføringen. Dette betyder at der alene skal udføres én underboring per kabelsystem og hvert bundtet søkabel vil have en diameter på 270 mm. Hver af de to underboringer vil dog have en tilsvarende større diameter på 630 mm for at reducere friktion i underboringsrøret og dermed muliggøre indtrækningen. Hver underboringen reames ud til den ønskede diameter af underboringen er opnået. Hver styret underboring vil have et arbejdsareal for udgangsgruben i havbunden på ca. 30x30 meter. Udgangsgrubens størrelse skal sikre, at søkablet kan indføres i boringens foringsrør. Det opgravede havbundsmateriale sideforlægges midlertidigt indenfor arbejdsarealet for udgangsgru ben. Udgangsgruben vil også tilbageholde boremudderet som slipper ud ved pilotboringens borehoveds gennembrud af havbunden, og dermed vil boregruben også reducere spredningen af boremudder til det omkringværende havmiljø. Efter endt gennemboringer og indføring af søkablerne heri dækkes boremudderet i de to boregruber med det opgravede materiale og havbunden reetableres.

Der sker et grundigt planlægningsarbejde inden en underboring udføres. Som led i planlægningen er der foretaget ekstensive geotekniske undersøgelser i området, som kan fastslå områdets geologi. Resultaterne fra undersøgelserne kan blive benyttet til blandt andet til at fastlægge underboringens dybde og længde samt placeringen af boringens start- og slutpunkt.

Længden af de enkelte underboringer vil afhænge af de lokale muligheder for placering af boregruber og arbejdsarealer, samt forhold som havdybde og udbredelse af potentiel sårbar natur i området omkring gennemboringen af havbunden. Det forventes, at søkablerne samles med landkabler via hhv. 450 og 550 meter lange underboringer, hvor søkablerne trækkes igennem de enkelte føringsrør, og herved passerer under ilandføringspunktet, uden at dette påvirkes.

Ved etablering af kabelanlæg med styret underboring af kysten syd for Storstrømmen vil anlægget ligge 8-12 meter under terræn. Det kan ved passage af beskyttet natur (strandeng), eksisterende anlæg såsom andre installationer i havbunden eller havbundens geologiske sammensætning vise sig nødvendigt at bore så dybt, for at sikre den nødvendige sikkerheds af stand og minimere risikoen for en lækage af boremudder. Ved underboringer øges installationsdybden af søkablerne og dermed også den termiske isolation, og i sidste ende reduceres søkablernes mulighed for at afgive varme. Derfor øges afstanden mellem de enkelte søkabler afhængigt af dybden af underboringen.

Efter gennemførelse og retablering, vil det eneste synlige anlæg ved kysten på land være eventuelle markeringspæle og eventuel brøndring ved muffesamlingen, som angiver, at der ligger højspændingskabelanlæg i jorden. Der vil ikke være nogen visuel afmærkning på havet. […]

Når underboringen er udført, vil kablerne skulle trækkes gennem strandengen og ud på vandet af en eller flere trækbåde, hvorfra det trækkes ned igennem det underborede hul. For hvert af de to kabler er der behov for et arbejdsbælte på 5 m meter til at lægge kablerne op på ruller og trække dem ud. Til at sikre fremdriften i trækningen af kabler, skal der benyttes 20 tons gravemaskine, som kører på bælter for at forhindre, at vegetationen i strandengen bliver kørt op.

Arbejdsarealer til træk af de to kabler i strandengen er tilpasset til det nødvendige, så aktiviteter i strandengen begrænses mest muligt. Kablerne ligger på ruller, som gør, at kablerne kan trækkes over strandengen uden at sidde fast i vegetationen. Da gravemaskinerne kører på bælter, vil vægten fra maskinerne fordeles over et større areal, og vegetationen i strandengen skånes for hårdt tryk fra dæk og opkørsel. I køresporene kan det dog ikke undgås, at vegetationen vil blive fladtrykt.”

Figur 5 viser arbejdets arealerne inden for strandbeskyttelseslinjen ifm. underboringen.

Figur 5. Kort fra ansøgningen. Viser arbejdsarealer og anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen i Guldborgsund Kommune.

Det fremgår af ansøgningen, at et er nødvendigt med opsætning af linkboksbrønde og markeringspæle. Følgende fremgår af ansøgningen:

”Det er nødvendigt at placere to overgangsmuffer umiddelbart efter kystunderboring ved orehoved og ved ilandføringen nord for Storstrømmen.

