Dispensation til ændring af parkeringsareal, herunder til beplantning og etablering af sti

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ændring af parkeringsareal, herunder handikapparkering og nye fodhegn, samt beplantning og etablering af sti inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Kolding Kommune.

Afgørelse

Miljøstyrelsen (tidl. Miljøstyrelsen) giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Miljøstyrelsen giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Kolding Kommune har den 19. juni 2026 ansøgt om dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen til at ændre et eksisterende parkeringsareal til et andet udtryk, men med samme antal parkeringspladser som hidtil, dog trukket en anelse tilbage fra kysten.

Den eksisterende parkeringsplads med plads til 100 biler, er beliggende ved bebyggelsen på [adresse], og befinder sig helt kystnært ud til Kolding Fjord på tippen øst for Kolding ved Løverodde Strand, med Skærbæk Strandpark på den modsatte side af Kolding Fjord, med Drejens mod vest og Hindsgavl slot mod øst.

Arealet er en del af en større matrikel ejet af Naturstyrelsen på i alt 4,1 km2 eller 410,15 ha, som i sin helhed er omfattet af fredsskov.

Langs kysten er et areal af beskyttet natur af typen strandeng. Arealet ligger øst for parkeringspladsen, mellem caféen og havet. Hele området ligger indenfor Natura 2000-område nr. 112 (Lillebælt). Der er ikke registreret habitatnatur på de ansøgte arealer.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Løvodde Strand ud til Kolding Fjord markeret med en prik på kortet. Kolding er placeret ved den vestlige del af fjorden, ca. 9 km. mod vest.

De ansøgte ændringer til den eksisterende parkeringsplads er alle inden for den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje, som det også fremgår af fig. 2 nedenfor.

Kolding Kommune driver efter aftale med Naturstyrelsen et parkeringsareal på ejendommen, som giver adgang til Stenderupskovene og anløbsbroen ved Løverodde.

Ansøger har ved mail af 19. juni 2026 indhentet fuldmagt fra lodsejer i forbindelse med renovering af eksisterende p-plads ved Løverodde.

Fig. 2. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde streger er vejledende matrikelskel. Den gule streg markerer den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje, inden hvor hvilken det ansøgte befinder sig. Anløbsbroen anes øverst i billedet.

Fig. 3. Skråfoto af parkeringsplads med markering af arealet som ønskes opgraderet

Om projektet oplyser ansøger følgende:

»Baggrund og redegørelse for ansøgte ændringer

Løverodde Strand er et attraktivt og velbesøgt område i Kolding Kommune, hvor besøgende får mulighed for at opleve det naturskønne områder, der ligger i mødet mellem Lillebælt, Stenderupskovene og Kolding Fjord. Kommunens kystnære faciliteter i området er ikke fulgt med udviklingen, og fremstår i dag forældede og utilstrækkelige. Kolding Kommune ønsker derfor at opgradere området for en bred målgruppe af besøgende – samt gøre det funktionelt og attraktivt for borgere med svære handicap eller funktionsnedsættelse. Ansøgningen om ændringerne er en del af en større helhedsplan for området, der er udarbejdet med midler fra Lokale og Anlægsfonden i april 2025 og med titlen; Løverodde Strand – Strandliv for alle.

Langs kysten er et areal af beskyttet natur, strandeng. Arealet ligger øst for parkeringspladsen, mellem caféen og havet. Hele området ligger indenfor Natura 2000-område nr. 112 (Lillebælt). Der er ikke registreret habitatnatur på de ansøgte arealer.

Kolding Kommune driver efter aftale med Naturstyrelsen et parkeringsareal på ejendommen, som giver adgang til Stenderupskovene og anløbsbroen ved Løverodde. Området er det eneste sted man kan køre i bil direkte til vandet ved Stenderupskovene. Området har siden slutning af 1800-tallet fungeret som udflugtsmål ved sydsiden af Kolding Fjords udmunding i Lillebælt, og der har siden da – formentligt 1896 - eksisteret en pavillon på stedet. Pavillonen udgør i dag Café Løverodde, der er åben i sæsonen. (…) Endeligt oplyses det, at ændringerne af parkeringsarealet ikke udløser screeningspligt efter miljøvurderings-loven, hvor infrastruktur optræder på bilag 2, punkt 10, litra e. Kolding Kommune træffer således ikke afgørelse efter miljøvurderingsloven om ændringerne.

