Dispensation til flytning af redskabsrum og genopføre støttemur mv.

By, Tornby, [adresse], Hjørring Kommune

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til flytning af redskabsrum, genopførelse af støttemur samt begrænset udvidelse af denne og gravearbejder og plantning vedr. septiktank mv. ved sommerhus inden for klitfredningslinjen på [matrikel], [adresse], Hjørring Kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ansøgningen vedrører nedtagning af og genopførelse af et skur på 6 m². der ligger i direkte tilknytning til et sommerhus og ønskes genopført med en lidt ændret udformning og ca. 1 meter længere ind mod land.

Endvidere ansøges om at genopføre en støttemur langs sommerhusets østlige væg og forlænge den rundt om skurets nye placering, samt etablere en flisebelægning af ca. 1 m bredde mellem støttemur og udhus. Septiktank og vandmålerbrønd opgravet og terræn tilplantes efterfølgende med marehalm.

I ansøgningen anføres:

Der ansøges om nedtagning og flytning af et redskabsrum/skur (Figur 6 – v2). I forbindelse med etableringen af det nye skur, vil der være behov for at opføre en støttemur for at stabilisere klitten og forhindre at sand glider ned og lægger sig op ad træværket på skuret.

Der ønskes derfor opført en ny støttemur som vist på vedlagte tegning.

Den eksisterende støttemur langs husets østfacade er i meget dårlig stand (er ved at smuldre væk) og vil derfor blive udskifte med en ny mur.

Den nye støttemur vil blive opført i helstøbt beton i en bredde af 20 cm og en højde på 105 cm svarende til den eksisterende mur.

I forbindelse med nedtagningen af det eksisterende skur og flytningen af vandmålerbrønden til gulvet i det nye skur vil et område med sand blive eksponeret. Dette vil blive beplantet med hjelme og marehalm. Eventuelt eksponerede hældende sandflader vil blive dækket med et net/måtte af koksfibre for at forhindre sandflugt.

Det nye redskabsrum ønskes flyttet ca. 1 m mod øst og vendt 90 grader (vil medføre, at den vestligste facade bliver rykket 4 meter mod øst og væk fra stranden). Det vil blive udført så det udtryksmæssigt passer med sommerhuset, dvs. med sortmalet klinkbelagt træ og sadeltag af tagpap med lister og hvide vindskeder (Figur 5A og 5B).

Begrundelsen for ikke at genopføre skuret på den nuværende beliggenhed - men i stedet flytte og vende det så det flugter med sommerhusets landværtsside (østgavl) - er, at det ikke ikke alene vil blive bedre skjult at klitten mod nordøst og dermed være mindre synligt fra badestien langs den nordlige afgrænsning af grunden, det vil også gøre det langt mere arkitektonisk harmonisk og integreret med sommerhuset i overensstemmelse med lokalplanen.

I forbindelse med flytningen flyttes også vandbrønd/måler til gulvet i redskabsrummet. Dette vil både hjælpe med til at forebygge frostsprængninger i rør og vandmåler og være æstetisk væsentligt pænere.

Ved flytningen af redskabsrummet/skuret vil septiktanken lige foran nuværende redskabsrum i øvrigt af miljøhensyn blive nedlagt og der vil blive tilsluttet til kloak.

Sommerhuset – ny placering af skuret markeret blå

Tegning illustrerende ændringer - vedlagt ansøgningen af

+

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1.000 m mod syd. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra klitfredningen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt udhus/skur, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet kan ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra klitfredningen til flytningen af skuret samt i forbindelse hermed til opgravning af brønd og septiktank, samt efterfølgende tilplantning.

Kystdirektoratet finder endvidere, at der ikke se at være kystlandskabelige forhold, der taler imod at støttemuren genopføres samt udvides bag om det genopførte skur med henblik at stabilisere klitten bag skurets nye placering, samt at flisearealet udvides mellem skur og den forlængede støttemur.

Det indgår i vurderingen, at der er tale om begrænsede udvidelser samt at en dispensation ikke ses, at medføre en uønsket præcedens.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Hjørring Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Hjørring, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.