Tilladelse til renovering af eksisterende driftsbygninger og udvidelse af bolig samt opføre maskinhus

Ansøgning

Kystdirektoratet meddelte den 2. april 2022 tilladelse efter naturbeskyttelses- lovens1 § 15a, stk. 1, nr. 6, til på ovennævnte landbrugsejendommen at ombygge stuehuset og udvide boligarealet med ”passivhuset” samt til ombygning af ”stalden” og renovere 3 øvrige bebyggelser samt opføre et maskinhus med en placering og udformning som beskrevet i ansøgningen.

Idet tilladelsen ikke er udnyttet inden 3 år efter at den blev meddelt, er den nu bortfaldet jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I har nu ansøgt på ny om tilladelse til et projekt svarende til de bortfaldne, dog således at taget på bebyggelserne er ændret fra stråtag til genbrugstegl.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver tilladelse efter naturbeskyttelseslovens1 § 15a, stk. 1, nr. 6 til ombygning af stuehuset og udvidelse af boligarealet med ”passivhuset” samt ombygning af ”stalden” og endvidere renovering af 3 øvrige bebyggelser med en placering og udformning som beskrevet i ansøgningen.

Der meddeles endvidere principiel tilladelse til at opføre et maskinhus med en størrelse som ansøgt, dog således at den endelige udformning og placering skal godkendes af direktoratet når tilladelserne efter anden lovgivning foreligger.

Tilladelsen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er tilladelsen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en landbrugsejendom, hvor bebyggelsen og hovedparten af jorden er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Stuehuset er på 131 m² og er sammenbygget med en garage på 22 m². Øst for stuehuset ligger en staldbygning på 142 m² med 90 m² overetage (høloft). Herudover findes 4 mindre udhuse mv., og et antal sommerhuse opført på parceller der udlejes hertil (10 parceller).

Ejendommen er en mindre bedrift på i alt ca. 10,8 Ha, hvoraf ca. 7,3 ha drives som alm. agerjord, 2,5 ha er strandeng og ca. 1 ha er udlagt til have, vej- og udenoms- arealer og sommerhusgrunde.

Bygningerne med relation til ejendommens historiske drift (Bygningerne A, B, C, D, E, F, G) er samlet i ejendommens sydvestlige hjørne. Stuehuset (Bygning A) er opført i 1909 og renoveret og tilbygget i 1980erne med bygning C. Komplekset består af stuehus (A+C), kostald (bygning B), svinehus (bygning D), hønsehus (bygning E), maskinhus (bygning F) og lade (bygning G). Alle bygninger er for nuværende i dårlig stand.

Ansøgningen omhandler i lighed med den tidligere ansøgning. Der lå til grund af dispensationen i 2022 følgendeanlæg og tiltag:

• Renovering af eksisterende stuehus og staldbygning/grisestald samt nedrivning af tilbygning til stuehus
• Opførelse af en ny nordlig boliglænge/uopvarmet passivhus, der sammenbygges med/forbinder stuehus og stald til et trelænget gårdanlæg, hvor taget nu ændret til røde vingefalstegl (genbrugte), frem for stråtag som tidligere ansøgt.

• Istandsættelse af eksisterende bygninger D (grisestald), E (hønsehus) og F (værksted)
• Nedrivning af gammel lade og opførelse af ny maskinhal/lade.

Endvidere ansøges om principiel dispensation til et maskinhus, hvis endelige udformning og placering forudsætter en afklaring om dispensation i forhold til et beskyttet fortidsminde.

Baggrunden for ansøgningen er ansøgers ønske om at gøre ejendommen til et klimaeksemplarisk landbrug, hvilket bl.a. afspejler sig i utraditionelt byggeri samt en høj grad af genanvendelse af eksisterende materialer.

Ansøgningen der lå til grund for dispensationen i 2022 er gengivet nedenfor, idet det bemærkes at opstalterne nu gengiver bebyggelsen med tegltag.

