Kystpraksis Strandbeskyttelse Kolding Kommune
Dispensation til renovering og genopførelse af beboelsesejendom og garage
Sagen kort
Ansøger søgte om totalrenovering og ombygning af et enfamiliehus fra 1895 på 244 m² samt udskiftning af en carport på 83 m² med en garage på 60 m² i den udvidede strandbeskyttelseszone i Kolding Kommune. Projektet omfattede udvendig efterisolering, ensretning af taghældningerne til 45 grader med en forhøjelse af taghøjden fra 7 til 7,5 m, fjernelse af kviste, nye tagvinduer og en terrænhævning på ca. 40 cm for at hindre oversvømmelse ved højvande. Kystdirektoratet gav dispensation, idet direktoratet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde. Direktoratet lagde vægt på, at bygningerne er lovligt eksisterende, at boligarealet ikke øges, at taghævningen alene skyldes isolering, at bygningsmassen bliver mere harmonisk og mindre dominerende i kystlandskabet, og at terrænændringen er begrænset og nødvendig for at holde vand fra fjorden ude.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Bygningen er fra
- 1895
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 244 m² | 244 m² | uændret |
| |||
| Højde | 7 m | 7,5 m | +0,5 m (+7 %) |
| Glas mod kysten | 26,5 m² | – | – |
Hvad blev der søgt om
GenopførelseOmbygningOvenlysTerrænreguleringTerrasseUdhus, garage eller carport
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 29. marts 2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til renovering og genopførelse af beboelsesejendom og garage samt en mindre terrænændring inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Kolding Kommune
Dispensation
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, og § 65b stk. 3 nr. 9 jf. § 15, til renovering og genopførelse af beboelsesejendom og garage samt mindre terrænændring, som ansøgt.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der er ansøgt om renovering og genopførelse af en beboelsesejendom og garage samt om en mindre terrænændring inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel]nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
16n, Nr. Bjert By, Nr. Bjert, [adresse], På baggrund af Kystdirektoratets tilbagemelding er der den 19. marts 2025 fremsendt en revideret ansøgning. Det er yderligere oplyst telefonisk, at forhøjelsen af taget udelukkende skyldes isolering.
Af BBR fremgår, at de to bygninger, der er ansøgt renoveret, er et enfamiliehus på 244 m2 fra 1895 og en carport på 83 m2 fra 1980.
Hele matriklen er i dag omfattet af strandbeskyttelse. Byggeriet, der ansøges om renoveret, ligger i den udvidede strandbeskyttelseslinje. Udvidelse af linjen trådte i kraft den 15. november 2001.
Begge bygninger er etableret før den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft og er derfor lovligt anlagt for så vidt angår strandbeskyttelsen.
Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.
Af ansøgningen fremgår:
”Der ansøges om en renovering og ombygning af eksisterende enfamiliehus på 244 m² med 83 m² carport. Efter renovering vil der være 244 m² bolig samt 60 m² garage.
Projektet omfatter en totalrenovering samt opførelse af garage. Beboelsens omfang i forhold til grundareal forbliver inden for eksisterende sokkel. Huset efterisoleres udvendig med 200 mm isolering. Facaden efterlades hvidpudset med indlagte træfelter
Den nye garage og værksted er placeret mod nord så den eksisterende indkørsel og belægning bevares. Husets stueplan bevares og omdisponeres. Den eksisterende terrasse mod øst bevares og trækkes med rundt om huset. Terrassen udføres i træ. Stuen mod vest erstattes af en overdækket terrasse.
Eksisterende boligareal fra BBR: 172 + 72 = 244 m². Eksisterende boligareal opmålt: 172 + 95 = 267 m². Boligareal efter ombygning: 154 + 90 = 244 m² Husets
1. sal bevares og kvisten mod nord fjernes.
På husets nordlige længe lægges der nyt sadeltag så huset fremstår som to længehuse. Taghældningerne ensrettes fra henholdsvis 40 og 45 grader til 45 grader. Dette giver plads til isolering og bedre rumhøjde. En harmonisering af taghældningerne vil skabe harmoni i bygningernes ydre fremtræden. Mod vejen og vandet vil boligen fremstå som den eksisterende med to gavle mod vejen og to tagflader med kvist mod vandet.
Det eksisterende hus har en taghøjde på 7 m og et glasareal på 26,5 m² mod vandet. Med harmoniseringen af tagene hæves taghøjden til 7,5 m, mens glasarealet mod syd holdes på samme areal. (mod vandet).
