Afgørelse - Opsætning af bænk og grønt hegn i Aarhus Kommune

Afgørelse vedr. opsætning af bænk og grønt hegn inden for strandbeskyttelseslinjen

Ansøgning

Du har den 27 maj. 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til hhv. opsætning af bænk samt etablering af grønt hegn inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Aarhus Kommune.

Dispensation

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 4, jf. § 15, til permanent placering af mindre bænk på egen grund.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Afslag

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af grønt hegn.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis andre klager over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2 færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis andre klager over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Placeringen af både grønt hegn og bænk er på samme matrikel, som er delvist dækket af strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er et sommerhus, med tilladelse til helårsbeboelse gældende for nuværende beboere. Se figur 1.

Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte [matrikel], er den som ligger i tilknytning til bygningen markeret med rød prik i toppen af venstre hjørne.

Opsætning af permanent bænk

Der opsættes en mindre bænk forenden af [matrikel] mod sydøst. Se figur 2.

3

Fig. 2. Den røde markering viser omtrent den placering, hvor bænken etableres.

Matriklen har tidligere haft en bænk på omtrent samme placering. Se figur 3.

Fig. 3. Foto indsendt af ansøger dateret fra 1979. Fotoet viser en mindre træbænk forenden af grunden.

Etablering af grønt hegn

Der ønskes etableret et grønt hegn, bestående af 10 stk. nyttebuske, mellem ansøgers [matrikel], og nabomatriklen 5es. Se figur 4.

4

Fig. 4. Indsendt af ansøger. Den blå linje viser det planlagte afskærmning med beplantning af nyttebuske.

Der eksisterer ikke noget grønt hegn mellem [matrikel]. Se fig 5.

Fig. 5. Skråfoto 2019. Fotoet viser, der ikke eksisterer hegn.

Nabomatriklen mod nordøst, 5es, står ubebygget og benyttes af sommerhusbrugere i området som et rekreativt område, med blandt andet luftning af hunde. Formålet med tilplantning af de 10 nyttebuske, er at skabe en grøn afskærmning mellem nabomatriklen 5es og ansøgers [matrikel], samt at tilskynde et større insektliv, som led i ansøgers henlæggelse af sin grund til ’vild med vilje’ til gavn for naturen.

Nabogrunden, [matrikel], har førhen været fuldt tilgroet med beplantning. Se figur 6.

5

Fig. 6. Luftfoto 2006, viser nabomatriklen, 5es, har været fyldt med beplantning.

Ansøger meddeler pr. mail d. 19-11-20, at der tidligere har været en hybenhæk som hegn på strækning mellem de to matrikler, hvilket ønskes genetableret på samme placering. Ifølge ansøger blev hybenhækken fjernet for ca. 5 år siden. Ud fra fig. 7 kan det ses, at der ikke har været etableret grønt hegn siden 2014.

Fig. 7. Orlogsfoto 2014. Fotoet viser spredt beplantning på nabogrunden, men ingen karakter af grønt hegn mellem de to [matrikel]

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 50, Tved Kær) ligger ca. 8 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 46.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på den store afstand til det nærmeste Natura- 2000 område.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Dispensation

Der kan dispenseres til placering af én mindre permanent bænk på egen grund efter § 65b, stk. 3, nr. 4, når bænken ikke har en væsentlig landskabelig påvirkning. Der vurderes i denne konkrete sag, at det ansøgte falder under denne praksis, hvor der er lagt vægt på, at det ansøgte ikke vil have en væsentlig påvirkning på kystlandskabet, hvor der tidligere har været etableret en mindre bænk på omtrent samme placering.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opsætning af én mindre bænk som ansøgt.

7

Afslag

Ansøger påpeger, at der for ca. 5 år siden er blevet fjernet en hæk, som havde hegnlignende karakter, hvilket ønskes genetableret. Efter praksis dispenseres der ofte fra § 15 til at genopføre bygninger og anlæg, når størrelse, placering, udformning og anvendelse ikke ændres væsentligt, og såfremt bygningen/anlægget ikke har været fjernet i en længere periode, som udgangspunkt ikke mere end 3 år.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen, vurderes det, at genetablering af grønt hegn ikke er omfattet af ovennævnte praksis, da det ansøgte ikke har været etableret kontinuerligt. Der har været fri tilgængelighed mellem den ansøgte matr. og nabo matr. siden 2014, og grønt hegn har derfor været fjernet i mere end 3 år.

Det ansøgte behandles derfor som nyetablering af grønt hegn, der kræver et særligt tilfælde for at dispenseres for. Formålet med plantningen af 10 nyttebuske i linjen vist på figur 3, er at etableret en grøn afskærmning med hegnlignende karakter, da nabomatriklen anvendes som rekreativt område for sommerhusbeboer i området og for at tilskynde naturliv. Efter gældende praksis, vurderes disse forhold ikke at begrunde, at det ansøgte er et særligt tilfælde, der kan begrunde dispensation.

Det er også indgået i vurderingen, at en dispensation vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende ændringer af arealanvendelsen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet bemærker, at afslaget er meddelt af andre årsager.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag på ansøgning om etablering af grønt hegn.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

8

Afgørelsen er også sendt til:

  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Århus, [email] / [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Århus Bugt, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Århus, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

9

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

10

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

11

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Fig. 8: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 50.