Etablering af 3-fløjet anlæg ved at forbinde eksisterende stuehus med stalden ved en udbygning af stuehuset med passiv hus (nordfløjen) Stuehuset afkortes mod nord og sidebygninger fjernes. Stalden forlænges mod nord med 35 m² lager. De to bygninger forbindesmed en 130 m² bygning – passivhuset – der er en uopvarmet del af boligen, men forsynet med store glaspartier mod gårdrummet mod syd således denne del kan solopvarmet og opvarme de resterende bygninger.

Oversigt over bygningsændringer – under: indretningsplan

”Nordfløjen” set fra nord (øverst) og fra syd med glaspartiet mod gårdrummet)

Vestfløjen med stuehuset (A) Østfløjen med stalden

Stuehuset, (Bygning A) Det eksisterende stuehus istandsættes og moderniseres. Den nuværende gasbeton tilbygning mod nord nedrives og materialerne herfra genanvendes i videst muligt omfang til andre formål på [..].

Bygningen føres tilbage til den oprindelige geometri, kalkede facader og gesimskanter. Vinduer udskiftes til det oprindelige udseende med dannebrogs sprossering, med småt sprossede overfelter. Skorstenen bevares. Overdækket terrasse samt indgangsparti nedrives. I tagfladen indbygges et antal kviste og Velux ovenlys integreret i tagfladen. Stuehuset indrettes til bolig for ansøger. Der indrettes opholdsrum, køkken, soveværelse og bad i stueetagen samt to soveværelser og et bad i uudnyttet overetage. Stuehuset har et fodaftryk på ca 75 m2 og får et samlet etageareal på ca 110 m2. Bygningen tilstræbes isoleret og bestykket til energiklasse A 2020. Isolering og installationer udføres på indvendig side for at bevare oprindeligt udtryk

Det er en selvstændig pointe i renoveringen af stuehuset på denne måde, at arbejde aktivt med at reducere klimabelastningen ved at reducere boligarealet fra de nuværende 131 m2 til 110 m2 mere kompakt hus. Den isolerede og opvarmede del af huset er derfor betragteligt mindre end en moderne standardbolig, og dette lader sig kun gøre fordi Nordfløjen som passivhus, tilføjer areal til boligen, og samtidig muliggør en årstidsbetinget brug der dramatisk reducerer behovet for opvarmning, isolering etc. Det er dette greb, der gør det muligt at bringe stuehuset helt op i energiklasse A 2020.

Det er kombinationen af stuehuset og nordfløjen der muliggør det radikalt klima- venlige dagligliv i boligen på [..], i tråd med stedets ånd og landbrugsdriftens store klima ambitioner.

De to kommer tilsammen til at udgøre et areal på ca 240 m2, i respekt for det almindeligt tilladte boligareal inden for Kystbeskyttelseslinjen på 250m2, men det bliver således kun de 110m2 der er opvarmet og isoleret som en almindelig bolig.

Nordfløjen er beskrevet herunder.

Stalden (Bygning B)

Den eksisterende staldbygning istandsættes. De murede kalkede facader med traditionelle støbejerns staldvinduer bevares for at sikre det oprindelige udtryk og indtrykket af staldbygning. Der suppleres med yderligere støbejerns staldvinduer langs begge facade og i gavle således der er en jævn fordeling af vinduer i samme format som de eksisterende. Facader afsluttes med en simpel kvartstens gesims. Der opføres ny spærkonstruktion i øksehugget douglasfyr som åben ladekonstruktion.

Oprindelige facader efterisoleres ikke men hulmursisoleres i muligt omfang, dette for at bevare det oprindelige stald udtryk på indvendig side. Bygningen skal anvendes til landbrugsdriften. Den skal understøtte landbruget ved at rumme areal for håndtering af produkter, bearbejdning og pakning af varer. Desuden skal den kunne anvendes som læmme og vinterstald for de mindre dyr i bedriften.

Bygningen indrettes i stueetagen med et stort rum hvoraf en del har dobbelt højde til kip. Dertil vil der i stueetagen indrettes et toilet og omklædningsrum til driften samt et fødevareegnet rum der kan håndtere lokal slagtning og partering af dyr.