Naturpark Lillebælt

Området er samtidig en del af Naturpark Lillebælt, et tværkommunalt samarbejde mellem Middelfart, Fredericia og Kolding Kommuner. Naturpark Lillebælt er Danmarks 2. største naturpark, på i alt 370 km2. For-målet med Naturparken er at styrke og værne om områdets storslåede natur og bidrage til, at lokalbefolk-ningen og områdets gæster får glæde af naturen omkring bæltet. Området er i foråret 2026 udpeget som en del af Marin Naturnationalpark Lillebælt.

Parkeringsarealet

Parkeringsarealet, som i dag dominerer arealet visuelt ved at ligge fremskudt mod havet, optimeres og rykkes længere mod syd væk fra kysten, så bilerne ikke længere indtager første række ved vandkanten. Parkeringspladsen er etableret på fladt forland, kystværts den gamle kystskrænt, der i dag er en del af skovarealet.

Parkeringspladsen opdateres på samme areal, som i forvejen fremstår kultiveret til parkering og ophold. Der er tale om lysåbne arealer, der ikke er skovbevoksede. Der sker ikke påvirkning af beskyttet natur ved tilstandsændringerne, og pladsen ligger fortsat nedenfor den gamle kystskrænt, der definerer grænsen mellem skov og lysåbent areal. Der anvises pladser til autocampere bagerst på parkeringsarealet, væk fra kysten og op mod skoven. Det eksisterende forbud mod campering opretholdes.

Parkeringsarealet reduceres, da det trækkes tilbage fra kysten. Antallet af parkeringspladser fastholdes på 100, trods det mindre parkeringsareal, da arealet i dag ikke er optimalt udnyttet. Den eksisterende parkeringsplads er etableret i eksisterende terræn og fremtræder i dag befæstet med stabilgrus og græs. Pladsen er etableret over tid ved parkering på det naturlige terræn, og ses på ortofotos i udvikling tilbage til i hvert fald 1954, med omtrent samme placering og af samme omfang som nu.

Detailbeskrivelse af ændringerne

Parkeringsarealet rykkes 2 m tilbage fra kysten, for at skabe plads til færdsel til fods mellem parkeringsarealet og stranden samt bedre oplevelse af kystlandskabet. Arealet mellem stien og parkeringspladsen beplantes med den naturligt hjemmehørende og lavt voksende klitrose i én række. Ved at etablere en ny sti samt etablering af rækken af klitrose foran parkeringsarealet, skabes der et nyt rum til ophold ved strandkanten, og parkeringspladsen føles mere afskærmet. Ligeledes etableres en sti i terræn, befæstet med stenmel fra caféen til anløbsbroen. Stenmel har en overflade, der falder landskabeligt ind i grusparkeringspladsen og kystlandskabet, og giver adgang med kørestole.

Der etableres handicapparkering nærmest de planlagte, fremtidige nye faciliteter og ved Café Løverodde for ubesværet adgang til faciliteterne. Se nærmere på bilag 1.

Selve Parkeringspladsen etableres som grusplads i terræn. Der foretages ikke væsentlige terrænreguleringer. Eksisterende toplag i muld og grus skrabes af, og der udlægges nyt stabilgrus som toplag. Der udgraves ikke til vejkasse, mv. Parkeringsarealet markeres med store sten, alternativt lavt fodhegn i træ, med en maksimal højde på 40 cm over terræn, svarende til den eksisterende markering af pladsen med fodhegn. Nogle af yderpladserne reserveres til handicapparkering, hvor parkeringsbåsene markeres. Den nærmere beliggenhed ses af bilag 1, oversigttegning. På pladsen står to store egetræer, som bevares og beskyttes i anlægsfasen.

