Dispensation til naturprojekter

Ansøgning

Nationalpark Skjoldungernes Land ansøger på vegne ejerne af ejendommen om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til naturprojekt omfattende mindre tilplantninger, genskabelse af stenstrøninger mv. samt læskur og fangfolde i forbindelse med græsning af arealerne inden for strandbeskyttelseslinjen på jordbrugsejendommen [matrikel], [adresse], Lejre Kommune.

Afgørelse

Retlig afgørelse

Kystdirektoratet finder, at -anvendelse af markarealer til naturformål ved tilsåning med frø indsamlet på eksisterende overdrev, må anses som værende forsvarlig landbrugsmæssig drift og er ikke en dispensationskrævende tilstandsændring,

• at hegningen af jordbrugsarealerne er sædvanlig hegning, der er undtaget dispensation jf. § 15a, stk. 1, nr. 3,
• at etablering af klaplåger, færiste samt fangfolde ikke kan anses som en del af ”sædvanlig hegning” og kræver derfor dispensation efter § 15, stk. 1,
• at midlertidig hegning af de ansøgte tilplantninger med træer og buske med vildthegn ikke er sædvanlig hegning til jordbrugsmæssigt formål og kræver dispensation jf. § 15, stk. 1.

Dispensation

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, som ansøgt - jf. ”Redegørelsen for sagen” og beskrevet i bilag 3 - til

• etablering af 6 mindre nyplantninger med hjemmehørende buske og træer som tjørn og eg, samt midlertidig hegning af nyplantningerne,
• udlægning af 2 stendynger - med ca. 2 m³ sten pr. dynge,
• udlægning og delvis nedgravning med 20-30 større sten pr. ha på arealerne udlagt som vedvarende græsarealer,
• opførelse af læskur samt to færiste, klaplåger, 2 fangfolde samt drikkevand til kreaturer.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

[..] er en landbrugsejendom på ca. 29 ha, beliggende på Bognæs-halvøen ved Roskilde Fjord. Ejendommen grænser op til fjorden på to sider og hovedparten af ejendommen er omfatte af strandbeskyttelseslinjen bortset fra et areal midt på ejendommen. Ejendommen er desuden omfattet af Overfredningsnævnets fredningen af "Boserup" af 10. marts 1980 og der er fredede skel-diger ved ejendommens østlige skel.

Ejendommen

Strandbeskyttelse -gul / diger - blå

Ansøger ønsker at tage udgangspunkt i naturen og skabe et bæredygtigt og lønsomt landbrug med planteavl og kødkvæg, hvor dyrevelfærd og natur går hånd i hånd.

Den landbrugsmæssige drift skal således omlægges til økologisk drift med fokus på kødkvæg og afgræsning af arealer samt produktion af wrap, hø og halm til foder og strøelse. Afgræsningen forudsætter indhegning af arealerne samt etablering af fangefolde, læskur, drikkevandsinstallationer, færiste m.m.

Endvidere ønskes etableret konkrete naturforbedrende tiltag, så naturindholdet på ejendommen øges. Disse tiltag består af

• tilsåede arealer og bælter med naturlige planter og urter,
• let beplantning med hjemmehørende buske og træer (fx tjørn og eg),
• udlægning af spredte sten og stendynger som levesteder for smådyr og insekter.

I ovenstående kort er angivet de samlede landbrugsmæssige- og naturforbedrende tiltag på ejendommen. I bilag 3 er gengivet en beskrivelse af de enkelte tiltag.

Den gule markering angiver tiltag, der ikke er beliggende inden for det strandbe- skyttede areal og er derfor ikke omfattet af afgørelsen. Endvidere er nogle af af tiltagene undtaget dispensation eller ikke dispensationskrævende j.fr. nedenfor.

Landbrugsmæssige tiltag, der indgår i projektet

• Tilsåning af marker der skal henligge som vedvarende græsarealer med frø indsamlet på eksisterende overdrev samt græsning af arealer.

Dette tiltag er en jordbrugsmæssige disposition, der ikke er en dispensations- krævende tilstandsændringer

• Sædvanlig hegning til jordbrugsmæssige forhold Dette er omfattet af undtagelsesbestemmelsen for dispensation jf. § 15a.
• Mindre anlæg som fangfolde, færiste, klaplåger samt hegning ud over sædvanlig hegning til jordbrugsmæssige formål Disse mindre anlæg anses ikke som en del af ”sædvanlig hegning” og forudsætter derfor dispensation.
• Læskur Af dyreværnsmæssige årsager søges om dispensation til at etablere et læskur til de kreaturer, der skal afgræsse strandengen og marker øst for [..].