I bygningen vil tagetagen udnyttes lokalt ved gavlene til høloft, samt et mindre kontor/lagerrum i den nordlige ende. Dette rum isoleres og opvarmes. Stalden har et fodaftryk på 141 m2, og med indretningen af lagerrum mod nord vil det samlede areal udgøre 176 m2, excl. arealerne på høloftet.

Nordfløjen, den 3. længe (Bygning C) Den eksisterende tilbygning og garage bygning til Bygning A nedrives. I dennes fodaftryk samt i forlængelse af denne facadelinje opføres den 3. længe til gårdens hovedbygning. Nordfløjen opføres som bindingsværksbygning udført i øksehugget douglas fyr.

Tagkonstruktionen udføres som traditionelle hanebåndspærfag i kombination med spærrammer i passivhuset der muliggør fri højde til kip. Nord facaden udføres med løsholt og skråbånd i underfacaden indtil ca 0,8 m højde. Der monteres dannebrogsvinduer i tavl derover der udfylder tavle helt op under tagremmen. Sydfacaden udføres på basis af tømmerkonstruktionen der bærer spærrammerne og udgøres af en række dobbeltdøre med glasfyldninger. Taget mod nord udføres som tegltag med indlagte velux vinduespartier der sikrer ventilation og lysindfald i passiv huset. Tagfladen mod syd imod gårdrummet udføres med tegl på den øverste del, og herunder udføres let glastag med lodret opdeling af glas. Glastaget sikrer sol og lysindfald fra syd, og sikrer passiv energi tilførslen. Glasbeklædning og tag sprosseres med ca 0,6 m feltstørrelser. I de to gavltrekanter mod nord indbygges dobbeltdøre med glasfyldning, og tavle i gavlene monteres med faste glaspartier. Gulv i bygningen udføres af genbrugs- teglsten for at optage passiv solvarme og regulere fugtindholdet i rummet.

Nordfløjen bliver et uopvarmet passivhus og skal anvendes til boligformål, og klassificeres derfor som uopvarmet bolig areal. Bygningen indrettes som et stort rum med fri højde til kip, med synlige spær. Bygningen opføres som uopvarmet rum, idet der bygges efter principper om passiv solvarme i størst tilladeligt omfang. Bygningen vil derfor sikre et meget betragteligt bidrag til opvarmningen af både bygning A og bygning B.

Bygningen spiller dermed en helt afgørende rolle i at sænke klimabelastningen for det samlede bolig- og erhvervsareal, langt ud over hvad der ville være muligt alene gennem renovering af de eksisterende bygninger i traditionel byggestil med tegltag/stråtag.

Dermed er Nordfløjen omdrejningspunktet for hele ideen om at renovere [..] klimavenligt og i respekt for de gamle huses originale udtryk og materialer, i en tid hvor det kræver radikale skridt for byggeriet at modvirke katastrofale klima- forandringer. Nordfløjen kommer både til at lagre en betragtelig mængde CO2 i både bindingsværk og tagkonstruktionen af træ og strå, og til at udgøre en minimal klimabelastning under opførelsen, da der i størst mulig udstrækning vil blive anvendt træ og øvrige genbrugsmaterialer/natur-materialer med så lavt klimaaftryk som muligt. Renoveringen af de eksisterende bygningskroppe vil sikre en samlet lav klimabelastning i den allerede bundne energi i murværk og sokler genanvendes.

Nordfløjen får et samlet fodaftryk på ca 165 m2 hvoraf den uopvarmede boligdel udgør ca. 130 m2, og lager rum for stalden udgør ca 35 m2.

Istandsættelse af eksisterende bygninger (D, E og F) Grisestalden (Bygning D) Den eksisterende lille grisestald istandsættes med opretning af facade som eksisterende murede kalkede facader i lighed med bygning A og B. Gavltrekanter beklædes med træ, lodret “1 på 2” i ubehandlet Douglas fyr. Facade mod nord åbnes i fuld bredde og der indbygges porte af træ. Bygningen isoleres eller opvarmes ikke. Bygningen skal anvendes som garage for erhvervet. Bygnings samlede areal er ca 36 m2

Hønsehuset (Bygning E)

