Kystpraksis Strandbeskyttelse Fredericia Kommune

Dispensation, delvist imødekommet Strandbeskyttelse

Afgørelse om genopførelse af sommerhus med solceller og skur

Afgjort 30. juni 2025  · Journalnummer 2025-5188  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om at genopføre et sommerhus på lejet grund i den udvidede strandbeskyttelseszone i Fredericia Kommune med en udvidelse fra 33 m² til 45 m² bebygget areal, fuld kælder med delvist fritliggende partier, solceller på taget, en udvidet svalegang og et fritliggende skur på 10 m². Kystdirektoratet gav dispensation til genopførelsen, da huset opføres med samme beliggenhed og et ydre som det eksisterende, og udvidelsen ligger inden for praksis med 8 m² til sanitære forhold og køkken og 4 m² til forbedret isolering. Kælderen blev tilladt, fordi den erstatter fundamentet for udvidelsen, og det eksisterende hus allerede har en fritliggende kælder med tilsvarende døre og vinduer. Solcellerne blev tilladt på vilkår om plan montering, da de ikke vurderes at påvirke omgivelserne væsentligt. Der blev givet afslag på udvidelsen af svalegangen, som ville blive en landskabeligt dominerende hævet terrasse. Der blev også givet afslag på skuret, som direktoratet vurderede ikke at være undtaget efter § 15a, stk. 3, og hvor der ikke foreligger et særligt tilfælde.

Delvist afslag, fordi den udvidede svalegang ville blive en landskabeligt dominerende hævet terrasse, og skuret er nyt byggeri uden særligt tilfælde.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 33 m² 45 m² +12 m² (+36 %)
  • Før, 33 m²
  • Efter, 45 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.

Hvad blev der søgt om

GenopførelseTeknisk anlægTerrasseUdhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Solcellerne skal etableres plant på tagfladen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse om genopførelse af sommerhus med solceller og skur inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse]. Fredericia Kommune

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til genopførelse af sommerhus med kælder og solceller på taget samt et fritliggende skur inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Fredericia Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation til

  • at genopføre sommerhuset med et boligareal på 45 m²,
  • at etablere fuld delvist fritliggende kælder med tilsvarende dør- og viduespartier som eksisterende, -at etablere solceller på sommerhusets tag.

Kystdirektoratet meddeler afslag på

  • at udvide en svalegang på husets nordøstside,
  • at opføre et fritliggende skur på 10 m², idet direktoratet træffer retlig afgørelse om, at skuret ikke er omfattet af undtagelsen i § 15a, stk. 3.

Afgørelserne er truffet efter naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er et sommerhus beliggende på lejet grund i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen, idet linjen den 10. oktober 2001 blev udvidet fra 100 m til 300 m for Vejle Amt, hvorved sommerhuset blev omfattet af strandbeskyttelse.

Sommerhuset er endvidere beliggende i delområde 2 i lokalplan 92A ”Område ved Brørup Sande” – vedtaget den 7. september 1998. Efter lokalplanens punkt 7.2.1 kan kommunalbestyrelsen tillade mindre tilbygninger, såfremt de tilpasses den oprindelige arkitektur.

Sommerhuset er beliggende ved foden af en skrænt, og på oversiden af denne ligger der et sammenhængende boligområde i landzone, der er undtaget strandbeskyttelse.

Strandbeskyttelseslinjen trukket op med blå – sommerhuset markeret med grøn pil

Sommerhuset har ifgl. BBR et bebygget areal på 33 m² og 11 m² kælder med indgang fra eksisterende terræn samt vinduer, idet kælderen stort set er fritliggende idet huset er delvist indbygget i skrænten og ”stueplanet” har karakter af en hævet etage.

Ansøger ønske at opføre et nyt sommerhus med et bebygget areal på 45 m² med en kælder under hele huset samt solceller på taget. Mod sydvest, nordvest og sydøst bibeholdes husets nuværende grundplan stort set idet udvidelsen i det væsentlige sker mod nordøst hvor kælderen allerede er fritliggende. Antallet af vinduer og indgange i kælderen udvides ikke.

Der etableres i lighed med de nuværende forhold en trappe til indgangspartiet i ”stueplanet” og en svalegang mod sydøst og på del af nordøstsiden.

Svalegangen ønskes udvidet i bredden på nordøstsidenog i længden til at omfatte hele siden.

Opstalter af nyt sommerhus og terræn med indtegning af eksisterende hus (grå flade) og nyt hus (rød linje). Blå markerer svalegang og grøn ansøgt udvidelse. Facaderne vist nordøst og sydvest og syd øst.

Eksisterende facade mod nordøst

Situationsplan for sommerhus og skur – eksisterende hus blåskraveret.