Begrundelse

Opdatering af parkeringsarealet er nødvendigt af hensyn til at opretholde og forbedre funktionaliteten af pladsen, der er et historisk og væsentligt udflugts- og formidlingsmål af regional betydning. Pladsen er stedbundet til området, og kan ikke flyttes udenfor strandbeskyttelseslinjen eller det fredskovs-pligtige areal. Pladsen og anvendelsen til parkering har eksisteret før arealet blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen i 1937. Pladsen understøtter befolkningens mulighed for at færdes og opholde sig i naturen, i overensstemmelse med bemærkningerne til Kystloven fra 1994 om mindre faciliteter til støtte for friluftslivet og turismen, samt formålet med naturbeskyttelsesloven. Der er tale om mindre ændringer af tilstanden, der har til formål at opretholde funktionaliteten og mindske den kystlandskabelige påvirkning fra parkeringsarealet.«

Sammen med ansøgningen er bl.a. vedlagt et kortudsnit over den påtænkte indretning af arealet, samt et principsnit, hvor bilernes tilbagetrukkethed bag den påtænkte beplantning fremgår, hhv. fig. 4 og 5 nedenfor.

Fig. 4. Fremtidig disponering af arealet. De gule felter markerer parkeringspladser summeret ved talangivelsen. Det orange areal viser sti i terræn, befæstet med stenmel. Imellem sti og parkeringsareal plantes lavtvoksende klitrose i en række.

Fig. 5. Principsnit for parkeringsplads v. Løverodde. Der foretages mindre terrænændringer for at udjævne lunker og forhøjninger på pladsen. Ellers bevares det naturlige fald mod vandet.

Af skråfoto fra fremgår i dag fodhegn på parkeringsarealet, se fig. 3 ovenfor, der ansøges erstattet af nyt fodhegn eller stensætning.

Kystværts langs parkeringsarealerne ønskes etableret handikapvenlige stier i terræn befæstet med stenmel.

Ansøger ønsker endvidere at etablere beplantning imellem stierne og parkeringsarealerne med den hjemhørende art lavtvoksende klitrose.

Alle de ansøgte ændringer sker inden for den oprindelige 100 meter linje, og der er tale om tilstandsændringer i arealet der i forvejen fremstår kultiveret til parkering og ophold.

Ansøger har i det fremsendte materiale endvidere anvist et område til parkering af autocampere. Dette område er ikke en del af de 100 p-pladser, som fremgår af ansøgningen. Ansøger oplyser at pladserne til autocampere er bagerst på parkeringsarealet, væk fra kysten og op mod skoven, og at det eksisterende forbud mod campering opretholdes.

Myndigheden har i øvrigt ikke fundet anledning til at tilsidesætte de af ansøger oplyste faktiske forhold i forbindelse med det ansøgte, ligesom der heller ikke er registreret levesteder for eksempelvis markfirben der kan påvirke projektet, se vurderingerne nedenfor.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Miljøstyrelsen vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H96 og fuglebeskyttelsesområde nr. F47.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektet begrænsede karakter, og at arealet allerede i dag anvendes som parkeringsplads. Det ansøgte vil således efter Miljøstyrelsens vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Miljøstyrelsen, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven i 1994 (kystloven), at det, i overensstemmelse med hidtidig praksis, vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed fremme turismen. Som hidtil vil det kunne tillades at opstille toiletbygninger, informationstavler, skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter, der er nødvendige for opfyldelse af friluftsfunktionen.2 Ifølge vejledningen omfatter dette blandt andet stier og mindre parkeringsarealer.3 Det forudsættes, at anlæggene placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur, og at faciliteterne benyttes til et alment eller offentligt formål.

Det støttes endvidere i praksis, at visse handikapvenlige tiltag kan rummes af naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk.1 med henvisning til bl.a. kystloven, samt på, at sikring af personer med handicaps adgang til naturen på lige fod med øvrige dele af offentligheden udgør et væsentligt samfundsmæssigt hensyn.4

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne.

Miljøstyrelsens vurdering

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de ansøgte tilstandsændringer er dispensationskrævende.

2 Lovforslag nr. 191 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse, bemærkninger til § 2, nr. 2. 3 Skov- og Naturstyrelsens vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone. 4 Eksempelvis Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. januar 2026 i sagen 25/04992

I overensstemmelse med praksis dispenseres der normalt til mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen, f.eks. til stier, shelters, toiletbygninger, formidling, bænke, p-pladser m.v. til offentlige formål.

