Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikshavn Kommune
Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til genopførelse af sommerhus
Sagen kort
Efter et afslag i januar 2020 på genopførelse af et sommerhus på 74 m² inden for strandbeskyttelseslinjen i Frederikshavn Kommune fremsendte ansøger et revideret projekt. Det nye projekt omfatter et sommerhus på 50 m² med et sammenbygget skur på 10 m², en overdækket terrasse på 15 m², 22 m² terrasse og belagte arealer, to ovenlysvinduer, en kiphøjde på 4 m og et hævet nedsivningsanlæg. Det eksisterende hus fra 1950'erne har et boligareal på 34 m² og et toilet på 4 m² i udhuset. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelse med omtrent samme placering, størrelse og anvendelse. Direktoratet lagde vægt på, at arealet kan udvides med 4 m² til isolering og 8 m² til forbedrede sanitære forhold, at terrassearealerne svarer til de eksisterende forhold, og at der ikke er landskabelige forhold, der taler imod nedsivningsanlægget.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 34 m² | 50 m² | +16 m² (+47 %) |
| |||
| Højde | – | 4 m | – |
Hvad blev der søgt om
GenopførelseOvenlysTeknisk anlægTerrasseUdhus, garage eller carport
Praksisflag
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kystdirektoratet meddelte den 27. januar 2020 afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til genopførelse af sommerhus på 74 m² på [matrikel], [adresse].
I har den 12. februar 2020 fremsendt revideret og tilrette projekt til opførelse af sommerhuset med et areal på 50 m² mv. samt hævet nedsivningsanlæg.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk.1, og stk. 3 nr. 3, jf. § 15, til genopførelse af sommerhus med et boligareal på 50 m² med 15 m² overdækket terrasse og sammenbygget med et skur på 10 m². Endvidere kan etableres 22 m² terrasse/belagte gangarealer i tilknytning til boligen samt et hævet nedsivningsanlæg som ansøgt.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et sommerhus med et bebygget areal på 34 m². Herudover er der et udhus på 9 m², hvoraf 4 m² er toilet, og en overdækket terrasse/udestue på 17
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2 m². Herudover er der 20 m² belagte arealer i tilknytning til boligen. Sommerhuset er opført i 1950´erne uden for den dagældende 100 m strandbeskyttelseslinje.
Der er den 15. december 1955 tinglyst en deklaration på ejendommen hvorpå sommerhuset er beliggende, efter hvilken et sommerhus er påbudt fjernet, idet det er opført ulovligt inden for strandbeskyttelseslinjen. Endvidere indvilger ejer (af selve ejendommen) i, ikke at opføre (yderligere) byggeri mellem strandbeskyt- telseslinjen og landevejen. Det er vurderingen at huset var opført forinden tinglysningen, og at deklarationen således retter sig mod yderligere bebyggelse.
Det eksisterende bebyggelse ønskes nedrevet og der ansøges om at opføre et nyt sommerhus med et boligareal areal på 50 m² sammenbygget med et skur på 10 m² og en 15 m² overdækket terrasse i boligens østlige del. Boligens kiphøjde fra overkanten af eksisterende sokkel vil være 4 m. Huset opføres med samme placering som det eksisterende og i samme stil.
Endvidere ønskes etableret belagte arealer/terrasse på 22 m² i tilknytning til boligen samt et hævet nedsivningsanlæg vest for boligen. Anlæggets mile er 1,2 m høj og 15 m lang og der etableres to dæksler på 40 og 65 cm i niveau med terræn mellem mile og sommerhus.
I ansøgningen anføres:
Med udgangspunkt i nuværende overdækket terrasse på 17 m2 og fritliggende terrasse på ca. 20 m2, ansøges om at etablere fritliggende terrasse og gangareal på ialt 22 m2 ud over tidligere indtegnet overdækket terrasse på 15 m2.
Jvf. telefonsamtale ansøges der, som udgangspunkt, om at forhøje bygninghøjden til ialt at udgøre 4 meter fra overkant af nuværende sokkel. Vi er lidt i tvivl om vi fordeler den øgede højde ved at forhøje den bestående sokkel med 20 cm og resten på huset. Vi er dog klar over at kip højden max. må være 4 meter fra overkant af den bestående sokkel at regne.
Vi skal endvidere ansøge om at i sætte 2 små velux vinduer i tagflade mod syd, for at få lys ind i huset. Vi anmoder om at få lov til at sætte to små vinduer i, istedet for 1. stort. Vi synes at det klæder huset bedre og er med til at give huset et mere harmonisk udtryk.
Udover ovennævnte skal vi herved ansøge om at etablere et nyt nedsivnings anlæg, i henhold til nærmere instruks fra kloakmester. Vi ønsker at etablere et hævet anlæg (sandmile). Herudover nedsættes en bundfældnings tank og en pumpebrønd, der ved jordoverfladen afsluttes med 2 dæksler.
3
4
Facade mod vandet – tagflade med Velux-vinduer
Nedsivningsanlæg:
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
5
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Efter § 15 a, stk. 3, kan der i lovligt etablerede haver, jf. stk. 4, uanset forbuddet i § 15, stk. 1, placeres mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 m fra denne, som en terrasse etableret i niveau med og i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede og en sandkasse og andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i tilknytning til boligen. På tilsvarende måde kan der opføres et mindre drivhus på op til 10 m² i forbindelse med helårsboliger. Stk. 4. Ved haver forstås bygningsnære arealer i forbindelse med boliger og tilsvarende bebyggelse til beboelse, der er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt.
Efter § 65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 15, stk. 1.
Efter § 65b, stk.3, nr. 3, kan der uanset stk. 1 gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til en mindre om- eller tilbygning med henblik på modernisering og udvidelse af toilet og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet lægger til grund, at bebyggelsens er omgivet af arealer der – uanset en del tilgroning – stadig er opretholdt og kultiveret i et sådant omfang, at arealet kan betegne som have jf. § 15a, stk. 4.
Direktoratet finder endvidere, at 4 m² af det eksisterende udhus, hvori der er indrette toilet, har en sådan karakter, at det kan indregnes i boligarealet, samt at de eksisterende terrasse- og belagte arealer i alt udgør 20 m² ud over den overdækkede terrasse på 17 m².
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelses- lovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning,
6 at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning, placering og størrelse, vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis jf. følgende bemærkninger, og der således vil kunne dispenseres hertil.
Sommerhusets boligareal er 34 m² og hertil kommer 4 m² toilet indrettet i eksisterende skur – i alt 38 m². Ved opførelse af et nyt sommerhus vil det bebyggede areal kunne udvides med 4 m² til isolering samt 8 m² til forbedrede sanitære forhold, i alt et bebygget areal på 50 m². Hertil kommer et sammenbygget skur på 10 m² med udvendig adgang.
Der kan endvidere genopføres en overdækket terrasse som ansøgt på 15 m² ligesom der tillades belagte arealer/terrasse på yderligere 22 m², hvilket svarer til de eksisterende forhold.
Det er endvidere vurderingen, at der ikke er landskabelige forhold, som taler imod etablering af det hævede nedsivningsanlæg med synlige dæksler.
Kystdirektoratet meddeler således feter en samlet vurdering af sagen dispensation til at opføre et nyt sommerhus som ansøgt samt et hævet nedsivningsanlæg.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
7
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
Afgørelsen er sendt til:
Frederikshavn Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn, [email] / [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, [email]
[email];
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00549-4 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2905.