Nyt sommerhus – stueplan og kælder under

Nyt sommerhus – stueplan perspektiv

Udvidelse af svalegang på nordøstsiden

Eksisterende bebyggelse

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 7 km mod nordøst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Arealer som ikke tidligere har været omfattet af strandbeskyttelseslinjen- og som ved ikrafttrædelsen af den nye beskyttelseslinjer er omfattet af en lokalplan – kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Undtagelsen omfatter kun en lokalplan, der er endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen før ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelse. Lokalplanen skal endvidere være så detailleret, at den indeholder nærmere regler for den pågældende udstykning eller bygge- eller anlægsarbejde.

Genopførelse af sommerhuset

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelses- linjen.

Kystdirektoratet har herved lagt vægt på, at sommerhuset opføres meden beliggenhed og et ydre lig det eksisterende, samt at udvidelsen er begrundet ud fra og ligger inden for praksis for sommerhuse.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 3, kan der således gøres undtagelse til en mindre om- eller tilbygning med henblik på modernisering og udvidelse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse, hvilket maksimalt udgør på til 6-8 m². For mindre sommerhuse under 40 m² kan der efter hidtidig praksis en videre accepteres, at udvidelsen ud over bad/toilet nedvidere omfatter opgradering af køkkenet til nutidig standart.

Efter praksis kan der endvidere dispenseres til (begrænset) udvidelse af det bebyggede areal i forbindelse med udvendig isolation af sommerhuse.

Kystdirektoratet finder således, at der i relation til strandbeskyttelseslinjen vil kunne dispenseres til en udvidelse af det nyt sommerhus med 8 m² til forbedring af de sanitære forhold, herunder til et tidssvarende køkken, samt til 4 m² bebygget areal i forbindelse med forbedret isolation - det eksisterende sommerhus vil således i forhold til strandbeskyttelseslinjen kunne udvides fra et bebygget areal på 33 m² til 45 m².

En kælder under et sommerhus kan som udgangspunkt opføres uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen såfremt den ikke medfører en tilstandsændring, hvilket forudsætter at etableringen kan ske uden synlige udvendige ændringer. Der kan således ikke etableres udvendig adgang eller vinduer eller fritliggende partier af kælderen.

Den ansøgte kælder kræver dispensation allerede fordi dele af udvidelsen er fritliggende i forhold til den eksisterende kælder.

Kystdirektoratet finder, at der kan dispenseres til kælderen som ansøgt.

Direktoratet har herved lagt vægt på, dels at kælderen ”erstatter” det nødvendige fundament for udvidelsen af det overliggende boligareal og dels at der allerede i det eksisterende sommerhus er en fritliggende kælder, som endvidere har tilsvarende dør- og vinduespartier som den ansøgte.

Der ses dog ikke at være forhold, der kan tale for at svalegangen på husets nordvestside udvides ud over bredden af ”indhakket”. Den ønskede udvidelse vil ændre karakteren af svalegangen der knytter sig til bebyggelsen til en hævet terrasse/opholdsareal som vurderes at være landskabeligt dominerende.

Fritliggende skur

Efter § 15a, stk. 3, kan der i lovligt etablerede haver, uanset forbuddet i § 15, stk. 1, placeres mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 m fra denne, som en terrasse etableret i niveau med og i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede og en sandkasse og andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i tilknytning til boligen. Kystdirektoratet finder, at den meddelte dispensation til at udvide kælderen som ansøgt til 45 m², må sidestilles med forudsætningen om, at der ikke allerede findes et skur i tilknytning til boligen. Skuret må derfor anses for ikke at være omfattet af undtagelsen efter § 15a, stk. 3, men kræver dispensation efter § 15, stk. 1, hvilket forudsætter, at der foreligger et særligt tilfælde, hvilket direktoratet ikke ser der foreligger.

Solceller på taget

Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelses- linjen. Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke 4 ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder, at ved placeringen af solceller på den lidet skrånende tagfladen sammenholdt med afstanden til kysten, vurderes solcellerne ikke at have en væsentlig påvirkning eller synlighed for omgivelserne. Der ses endvidere ikke at være forhold som taler imod den ansøgte placering. Kystdirektoratets afgørelse går herefter ud på, at der dispenseres til

  • at genopføre sommerhuset med et boligareal på 45 m²,
  • at etablere fuld delvist fritliggende kælder med tilsvarende dør- og vinduespartier som eksisterende,
  • at der kan etableres solceller på taget, forudsat de etableres plant på tagfladen.

Kystdirektoratet meddeler afslag på

  • at udvide en svalegang på husets nordøstside,
  • ar opføre et fritliggende skur på 10 m², idet direktoratet træffer retlig afgørelse om, at skuret ikke er omfattet af undtagelsen i § 15a, stk. 3.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Fredericia Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-5188 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1576.