Formålet med afgræsningen er en økologisk kødproduktion samt at fremme områdets natur- og landskabelige værdier og en mere miljø- og klimavenlig landbrugsdrift i området. Læskurets placering er valgt, da skuret med denne placering vil ligge i en mindre lavning med krat på to af siderne. Skuret placeres således diskret, skjult fra kyst og vej, og opføres i træ, der patinerer naturligt. Det dimensioneres til 15 køer. Skuret forudsætter dispensation, idet det ikke opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse.

Naturmæssige tiltag, der indgår i projektet

• Plantning af hjemmehørende træer og buske i små grupper Der søges om dispensation til at plante 9 små grupper (heraf 3 udenfor strandbeskyttelseslinjen) af hjemmeførende træer og buske med 2-15 træer/buske pr. gruppe. Formålet med dette tiltag er at fremme områdets landskabelige og naturmæssige værdier, da der kun er få gamle træer på ejendommen i dag. På sigt vil tiltaget således kunne berige området med gamle træer og buske som eg og hvidtjørn med en stor landskabelig og biologisk værdi. Der ønskes tilladelse til hegning af tilplantningerne indtil der er vokset op.

• Genopretning af stenstrøninger Der søges om dispensation til at udlægge store sten på tilsånings-arealerne. Store sten har siden istiden hørt til i landskabet, men mange sten er fjernet for mange år siden for at muliggøre dyrkning af jorden. Der søges nu om tilladelse til at lægge store sten tilbage i landskabet for at for at fremme områdets landskabelige og naturmæssige værdier. Sten skaber således variation i græsningslandskaber og på og omkring stenene opstår et særligt varmt og tørt mikroklima til gavn for bl.a. myrer, edderkopper og laver. Tætheden af stenene vil være 20-30 sten pr. hektar.

Stenene vil være i forskellig størrelse, men mange vil have en diameter på 40-100 cm. Stenene graves delvist ned. Nedgravningsdybden vil variere, men mindst 1/3 af stenene graves ned og ofte halvdelen eller 2/3. Der er ikke et fast princip for udlægning. Udlægningen vil ske tilfældigt/spredt med inspiration fra nærliggende naturarealer.

• Etablering af stendynger Desuden søges om dispensation til at etablere 3 stendynger (heraf 1 udenfor strandbeskyttelseslinjen) til gavn for insekter, padder og krybdyr. Hver stendynge vil blive opbygget af ca. 2 m³ sten med en højde på op til 1,5 meter.

Endvidere gennemføres tiltag uden for det strandbeskyttede areal i form af anlæg af en ca. 300 meter insektvold på et tilsåningsareal. Insektvolde er græsklædte jordvolde, der er hævet lidt fra det omgivende terræn og som anlægges for at gavne især insekter og agerlandets fugle som fx lærker og agerhøns. Insektvolde fungerer både som levested og spredningskorridorer i landskabet. I tilknytning til volden etableres en af stendyngerne og 3 af beplantningerne (jf. beskrivelsen ovenfor).

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Ejendommen ligger indenfor Natura 2000-område nr. 136, habitatområde nr. 120 og fuglebeskyttelsesområde nr. 105. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte vil kan påvirke Natura 2000-området i gunstig retning, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvens-vurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter landbrugslovens § 11 betragtes anvendelse til naturformål også som forsvarlig drift, hvorfor direktoratet finder, at tilsåning af arealer til vedvarende græs ikke er en dispensationskrævende tilstandsændring.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 3, gælder forbuddet mod tilstandsændringer i § 15 ikke for sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Hegningen af græsningsarealerne med faste såvel som flytbare hegn med 2 tråde er ”sædvanlig” hegning og derfor undtaget dispensation, hvorimod hegningen med vildthegn omkring nyplantningerne ikke er sædvanlig hegning og forudsætter derfor dispensation. Klaplåger og færiste anses ikke en del af sædvanlig hegning og forudsætter ligeledes dispensation.

Kystdirektoratet finder, efter en vurdering af det at samlede projektet, at der er tale om et anerkendelsesværdigt projekt, der vurderes at forbedre naturforholdene for hele ejendommen, samt at der ikke ses at være kystlandskabelige forhold, der taler imod de ansøgte dispensationskrævende tiltag.

Direktoratet bemærker, at de dispensationskrævende tiltag – bortset fra læskuret

• er af relativt begrænset størrelse, samt at de ikke vil medføre nogen uønsket påvirkning af kystlandskabet, hverken enkeltvis eller samlet.

F.s. v. angår læskuret opføres dette uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse og kræver derfor dispensation efter § 65b, stk. 1.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at hensynet til dyrevelfærd samt de driftsmæssige og naturmæssige hensyn, som er målet med opførelsen af læskuret, udgør en særlig begrundelse for at meddele dispensation fra strandbeskyttelses- linjen.