Bygningen har fungeret som hønsehus og brugt til øvrigt fuglehold. Bygningen er opført i tegl som halvstensmure uden isolering. Bygningen planlægges bevaret, men med udskiftning af bølgeeternittag til tag af ståltrapezplader med ca 25 graders hældning. Bygningen skal anvendes til hønse- og dyrehold. Bygningen samlede areal er ca 30 m2

Værkstedet. (Bygning F)

Den eksisterende maskinbygning bevares og istandsættes. Facader fremstår i dag som berappet massivt murværk, med støbejerns staldvinduer placeret lidt tilfældigt. Mod øst fremstår bygningen med facade i træ med genbrugsvinduer. Tagbelægning planlægges udskiftet fra nuværende bølgeeternit til ståltrapezplader. Facader forventes kalket, og facade mod øst forventes istandsat med delvis træfacade, delvis vinduer i samme udtryk som nuværende. I den murede facade mod syd, vest og nord planlægges staldvinduer udskiftet med dannebrogsvinduer for at sikre naturligt lysindfald og dermed mindske energiforbruget til kunstigt lys indenfor. Der monteres genbrugsvinduer. Bygningen opvarmes ikke. Bygningen anvendes som værksted og oplag af mindre maskiner samt arbejdsrum for landbruget. Bygningen har et samlet areal på ca 100 m2.

Maskinhal/lade

Den bortfaldne dispensation fra 2022 indeholdt endvidere tilladelse til en maskinhal/lade, men der udestår for denne en endelig stillingtagen fra Slots- og Kulturstyrelsen og Lejre Kommune hertil, idet bygningen blev ansøgt genopført inden for en gravhøjs beskyttelseszone.

Bygningen indeholder tre funktioner som del af landbrugsdriften. - ⅓ som traditionel maskinhal samt oplag af materialer for landbruget – ⅓ til oplag af hø baller og ⅓ af bygningen vil blive anvendt som løsdriftsstald for dyreholdet. Bygningen vil have et samlet areal på 500 m².

Der ansøges derfor en principiel tilladelse/dispensation til denne bygning, på vilkår at endelig udformning og placering forudsættes forelagt Kystdirektoratet til endelig godkendelse, når forholdet til fortidsmindet er afklaret.

I den oprindelige ansøgning er bygningen beskrevet som følger:

Opførelse af ny maskinhal (Bygning G)

Den eksisterende lade mod nord i byggefeltet nedrives og erstattes af en ny maskinhal. Materialerne fra den gamle lade genanvendes i videst muligt omfang til andre formål på [..]. Bygningen skal anvendes til tre funktioner som del af landbrugsdriften. - Ca ⅓ af bygningen anvendes som traditionel maskinhal til traktor og andre landbrugsmaskiner og markredskaber samt oplag af materialer og emballager for landbruget. - Ca ⅓ af bygningen vil blive anvendt til oplag af hø baller til vinterfoder for dyrene samt salg af hø. - Den nordligste ⅓ af bygningen vil blive anvendt som løsdriftsstald for dyreholdet. Bygningen vil have et samlet areal på 500 m2. Bygningen opføres med en facadehøjde på 4 m og et grundplan på ca 20 x 25 m. Hallen opføres med samme bygningsprofil som den eksisterende og opføres som moderne stålramme hal med tagbeklædning af ståltrapez-plader eller bølgeeternit i grå farve med en hældning på ca 25 grader og facadebeklædning af douglas fyr i “1 på 2” beklædning. Der planlægges installering af solceller om muligt på sydlig tagflade. Bygningen placeres over samme fodaftryk som eksisterende lade, men udstrækkes mod vest og nord for at nedtone bygningens størrelse set fra Kysten samt sikre at udvidelsen ikke bringer bygningen nærmere gravhøjen, end den allerede eksisterende bygning. Bygningen drejes ca 15 grader mod vest i den nordlige ende for at sikre fortsat indkig til gravhøjen fra Nord/vest. Taghældningen vendes således rygningen er øst-vest, svarende til den eksisterende, og den nordlige facade bliver så lav som muligt for at nedtone bygningen i landskabet.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Ejendommen ligger i Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Når der henses til, at der alene er tale renovering og opførelse af bebyggelse inden for eksisterende bebyggelsesarealer, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/øde- læggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv., lægger Kystdirektoratet til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor tilladelse efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er kystlandskabelige forhold der taler imod den beskrevne vedligeholdelse og renovering af bygningerne D (grisestald), E (hønsehus) og F (værkstedet).

