Kystpraksis Strandbeskyttelse Fredericia Kommune
Ændring af dispensation til udvidelse af helårshus
Sagen kort
Ansøger søgte om ændring af en tidligere dispensation til udvidelse af et helårshus i den udvidede strandbeskyttelseszone i Fredericia Kommune. Ændringerne omfatter en bredere tilbygning, hvor grundplanen øges fra 58,5 m² til 62,5 m², og 12 m² af stueplanet indrettes som udhus med kun udvendig adgang. Desuden justeres tilbygningens højde, og vinduer og yderdøre ændres. Kystdirektoratet gav dispensation, da ændringerne ikke ændrer væsentligt på tilbygningens fremtræden i kystlandskabet, og da boligarealet ikke udvides. Direktoratet lagde også vægt på, at det kan accepteres at integrere udhuset i tilbygningen frem for at opføre en selvstændig bygning, når der henses til terrænet, som stiger 5-6 m bag den plane del af grunden.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 58,5 m² | 62,5 m² | +4 m² (+7 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
TilbygningUdhus, garage eller carportUdnyttelse af tagetageVinduesændring
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kystdirektoratet meddelte den 9. december dispensation efter naturbeskyttelses- lovens1 § 15 til udvidelse af helårshus samt bygningsændringer mv. inden for strandbeskyttelseslinjen på [adresse], [matrikel], Fredericia Kommune.
Der er efterfølgende ansøgt om ændringer/justeringer af den meddelte dispensation, f.s.v. angår tilbygningens bredde/højde og indbygning af udhus, samt tilpasning af vinduespartier.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til de ansøgte ændringer af den gældende dispensation, jf. nedenstående redegørelse.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et helårshus beliggende i den udvidede del af strandbeskyttelses- linjen. Boligen blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen, da denne blev udvidet i oktober 2001 for Vejle Amt.
Boligen har et bebygget areal på 92 m² hvoraf 14 m² er udestue og 78 m² er boligareal. I overetagen indeholderet boligareal på 55 m² hvorved boligarealet i alt udgør 133 m² og bruttoetagearealet er på 147 m². Der er endvidere registreret 2 udhuse på henholdsvis 22 m² (B2) og 33 m² (B3) samt en carport på 19 m² (B4).
Kystdirektoratet meddelte den 9. december 2025 dispensation til som ansøgt ”at udvide boligen med en tilbygning vinkelret på den eksisterende bolig og ind i land hvor de eksisterende udhuse B2 og B3 fjernes Tilbygningens grundplan er 58,5 m², med et samlet areal (inkl. overetage på 103 m²), hvorved det samlede bruttoetageareal bliver 250 m². I forlængelse af tilbygningen, hvor der i dag er fliseterrasse, ønskes der opført 53 m² træterrasse. Ansøger ønsker endvidere at kunne konvertere dele af udhusarealerne fra B2 og B3 (der fjernes) til overdækket areal på 7,8 m² i carportens forlængelse og til 10 m² yderligere overdækning hvor udhus B3 lå mellem carport og tilbygning).”
Ansøger har efterfølgende justeret projektet og ansøger om godkendelse af de ønskede ændringer/justeringer, der omfatter
- justering af bredden af tilbygningen,
- indretning af udhus i tilbygningen,
- justering af tilbygningens højde,
- ændring af vinduer og yderdøre.
Ændring af tilbygningens bredde
Bredden øges fra 7,8 m til 8,328 m, hvilket medfører en udvidelse af tilbygningens bebyggede areal med 4 m² fra 58,5 m² til 62,5 m². Ændringen medfører endvidere at boligarealet på tilbygningens overetage øges fra 44,5 m² til 51 m². I alt en arealforøgelse på 11,5 m².
Denne ændring tjener to formål. Dels muliggør den en bedre arealudnyttelse af overetagen, og dels ønskes 12 m² af tilbygningens stueplan anvendt som udhus. Ansøger ønsker således nu - ud over et halvtag på 7,2 m² og 10 m² overdækning omfattet af den oprindelige dispensation - at bibeholde yderligere 12 m² af udhusene på tilsammen 55 m², der ellers skulle fjernes. Udhuset får kun udvendig adgang (er markeret med blå på nedenstående grundplan).
Idet udhusets areal svarer til forøgelsen af etagearealet, sker der ikke en udvidelse af boligarealet, der forbliver under 250 m².
Justering af bygningshøjden
Justering af vinduer og yderdøre
Visualisering af boligen efter tilbygningen som omfattet hele den plane del af grunden op mod den bagvedliggende del, hvor terrænet stiger 5-6m.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 500 m mod sydøst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.
Begrundelse for afgørelsen
Kystdirektoratet finder, at ændringerne af tilbygningens bredde samt højden ikke medfører nogen væsentlig ændring af tilbygningens fremtræden i kystlandskabet, samt at der i øvrigt ikke ses at være forhold, der taler imod en dispensation hertil.
Direktoratet har herved lagt vægt på, at der ikke sker udvidelse af boligarealet, samt at løsningen med at integrere 12 m² udhus i tilbygningen frem for at opføre en egen bygning, ud fra en samlet vurdering vil kunne accepteres, når der henses til terrænforholdene på ejendommen, idet de landværts dele af tilbygningen som omfattet hele den plane del af grunden mellem strandbeskyttelseslinjen og den bagvedliggende del, hvor terrænet stiger 5-6m
Direktoratet finder endvidere, at de ønskede ændringer af vinduespartier og døre ikke ændrer afgørende på husets ydre eller at der er forhold, der taler imod en dispensation hertil.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
- Fredericia Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email]
- Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
[Tekst]
Med venlig hilsen
[navn]
Naturbeskyttelse (F2 postkasse)
[telefon]
[email]
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-40574 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2040.