Kystdirektoratet finder at den ansøgte placering er landskabeligt acceptable.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til samtlige de ansøte forhold, der er dispensationskrævende.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3. Oversigt over samtlige landbrugsmæssige og naturmæssige tiltag.

Afgørelsen er også sendt til:

• Lejre kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Lejre, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Lejre, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]
• Nationalpark Skjoldungernes land, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3. Oversigt over samtlige landbrugsmæssige og naturmæssige tiltag.

Det er angivet ud for de enkelte punkter om tiltaget er undtaget dispensationskravet samt om det ligger uden for det strandbeskyttede område.

Hvor dette ikke er angivet er tiltaget dispensationskrævende

Element-beskrivelse vedr. hegning, fangefolde, og læskur (Appendiks A)

Hegning af eng mod Lejre Vig – kræver ikke dispensation Det eksisterende hegn udskiftes og udvides, så hele engen kommer under hegn. Det gamle hegn, som består af trykimprægnerede stolper, er i dårlig stand og erstattes med robinie-hegnspæle og to tråde. 2 Fangefold på engen mod Lejre Vig Der etableres en fangefold i robinie-træ, som anvendes ved indfangning af kvæg og til tilskudsfodring 3 Hegning af trekantsengen ved [..] og Rishøjvej - kræver ikke dispensation Den lille eng ved krydset mellem [..] og Rishøjvej hegnes med robinie-hegnspæle og to tråde, så området kan afgræsses 4 Hegning af mark øst for driftsbygningerne - kræver ikke dispensation Hele marken øst for driftsbygningerne hegnes med robinie-hegnspæle og to tråde. Mod øst placeres hegnet 2 meter fra læbæltet for at sikre passage for vildt. 5 Fangefold ved driftsbygningerne En fangefold etableres ved driftsbygningerne. Den kan anvendes både til Appendiks A Hegning, fangefolde, og læskur 2 4 8 1 5 6 7 10 3 9 Klaplåge til gennemgang for personer Færist til mindre maskiner, max 2 m bred Led for adgang til maskiner Beplantning med hjemme- hørende træer og buske Fangefold Læskur Mobilt elektrisk hegn. 2 tråde.

Plaststolpe

Elektrisk hegn. 2 tråde. Halve pæle i robinie træ Eksisterende vildtafgøder.

Ændres til hjemmehørende arter

Hjemmehørende græsser og urter kvæg på nærliggende mark og til kvæg, der opholder sig på engen ved Kattinge Vig. Dette eliminerer behovet for en separat fangefold på engen. Folden opføres i robinie-træ. 6 Mobilt hegn langs [..] - kræver ikke dispensation Et flytbart hegn opsættes parallelt med [..]. Det giver fleksibilitet til at justere afgræsningsarealet og muliggør manøvrering med store landbrugsmaskiner på de stejle skråninger. 7 Mobil lede-sti langs sydskel - kræver ikke dispensation Et mobilt hegn etableres langs skellet mod syd for at muliggøre kvægets bevægelse mellem engene. Hegnet kan fjernes ved behov for maskinkørsel. 8 Læskur til kvæg Et læskur opføres for at give kvæget ly for vejr og vind. Den eksisterende beplantning yder ikke tilstrækkelig beskyttelse. Skuret placeres diskret, skjult fra kyst og vej, og opføres i træ, der patinerer naturligt. Det dimensioneres til 15 køer og har en maksimal højde på 3 meter. 9 Hegning af mark mod syd - kræver ikke dispensation Hele marken mod syd hegnes med robinie-hegnspæle og to tråde. 10 Hegning af eng mod Kattinge Vig - kræver ikke dispensation Engen hegnes for at muliggøre afgræsning. Da engen kan være oversvømmet i perioder, sikres det, at kvæget har adgang til tørre områder. Der etableres ikke hegn ud mod vandet, da dybden forhindrer kvæget i at gå ud. Endvidere er ved signaturer angivet klaplåger og 2 færist. Begge anlægstyper er dispensationskrævende. Element-beskrivelse vedr. til-såning (Appendiks B)

Eng ved trekantsengen ved [..] og Rishøjvej - kræver ikke dispensation Engen tilsås med hjemmehørende græsser og urter for at fremme biodiversitet og understøtte det lokale økosystem. 4 5 3 1 2 6 Appendiks B Tilsåning Klaplåge til gennemgang for personer Færist til mindre maskiner, max 2 m bred Led for adgang til maskiner Beplantning med hjemme- hørende træer og buske Fangefold Læskur Mobilt elektrisk hegn. 2 tråde.

Plaststolpe

Elektrisk hegn. 2 tråde. Halve pæle i robinie træ Eksisterende vildtafgøder.