Eksisterende stuehus samt stald samt passivhus

Passivhusets udformning med store glaspartier i tagfladen ind mod gården, kan være problematiske i forhold til dispensationsparksis.

Det bemærkes dog, at glaspartierne ind mod gården i det væsentlige er skærmet fra omgivelserne af de to bygningsfløje (eksisterende stuehus og stalden) samt mod syd af bygningerne D og E, der delvist lukker gårdrummet mod syd, samt af bebyggelsens omkransende bevoksning. Synlighede af glaspartiet vil således være ganske begrænset i forhold til det omgivne landskab.

Hertil kommer, når der henses til formålet med selve bygningen og bygningens glaspartier, at det bagvedliggende energihensyn kan tale for, at der foreligger en særlig begrundelse, som vil kunne føre til en tilladelse/dispensation.

Kystdirektoratet vurderer således, at passivhuset ved sin udformning og sammenhæng til den øvrige del af boligen, har karakter af et ”vedvarende energianlæg”. Kystdirektoratet finder, at den administrative praksis der er tilkendegivet nedenfor, ligeledes kan lægges til grund ved vurdering af andre energi- og CO2 reducerende projekter, herunder også for ”passivhuset”.

Udbredelsen af vedvarende energi er således et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Selv om der er tale om anerkendelsesværdige formål med sådanne anlæg og byggerier, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen.

Set i forhold til landets samlede areal, er de arealer der er omfattet af strandbe- skyttelseslinjen relativt begrænsede. Ligeledes ligger kun er en ganske lille del af landets helårsboliger og landbrugsejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen. En forholdsvis restriktiv praksis overfor f.eks. landskabeligt dominerende anlæg vil således ikke have nogen afgørende negativ betydning for bestræbelserne på at forøge antallet af vedvarende energianlæg i landet.

Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering at passivhusets udformning og beliggenhed vil kunne godkendes. Det indgår med betydelig vægt i direktoratets vurdering, at den landskabelige påvirkning vil være forholdsvis begrænset, samt at det energi- og klimamæssige hensyn på denne baggrund at kan tillægges vægt.

Efter praksis tillades udvidelse af stuehuse på op til 250 m², og da der ikke er forhold der taler imod, vil arealet af den ansøgte udvidelse, der medfører et samlet boligareal på 240 m² kunne tillades, samt at udformningen af stuehuset samt stalden kan godkendes, når der henses til bebyggelsernes udformning med kviste og tagvinduer er begrundet og udformet ud fra projektets energimæssige sigte, samt at de landskabelige hensyn ikke vurderes at være tilsidesat herved.

Det vurderes endvidere, at de særlige og konkrete forhold ved det ansøgte, ikke vil medføre en uønsket præcedens i andre tilsvarende sager.

Maskinhus/lade

Kystdirektoratet lægger til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Da bygningens endelige udformning og placering forudsætter at forholdet til fortidsmindet er afklaret, meddeler Kystdirektoratet alen en principiel tilladelse til at kunne opføre bygningen med en størrelse og indretning som ansøgt, på vilkår at endelig udformning og placering forudsættes forelagt Kystdirektoratet til endelig godkendelse.

Kystdirektoratets afgørelse går herefter ud på, at der meddeles tilladelse til ombygning af stuehuset og udvidelse af boligarealet med ”passivhuset” samt ombygning af ”stalden” samt renovering af 3 øvrige bebyggelser som ansøgt.

Der meddeles endvidere principiel tilladelse til at opføre et maskinhus med en størrelse som ansøgt, dog således at den endelige udformning og placering skal godkendes af direktoratet når tilladelserne efter anden lovgivning foreligger.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Lejre kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Lejre, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Lejre, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]  Nationalpark Skjoldungernes land, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet ikke for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, når byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Efter bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.nævneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.