Det er overgangsmuffer der samler søkablet og landkablet. Ved disse muffer vil der skulle være overjordiske linkboksbrønde. De overjordiske brønde kan tilgås under normalt vedligehold uden opgravning, og de kan ses over terræn i form af en betonbrøndring, der rækker ca. 30 cm over terræn og med et Ø150 cm aluminiumsdæksel. De underjordiske linkbokse kan kræve frilægning, inden de kan tilgås. Der må maksimalt være 10 m fra kabelmuffen til linkboksen. Af tekniske årsager kan de ikke flyttes længere væk for kablet, og det er derfor ikke muligt at undgå en placering udenfor strandbeskyttelseslinjen. De to brønde er placeret så langt ud mod skellet/skoven som det er muligt ift. til drift.”

Figur 6-8 viser et eksempel af linkboksbrønde samt placeringerne af dem.

Figur 6. Eksempel fra linkboksbrønd og markeringspæle.

Figur 7. Kort fra ansøgningen. De gule prikker markerer placeringen af linkboksbrøndene ved [matrikel], begge Orehoved By, Nr. Vedby.

Figur 8. Kort fra ansøgningen. De gule prikker markerer placeringerne af linkboksbrønde inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel].

Videre fremgår følgende af ansøgningen:

”Energinet er forpligtet til at varetage sikkerhedsmæssige hensyn ved anbringelse af markeringspæle i overensstemmelse med regulering herom. Afmærkningen skal mindske sandsynligheden for skader eller forstyrrelser af driften. Markeringspælenes funktion tjener til at højne sikkerheden for både anlæg og (afledt heraf) personer i gasledningens nærhed. Det er et krav, at markeringspælene langs ledningen er placeret således, at ledningens forløb kan følges og typisk med 2-300 meters mellemrum. Synligt vil der blive placeret en ca. 0,5 m høje markeringspæle jf. figur 2.5 [se figur 5].

Der vil indenfor strandbeskyttelseslinjen blive placeret ca. 4-6 markeringspæle

(2-3 per kabel) syd for Storstrømmen, og ca. 4-6 (2-3 per kabel) nord for Storstrømmen. […] Arbejdet med kabellægningen for det samlede projekt forventes påbegyndt Q2 2027 (offshore) og afsluttet i Q3 2028. Anlægsarbejdet indenfor strandbeskyttelseslinjen, som beskrevet ovenfor, vil blive udført og afsluttet i løbet af nogle måneder syd for Storstrømmen, men arbejdsarealerne nord for Storstrømmen vil være udlagt det meste af anlægsperioden. Inden arbejdet påbegyndes, vil der blive gennemført besigtigelser og efterfølgende ekspropriationer samt udført arkæologiske forundersøgelser og evt. udgravninger.”

Miljøkonsekvensrapporten og § 25-tilladelse blev offentliggjort den 15. september 2026.

Bemærkninger vedr. miljøvurdering

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har den 15. september 2026 meddelt tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til kabelanlæg 132 kV Spanager – Orehoved. Ved behandling af ansøgningen om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 skal VVM-myndighedens miljøvurdering af projektet indgå som en del af oplysningsgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelse. Dette fremgår af § 7 i miljøvurderingsbekendtgørelsen2: ”Den myndighed, som skal meddele tilladelse til projektet efter anden lovgivning, skal anvende VVM-myndighedens miljøvurdering af projektet som grundlag for sin afgørelse.”

§ 25 tilladelsen kan findes på følgende link:

https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/miljoevurdering/afsluttede- miljoevurderinger/132-kv-kabelanlaeg-fra-spanager-til-orehoved

International naturbeskyttelse

Det Natura 2000-område der ligger nærmest [matrikel], er nr. 181, Oreby Skov, der ligger ca. 1,5 km mod nordvest. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 180. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 81, der ligger ca. 2,3 km mod nord i Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 20.

Det Natura 2000-område der ligger nærmest [matrikel]

Vedby, er nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, der ligger ca. 22 m mod nord fra [matrikel]. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 152 og fuglebeskyttelsesområde nr. 85. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 21.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

I den konkrete sag er der som nævnt ovenfor gennemført en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven til kabelanlæg 132 kV Spanager – Orehoved. SGAV har vurderet, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, samt at projektet ikke vil skade de arter og naturtyper der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne nr. 181, 173 og 169. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, der bl.a. vedrører et tidsrum for arbejdets udførsel, opstilling af paddehegn, og håndtering af boremudder.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, beplantning, terrænændringer, hegning, udstykning,

2 Bek nr. 806 af 14/06/2023 (Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter) matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de bagved liggende kystområder for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål. Efter praksis dispenseres der i udgangspunktet til anlæg og udvidelse af infrastrukturelle anlæg (veje og elanlæg o.lign.), som er nødvendige for, at der kan opretholdes tidssvarende forsyning.

Kystdirektoratet finder, at det ansøgte falder ind under ovennævnte praksis samt at der er tale om et samfundsmæssig nødvendig anlæg.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Vordingborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg, dnvordingborg- [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Guldborgsund Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, dnguldborgsund- [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 181, Oreby Skov; 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde; 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.