Ændres til hjemmehørende arter

Hjemmehørende græsser og urter

2 Langs [..] - kræver ikke dispensation Engen tilsås med hjemmehørende græsser og urter for at fremme biodiversitet og understøtte det lokale økosystem. 3 Langs Rishøjvej - kræver ikke dispensation Engen tilsås med hjemmehørende græsser og urter for at fremme biodiversitet og understøtte det lokale økosystem. 4 Langs læbæltet mod øst - kræver ikke dispensation Engen tilsås med en kombination af hjemmehørende græsser og urter samt barjordstriber, som skaber levesteder for vildt og fugle. Desuden etableres 2 stendynger med ca. 2 m3 sten pr. dynge til gavn for krybdyr, padder og insekter. 5 Nyt skel mod vest – Undtaget strandbeskyttelse På bakken mod vest, hvor der i dag ikke findes et synligt skel, etableres et bælte med hjemmehørende græsser og urter, suppleret med insektvolde og barjordstriber til gavn for vildt og fugle. 6 Vildt-ager på eng mod Kattinge Vig - kræver ikke dispensation I det område, hvor [navn] har tinglyst ret til 2 ha vildt-ager, foreslås en omlægning med hjemmehørende græsser og urter, kombineret med barjordstriber for at understøtte vildt og fugleliv. På areal 5 etableres 2 stendynger med ca. 2 m3 sten pr. dynge til gavn for krybdyr, padder og insekter. På areal 1-5 udlægges 20-30 store sten pr. hektar for at genskabe tidligere stenstrøninger i området. Stenene vil være i forskellig størrelse, men mange vil have en diameter på 40-100 cm. Stenene graves delvist ned. Nedgravningsdybden vil variere, men mindst 1/3 af hver sten graves ned og ofte halvdelen eller 2/3.

Element-beskrivelse vedr. små beplantninger (Appendiks C)

Der etableres enkelte beplantninger med det formål at skabe skygge og læ for insekter, fugle og kvæg. Der anvendes udelukkende hjemmehørende arter som tjørn, slåen og egetræer. Alle nyplantninger beskyttes med vildthegn, indtil planterne er etablerede.

Appendiks C

Beplantning

7 1 2 3 6 4 5 9 8 Klaplåge til gennemgang for personer Færist til mindre maskiner, max 2 m bred Led for adgang til maskiner Beplantning med hjemme- hørende træer og buske Fangefold Læskur Mobilt elektrisk hegn. 2 tråde.

Plaststolpe

Elektrisk hegn. 2 tråde. Halve pæle i robinie træ Eksisterende vildtafgøder.

Ændres til hjemmehørende arter

Hjemmehørende græsser og urter

• 1. Eng ved trekantsengen ved [..] og Rishøjvej Der plantes 2–3 egetræer, som afhegnes med vildthegn (2 × 3 m). Træerne placeres hensigtsmæssigt, så de ikke generer naboer eller trafikanter.
• 2. Langs Rishøjvej Der plantes 6-8 hjemmehørende træer og buske, beskyttet med vildthegn (2 × 4 m), for at skabe læ og variation i landskabet.
• 3. Langs [..] Der plantes 6-8 hjemmehørende træer og buske, beskyttet med vildthegn (2 × 4 m), for at skabe læ og variation i landskabet.
• 4. I lavningen ”på” bakken Et mindre beplantningsområde etableres i en lavning, hvor det ikke er synligt fra offentlig vej eller kyst. Der plantes 12-15 hjemmehørende træer og buske, beskyttet med vildthegn (4 × 8 m).
• 5. Ved eksisterende læbælte Der suppleres med 2–3 egetræer i et område med eksisterende naturlig beplantning, hvor egetræer mangler. Træerne afhegnes med vildthegn (2 × 2 m).
• 6. Toppen af bakken - Undtaget strandbeskyttelse Der plantes 2–3 egetræer på bakkens top, som afhegnes med vildthegn (2 × 3 m) for at sikre etablering.
• 7. Nyt skel mod vest - Undtaget strandbeskyttelse I det nyetablerede skel plantes 6-8 hjemmehørende træer og buske, beskyttet med vildthegn (2 × 4 m), for at styrke landskabets struktur og biodiversitet.
• 8. Toppen af bakken (skelområde) - Undtaget strandbeskyttelse I det nyetablerede skel plantes 6-8 hjemmehørende træer og buske, beskyttet med vildthegn (2 × 4 m), for at styrke landskabets struktur og biodiversitet.
• 9. Ved den eksisterende skov I tilknytning til den lille eksisterende skov plantes 5–6 egetræer, som afhegnes med vildthegn (2 × 6 m). Dette tiltag styrker skovens artsdiversitet, da der i dag kun findes få egetræer.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.