Dispensation til etablering af spunsvæg ved opførelse af nyt sommerhus

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af spunsvæg ved opførelse af nyt sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Syddjurs Kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af en spunsvæg samt terrænændringerne bag det ny sommerhus som ansøgt.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Kystdirektoratet meddelte den 10. juli 2024 dispensation til opførelse af nyt sommerhus på ejendommen. Det har efterfølgende vist sig nødvendigt at etablere en spunsvæg ved foden af den bakke, der ligger umiddelbart bag det eksisterende sommerhus, samt foretage mindre terrænændringer af bakken for at sikre denne mod at skride ned.

Der ansøges om etablering af en 1 m høj spunsvæg bag sommerhuset og med en længde på ca. 31 m.

Ansøger antager, at man tilbage i 1960 da sommerhuset blev bygget har gravet sig ind i bakken for at etablere et plant plateauet som huset blev anlagt på. Den fjernede jord er formentlig blevet lagt op af bakken samt nedenfor plateauet. Derved har man ændret i bakkens oprindelige koter. Ved at terrænregulere og flytte jord ned bagved spunsvæggen vil terrænet nærme sig det oprindelig fra før sommer huset blev anlagt.

Terrænreguleringens omfang – under: tværsnit ud for husets midte

FOR AT GØRE SPUNSVÆGGEN MINDRE SYNLIG VIL DER BLIVE PLANTET STEDKENDTE PLANTEARTER MOD OG OMKRING SPUNSVÆGGEN. NUVÆRENDE BEPLANTNING PÅ GRUNDEN VIL TILSVARENDE SKJULE DELE AF SPUNSVÆGGEN MOD VEST

I ansøgningen anføres:

Igennem analyser af jordforholdene viser det sig nødvendig at anlægge en permanent spunsvæg, idet den stejle bakke ellers vil risikere at skride ned i det nyanlagte sommerhus.

Bakken er ved etableringen af det nuværende sommerhuset anlagt stejlere end man idag vurderer forsvarligt grundet de ændrede vejrforhold, hvor de øgede regnmængder vil kunne medføre jordskred når skråningsanlægget på dette sted er stejlere end 1:2. Vores tilgang til dette indgreb er at gøre det så nænsomt som muligt. Spunsvæggen ønskes derfor så lav som mulig så dennes synlighed mindskes, hvorfor en terrænregulering foreslås.

Den synlige spunsvæg ønskes udført i cortenstål og yderlig kamufleret med stedkendt beplantning mod og omkring, så den går i et med landskabet og på sigt optages af dette. Det vurderes, at det endelige skråningsanlæg max kan være 1:2 som på de følgende sider er visualiseret i snit.

Hvis man vælger at bevare det nuværende terræn ved ikke at fjerne jord vil spunsvæggen for foden af bakken få en højde på 1700 mm. Dertil vil der bagved spunsvæggen skulle påfyldes jord så 1:2 terrænplanet etableres. Dette da 1:2 terrænplanet lægges på bakkens højeste punkt. Idet vi ønsker så minimalt et synligt indgreb som muligt vurderer vi at den bedste løsning vil være en terrænregulering så spunsvæggen ikke bliver højere end 1000 mm. Den fjernede jord vil blive flyttet ned bagved spunsvæggen så 1:2 terrænplanet etableres.

Spunsvæggen vil af hensyn til udgravningen i forbindelse med etableringen af kælderen skulle føres ca 6 m forbi husets gavle. Vi håber, at det viser sig muligt under projekteringen at nedtrappe spunsen der går forbi husets gavle, så denne blive mindre synlig.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Når der henses til det ansøgte ikke medfører ændring af områdets brug samt det meget begrænsede anlæg inden for det eksisterende fodaftryk, er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke sker påvirkning af områdets naturværdier og at spunsvægen ikke kan påvirker Natura 2000-området, der ligger umiddelbart søværts sommerhuset og omfatter strandarealerne og havet foran sommerhuset. Der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering, og det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et nødvendigt indgreb såfremt sommerhuset skal genopføres med den nuværende placering. Alternativet til den nuværende placering vil være på det åbne areal nærmere kysten, hvilket efter direktoratets vurdering vil være mere indgribende i kystlandskabet end den nuværende med den ansøgte spunsvæg.

Hertil kommer, at spunsvæggen i sig selv vil have en begrænset påvirkning af området, idet hovedparten etableres umiddelbart bag det ny sommerhus og de mere fritliggende dele vil have begrænset synlighed på grund af bevoksninger og nyplantning.

Terrænændringer af bakkens profil findes endvidere ikke at tale imod en dispensation, idet omfanget vurderes at være er begrænset og ikke medføre nogen nævneværdig ændring af tilstanden i området.

Direktoratet finder således efter en samlet vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde som kan begrunde en dispensation, samt at en sådan ikke ses at medføre nogen uønsket præcedens på grund af sagens særlige forhold.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Syddjurs Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforenings, Syddjurs, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forenings, Syddjurs, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.