Parkering og stier

Der er tale om en tilpasning af et areal som i forvejen fremstår kultiveret og anvendt til parkering og ophold, og uden mulighed for alternativ placering. Det er tillagt særligt vægt at parkeringsarealet tilbagerykkes, handikapparkering indtænkes og at arealet reduceres med henblik på at mindske den kystlandskabelige påvirkning, men uden at der i øvrigt sker ændringer i antallet af pladser. Derudover har Miljøstyrelsen noteret sig, at det eksisterende forbud mod campering opretholdes, og at autocampere henvises til arealet bagerst, væk fra kysten og op mod skoven.

Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at sikring af personer med handicaps adgang til naturen på lige fod med øvrige dele af offentligheden udgør et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, og at der ikke er alternative adgange. Myndigheden har endvidere lagt vægt på, at de ansøgte stier efter det oplyste er søgt indpasset i det omgivende kystlandskab, idet stierne hovedsageligt etableres ved eksisterende anlæg, anlægges uden faste konstruktioner, og fordi belægningen er permeabel, naturtilpasset og reversibel.

Samtidig har myndigheden lagt vægt på, at stierne vil blive opført i naturlig tilknytning til allerede eksisterende og ønsket fremtidig bebyggelse, og at disse bygninger, i sammenhæng med den tilhørende parkeringsplads, i forvejen udgør væsentlige forstyrrelser af kystlandskabet.

Myndigheden finder efter en konkret vurdering, at de omhandlede p-pladser med de tilladte placeringer og udformning er indpasset i området og ikke er skæmmende for kystlandskabet. Myndigheden har endvidere tillagt det vægt, at anlægget ønskes placeret i et område, hvor der i forvejen forefindes anlæg (parkering og Café Løverodde) og hvor der planlægges med fremtidige nye faciliteter for ubesværet adgang til faciliteterne.

Miljøstyrelsen har desuden lagt vægt på, at de ansøgte stier generelt ønskes etableret til støtte for offentlighedens adgang til friluftslivet. Myndigheden har herudover lagt vægt på, at færdsel ad de ansøgte stier vil være med til at beskytte miljøet og naturen samt modvirke erosion ved at ensrette den fremtidige færdsel i området.

Idet der ikke er afgørende kystlandskabelige hensyn der taler imod, har Kystdirektoratet ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det vurderede antal og udformningen af handikappladser i forbindelse med ansøgningen, og som følge heraf også den ansøgte befæstning af arealet i forbindelse med disse (stierne).

Fodhegn

Myndigheden finder efter en konkret vurdering, at der på parkeringsarealet kan dispenseres til lavt fodhegn som ansøgt, idet den ændrede type af fodhegn ud fra en landskabelig vurdering kan indpasses hensigtsmæssigt i landskabet, under forudsætning af at alene én type fodhegn anvendes.

Fodhegnene skal i sin udformning være udformet i træ med en maksimal højde på 40 cm og fremstå neutrale i kystlandskabet, hvilket betyder at der skal holdes i naturlig træ eller alternativt anvendes neutrale naturfarver for at genskin holdes på et minimalt niveau.

Beplantning

Miljøstyrelsen vil være sindet at dispensere uanset beplantningen, men vurdere ligesom ansøger at det konkret og samlet set vil give en bedre helhedsoplevelse af kystlandskabet såfremt der etableres en række lavtvoksende klitrose mellem stien og parkeringspladsen. Styrelsen bemærker at der er tale om et særligt tilfælde der fraviger den ellers restriktive praksis af forbuddet mod beplantning. Der er til støtte herfor lagt særligt vægt på det ellers meget åbne areal omkring faciliteterne.

Miljøstyrelsen har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Miljøstyrelsen giver på denne baggrund dispensation til sti i terræn befæstet med stenmel, beplantning med hjemmehørende klitrose, parkeringsareal herunder handikapparkering til 100 pladser, samt etablering af fodhegn i træ til ordning af parkeringsforholdene.

Der er med dispensationen ikke taget stilling til de øvrige elementer i helhedsplanen for området.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltningen

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Kolding Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens5 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Miljøstyrelsen har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen6 skal Miljøstyrelsen, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Miljøstyrelsen er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

5 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 6 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Miljøstyrelsens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt

(Kilde: Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.