Kystpraksis Strandbeskyttelse Fredericia Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag på at udvide sommerhus.

Afgjort 26. februar 2026  · Journalnummer 2026-24730  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en tilbygning på 35 m² på landsiden af et sommerhus fra 2003 på 71 m² i Fredericia Kommune. Sommerhuset ligger ca. 110 m fra kysten, og formålet var bedre sanitære forhold og et bedre køkken. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet lagde vægt på, at der som udgangspunkt ikke dispenseres til udvidelse af boligarealet i sommerhuse. Lov og praksis giver højst mulighed for ca. 14-18 m² til sanitære forhold og isolering, og en udvidelse på 35 m² går væsentligt ud over dette. Direktoratet fandt, at den landværts placering og den manglende synlighed fra vandet ikke kan begrunde en dispensation, at der ikke foreligger et særligt tilfælde, og at en dispensation vil kunne skabe uønsket præcedens.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Afstand til kysten
110 m
Eksisterende bebyggelse fra
2003
Areal før / efter
71 m² → 103 m²
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

Tilbygning

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at udvide et sommerhus med 35 m² inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Fredericia Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er et sommerhus med et bebygget areal på 71 m², incl. 2 m² indbygget udhus samt en garage på 49 m². Boligen er opført i 2003, og er beliggende ca. 110 m fra kysten.

Der ansøges om en tilbygning på 35 m² placeret landværts sommerhuset, som herved får et areal på 103 m² samt 2 m² til teknik.

Ansøger anfører:

Tilbygningen kommer til at ligge bagud fra huset, derfor kan det ikke ses fra vandet. Vi ønsker at forbedre sanitære forhold samt, køkkenet. Tilbygningen er i træ og beton tagsten, som det allerede eksisterende, der er tale om 35 m2.

Projektet sammenstillet med eksisterende forhold:

Eksisterende grundplan

Ansøgt grundplan

Eksisterende facader

Facader efter tilbygning

Eksisterende

Ny situationsplan

Ejendommen ved rød pil

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt

Som udgangspunkt dispenseres der ikke til udvidelser af boligarealet i sommer- huse.

Der kan dog efter § 65b, stk. 3, nr. 3, dispenseres til en mindre udvidelse af det bebyggede areal med op til 6-8 m² med henblik på etablering af forbedrede sanitære forhold. Efter praksis kan der endvidere dispenseres til udvidelser af det bebyggede areal i forbindelse med etablering af isolering til nutidig standart på op til 25 cm, hvilket skønnes at udgøre op til 8 - 10 m² for det eksisterende sommerhus. I alt en forventelig udvidelse på maksimalt 14-18 m².

Allerede fordi boligarealet udvides med 35 m², hvilket går væsentligt ud over, hvad der efter lovbestemmelsen og praksis kan forventes meddelt dispensation til, finder direktoratet at det ansøgte forudsætter dispensation efter den restriktive praksis efter § 65b, stk. 1, efter hvilken der skal foreligge et særligt tilfælde.

Det i ansøgningen anførte om synligheden af sommerhusets udvidelse, der sker landværts, er ikke et forhold, der vil kunne begrunde en dispensation.

Hertil kommer, at der ikke ses at være særlige forhold, der kan begrunde en udvidelse af boligarealet som ansøgt. Endvidere vil en dispensation kunne medføre en uønsket præcedens for tilsvarende udvidelser i andre sager.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til udvidelsen af Sommerhuset som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

  • Fredericia Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

kajak.dk; [email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-24730 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1976.