Der etableres to tagvinduer på syd. Mod nord fjernes kvisten og er etableres totalt 5 tagvinduer. Ligeledes fjernes kvisten i vest enden (mod vandet), herunder dørparti i samme. Dette reducere boligarealet med 5 m². Bygningselementet med fladt tag mod vest fjernes. Dette reducere boligarealet reduceres med 18 m².”
Fig. 2. Bygningerne før renovering på [adresse]. Skråfoto fra [postnr by]. 3. Oversigt over bygningsmassen efter renovering. Fra ansøgningen.
Fig. 4. Eksisterende byggeri. Fra ansøgningen
Fig. 5. Bygningsmassen efter renovering. Fra ansøgningen
Fig. 6. Opgørelse af vinduesareal før og efter renovering. Fra ansøgningen.
Fig. 7. Bygningerne efter ombygning set fra vejen. Fra ansøgningen
Fig. 8. Bygningerne efter ombygning set fra syd. Fra ansøgningen.
Terrænændringer
Af ansøgningen fremgår:
”Grunden har en meget uheldig lavning øst for hovedhuset, denne strækker sig om bag huset. Ved højvande (over 1,2 meter) fyldes denne lavning. Dette betyder at der kommer vand i bagerste del af huset. Lavningen er ca. 40 cm lavere end niveauet øst og vest for. Der søges om at hæve niveauet med 40 cm for at undgå fremtidige oversvømmelser. Grunden vil efterfølgende fremstå som plan med en gennemsnitlig højde over daglige vande på 1,6 meter.”
Fig. 9. Grund med højdekurver. Fra ansøgningen
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger ca. 1,7 km sydøst for det ansøgte. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96 og fuglebeskyttelsesområde nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt at det er en genopførelse og renovering af eksisterende bygninger.
Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Bygninger
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 ("kystloven"), at der forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger af helårshuse i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m). Af lovbemærkningerne fremgår således følgende:
"Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m², kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning."
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde helårsstatus.
Efter lovens § 65b, stk. 3 nr. 10, kan der meddeles dispensation til udvendig isolering af en helårsbolig, med op til 25 cm isolering, isolering af tilhørende skur med op til 10 cm isolering og en mindre øgning af taghøjden i forbindelse med isolering. Ansøger har gjort rede for, at øgningen af taghøjden udelukkende er begrundet i isolering.
Efter lovens § 65b, stk. 3 nr. 9, kan der meddeles dispensation til etablering af mindre kviste og tagvinduer på en helårsbolig, så vidt muligt på den side af boligen, der vender væk fra vandet. Da boligen allerede er forsynet med en kvist, som fjernes, finder Kystdirektoratet, at de ansøgte fem tagvinduer skal behandles efter administrativ praksis for genopførelse, og ikke efter den lempeligere dispensationsadgang, hvorefter de ville blive henvist til tagfladen mod land
Kystdirektoratet finder samlet, at boligen efter de bygningsmæssige ændringer fremtræder som et dobbelt længehus med saddeltag, og med tag og facademæssigt udtryk, der er tilpasset beliggenhed og anvendelse.
Garagen vil blive anlagt mod nord ved skel. Arealet af garage/carport vil blive reduceret fra 83 m2 til 60 m2. Garagen vil blive med sadeltag, der er lavere end hovedbygningen og uden vinduer. Kystdirektoratet vurderer, at garagen vil ligge mere tilbagetrukket, og derved være mindre synlig i landskabet en den eksisterende carport.
Terrænændring
Kystdirektoratet vurderer, den ansøgte terrænændringer er af begrænset omfang. Direktoratet vurderer endvidere, at terrænændringen er nødvendig for at forhindre vand fra fjorden at trænge ind under huset. Terrænændringen vil ikke påvirke kystlandskabet nævneværdigt.
Samlet vurdering
Samlet set vurderer Kystdirektoratet, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at bygningsmassen vil blive mere harmonisk og derved mindre dominerende i kystlandskabet. Hertil kommer, at en dispensation efter Kystdirektoratets vurdering ikke vil få en utilsigtet præcedensvirkning.
Kystdirektoratet giver derfor på baggrund af en samlet vurdering dispensation til renovering og genopførelse af beboelsesejendom og garage samt en mindre terrænændring inden for strandbeskyttelseslinjen.
Med venlig hilsen
[navn]
Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Kolding Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lilebælt
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14096 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1338.